Flavius Honorius: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rettede grammatik; Tilføjede links Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp |
sprogret |
||
Linje 22:
}}
'''Kejser Honorius''' ({{lang-la|Flavius Honorius Augustus}}, 9. september 384- 15. august 423) var [[Vestromerske rige|vestromersk]] [[kejser]]
Efter Romerrigets
[[Fil:RéplicaMissoriumTeodosioMNAR.JPG|Kejser Theodosius med sønnerne Arcadius og Honorius|thumb|left|upright=1.35]]
[[Fil:Roman_empire_395.jpg|thumb|left|upright=1.35|Ved romerrigets deling kom det Vestromerske rige til at bestå af de to præfekturer Gallien (med England og Spanien) og Italien (med Nordafrika). Det Østromerske rige bestod af områderne markeret med røde og grønne farver: Illyricum og det østlige præfektur (med Egypten).]]
== Opvækst ==
Honorius blev født 9. september 384 i [[Konstantinopel]], som søn af Aelia Flaccilla og den romeske general [[Theodosius den Store|Flavius Theodosius]], der siden januar 379 havde været romersk medkejser
[[Fil:Jean-Paul Laurens - The Byzantine Emperor Honorius - 1880.jpg|thumb|upright=1.1|I 1880 udførte den franske maler Jean-Paul Laurens dette billede af den unge kejser Honorius. Billedet har sin egen ironi i det faktum, at kejseren er vist med rigets magtsymboler, skønt han ikke havde nogen reel magt.]]
== Regeringstid ==
Theodosius havde planlagt en egentlig deling af [[Romerriget]]
=== Med Stilicho ved roret ===
Stilicho var af
[[Fil:Solidus Honorius 402 76001657.jpg|thumb|left|upright=1.35|''Solidus'' med kejser Honorius, præget i [[Ravenna]] i perioden 402-406.]]
Der blev brug for Stilichos evner som hærfører i 401, da en gotisk hær invaderede Italien under ledelse af [[Alarik]]. Goterne fejede al modstand til side og satte kurs mod [[Milano]], hvor kejseren havde residens. Honorius flygtede, men Stilicho samlede sine tropper, og påskesøndag [[402]] tørnede de to hære sammen ved Pollentia (det nuværende Pollenzo). Det blev en blodig affære, hvor ingen af parterne var klare vindere, men til slut trak goterne sig og drog tilbage til Illyrien.<ref name=autogeneret2 /> Flugten fra Milano medførte, at Honorius i [[401]] flyttede sin residens til [[Ravenna]], som var kraftigt befæstet og som i tilgift var omgivet af store sumpområder, der besværliggjorde en belejring.<ref name=autogeneret6>Bury, side 110</ref> Selv om den nye hovedstad var meget lettere at forsvare og også havde en beskyttet havn, så betød den noget isolerede beliggenhed, at de tropper, der var samlet i byen, kun i ringe omfang kunne benyttes til forsvaret af det øvrige Italien. Ravenna fungerede som vestrigets hovedstad til den sidste kejser blev afsat i 476. Ostrogoterne beholdt den som hovedstad, og da den kom under østromersk (byzantinsk) herredømme, blev den residens for deres guvernør (exarch).<ref name=autogeneret6 />
|