Autisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary Tags: Hoar Visuel redigering |
Jørgen (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Jørgen, fjerner ændringer fra 80.62.117.89 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 31:
|noter =
}}
'''Autisme''' - en diagnose på det [[autistiske spektrum]] (AS) - er en udviklingsdivergens, som giver sig udslag i begrænset [[social interaktion]] og ikke-gennemsnitlig udvikling af sprog og kommunikation og i repetitive adfærdsmønstre og snævre interesser og fokus <ref name='cf'> Specialpsykologen Christian A. Stewart-Ferrer har skrevet dette [https://www.academia.edu/15575532/H%C3%B8jtfungerende_autisme_Aspergers_etc._en_praktisk_introduktion offentligt tilgængelige paper] om især højere fungerende autismespektrumforstyrrelser</ref>. Autister udviser ofte en række andre, mindre specifikke problemer som overfølsomhed over for sanseindtryk, fobisk angst, søvnforstyrrelser, raserianfald og selvskadende adfærd.
Autismens [[ætiologi]] er ukendt, men har en klar genetisk komponent. For familier som allerede har et autistisk barn er sandsynligheden for at det næste barn også bliver autistisk op mod 5%, mod omkring 0,6% for familier i almindelighed. For at diagnosen autisme kan stilles, skal symptomerne have vist sig inden barnet fylder tre. Hvis symptomerne først viser sig, efter at barnet er fyldt tre år, kan diagnoserne være atypisk autisme eller Aspergers Syndrom. Dog er man ved at gå bort fra at skelne mellem infantil autisme, atypisk autisme eller Aspergers syndrom. I stedet bruges diagnosen ''Autisme Spektrum Forstyrrelse'' (forkortes ASF). Aspergers-diagnosticerede er normalt til højt begavede og har som oftest ikke sproglige vanskeligheder, som børn diagnosticeret med ''Infantil autisme'' ofte har.<ref>[http://www.autismeforening.dk/autismeforening.aspx?u=142&sid=193 Autismeforeningen.dk, Hvad er Autisme Spektrum Forstyrrelse?]</ref> Diagnosen stilles ud fra en række [[psykiatri]]ske kriterier. Nogle forskere mener, at autisme ikke er én lidelse, men en fælles diagnose for flere forskellige tilstande.{{kilde mangler|dato=Uge 23, 2012}}
Omkring tre af fire diagnosticerede autister er drenge. Man har generelt ud fra et klinisk synspunkt antaget, at autisme blot ramte drenge oftere end piger, men ny forskning antyder at det blot er sværere at diagnosticere piger end drenge.<ref>[http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article2191159.ece Piger med autisme og ADHD overses<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=406&artikel=3578438 Flickor ges fel diagnoser – Vetenskap & miljö | Sveriges Radio<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Der har de sidste årtier været en voldsom stigning i antallet stillede autismediagnoser. Årsagerne debatteres både inden og uden for forskningen. Nogen mener, at stigningen skyldes en reel vækst i forekomsten af autister, andre at stigningen blot skyldes at disse mennesker tidlige fik andre diagnoser. En anden forklaring er den øgede fokus på sociale færdigheder, større klasser i folkeskolen og generelt øget vægtning af sociale færdigheder. Det gør, at autister i højere grad skiller sig ud.
== Historie ==
Ordet ''autisme'' er afledt af det [[Græsk (sprog)|græske]] ord αυτος (''autos''), som betyder "selv" (som i "mig selv"). Det blev i [[1912]] brugt af den schweiziske psykiater [[Eugene Bleuler]] til at beskrive skizofrenes problemer med at kontakte andre mennesker.
Den [[Medicinsk klassificering|medicinske klassificering]] af autisme kom først i 1943, da psykiateren dr. [[Leo Kanner]] fra [[Johns Hopkins Hospital]] i Baltimore beskrev 11 børnepatienter med slående ligheder i adfærd og introducerede begrebet ''tidlig infantil autisme''. Betegnelsen sigtede på, at børnene slet ikke virkede interesserede i andre mennesker. Næsten alle de kendetegn, Kanner beskrev, betragtes stadig som typiske for autismespektrumforstyrrelser.
