Børne- og ungdomslitteratur: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) |
Nordfra (diskussion | bidrag) Illustrationer. |
||
Linje 1:
[[Fil:Pierre-Auguste Renoir 120.jpg|thumb|Læsende småpiger, malet af [[Auguste Renoir|Renoir]] i [[1895]].]]
[[Fil:Grimm's Kinder- und Hausmärchen, Erster Theil (1812).cover.jpg|thumb|[[Brødrene Grimms eventyr]], med titlen ''Børne- og huseventyr''.]]
'''Børnelitteratur''' er [[litteratur]], som er skrevet og udgivet for [[Barn|børn]], med barnet som intenderet og indskrevet læser<ref name=":0">Weinreich, Torben (2004): ''Børnelitteratur - mellem kunst og pædagogik''. København: Roskilde Universitetsforlag</ref>. Dette kan fremgå af værkets [[paratekst]], eks. forord eller bagsidetekst, eller fordi det er en del af et system. Den adskiller sig fra andre tekster læst af børn, såkaldt børnelæsning, som også omfatter voksenlitteratur, artikler og lignende. Inden for denne kategori udgives der årligt ca. 1500 titler i [[Danmark]]<ref name=":1">- Skyggebjerg, Anna Karlskov (2016): ''Børne- og ungdomslitteratur. Samfundslitteratur''</ref>.
== Adaptation ==
Tidligere har man omtalt børnelitteratur som resultatet af en [[adaptation]], dvs. en tilpasning af indhold og udtryk, der passer til målgruppen.<ref name=":2">Skyggebjerg, Anna Karlskov (2009): "En fascinerende galakse - om børnelitteraturens genrer". i: Ayoe Quist Henkel red.: ''Stjernebilleder 1 - teori og metode''</ref>
== Ungdomslitteratur ==
Opstod som selvstændig [[genre]] efter [[USA]]'s ungdomsoprør i [[50'erne]] og [[60'erne]]. Læserne er mellem 13-18 år, og teksterne har typisk fokus på [[ungdom]]<nowiki/>men som fasen mellem barn og voksen, mellem frihed og ansvar. Ungdomslitteraturen er en overgangslitteratur, med fokus på [[identitet]], som ofte beskriver unges livsverden fra et samtidsrealistisk udgangspunkt, hvor den unge eksperimenterer og gør oprør mod [[autoritet]]er og faste normer og regler. Hvor det har været karakteristisk for børnelitteraturen at lade hovedpersonen gennemgå et cirkulært dannelsesforløb, som den klassiske hjemme-ude-hjem-struktur, er ungdomslitteraturen mere lineær, med fokus på åbenhed og udvikling. Dog er der flere nyere børnebøger, som også bryder med de vante genreforventninger, og har mere eller mindre uafsluttede handlingsforløb, som i værker af eks. [[Hanne Kvist]] og [[Cecilie Eken]]<ref name=":1" />.
De seneste år er [[forlag]] og [[bibliotek]]er begyndt at bruge betegnelse young adult eller YA om værker, som ellers ville høre under genren ungdomsbøger. På engelsk dækker ordet netop over ungdomslitteratur, men i dansk sammenhæng bliver det brugt som en mere snæver genrebetegnelse, og gælder primært realitiske ungdomsromaner, hvor den unge hovedperson gennemgår en udvikling henimod voksenlivet, en såkaldt coming of age-fortælling.<ref name=":3">[https://litteratursiden.dk/artikler/er-det-yt-vaere-ungdomslitteratur "Er det yt at være ungdomslitteratur?"] fra Litteratursiden.dk. 30. september 2015</ref>
Line 12 ⟶ 14:
== Børnelitteraturens historie i Danmark ==
Den første danske børnebog, ''Børne Speigel'' af Niels Bredal
▲Den første danske børnebog, ''Børne Speigel'' af Niels Bredal udkommer i 1568. Bogen er 28 sider lang, og angiver via korte [[rim]] om kroppen, hvordan børn bør opføre sig. I 1672 udkom ''Orbis Pictus'' (latin for “verden i billeder”), som var en af flere billedbøger der blev udgivet for børn, som både ville belære og underholde<ref name=":4">Weinreich, Torben (2008): ''Børnenes litteraturhistorie''. Gyldendal</ref>.
