Dansk Vestindien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
reffixes |
reffixes |
||
Linje 119:
Ved indgangen til [[1600]]-tallet havde de store kolonimagter, først og fremmest [[Spanske imperium|Spanien]] og [[Portugisiske koloniimperium|Portugal]], men også [[Forenede Nederlande|Nederlandene]], [[franske koloniimperium|Frankrig]] og [[Britiske Imperium|England]], koloniseret det meste af [[Caribien]] og for [[Spanien]] og [[Portugal]]s vedkommende store dele af [[Sydamerika]]. Men ingen af disse kolonimagter havde vist interesse for [[Skt. Thomas]].<ref name="Jeppe Søe">{{harvnb|Søe: ''Sukker, slaver og sørøvere}}.</ref>
I [[1652]] så danske købmænd mulighederne som lå i handlen med Vestindien, da skibet ''Fortuna'' kom til [[København]] med en værdifuld last herfra.<ref name="Jeppe Søe" /> Efter flere succesfulde rejser gav Frederik 3. skipperen [[Erik Nielsen Smit]] til opgave at kolonisere [[Skt. Thomas]] som han skulle være guvernør over. Den [[1. juli]] [[1665]] sejlede han med sit mandskab fra [[København]].
=== Etablering ===
Linje 298:
Samtidig skete der ifølge historiker [[Gunvor Simonsen]] en anden forandring: I 1700-tallet havde slaverne ikke krav på kost og beklædning. I stedet fik de udlagt små jordlodder i de bjergrige egne, som ikke egnede sig til plantagedrift. Her kunne de dyrke egne afgrøder og holde egne husdyr. I begyndelsen kunne disse lodder dårligt nok skaffe dem mere end til dagen og vejen,{{sfn|Olwig|1983|p=22}} men de rummede et potentiale til at producere et overskud, som der kunne handles med.<ref name="Olw 24" /> I begyndelsen synes denne handel ikke at have tiltrukket sig myndighedernes opmærksomhed, men senere greb man ind med regulering.<ref name="Olw 24">{{harvnb|Olwig|1983|p=24}}.</ref> Omkring 1759 var det praksis, at i hvert fald nogle af slaverne i Dansk Vestindien anvendte både søndagen og det halve af lørdagen til at dyrke deres private jordlodder.{{sfn|Simonsen|2000|p=58}}
I 1755 ankom en ny generalguvernør til øerne, [[Christian Leberecht von Pröck]], og han havde et nyt slavereglement med sig: "''Reglement for Slaverne i America''". Dette reglement var et nybrud i forhold til [[Philip Gardelin|Gardelins]] slavereglement fra 1733: af reglementets 45 artikler rummede omkring en tredjedel bestemmelser, der havde til formål at sikre slavernes rettigheder og yde dem beskyttelse mod overdreven udnyttelse og overgreb.{{sfn|Simonsen|2000|p=33}} I 1747 udstedte guvernør [[Jens Hansen]] en plakat, der fastslog, at frie afrocaribere kun måtte bosætte sig i bestemte dele af byerne, der skulle fastlægges af overlandmåleren.{{sfn|Simonsen|2000|p=39}} I 1756 blev det tilladt plantageslaver at komme til byen om søndagen for at sælge de afgrøder, de selv havde dyrket.<ref>Plakat af 17. maj 1756 {{harv|Simonsen|2000|p=41}}: "Endnu er tilladt alle Plantage Slaver at indkomme til Byen om Søndagen med saadan Provision, som af deres Grunde ere Høstet."</ref> Bestemmelsen fastslog dog, at de skulle være ude af byen igen inden kl. 20.00, og forbuddet mod salg efter dette tidspunkt omfattede også byens slaver og frie afrocaribere.{{sfn|Simonsen|2000|p=40}} Ifølge Hans West, rektor for skolen i Christianssted, kom "''nogle hundrede Plantage-Negre paa Søndags Torvet, hvor de faldbyde deres smaa Producter.''"{{sfn|Simonsen|2000|p=40}} I 1767 fandt man det dog nødvendigt at præcisere, at det ikke var tilladt slaver at sælge bomuld, sukker og rom, og i 1781 forbød man tillige salg af kød.{{sfn|Simonsen|2000|p=41}}
Det hændte, at slaver forsøgte at flygte fra plantagerne, i samtiden kaldet at "løbe maron". I første halvdel af 1700-tallet synes en sådan flugt på Sankt Croix fortrinsvis at være sket til bjergene på øens nordøstside, der ligefrem blev kaldt "''Maroon Hill''".{{sfn|Simonsen|2000|p=55}} I en plakat fra 1775 tales der derimod om, at "''her paa Landet værende Maron Neegere, som tilhører en eller anden udi Landet boende Planter'' [plantageejer] ''og her i Byen opholde sig, for ved daglige at søge deres Underholdning, hvorved slige søge Leilighed at blive bekindte i Huusene og i særdeeleshed Kiøbmændenes Pak-Kieldrer''", med andre ord: flygtede slaver søgte i stigende grad til byerne for at gemme sig og søge arbejde.{{sfn|Simonsen|2000|p=55f}} I en plakat fra 1803 tales om, at "''Plantagenegere bortløbe fra deres Eiere, og søge deres Underhold i Byerne, hvor ingen saa let kiender, eller kan udfinde dem''".{{sfn|Simonsen|2000|p=56}}