Næsten samtidigt med Kanner gjorde en [[østrig]]sk videnskabsmand, dr. [[Hans Asperger]], lignende iagttagelser. Anerkendelse af Aspergers arbejde blev dog udsat på grund af [[2. verdenskrig]], og størstedelen af hans arbejder blev først læst i bredere kredse efter [[1997]]. Som en anerkendelse af hans indsats bruges hans navn om en særlig form for "højt-fungerende" autisme, kendt som [[Aspergers syndrom]].
Det var den engelsk psykiater (og mor til en pige med autisme) [[Lorna Wing]], som i [[1979]] introducerede ideen om "triaden af psykologiske forstyrrelser", der i dag anvendes til at stille diagnosen autisme: Forstyrret social interaktion, forstyrret kommunikation samt repetetiv, [[stereotyp adfærd]]. Wing lancerede også begrebet "det autistiske spektrum" for at beskrive det forhold, at triaden af psykologiske forstyrrelser kan genfindes hos mennesker, som i andre henseender er ekstremt forskellige, i særdeleshed med hensyn til intelligens.<ref name=wing>Lorna Wing (1997) ''Det autistiske spektrum: en vejledning for forældre og fagfolk''. Hans Reitzels forlag.</ref>
== Kendetegn ==
Selv om der er meget stor variation i autisters evner og adfærd, kan der peges på en række generelle træk:
=== Problemer med gensidigt, socialt samspil ===
Normalt er spædbørn sociale væsener: få uger gamle udviser de interesse for ansigter, vender sig mod stemmer, griber om en finger og smiler. I modsætning hertil foretrækker mange børn med autisme genstande frem for ansigter, de søger sjældent øjenkontakt, og kan virke passive eller fjerne. Andre kan virke direkte pågående socialt, men mangle fornemmelsen for uskrevne grænser og regler, f.eks. ved at være fysisk pågående eller tale usædvanlig højt. Et af de tidligste tegn på autisme er ofte, at barnet ikke peger. Børn med autisme leger sjældent med andre børn og knytter sjældent venskaber. Ofte reagerer de upassende på andres følelser, f.eks. ved at grine højt når et andet barn græder, eller ved at virke helt upåvirkelige af forældrenes [[vrede]] eller [[hengivenhed]]. Nogle børn med autisme kan passivt acceptere knus og omfavnelser uden at gengælde dem, andre udviser direkte aversion mod den form for opmærksomhed.
=== Problemer med sprog og kommunikation ===
Som treårige har børn almindeligvis passeret flere sprogmæssige milepæle; en af de tidligste er pludren. Ved sin første fødselsdag vil et almindeligt barn sige ord, vende sig når det hører sit eget navn, pege når det vil have et stykke legetøj, og når det tilbydes noget som ikke smager godt, signalerer det klart at svaret er "nej". Udvikling i tale for børn med autisme er meget anderledes. Omkring halvdelen af alle autister forbliver [[stum]]me hele livet, med eller uden evnen til at kunne skrive og læse. Nogle spædbørn som senere viser tegn på autisme kan pludre i de første måneder af deres liv, for så at ophøre med det. Andre kan være forsinkede, og nogle gange først udvikle sproglige færdigheder i [[teenager|teenageårene]].
De, som udvikler sprog, bruger ofte [[sprog]]et på usædvanlige måder og mange har svær [[ekspressiv dysfasi]]. Nogle bruger kun enkelte ord, mens andre gentager den samme sætning igen og igen. Nogle opsnapper sætninger fra samtaler, eller fra film og fjernsyn, og gentager dem i en uendelighed, en tilstand kaldet [[ekkolali]].
