Versionen fra 24. mar. 2018, 08:45 redigér Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 83.308 edits infoboks ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. apr. 2019, 12:02 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits Børnenes skæbne. Gå til næste forskel →
Linje 39: \| noter = }} '''Ulrike Marie Meinhof''' ([[7. oktober]] [[1934]] i [[Oldenburg]] – [[9. maj]] [[1976]] i [[Stuttgart]]) var [[Tyskland\|tysk]] [[journalist]] og [[Venstreorienteret\|venstreekstremistisk]] [[terrorist]]. Meinhof regnes som én af grundlæggerne af ''[[Rote Armee Fraktion]]'', også kendt som ''Baader-Meinhof -gruppen'', der i årene omkring [[1970]] begik [[drab]], [[røveri]]er og [[kidnapning]]er. Gruppens to lederskikkelser var [[Andreas Baader]] og [[Gudrun Ensslin]]; men Meinhof skrev deres tekster, og var dermed deres stemme ud mod verden og regnet som "''[[Europa]]s farligste kvinde''".<ref>Simone Søderheim: Om Ulrike Meinhofs døtre, ''[[Dagbladet]]'' 29. august 1995</ref> == Baggrund == Meinhof blev tidligt en del af den tyske anti-atomvåben bevægelse og var [[redaktør]] af den ventreorienterede avis ''Konkret''. Hun giftede sig i [[1961]] med [[kommunisme\|kommunisten]] [[Klaus Rainer Röhl]], med hvem hun [[21. september]] [[1962]] fik døtrene Bettina og Regine. Meinhofs far havde en [[doktorgrad]] i [[kunsthistorie]] og blev direktør for museet i [[Jena]], da datteren var to år. Begge Meinhofs forældre døde af [[kræft]], hendes far i [[1940]] og hendes mor i [[1948]]. Ulrike og hendes storesøster voksede derefter op hos morens veninde Renate Riemack. Riemack var overbevist [[socialist]] og påvirkede Meinhof stærkt. I modsætning til Baader, der ikke havde megen uddannelse, studerede Meinhof [[filosofi]] ved universitetet i [[Marburg]]. I [[1957]] deltog hun i demonstrationer mod [[atomvåben]] og oprustning, men udviste en yderliggående holdning, som skulle lede hende ind på en voldelig vej. Hun skrev for studentavisen,<ref>http://www.historyofwar.org/articles/people_meinhof_ulrike.html</ref> og blev efterhånden en respekteret vesttysk [[journalist]], gift i [[1961]] med [[kommunisme\|kommunisten]] Klaus Reiner Röhl, chefredaktør for det ventreorienterede [[tidsskrift]] ''[[Konkret (tidsskrift)\|Konkret]]'', hvor Meinhof publicerede mange artikler. Parret levede et borgerligt liv i en villa med [[tvilling]]edøtrene Bettina og Regine, født [[21. september]] [[1962]] - men blev skilt, mens pigerne endnu var små. == Radikalisering == Efter skilsmisse fra Röhl i [[1968]] blev Meinhof tilknyttet venstreekstremistiske grupper i [[Berlin]]. I [[1970]] hjalp hun [[Andreas Baader]] med at flygte fra fængslet, og efterfølgende deltog hun i bankrøverier og sprængning af bomber ved industrianlæg og [[USA\|amerikanske]] militærbaser. Efter [[skilsmisse]]n fra Röhl i [[1968]] blev Meinhof tilknyttet venstreekstremistiske grupper i [[Berlin]]. Tvillingerne placerede hun i en yderliggående [[børnehave]] i [[Berlin]], hvor de blev oplært om [[Mao]]s [[Kina]], om [[Vietnamkrigen]] og om [[kapitalisme]]ns fordærvelighed. Meinhof skrev stadig i ''Konkret'', selv om hun foragtede sin eksmand som en sexistisk sofakommunist. Hun tok pigerne med på demonstrationer mod Vietnamkrigen, og ofte sad de på toppen af bunker med løbesedler i bilen. Meinhof græd ikke, da hun som 14-årig mistede sin mor, og heller ikke, da hun blev skilt fra sin mand, selv om hun havde været dybt forelsket i ham. Hendes første alvorlige lovbrud var, da hun holdt Ensslin og Baader skjult i sin lejlighed. Tvillingerne fik streng besked om ikke at fortælle det til nogen; men de fortalte andre børn om de hemmelige gæster, som farvede håret på badeværelset. De tog andre børn med hjem for at vise dem gæsterne, og Baader blev rasende; men da han blev taget af [[politi]]et, skyldtes det, at han kørte for hurtigt.