Banan: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 2A02:AA7:4603:8357:99D7:F2DF:7B9D:CB9B (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
at banan kommer fra en plante
Tags: Erstattet blanking Visuel redigering
Linje 1:
{{taksoboks
| navn = Banan
| farve = lightgreen
| billede = Bananavarieties.jpg
| billedbredde = 310px
| billedtekst = Forskellige modne bananer
| rige = Plantae ([[Plante]]r)
| division = Magnoliophyta ([[Magnoliophyta|Dækfrøede planter]])
| klasse = Liliopsida ([[Liliopsida|Énkimbladede]])
| orden = Zingiberales ([[Zingiberales|Ingefær-ordenen]])
| familie = Musaceae ([[Musaceae|Banan-familien]])
| slægt = [[Musa]]
| slægt_da = Banan
}}
En '''banan''' er den aflange såkaldte [[frugt]], som bæres af [[bananplante]]n. I daglig tale betegnes bananen således som frugt, men botanisk set er der tale om et bær. Bananen er blandt de mest spiste i [[verden]]<ref>[http://www.unctad.org/infocomm/anglais/banana/market.htm Banana]</ref>, og nydes både rå og tilberedt, i bl.a. desserter som [[bananasplit]], [[banoffee pie]] og bananroulade.
 
Bananplanten kaldes ofte en palme, men er egentlig en urt, hvor bladene sidder så tæt sammen, at bladskederne danner noget, der ligner en stamme. I løbet af ca. ½ år vokser planten til sin fulde højde, som er 4-10 m, hvorefter den samme år blomstrer og bærer frugt.
 
== Sorter ==
Bananen inddeles i fire forskellige [[Sort (biologi)|sorter]]. Den almindeligt kendte [[gul]]e banan tilhører sorten '''melbanan'''. Endvidere findes den i en [[grøn]] variant, som er sorten '''æblebanan'''.
 
'''Lady's finger''' er kendetegnet ved sin ret korte længde i forhold til de andre sorter. Længden er typisk på størrelse med en [[finger]] – heraf navnet, der betyder kvindes finger. På [[Tysk (sprog)|tysk]] kendes den også som ''babybanan''. Denne findes også i en [[rød]] variant.
 
'''Cavendish''' er den mest solgte sort på verdensmarkedet, hvor den i Danmark alene tegner sig for ca. 99% af handlen. En [[England|engelsk]] [[hertug]] forædlede sorten i [[1800-tallet]], og siden [[1950'erne]] har den været den mest handlede. Ironisk nok vandt den succes som afløser for en anden sort, som blev ramt af [[Panama-sygen]] og derfor gik tilbage. Selvsamme sygdom er nu godt i gang med at udrydde Cavendish-bananen. [[Sydamerika]], som vi får langt de fleste bananer fra, er endnu ikke ramt af Panama-sygen, men det formodes blot at være et spørgsmål om tid, før det sker.
 
Alle bananerne har en tynd skal, så det er nemt at skrælle dem.
 
== Næringsværdi og diæteffekter ==
{{Infoboks næringsindhold
| portionsstørrelse= 100g
| kJ= 400
| kulhydrater=22.3 g
| stivelse= 2.70 g
| sukker= 15.9 g
| fruktose= 3.80 g
| glukose= 5.80 g
| sukrose= 6.30 g
| fibre=1.6 g
| fedt= 0.4 g
| mætfedt= 0.148 g
| enkeltumætfedt= 0.079
| flerumætfedt= 0.044 g
| omega3fedt=
| omega6fedt= 0.044 g
| protein=1.3 g
| tryptophan= 12 mg
| threonin= 37 mg
| isoleucin= 40 mg
| leucin= 102 mg
| lysin= 58 mg
| methionin= 12 mg
| cystin= 4 mg
| fenylalanin= 40 mg
| tyrosin= 23 mg
| valin= 60 mg
| arginin= 56 mg
| histidin= 96 mg
| alanin= 40 mg
| asparaginsyre= 133 mg
| glutaminsyre= 121 mg
| glycin= 42 mg
| prolin= 44 mg
| serin= 60 mg
| vitA_ug=
| betakaroten_ug= 53.0
| lutein_ug=
| vitA_ie=
| vitA_asbeta_ie=
| tiamin_mg= 0.039
| riboflavin_mg= 0.024
| niacin_mg= 0.700
| pantoten_mg=
| vitB6_mg= 0.299
| folat_ug= 38.0
| vitB12_ug=
| cholin_mg=
| vitC_mg= 14.3
| calcium_mg= 4.40
| jern_mg= 0.240
| magnesium_mg= 27.7
| mangan_mg= 0.240
| fosfor_mg= 27.3
| kalium_mg= 353
| natrium_mg= 2.00
| zink_mg= 0.176
| vand= 75.2 g
| opt1n=[[Kobber]]
| opt1v= 0.110 mg
| opt2n=[[Jod]]
| opt2v= 0.400 µg
| opt3n=[[Selen]]
| opt3v= 1.04 µg
| opt4n=[[Nikkel]]
| opt4v=4.01 µg
 
