Xenofobi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
m Datomærker for artikler hvor enkelte passager behøver uddybning |
||
Linje 13:
Sociologien, derimod, ser de basale emotioner raffineret af menneskehedens adfærdsregulerende sociale styring til mere komplekse følelser som erotik, sorg, had osv.. Udviklede følelser, der forstærker den komplekse samfundsdannelse, som i gensidighed virker selvforstærkende på følelsernes kompleksitet. Jo mere komplekst samfund, desto mere komplekse følelser, og desto mere komplekst samfund osv.
Trods uenighed om ophavet for nutidsmenneskers handlinger – i de oprindelige individuelt biologiske grundfølelser eller i de samfundsmæssigt raffinerede følelsesdeifinitioner – kan sociobiologien og sociologien enes om, at blandt de grundlæggende emotioners ''"sentimentale strukturer"'' [Dennen, 1987]{{bør uddybes|reason=Er det en ref, eller...?|dato=2019}} kan også ''"xenofobi, etnocentrisme og racisme betragtes som afkom af adaptiv, genetisk bias''".<ref>{{kilde|last=McEvoy|first=C.J.|title=A consideration of human xenophobia and ethnocentrism from a sociobiological perspective|journal=Human Rights Review|date=april 2002|volume=3|p=39|doi=10.1007/s12142-002-1018-x}}</ref>
Som kulturraffineret biologisk forsvar regner sociologien dog kun xenofobi for én blandt mange tillærte, mere ''udviklede'' følelser. Xenofobi ses som et løbende forstærket resultat af en moderne stats ''"symbolske og normative systemer, som legitimerer integrerende eller ekskluderende processer"''.<ref name=Declaration /> Altså et rationelt arbejdende samfundssystem, der kan opleves bevidst at forskelsbehandle borgere.
| |||