Rumænien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Gecko (diskussion | bidrag) m retter intern ref |
PHE77 (diskussion | bidrag) forbedrer ref., markerer dødt link |
||
Linje 81:
| befolkningstæthed = 84,4
| befolkningstæthed_placering = 117
| befolkningstilvækst = {{fald}} -0,32 % per år (2016)<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ro.html Romania] worldfactbook</ref>
<!-- Økonomi -->
| BNP_KKP_år = 2017
| BNP_KKP = 470,312 [[Milliard|mia.]] [[dollar|USD]]<ref name=imfgdp>{{cite web|url=https://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2017/01/weodata/weorept.aspx?sy=2007&ey=2022&scsm=1&ssd=1&sort=subject&ds=.&br=1&pr1.x=34&pr1.y=15&c=918%2C964%2C960%2C968%2C944%2C942%2C186&s=PPPGDP%2CPPPPC&grp=0&a=
|title= Romania |publisher=International Monetary Fund |accessdate=21. april 2017 |language=engelsk}}</ref> | BNP_KKP_placering = 42
| BNP_KKP_pr._indbygger = 23.957 [[dollar|USD]]
Line 141 ⟶ 142:
| fodnote_e = Også [[.eu]], som er delt med andre medlemsstater af [[Europæiske Union|EU]].
}}
'''Rumænien''' ({{lang-ro|România}} {{IPAc-ro|r|o|m|â|ˈ|n|I|.|a|audio=Ro-România.ogg}}) er en [[suveræn stat]] i det [[sydøsteuropa|sydøstlige Europa]]. Landet grænser op til [[Sortehavet]], [[Bulgarien]], [[Ukraine]], [[Ungarn]], [[Serbien]] og [[Moldova]]. Landet har et areal på 238.391 km² (landareal 229.891 km²) og et [[Tempereret klima|tempereret]]-[[fastlandsklima]]. Med sine 19,94 millioner indbyggere er Rumænien det syvendestørste medlem af [[EU]]. Hovedstaden og den største by, [[Bukarest]], er med sine 1.883.425 (20. oktober 2011) indbyggere den sjettestørste by i EU.<ref name="insse.ro">{{kilde | url =http://www.insse.ro/cms/files/statistici/comunicate/com_anuale/populatie/PopRez2014r.pdf | titel =POPULAŢIA REZIDENTĂ | udgiver =insse.ro | dato = {{dato|30-6-2014}} | sprog = rumænsk | hentet = {{dato|31-3-2019}} }}</ref>
[[Donau|Floden Donau]], Europas næstlængste flod, strækker sig fra [[Tyskland]] i sydøstlig retning 2.857 km, hvor den løber gennem ti lande før den tømmes i Rumæniens [[Donau-deltaet|Donaudelta]]. [[Karpaterne|Karpaterbjergkæden]], som krydser Rumænien fra nord til sydvest, markeres ved et af de højeste punkter, [[Moldoveanu]], der er {{convert|2544|m|ft|abbr=on}}.<ref>{{cite web|url=http://www.aboutromania.com/geography.html|title=Romania Geography|publisher=aboutromania.com|accessdate=4. april 2015}}</ref>
Line 278 ⟶ 279:
Pr. 2008 var regeringens erklærede politik at styrke båndene med andre lande (i særdeleshed [[Moldova]], [[Ukraine]] og [[Georgien]]) samt hjælpe disse med integrationsprocessen med resten af Vesten.<ref name=mae>{{cite web|title=Foreign Policy Priorities of Romania for 2008|language=rumænsk|url=http://www.mae.ro/index.php?unde=doc&id=35181&idlnk=1&cat=3|publisher=Romanian Ministry of Foreign Affairs|accessdate=28. august 2008}}</ref> Rumænien har også siden slut-1990'erne gjort det klart at landet støtter NATO- og EU-medlemskaber til de demokratiske tidligere sovjet-republikker i Østeuropa og [[Kaukasus]].<ref name=mae/> Rumænien har også offentligt støttet [[Tyrkiet]] og [[Kroatien]]s medlemskab af EU.<ref name=mae/> På grund af sin store ungarske minoritet har Rumænien stærke bånd til [[Ungarn]]. Rumænien ønskede, efter sit EU-medlemskab 1. januar 2007, at tilslutte sig [[Schengensamarbejdet]], hvilket i juni 2011 blev godkendt af [[EU-Parlamentet]], men efterfølgende afvist af [[EU-Rådet]] i september 2011.