Nogle børn med autisme udviser kun en meget let forsinkelse i sprogudvikling. De kan endda have et højtudviklet [[ordforråd]] på et meget tidligt stadium i livet, men alligevel have meget svært ved at indgå i almindelig samtale. Ofte kan de begynde på [[monolog]]er vedrørende deres yndlingsemner, uden at give andre muligheden for at komme med bemærkninger. Ligesom "[[neurotypisk]]e" (mennesker uden autisme) har problemer med at forstå autisters [[kropssprog]], tale- eller udtryksmåder, har autister også svært ved at forstå andre menneskers ditto. Særligt har mennesker med autisme en tendens til at være meget bogstavelige; de forstår ikke ironi, metaforer og underforståede budskaber. Denne type sproglige og kommunikative vanskeligheder er nogle gange det første tegn på autisme, der bliver opdaget, og det fører så i første omgang til en henvisning til en tale-/høre-pædagog - hvor vanskelighederne beskrives med udtrykket [[semantisk-pragmatisk sprogforstyrrelse]].
Mennesker uden autisme tillægger ofte det, autister siger, skjulte betydninger, eller forventer, at autisten bør fornemme sådanne skjulte betydninger i deres egne ord.
Manglende talesprog betyder ikke nødvendigvis, at autister er uintelligente eller uvidende. Under de rigtige omstændigheder kan nogle ofte konversere i flere timer, og kan ofte findes i online [[chatrum]], på diskussionsfora eller [[webside]]r.
=== Begrænset, repetetiv og stereotyp adfærd ===
Skønt mennesker med autisme som regel virker fysisk normale og har god motorisk kontrol, udviser de ofte nogle usædvanlige, ensformige bevægelser som flappen med hænderne, rysten med hovedet eller rokken frem og tilbage med overkroppen. Denne adfærd kaldes ''selvstimulation'' eller "[[stimming]]", og både børn og voksne med autisme kan hengive sig til den i timevis. Børn med autisme kan have som foretrukne leg at stille deres dukker, legetøjsbiler eller -tog op på snorlige rækker, eller lægge brikker i mønstre i stedet for at lege med dem på en "relevant" måde. Nogle børn udviser en særlig interesse for legetøj med lyd, som de aktiverer igen og igen knirkende døre eller lignende. De kan ønske at se den samme film igen og igen, eller måske den samme scene i en film igen og igen, og lære at recitere dialogen fuldstændig præcist. Endeløs gentagelse af et enkelt ord eller en sætning, endda gentaget et specifikt antal gange, kan også blive en del af barnets daglige rutine.
Autistiske børn kan aggresivt afvise nyt legetøj eller nye aktiviteter, hvis det ikke lige netop taler til deres særlige interesse. Nogle med autisme har særprægede, snævre interesser de dyrker med stor intensitet. For eksempel kan barnet være besat af at lære alt om bestemte dyr, [[computer]]e, [[bus]]ruter, [[fyrtårn]]e eller elektriske pærer. Børn med et udviklet sprog kan tale om disse interesser i timevis og bruge enhver anledning til at dreje en samtale i denne retning. Højere begavede autister kan udvikle stor interesse for fremmedsprog, matematik, symboler, [[naturvidenskab]] og andre emner med en systematisk karakter.
Lorna Wing taler i sin oprindelige formulering om funktionsforstyrrelser om forbindelse med tendensen til sterotyp og repetetiv adfærd om ''manglende forestillingsevne'' eller manglende evne til ''forestillingsleg'' ("pretend play")<ref name=wing />. Det er ikke ualmindeligt at se dette fremstillet som en af autismens definitioner, men en række studier har vist at børn med autisme ikke som sådan har ringere evne til at lege forestillingslege end normale børn på tilsvarende udviklingstrin, blot synes de sjældent at gøre det spontant.<ref>V Lewis, J Boucher (1988) ''instructed and elicited play in relatively able autistic children''. British Journal of Developmental Psychology 6, p. 325 – 339.</ref><ref>Christopher Jarrold (2003) ''A Review of Research into Pretend Play in Autism'', Autism, Vol. 7, No. 4, 379-390.</ref>
=== Andre symptomer ===
==== Sanseforstyrrelser ====
Selv om det ikke indgår i de formelle diagnosekriterier, er [[sanseintegrationsdysfunktion]] et vigtigt tegn for klinikere i undersøgelser for autisme. Mange børn med autisme har problemer med at behandle normale sanseindtryk. Det kan komme til udtryk som overfølsomhed eller underreaktivitet til berøringer, bevægelser, syn eller lyde. Et almindeligt eksempel er en person med autistisk [[Høresans|hørelse]]. En person med autisme kan have problemer med at genkende nogle, mens andres stemmer er højere end normalt. Eller autisten kan være ude af stand til af filtrere lyde i bestemte situationer som i store menneskemængder (cocktail party-effekten).