=== [[1700-tallet]] ===
I forbindelse med [[
=== [[1800-tallet]] ===
I [[
Der blev skrevet mange sange i 1800-tallet, og [[B.S. Ingemann]]<nowiki/>s kendte salmer i serien ''[[Otte morgensange og Syv aftensange|Morgensange for Børn]]'' blev skrevet i 1837. I 1800-tallet blev det populært at fejre [[jul]] i Danmark, og børnelitteratur var populære julegaver, eks. ''[[Peters Jul]]'', som udkom i 1870<ref name=":4" />.
Line 28 ⟶ 29:
I midten af 1900-tallet samlede børn på bøger. Både via samlemærker fra [[OTA Solgryn]] eller [[Rich's|Rich’s]] kaffeerstatning, men også pga. [[seriebog]]en, hvoraf de to mest populære var [[Jan-bøgerne]] og Puk-bøgerne, som alle var skrevet af [[Carlo Andersen]] og [[Knud Meister]]. Fra [[1950'erne|1950’erne]] blev der udgivet flere [[letlæsningsbøger]], som henvendte sig til de yngste læsere, og læsere med læsevanskeligheder, eks. bøgerne om ''Peter Pjusk'' af [[Robert Fisker]], og serien [[Troldepus|''Troldepus'']] af [[Dines Skafte Jespersen]].
I [[1967]] skete der et [[paradigmeskift]] inden for dansk børnelitteratur, hvor den kunstnerisk orienterede børneroman
I [[1964]] fik folke- og skolebibliotekerne påbud om at indkøbe flere bøger til børn, hvor det dermed blev [[bibliotekarer]]ne og [[lærer]]ne, frem for [[Forælder|forældrene]], der prægede børns valg af litteratur. Bøgerne begyndte derfor i [[70'erne|70’erne]] at gå i en mere [[Socialrealisme|socialrealistisk]] retning, og handlede om børns hverdag og problemer, som ungdomsromanen ''Vil du se min smukke navle'' af [[Hans Hansen (dansk forfatter)|Hans Hansen]], og serien om ''Krummerne'', af [[Thøger Birkeland]]. En af de mest kontroversielle bøger fra den periode, var den samfundskritiske og voldsomme ''[[Katamaranen]]'' af [[Bent Haller]] fra 1976<ref name=":4" />. Netop Bent Haller står som repræsentant for genren kompleks børnelitteratur der opstår i de sidste årtier i 1900-tallet<ref>Kampp, Bodil (2002): ''Barnet og den voksne i det børnelitterære rum.'' København: Danmarks Pædagogiske Universitet</ref>. Her bliver børnelitteraturen mere eksperimenterende, og udfordrer læseren ved bl.a. at inddrage tabuiserede emner som [[død]], smerte og [[seksualitet]], ved at bryde med genreforventninger og se litteraturen som ordkunst, som eks. forfatterne [[Louis Jensen (forfatter)|Louis Jensen]] og [[Josefine Ottesen]]<ref name=":1" />.
=== Børnelitteratur efter år 2000 ===
Fra 00'erne og frem har der været stor mangfoldighed inden for børnelitteratur, men med særligt fokus på [[fantastiske fortællinger]], bl.a. genren [[fantasy]], som blander realitet og [[magi]]<ref name=":2" />, eks. [[Lene Kaaberbøl]]s ''[[Skammerens datter]]'' fra [[2000]]. Børne- og ungdomslitteraturen blander sig derudover med flere andre [[Kommunikationsmedium|medier]], hvor der eks. er stor udvikling på billedsiden, med [[Billedbog|billedbøger]], [[billedromaner]] og [[Grafisk roman|grafiske romaner]], som skrives til børn og unge, der ikke tidligere har læst bøger med [[billede]]r. Forfatter [[Oscar K]]. og [[illustrator]] [[Dorte Karrebæk]] har udgivet flere værker sammen, eks. ''Lejren'' fra 2011, som var meget nyskabende i sin fortællestil. Derudover integreres nye digitale medier også i børne- og ungdomslitteraturen, hvor fortællinger kan udgives som interaktive [[app]]s der kan kombinere tekst, billede og lyd<ref name=":1" />.
== Omskrivning af børnelitteratur ==
I forbindelse med strømninger af [[politisk korrekthed]] er der siden 80’erne blevet redigeret i børnelitterære værker, så disse ikke virker stødende på læseren og samtiden. Inden for den danske børnelitteratur er ordet
== Kanoniseret børnelitteratur ==
| |||