I december 2005 underskrev præsident [[Traian Băsescu]] og den [[amerikanske udenrigsminister]] [[Condoleezza Rice]] en aftale, der tillod amerikansk militær tilstedeværelse på flere rumænske faciliteter, hovedsageligt i landets østlige del.<ref>{{cite web|url=http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/35722.htm|publisher=U.S. Department of State|title=Background Note: Romania – U.S.-Romanian Relations}}</ref> I maj 2009 erklærede den daværende udenrigsminister [[Hillary Clinton]] at "Rumænien er en af USA's mest troværdige og respektable partnere."<ref>[http://www.bucharestherald.com/politics/34-politics/3116-hillary-clinton-romania-one-of-the-most-trustworthy-and-respectable-partners-of-the-usa- Hillary Clinton: Romania, one of the most trustworthy and respectable partners of the USA] {{webarchive |url=https://web.archive.org/web/20090512144240/http://www.bucharestherald.com/politics/34-politics/3116-hillary-clinton-romania-one-of-the-most-trustworthy-and-respectable-partners-of-the-usa- |date=12. maj 2009 }}</ref>
Forholdet til Moldova er unikt i og med at de to lande taler samme sprog og har en fælles historie.<ref name=mae/> Efter begge lande i starten af 1990'erne frigjorde sig fra kommunistisk overherredømme voksede en bevægelse frem, der arbejdede for en forening af de to lande,<ref name=cfis>{{cite journal|url=http://studint.ong.ro/moldova.htm |title=Romania'S Relations with the Republic of Moldova |author1=Gabriel Andreescu |author2=Valentin Stan |author3=Renate Weber |journal=International Studies |publisher=Centre for International Studies |date=30. oktober 1994 |accessdate=31. august 2008 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20080223003657/http://studint.ong.ro/moldova.htm |archivedate=23. februar 2008 }}</ref> omend denne bevægelse sygnede hen i midt-1990'erne efter en ny moldivisk regering vedtog at arbejde for bevarelsen af en moldivisk republik uafhængig af Rumænien.<ref name=Ihrig>{{cite web|url=http://www.desk.c.u-tokyo.ac.jp/download/es_5_Ihrig.pdf|format=PDF|title=Rediscovering History, Rediscovering Ultimate Truth|first=Stefan|last=Ihrig|accessdate=17. september 2008}}</ref> Rumænien er dog fortsat interesseret i moldiviske affærer, og forholdet mellem de to lande blev væsentligt forbedret efter [[Moldiviske protester 2009|moldiviske protester i 2009]] førte til at kommunistpartiet mistede magten i landet.<ref>{{Cite news|url=http://english.peopledaily.com.cn/90001/90777/90853/6967255.html|title=Moldova, Romania open new chapter in bilateral relations|work=People's Daily|accessdate=11. august 2011|date=29. april 2010}}</ref>
Line 519 ⟶ 520:
