Flavius Honorius: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettede grammatik; Tilføjede links
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp
sprogret
Linje 22:
}}
 
'''Kejser Honorius''' ({{lang-la|Flavius Honorius Augustus}}, 9. september 384- 15. august 423) var [[Vestromerske rige|vestromersk]] [[kejser]] i perioden [[395]]-[[423]]. Han var søn og efterfølger af [[Theodosius I den Store]] og var officielt udnævnt somofficiel medkejser fra 393, selv om han på det tidspunkt kun var et barn. Honorius var kun 10 år gammel, da hans far døde, og han blev indsat som kejser af det Vestromerske Rige.
 
Efter Romerrigets opdelingdeling i 395 i en vestlig og en østlig del, gik det vestlige rige ind i en nedgangsperiode, der sluttede med rigets undergang omkring 80 år senere. Honorius var i begyndelsen af sin regeringstid kontrolleret af generalengeneral [[Stilicho|Flavius Stilicho]], der først havde rollen somvar hans værge. Da Honorius blev voksen, sørgede Stilicho for at blive hans svigerfar. Stilichos evner som hærfører sikrede en vis stabilitet, men efter hans henrettelse i 408 lå riget åbent for invasioner og Honorius var ikke i stand til at forhindre forfaldet.
[[Fil:RéplicaMissoriumTeodosioMNAR.JPG|Kejser Theodosius med sønnerne Arcadius og Honorius|thumb|left|upright=1.35]]
[[Fil:Roman_empire_395.jpg|thumb|left|upright=1.35|Ved romerrigets deling kom det Vestromerske rige til at bestå af de to præfekturer Gallien (med England og Spanien) og Italien (med Nordafrika). Det Østromerske rige bestod af områderne markeret med røde og grønne farver: Illyricum og det østlige præfektur (med Egypten).]]
== Opvækst ==
Honorius blev født 9. september 384 i [[Konstantinopel]], som søn af Aelia Flaccilla og den romeske general [[Theodosius den Store|Flavius Theodosius]], der siden januar 379 havde været romersk medkejser, med ansvar for den østlige del af riget.<ref>Norwich, side 108.</ref> Kejser Valentinian II var officielt den ledende kejser, som søn af kejser [[Valentinian I]], men han døde i 392, og Theodosius blev den øverste kejser. Den 23. januar 393 blev den otte-årige Honorius af sin far Theodosius udnævnt til medkejser for den vestlige del af romerriget.<ref>Williams, Stephen and Gerard Friell, Theodosius: The Empire at Bay, Yale University Press, 1994, side 129</ref>
 
[[Fil:Jean-Paul Laurens - The Byzantine Emperor Honorius - 1880.jpg|thumb|upright=1.1|I 1880 udførte den franske maler Jean-Paul Laurens dette billede af den unge kejser Honorius. Billedet har sin egen ironi i det faktum, at kejseren er vist med rigets magtsymboler, skønt han ikke havde nogen reel magt.]]
== Regeringstid ==
Theodosius havde planlagt en egentlig deling af [[Romerriget]], uden en førstekejser, og da han blev syg og døde, 17. januar [[395]], blev denne plan realiseret.<ref>Norwich, side 116.</ref> Østriget tilfaldt Honorius' ældre bror [[Arcadius]], og Honorius blev selv den første vestromerske kejser. Fra dette tidspunkt var Romerriget permanent delt i et Øst- og Vestrige. Honorius var blot 10 år gammel, og den reelle magt lå hos generalen Flavius Stilicho.
 
=== Med Stilicho ved roret ===
Stilicho var af blandet vandalsk-romersk afstamning, men alt tydede på, at han følte sig som ægte romer. Hans militære talent stod tidligt klart, og Theodosius, der på det tidspunkt var medkejser for rigets østlige del, knyttede ham allerede i år 384 til sin familie, idet Stilicho blev gift med Thedosius' niece Serena. Stilicho var Theodosius' næstkommanderende i [[slaget ved Frigidus]] i [[394]],<ref>Norwich, side 115</ref> og han gled naturligt ind i rollen som den unge kejsers rådgiver. Stilicho sørgede i 398 for at familiebåndene blev yderligere udbygget i form afved ægteskab mellem Honorius og Maria, datter af Stilicho og Serena.<ref>Norwich, side 129</ref> Den unge Honorius ser ikke ud til at have haft særlig interesse for sin hustru, og i følge samtidige beretninger var hans største fornøjelse at opdrætte fjerkræ.<ref name=autogeneret2>Norwich, side 128</ref>
[[Fil:Solidus Honorius 402 76001657.jpg|thumb|left|upright=1.35|''Solidus'' med kejser Honorius, præget i [[Ravenna]] i perioden 402-406.]]
Der blev brug for Stilichos evner som hærfører i 401, da en gotisk hær invaderede Italien under ledelse af [[Alarik]]. Goterne fejede al modstand til side og satte kurs mod [[Milano]], hvor kejseren havde residens. Honorius flygtede, men Stilicho samlede sine tropper, og påskesøndag [[402]] tørnede de to hære sammen ved Pollentia (det nuværende Pollenzo). Det blev en blodig affære, hvor ingen af parterne var klare vindere, men til slut trak goterne sig og drog tilbage til Illyrien.<ref name=autogeneret2 /> Flugten fra Milano medførte, at Honorius i [[401]] flyttede sin residens til [[Ravenna]], som var kraftigt befæstet og som i tilgift var omgivet af store sumpområder, der besværliggjorde en belejring.<ref name=autogeneret6>Bury, side 110</ref> Selv om den nye hovedstad var meget lettere at forsvare og også havde en beskyttet havn, så betød den noget isolerede beliggenhed, at de tropper, der var samlet i byen, kun i ringe omfang kunne benyttes til forsvaret af det øvrige Italien. Ravenna fungerede som vestrigets hovedstad til den sidste kejser blev afsat i 476. Ostrogoterne beholdt den som hovedstad, og da den kom under østromersk (byzantinsk) herredømme, blev den residens for deres guvernør (exarch).<ref name=autogeneret6 />