<ref>Simone Søderheim: Om Ulrike Meinhofs døtre, ''Dagbladet'' 29. august 1995</ref> I maj [[1970]] deltog Minhof i befrielsen af Andreas Baader. Han havde fået tilladelse til at besøge et forskningsinstitut sammen sine vogtere for at forberede en bog sammen med journalisten Meinhof. Så skulle hun spille [[chok]]eret, når en forklædt og bevæbnet Gudrun Ensslin stormede ind sammen med en mand og befriede Baader. Men det hele udartede, så en [[tjenestemand]] blev alvorligt såret, og Meinhof flygtede med de andre og gik i dækning. Hendes syv år gamle tvillinger blev vækket kl. 6 en morgen med besked om, at de måtte flygte med det samme, så deres far ikke fik fat i dem. De blev kørt væk i bil sammen med tre kvinder, smuglet gennem [[Frankrig]] til et hjem for [[jordskælv]]ofre på [[Sicilia]], hvorfra de skulle til en [[Palæstina\|palæstinsk]] [[flygtningelejr]] i [[Mellemøsten]], hvor de skulle læres op til [[Guerillakrig\|børne-guerillasoldater]]. Imens var deres mor på skydetræning i en lejr i [[Jordan]]. Röhl havde imidlertid [[forældremyndighed]]en, og fik dem efterlyst gennem [[Interpol]]. Stefan Aust, senere chefredaktør i ''[[Der Spiegel]]'', klarede at opspore børnene og kidnappe dem hjem til Vesttyskland.<ref>https://www.nrk.no/kultur/_-min-mor-var-terrorist-1.1457979</ref> Gruppen blev kendt som "Baader-Meinhof-gruppen", selvom det er tvivlsomt, om Meinhof kan regnes som leder af gruppen. Meinhof skrev mange af gruppens manifester og erklæringer, hvor hun bl.a. fordømte udnyttelse af den jævne mand og den indbyggede [[imperialisme]] i det [[kapitalisme\|kapitalistiske]] system. Meinhof blev arresteret i [[1972]] i [[Langenhagen]] og idømt 8 års fængsel. ~~Mens~~Hun fik jævnligt besøg af børnene, men brød kontakten med dem i [[1974]]. To år senere ville hun godt møde dem igen. Den 13-årige Bettina blev glad, men det passede ikke den lørdag, fordi hun var nyforelsket og skulle til fest. Hun genså derfor aldrig sin mor, som [[Hængning\|hængte]] sig i cellen i et iturevet håndklæde nogle uger senere.<ref>https://web.archive.org/web/20070607111105/http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?a=644246</ref> Mens Meinhof sad i [[Stammheim-fængslet]] ved Stuttgart, blev hun yderligere anklaget for fire [[mord]] og 54 mordforsøg, men ihun ~~[[1976]]~~havde ~~hængte Meinhof~~hængt sig ~~i cellen~~, inden sagen nåede at komme for retten. Efter hendes død ~~opstod~~gik der ~~den~~ [[~~teori~~rygte]]r om, at ~~Meinhof~~hun i virkeligheden blev myrdet af den tyske stat. == Efterkommere == [[Fil:Bettina Roehl in Hamburg an der Alster.jpg\|thumb\|\|Bettina Röhl i hjembyen [[Hamburg]].]] Tvillingerne voksede op hos sin far i [[Hamburg]]. Hjemmet var politibevogtet, og pigerne blev fulgt til og fra skole. Bettina Röhl er journalist.<ref>https://bettinaroehl.blogs.com/</ref> Regine Röhl er [[læge]].<ref>http://www.spiegel.de/spiegel/print/d-9202086.html</ref> == Noter == <References /> == Eksterne henvisninger ==

Ulrike Meinhof: Forskelle mellem versioner