Ifølge ''[[CIA Factbook]]'' blev Rumæniens vejnet i 2009 vurderet til at strække sig 81.713 km (uden storbyområder), hvoraf 66.632 km var asfalteret.<ref name="cia">{{cite web|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ro.html |title=The CIA world factbook :Romania |publisher=Cia.gov |accessdate=4. april 2014}}</ref> Verdensbanken vurderer at landets jernbanenet har 22.298 km spor, hvilket gør det til Europas fjerdestørste jernbanenet.<ref name="cai ferate">{{cite web|url=http://www.cfr.ro/jf/romana/0208/retea.htm |title=Reteaua feroviara |language=rumænsk |publisher=cfr.to |accessdate=6. september 2009 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20090608211134/http://www.cfr.ro/jf/romana/0208/retea.htm |archivedate=8. juni 2009 }}</ref> [[Căile Ferate Române|Jernbanetransport]] dalede dramatisk efter 1989, og blev i 2004 vurderet til at transportere 99 millioner passagerer; {{pr|2013}} har det dog oplevet fornyet succes på grund af forbedringer af infrastrukturen og delvis privatisering af linjerne,<ref name="Europaworld" /> og står for 45% af al passager- og fragttransport i landet.<ref name="Europaworld"/> [[Bukarest Metro]], landets eneste [[undergrundsbane]], åbnede i 1979 og strækker sig 61,41 km med et gennemsnit på 600.000 passagerer på en arbejdsuge {{pr|2007|lc=on}}.<ref>{{cite web|url=http://www.sfin.ro/articol_8634/transferul_metrorex_la_primaria_capitalei_a_incins_spiritele.html |title=Metrorex ridership |language=rumænsk |publisher=Financial Week newspaper |date=23. april 2007 |accessdate=31. august 2008 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20080516140935/http://www.sfin.ro/articol_8634/transferul_metrorex_la_primaria_capitalei_a_incins_spiritele.html |archivedate=16. maj 2008 }}</ref> {{pr|2015}} har Rumænien 16 aktive internationale kommercielle lufthavne, hvoraf fem ([[Henri Coandă International Airport]], [[Aurel Vlaicu International Airport]], [[Timișoara International Airport]], [[Constanta International Airport]] og [[Sibiu International Airport]]) er i stand til at håndtere [[wide-body]] fly. {{Pr|2015}} fløj mere end 9,2 millioner passagerer igennem Bukarests [[Henri Coandă International Airport]].<ref>[http://www.anna.aero/wp-content/uploads/european-airports.xls Ann.aero database]</ref>
Rumænien er en nettoeksportør af elektrisk energi, og er {{pr|2014|lc=on}} på en international 46. plads i forhold til forbrug af elektrisk energi.<ref name=eia>{{cite web|url=http://www.eia.gov/countries/country-data.cfm?fips=RO |title=Romania - U.S. Energy Information Administration (EIA) |publisher=Eia.gov |date= |accessdate=15. august 2014}}</ref> Omkring en tredjedel af den producerede energi kommer fra [[vedvarende energi]]kilder, hovedsageligt i form af [[vandkraft]].<ref>[{{dødt link|inline=ja|url=http://www.minind.ro/energie/PNAER_final.pdf www.minind.ro}}]</ref> I 2010 var landets primære kilder til elektricitet kul (36%), vandkraft (33%), atomkraft (19%) og kulbrinter (11%).<ref>{{cite web|url=http://www.hidroelectrica.ro/rapoarte/Raport_Anual_2010.pdf |title=pg.24-25 |format=PDF |date= |accessdate=15. august 2014}}</ref> Landet har en af de største raffineringskapaciteter i Østeuropa, omend olie- og naturgasproduktionen er faldet igennem mere end et årti.