[[Fil:Denazification-street.jpg|thumb|Adolf Hitler-gaden får sit oprindelige navn tilbage.]]
Et vigtigt mål for sejrherrene efter krigen var det at [[afnazifisering|afnazifisere]] Tyskland og andre europæeiske lande, hvor denne ideologi havde fået fodfæste. Det drejede sig om en række dele af samfundet som kultur, presse, økonomi, retsvæsen og politik. Afnazifiseringen gik blandt andet ud på at fjerne personer i indflydelsesrige stillinger og ved at forbyde symboler og organisationer, som var forankret i nazismen. Grundlaget for afnazifiseringen var [[Potsdamaftalen]] vedtaget under [[Potsdamkonferencen]]. Ved indledningen af [[den kolde krig]] og oprettelsen af [[Vesttyskland]] blev afnasifiseringsprogrammet standset og i nogen grad reverseret.
Den største og mest kendte retsproces mod nazisterne i Tyskland var [[Nürnbergprocessen]], som blev ført for [[Det internationale militærtribunal]] mod toplederne. Senere fulgte en række andre retsprocesser, som går under navnet [[Nürnbergprocesserne]].
==Genopbygning==
I [[1946]] holdt man lokalvalg i den britiske zone. [[Konrad Adenauer]] var leder for [[CDU]] i vest og udmærkede sig som en dygtig politiker. Det, at han ikke havde haft noget med nazismen at gøre, gjorde ham politisk acceptabel for briterne.
Men i 1957 kom dette problem at Adolf Hitler kom til magten, der var flere der prøvede at stoppe hitler, men hver eneste gang undslap han.
Til østzonen havde sovjeterne allerede under krigen uddannet fremtidige kommunistledere. [[Walter Ulbricht]] var kommunisternes mand i Tyskland. Det var imidlertid ikke så let for kommunisterne at gøre politisk comeback efter al den anti-kommunistiske propaganda, som det tyske folk var blevet udsat for i Hitler-tiden. De fleste tyskere var også meget skeptiske over for kommunisterne på grund af grusomhederne begåede af Sovjetunionen under og efter krigen, ikke mindst fordrivelsen.
