Aquitaine: Forskelle mellem versioner

'''Aquitaine''' ([[Occitansk (sprog)|occitansk]]: ''Aquitània''; [[Baskisk (sprog)|baskisk]]: ''Akitania''; dansk: Aquitanien) ervar en tidligere [[Franske regioner|administrativ region]] i Sydvest[[frankrig]], ud tilmod [[Atlanterhavet]] og mod, [[Pyrenæerne]] og [[Spanien]] mod syd. Den største by i regionen er [[Bordeaux (by)|Bordeaux]].

Aquitaine var en administrativ region indtiltil 1. januar 2016, hvor den blev slået sammen med [[Limousin]] og [[Poitou-Charentes]] til den nye regionregionen [[Nouvelle-Aquitaine]]. Regionen omfatter omtrent samme område som det historiske område Aquitanien, der før ofte hedtidligere ''Guyenne'' eller ''Guienny''. I [[middelalderen]] var Aquitanien et kongerige og hertugdømme, hvismed omskiftelige grænser var omskiftelige. Indtil 1790 var Aquitanien en af Frankrigsfransk provinserprovins.

* [[Garonne]]s og [[Dordogne]]s fælles udløb, som tilsammensammen skaber den store [[Gironde]]flodmundingfloddelta.

Aquitanien betegnede et landområdelå i den del af det nuværende [[Frankrig]], som følger atlanterhavskysten fra grænsen mod [[Spanien]] og op til [[Loire (flod)|Loireflodens]] venstre bred. ØstpåMod øst omfattede landet Loires sydlige afvandingsområde og [[Garonne]]flodenss afvandingsområde.

Under [[Romerriget]] bestod provinsen ''[[Gallia Aquitania]]'' af den del af [[Gallien]], som lå mellem Pyrenæerne og GaronneflodenGaronne. Kejser [[Augustus]] forøgede det med området mellem Garonne og Loire. På samme tid strakte provinsen sig ind i landet helt til [[Cevennerne]] og dækkede dermed ca. en tredjedel af det nuværende Frankrig. Aquitanien blev gennemgribende påvirket af [[romersk kultur]] modsat det nordlige Gallien.

I det [[4. århundrede]] varblev den romerske provins blevet delt i tre:

* 1. ''Aquitania prima'', den nordøstlige del, omfattedemed områder, der nu har navnenehedder [[Berry]], [[Bourbonnais]], [[Auvergne]], [[Velay]], [[Gévaudan]], [[Rouergue]], [[Albigeois]], [[Quercy]] og [[Marche]]

* 2. ''Aquitania secunda'', den nordvestlige del med hovedstaden ''Burdigala'' ([[Bordeaux (by)|Bordeaux]]), omfattedemed det nuværende [[Bordelais]], [[Poitou]], [[Saintonge]], [[Angoumois]] og det vestlige [[Guyenne]]

Da det [[Vestromerske rige]] faldt sammen i det [[5. århundrede]], udfyldte [[Visigoterne]] magttomrummet, indtiltil de selv blev fordrevet i [[507]] af [[frankerne]]s hær bestående af [[lejesoldat]]er og allierede, deriblandt også [[burgunderne]]. Da [[Clothar 2.]] døde i [[629]], delte hans arvinger [[Frankerriget]] og hans søn, [[Charibert 2.]], fik Aquitanien og oprettede hovedstad i [[Toulouse]]. Han styrkede yderligere sin tilknytning til landet ved at gifte sig med ''Gisela'', der var arving til Aquitania Novempopulana. Frankernes kontrol med Aquitanien blev dog ikke helt sikret, for de lokale var dårligt uddannede og havde kun flygtig forståelse for byliv og politik. Da [[maurer]]ne erobrede landet i det [[8. århundrede]], gjorde indbyggerne kun svag modstand, men styrker under hertug [[Odo af Aquitanien|Odo]] og den frankiske [[major domus]], [[Karl Martell]], fordrev maurerne, og efter et kort mellemspil, hvor de aquitanske hertuger søgte at skaffe sig selvstændighed, indgik landet i det [[karolinger|karolingiske rige]].

[[Karl den Store]]s arvinger delte, samlede og gendelte riget, og Aquitanien kom fri af [[Neustrien]]s lensoverhøjhed. På den måde lykkedes det i løbet af det [[9. århundrede]] for de lokale [[Greve (rang)|grever]] at gøre sig fri af al kongelig kontrol. [[Bernard Plantevelue]] (868-86) og hans søn, [[Wilhelm 1. af Aquitanien|Wilhelm 1.]] (886-918), havde deres magtbase i [[Auvergne]] og kaldte sig en overgang ''hertug af Aquitanien''. [[Wilhelm 5. af Aquitanien|Wilhelm 5.]] (995-1030) genopbyggede et nyt hertugdømme Aquitanien med centrum i [[Poitou]], og dette magtcentrum overlevede. Aquitanien dækkede Auvergne og områderne omkring hovedbyerne [[Poitiers]] og [[Toulouse]]. I [[1052]] blev hertugdømmet [[Gascogne]] en del af Aquitanien gennem en [[personalunion]] under hertug [[Wilhelm 8. af Aquitanien|Wilhelm 8.]] (1058-86). Aquitanien fik høj, litterær status gennem hofkulturen, som havde sit højdepunktblomstrede under Wilhelm 8. [[Wilhelm 9. af Aquitanien|Wilhelm 9.]] med tilnavnet "''[[troubadour]]en''" var selv digter og [[Poitiers]] blev et centrum for [[trobadourer]]nes digtning og musik.

Da [[Wilhelm 10. af Aquitanien|Wilhelm 10.]] døde i 1137, var hans datter, [[Eleanor af Aquitanien]], den rigeste arving i Frankrig. Hun giftede sig med sin [[feudalisme|feudalherre]], [[Ludvig 7. af Frankrig]] og fulgte ham på [[korstog]]. Hun holdt et elegant, ridderligt hof i [[Poitiers]]. I 1152 fik hun ægteskabet annuleretannulleret med henvisning til for nært slagtsskabslægtsskab og giftede sig derefter med hans største rival, [[Henrik 2. af England]]. Derved blev hendes sønner, [[Richard 1. af England|Richard 1.]] og [[Johan af England|Johan]], hertuger af Aquitanien (som senere blev kaldt [[Guienne]]). Denne titel gik i arv til de følgende konger af England, som altså havde Aquitanien som hertugeligt len under den franske krone.

Kampene i [[hundredeårskrigen]] gav [[Edward 3. af England]] mulighed for at skabe fyrstendømmet Aquitanien i 1361 og holde det frit af enhver afhængighed af den franske krone. Da Frankrig generobrede landetdet i 1453, blev det inddraget under kronen og forblev siden en del af Frankrigs historieFrankrig.