<ref name=eia/> Rumænien har en af Europas største reserver af [[råolie]] og [[skifergas]],<ref name=eia/> er blandt de mest energiuafhængige lande i EU<ref>{{cite web|author=Ana Hontz-Ward |url=http://www.voanews.com/content/romania-expects-energy-independence-despite-ukraine-crisis/1956837.html |title=Romania Expects to be Energy Independent Despite Ukraine Crisis |publisher=Voanews.com |date= |accessdate=15. august 2014}}</ref> og planlægger {{pr|2014|lc=on}} at udvide sit atomkraftværk i [[Cernavodă-atomkraftværk|Cernavodă]].<ref>{{cite web|url=http://economie.hotnews.ro/stiri-energie-16428344-contractul-pentru-unitatile-3-4-centrala-nucleara-cernavoda-parafa-mai-chinezii-vor-avea-51-din-actiuni-nicolae-moga-psd.htm |title=Contractul pentru unitatile 3 si 4 de la centrala nucleara Cernavoda se va parafa in mai. Chinezii vor avea 51% din actiuni - Nicolae Moga (PSD) - Energie - HotNews.ro |publisher=Economie.hotnews.ro |date= |accessdate=15. august 2014}}</ref>
I juni 2014 havde Rumænien næsten 18,3 millioner forbindelser til internettet.<ref>{{cite web|url=http://www.gandul.info/it-c/numarul-conexiunilor-la-internet-a-crescut-cu-22-8-cate-milioane-de-romani-au-acces-la-internet-13701212|title=Numărul conexiunilor la internet a crescut cu 22,8%. Câte milioane de români au acces la internet|publisher=[[Gândul]]|date=4. december 2014}}</ref> Ifølge [[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] lå Rumænien i 2013 på en 5. plads på verdensplan og en andenplads i Europa hvad angår internethastighed,<ref>{{cite web|url=http://www.bloomberg.com/slideshow/2013-01-23/top-10-countries-with-the-fastest-internet.html#slide7|title=Top 10: Where to Find the World's Fastest Internet|publisher=[[Bloomberg L.P.|Bloomberg]]|date=23. januar 2013}}</ref> med [[Timișoara]] blandt verdens hurtigste.<ref name=Akamai>{{cite web|url=http://www.romania-insider.com/romanian-city-comes-out-first-in-the-world-in-internet-download-speed-ranking/103102/|title=Romanian city comes out first in the world in Internet download speed ranking|publisher=Net Index|date=3. juli 2013}}</ref>
Line 537 ⟶ 538:
Historisk set har rumænske forskere og opfindere bidraget til flere store videnskabelige felter. [[Traian Vuia]] opfandt det første fly, der kunne lette ved sin egen kraft<ref name="RomAcademyLib">{{cite web|url=http://www.biblacad.ro/Vuiaeng.htm |title=Traian Vuia in a Century of Aviation |publisher=Romanian Academy Library|page=1|accessdate=7. august 2012}}</ref> og [[Aurel Vlaicu]] byggede og fløj nogle af de tidligste vellykkede fly, mens [[Henri Coandă]] opdagede [[Coandă-effekten]] indenfor [[fluidik]]. [[Victor Babeș]] opdagede mere end 50 typer [[bakterier]]; biologen [[Nicolae Paulescu]] opdagede [[insulin]], mens [[Emil Palade]] modtog [[Nobelprisen]] for sine bidrag til [[cellebiologi]]en. [[Lazăr Edeleanu]] var den første kemiker til at syntetisere [[amfetamin]] og opfandt herudover proceduren til separering af værdifulde jordoliekomponenter <!-- NOTE: "petroleum components" --> med selektive opløsningsmidler, mens [[Costin Nenițescu]] udviklede flere nye klasser af forbindelser indenfor [[organisk kemi]]. Blandt kendte rumænske matematikere er [[Spiru Haret]], [[Grigore Moisil]] og [[Ștefan Odobleja]]; andre kendte fysikere og opfindere er [[Șerban Țițeica]], [[Alexandru Proca]] og [[Ștefan Procopiu]].
