Kvaser: Forskelle mellem versioner

'''Kvaser''' varer afi guddommeligt[[nordisk ophav,mytologi]] ideten vis mand som blev skabt af [[vaner]] og [[aser]] villefor slutte en bindende fred sigmellem imellem,dem efter [[krigen mellem aser og vaner]]. De beseglede aftalenfredsaftalen ved, at hver især gik hen til et kar og spyttede i det. For at bevare dette vidnesbyrd, skabte de en mand af spyttet. Det blev Kvaser, der var så vis, at ingen kunne spørge om noget, han ikke kunne svare på.<ref>Anders Bæksted: ''Guder og helte i Norden'' (s. 66), Politikens forlag, 1965</ref>

Kvaser drog viden om og lærte sin [[visdom]] fra sig, indtil han gæstede to onde [[Dværg (mytologi)|dværg]]e, [[Fjalar og Galar]], der slog ham ihjel og lod hans [[blod]] løbe ned i to kar, Son og Bodn, og en kedel, [[Odrører]]. Dværgene rørte blodet sammen med [[honning]], og deraf opstod [[skjaldemjøden]], der gjorde enhver, der drak af den, til [[skjald]] og vismand. Men til aserne sagde dværgene, at Kvaser blev kvalt i sin egen visdom, fordi ingen var kyndige nok til at stille ham kloge spørgsmål. [[Mjød]]en måtte de senere give fra sig til Gillings søn [[Suttung]] som [[bod]] for [[drab]]et på hans far.