Line 600 ⟶ 599:
Der var ikke bare modsætninger mellem sorte og hvide, men også mellem hvide plantageejere og danske embedsmænd, som gjorde tjeneste i Dansk Vestindien. Embedsmændene var dårligt lønnet og var ofte udsat for tropesygdomme og de havde tit et højt alkoholforbrug og var korrupte. Der var ingen folkelige bånd i form af sprog, kirke eller kultur mellem Danmark og de tre øer. Sproget var hovedsagelig engelsk, [[den anglikanske kirke]] og [[katolicisme]] var dominerende, og de få, som tog en uddannelse, tog den i USA. Dansk Vestindien var i stærk tilbagegang og havde dårlige sociale forhold. 41 af 100 børn døde, inden de fyldte et år.<ref name="Otto Schepelern">
{{Kilde|url=http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/Aktuelt/AvisenUdvikling/Artikelbibliotek/Latinamerika/DanskVestindienEnBittersoedHistorie.htm|titel=Dansk Vestindien: En bittersød historie|besøgsdato=30. oktober 2007|forfatter=Otto Schepelern|udgiver=Udenrigsministeriet}}{{dødt link}}</ref>
[[Fil:Jutland Peninsula map.PNG|thumb|Danmark forsøgte ved [[Freden i Wien (1864)|fredsforhandlingen i Wien]] i 1864 at give Dansk Vestindien til [[tyske forbund|Det tyske forbund]] mod at få lov til at beholde hertugdømmerne [[Slesvig (hertugdømme)|Slesvig]] og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]], et forslag som blev afvist. [[Sønderjylland]] blev genforenet med Danmark efter [[Genforeningen i 1920|en folkeafstemning i 1920]].]]
I 1852 blev fremtiden for de tre vestindiske øer debatteret i [[Folketinget]].<ref name="Thomas Meloni Rønn1">
{{Kilde|url=http://www.geografforlaget.dk/kolonier/synetpaakolonierne/default.asp?cid=17817|titel=Wilkens om et eventuelt salg af Dansk Vestindien|besøgsdato=5. september 2007|forfatter=Thomas Meloni Rønn|udgiver=Geografforlaget}}{{dødt link}}
</ref> Det blev fra flere sider hævdet, at frigivelsen af slaverne i 1848 havde medført, at øerne ikke længere kunne drives med overskud og derfor burde sælges. Efter tabet af [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]-[[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] i 1864, ville et salg af øerne også styrke den anstrengte økonomiske situation i Danmark.<ref name="Thomas Meloni Rønn2">
{{Kilde|url=http://www.geografforlaget.dk/kolonier/danskvestindien/default.asp?cid=17810|titel=Salget af De vestindiske Øer|besøgsdato=5. september 2007|forfatter=Thomas Meloni Rønn|udgiver=Geografforlaget}}
Line 715 ⟶ 714:
* {{Kilde | titel = Census of The Virgin Islands of The United States November, 1 1917 | url = https://www.census.gov/history/pdf/1917usvi.pdf | sted = Washington | år = 1918 | udgiver = Department of Commerce, Bureau of the Census
| ref = {{harvid|Census|1918}} }}
* {{kilde | efternavn=Gøbel | fornavn=Erik | titel=Den danske besejling af Vestindien og Guinea 1671-1838 | dato=1991 | url=https://tidsskrift.dk/mfs_aarbog/article/download/96438/145286/ | work=Årbog / Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg | volume=bind 50 | sider=37–72}}
* {{kilde | efternavn=Lauring | fornavn=Kåre | url=http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/05/2010_dansk_slavehandel_en_underskudsforretning_101-138.pdf | år= 2010 | titel=Dansk slavehandel - en underskudsforretning? | værk = Handels- og Søfartsmuseets årbog}}
* {{kilde | efternavn = Lawaetz | fornavn = Eva | år = 1981 | url=http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1981NegerskoleriDanskVestindien169-183.pdf|titel=Negerskoler i Dansk Vestindien|værk=Handels- og Søfartsmuseets årbog|sider=169-183}}
* {{kilde | url=http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0017-PDF/ho_nrk_0017_76084.pdf |first=Karen Fog|last=Olwig |title=Ret og lov – magt og afmagt|work=Historie/Jyske Samlinger|række=ny række|bind=17 |year=1987}}
| |||