I løbet af 1990'erne og 2000'erne blev den rumænske forskningssektor hindret af flere faktorer, heriblandt korruption, lav finansiering og et stort problem med [[brain drain]].<ref>{{kilde | url =http://www.ad-astra.ro/journal/2/editorial_en.pdf | titel =Science in post-communist Romania | udgiver =ad-astra.ro | dato = 2012 | sprog = engelsk | hentet = {{dato|31-3-2019}} }}</ref> Siden Rumæniens indtræden i [[EU]] er dette dog begyndt at ændre sig.<ref>{{cite web|url=http://www.hotnews.ro/stiri-esential-16869790-laserul-magurele-institutul-cercetare-pentru-fizica-inginerie-nucleara-semnat-contractul-pentru-realizarea-sistemului-fascicul-gamma.htm |title=Laserul de la Magurele: Institutul de Cercetare pentru Fizica si Inginerie Nucleara a semnat contractul de 66 milioane euro pentru realizarea Sistemului Fascicul Gamma - Esential |publisher=HotNews.ro |date= |accessdate=15. august 2014}}</ref> Efter finansieringen af forskning og udvikling i 2009 blev halveret på grund af den [[globale recession]], blev udgifter til forskning og udvikling øget med 44% i 2010 og ligger {{pr|2011}} på $0,5 milliard (1,5 milliarder lei).<ref>{{cite web|url=http://www.novinite.com/view_news.php?id=124097 |title=Bulgaria: Science fortunes of Balkan neighbours diverge – Novinite.com – Sofia News Agency |publisher=Novinite.com |date=13. januar 2011 |accessdate=14. marts 2011}}</ref> I januar 2011 vedtog parlamentet herudover en lov, der gennemtvinger "en striks kvalitetskontrol af universiteter og introducerer skrappe regler for finansieringsevaluering og [[peer review]]".<ref>{{cite web|url=http://www.nature.com/news/2011/110112/full/469142a.html |title=Science fortunes of Balkan neighbours diverge : Nature News |publisher=Nature.com |accessdate=14. marts 2011}}</ref> Landet er en del af flere store internationale organisationer såsom [[CERN]] og det [[Europæiske Rumagentur]].<ref>{{cite web|url=http://www.epochtimes-romania.com/article.php?article_id=97824 |title=Funeriu: Stiinta din Romania 'se imbunatateste', insa mai sunt multe lucruri de facut |publisher=Epochtimes-romania.com |date=13. januar 2011 |accessdate=14. marts 2011}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.actmedia.eu/2011/01/20/top+story/romania+is+to+sign+agreement+on+joining+european+space+agency+convention+/31695 |title=Romania is to sign agreement on joining European space agency convention |publisher=Actmedia.eu |date=20. januar 2011 |accessdate=14. marts 2011}}</ref> Samlet set er situationen blevet beskrevet som værende i "hastig forbedring", omend fra et lavt udgangspunkt.<ref>{{cite web|url=http://www.nature.com/news/2011/110112/full/news.2011.8.html |title=Romania's high hopes for science : Nature News |publisher=Nature.com |accessdate=14. marts 2011}}</ref>
{{pr|2011}} er planen at EU's [[Extreme Light Infrastructure|Extreme Light Infrastructure (ELI)]] [[laser]]-[[atomfysik]]facilitet skal bygges i Rumænien.<ref>{{cite web|url=http://www.eli-np.ro/ |title=ELI-NP | Extreme Light Infrastructure – Nuclear Physics |publisher=Eli-np.ro |accessdate=29. august 2011}}</ref> I starten af 2012 opsendte Rumænien sin første [[Goliat|satellit]] fra [[Centre Spatial Guyanais]] i Fransk Guyana.<ref name=autogenerated1>{{cite web|url=http://english.hotnews.ro/stiri-top_news-11498074-video-romania-39-first-satellite-goliat-successfully-launch-from-kourou-base-french-guyana.htm |title=VIDEO Romania's first satellite Goliat successfully launch from Kourou base in French Guyana - Top News |publisher=HotNews.ro |accessdate=4. april 2014}}</ref> Pr. december 2014 er Rumænien en medejer af den [[Internationale Rumstation]].<ref name="autogenerated4">{{cite web |url=http://www.rosa.ro/index.php/en/news-menu/stiri/787-romania-va-detine-o-parte-din-statia-spatiala-internationala-si-va-contribui-la-dezvoltarea-celei-mai-noi-rachete-europene-ariane-6 |title=Romania will own a part of the International Space Station and will contribute to the development of the latest European rocket, Ariane 6 |work=Romanian Space Agency |date=3. december 2014}}</ref>
| |||