| kilde=[http://frida.fooddata.dk/ShowFood.php?foodid=3&1 DTU Fødevareinstituttet]
}}
 
Bananer indeholder ca. 74 % [[vand]], 23 % [[kulhydrat]]er, 1 % [[protein]]er, 0,5 % [[fedt]] og 2,6 % [[diæt fiber|fibre]] alt efter modenhed og vækstbetingelser. I en umoden banan er kulhydraterne mest [[stivelse]]. I modningsprocessen bliver stivelsen omdannet til [[sukker]]; en fuldmoden banan har kun 1–2 % stivelse. Det høje sukkerindhold betyder, at banan har et højere energiindhold end [[Æble (frugt)|æbler]] og [[appelsin]].
 
== Opbevaring og holdbarhed ==
Den ideelle opbevaring for bananer er ved 12-14°C og 95-100% relativ luftfugtighed. Holdbarheden er meget afhængig af modenhedsgraden. De umodne (grønne) kan holde sig 15-20 dage ved 12-14°C og 4-8 dage ved 20°C. De modne (gule) bananer kan holde sig 3-6 dage ved 12-14°C og 2-3 dage ved 20°C.
 
== Sygdomme ==
Den mest populære banantype, ''Cavendish'', reproducerer sig ikke kønsligt og har derfor ingen variation i arveanlæggene. Dette gør planten meget udsat for specifikke sygdomme, der i værste fald på én gang kan udrydde alle planter i en population.<ref>[http://www.samvirke.dk/samvirke/mad/artikler/Sider/De%20potente.aspx De potente]</ref>
 
Konventionelt dyrkede bananer sprøjtes normalt med [[fungicid|svampegift]] for at undgå sygdomsangreb. En af sygdommene er ''Black Sigatoka'', der skyldes svampen med navnet ''mycosphaerella fijiensis'' (først beskrevet i 1964<ref>{{cite journal | author = Marín D. H., Romero R. A., Guzmán M. and Sutton T. B. | title = Black sigatoka: An increasing threat to banana cultivation | journal = Plant Disease | volume = 87 | issue = 3 | pages = 208–222 | year = 2003 | doi = 10.1094/PDIS.2003.87.3.208}}</ref>).
 
== Se også ==
{{Søsterlinks
| wikt = banan
| commonskat = Bananas
}}
* [[Bananflue]]
* [[Bananrepublik]]
* [[Bananplante]] – om bananplantens botaniske forhold
* [[Bananasplit]]
 
== Kilder ==
{{reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
 
* [http://www.portugalnyt.dk/blogs/nytfraportugal/archive/2008/08/25/Angola-bananproduktion-Indien-BES-Saxo-Bank-Brasilien-Banco-Espirito-Santo-Salazar-Miss-Chiquita-banan-bananproducent-Dole-bananer-verdens-stoerste-bananproducenter.aspx Artikel om bananproduktion i Angola].
* [http://www.sciencealert.com/new-study-confirms-that-bananas-are-being-driven-to-extinction New study confirms that bananas are being driven to extinction. Science Alert 2015]
* [http://bananer.dk/ bananer.dk/]
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Banan| ]]
puFHOÆDJFHCåoaifhIAUGF9U