Dansk Vestindien: Forskelle mellem versioner

Efter udbruddet af [[1. verdenskrig]] frygtede USA, at øerne ville blive besat af Tyskland, og efter åbningen af [[Panamakanalen]] i 1914 øgedes øernes strategiske betydning. I Danmark frygtede man, at landets neutralitet kunne blive sat under pres som følge af, at de havde nogle af Vestindiens bedste havne.

 

 

Hele salgsprocessen blev holdt hemmelig af den [[Det Radikale Venstre|radikale]] danske regering og udenrigsminister [[Erik Scavenius]]. Et muligt salg af Dansk Vestindien blev dementeret til det sidste og offentliggørelsen af salgsaftalen førte til protester fra oppositionen, specielt fra [[Konservative Folkeparti|Det Konservative Folkeparti]], med det resultat, at en folkeafstemning skulle afholdes i Danmark. [[Folkeafstemningen om salg af Dansk Vestindien]] var den første afstemning, kvinder kunne deltage i, efter at [[Danmarks Riges Grundlov|Danmarks grundlov]] var blevet ændret i 1915. Det var samtidig den første folkeafstemning om et lovforslag, hvilket netop var blevet gjort muligt efter den nye grundlov. Valgresultatet viste, at 283.000 stemte for et salg og 158.000 imod. Øernes befolkning deltog ikke i folkeafstemningen, men den dansk-vestindiske fagforeningsleder [[David Hamilton Jackson]] arrangerede en privat folkeafstemning på Skt. Croix, hvor 4.027 stemte for og syv stemte imod.<ref name="Otto Schepelern" /> Traktaten, der omhandler salget, blev underskrevet af USA's præsident [[Woodrow Wilson]] og udenrigsminister [[Robert Lansing]] den 16. januar 1917.<ref name="perler" /> Den [[31. marts]] [[1917]] klokken 16 blev [[Dannebrog]] nedtaget for sidste gang, og [[USA's flag|Stars and Stripes]] gik til tops. Befolkningen blev amerikanske statsborgere, medmindre de ønskede at beholde deres danske statsborgerskab.<ref name="perler" />