Dansk Vestindien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m ensartet |
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
||
Linje 312:
Den [[28. marts]] 1801 ankom en britisk flåde på tre [[linjeskib]]e, seks [[fregat]]ter samt 20 armerede fartøjer og transportskibe til Skt. Thomas. Flåden, som var under kommando af den britiske admiral Duckworth, ankom sammen med 4.000 soldater under kommando af general Trigge. Øens guvernør, [[Casimir Wilhelm von Scholten]], overgav sig uden kamp, og briggen ''Lougen'', som tidligere på måneden var kommet vel ud af slaget ved Fugleklippen, faldt i britiske hænder. Tre dage senere måtte også generalguvernør [[Wilhelm Lindemann]] overgive sig på Skt. Croix.<ref name="Johnny E. Balsved" /> To dage efter at [[Christian 7.]] havde tabt sin kronkoloni til briterne, indledte den britiske marine [[Slaget på Reden]] i København.
Efter 11 måneders besættelse havde situationen i Europa ændret sig. Storbritannien og Frankrig havde sluttet fred og kontrollen over Dansk Vestindien blev tilbagegivet til Danmark den [[16. februar]] [[1802]].{{
Den [[9. juli]] [[1807]] indgik [[Alexander 1. af Rusland]] en [[alliance]] med sin tidligere fjende [[Napoleon 1. af Frankrig]]. De indgik ligeledes en hemmelig aftale om at tvinge [[Sverige]] og Danmark-Norge til at lukke deres havne for britiske skibe, samt at tvinge disse lande ind i det fransk-russiske forbund. Briterne fik kendskab til aftalen og sendte derfor en flåde mod København for at forsøge at overtale Danmark til at indgå et forbund med Storbritannien. Den danske regering nægtede at godtage en sådan aftale, hvilket resulterede i briternes [[Københavns bombardement|bombardement af København]] den [[2. september]] [[1807]]. Efter flere dages bombardement besluttede den danske general [[Ernst Peymann]] at overgive både København by og flåden til den engelske admiral [[James Gambier]]. Briterne besatte Dansk Vestindien i december samme år, en besættelse, som først blev afsluttet [[20. november]] [[1815]] efter [[freden i Kiel]].{{
Begge besættelser i begyndelsen af 1800-tallet medførte ingen store ændringer for befolkningen i Dansk Vestindien, da briterne ikke ændrede på regler eller samfundsopbygning. De eneste, som blev påvirket, var generalguvernøren, tolderne og militært personel, som enten blev skiftet ud eller afvæbnet. Plantageejerne kunne uforstyrret dyrke og sælge sukker, men under den engelske besættelse måtte varerne sælges til England og ikke Danmark.{{
=== Slaveri ===
| |||