==== Skolefobi ====
En af de måder, børn med autisme bliver opdaget på, er, at de udvikler [[skolefobi]]: et intenst, angstfyldt ubehag ved at gå i skole. Hvis det ikke håndteres hurtigt og rigtigt, kan det medføre meget langvarigt skolefravær. Autismeramte har en risiko for skolefobi helt oppe på 27%, og ofte forudsætter en tilbagevenden til skolegang, at der først sker en omplacering til et autisme-rettet skoletilbud.<ref>Specialpsykologen Christian A. Stewart-Ferrer har skrevet [https://www.academia.edu/15095521/Skolefobi_skolev%C3%A6gring_ dette offentligt tilgængelige paper] med en grundig gennemgang af skolefobi og forskellige løsninger.</ref>
=== Fire sociale fremtrædelsesformer ===
For at karakterisere de meget store forskelle, der er mellem mennesker med autisme, har Lorna Wing foreslået at skelne mellem fire "grundtyper" for, hvordan de fremstår for andre i sociale sammehænge<ref name=wing/>:
# Den reserverede
# Den passive
# Den aktive, men sære
# Den stive og overformelle
=== Grader af autisme ===
Autismen kan variere efter
* de enkelte autistiske symptomer
* personens kognitive ressourcer
* tillægshandicap som epilepsi, ADHD osv.
Ofte skelnes mellem "højtfungerende" og "lavtfungerende" autister. Disse betegnelser afhænger som regel af, hvor godt en autist kan klare dagligdags aktiviteter snarere end af deres [[Intelligenskvotient]], men alligevel trækkes skillelinjen ofte mellem dem, der har en [[Intelligenskvotient]] under 80, og dem med en [[Intelligenskvotient]] over 80. Det gælder især i forhold til skoleplacering. Begreberne lavt- og højtfungerende autisme er langt fra accepteret af alle.
=== Autistiske savanter ===
Mellem 1 og 10% af autisterne udvikler exceptionelle færdigheder inden for et snævert defineret område.<ref>defekt link http://wisconsinmedicalsociety.org <!--{{cite web | title= Savant prevalence | url=http://wisconsinmedicalsociety.org/savant/synopsis_article.cfm | accessdate = 23. juni | accessyear=2006 }}--></ref> Selvom mange associerer autister med savanter (en associering skabt af filmen ''[[Rain Man]]'' fra 1988), er langt de fleste autister ikke savanter, og savantisme er ikke unikt for autistister (selv om der lader til at være en forbindelse <ref>Heaton, P. & Wallace, G.L. (2004). Annotation: The savant syndrome. ''Journal of Child Psychology and Psychiatry, 45(5),'' 899-911.</ref>). [[Menneskelig regnemaskine|Menneskelige regnemaskiner]] og hurtige evner inden for [[programmering]] er de mest udbredte former. Et velkendt eksempel på en savant er [[Daniel Tammet]], som bliver beskrevet i [[dokumentarfilm]]en ''[[The Brain Man|rain man]]''
== Diagnoser og diagnostiske kriterier ==
[[ICD-10]], [[WHO]]'s diagnoseliste ("International Classification of Diseases"), som anvendes til diagnosticering i Danmark, indeholder følgende diagnoser inden for autismespekteret:
=== F84.0 Infantil autisme ===
En gennemgribende udviklingsforstyrrelse defineret ved (a) unormal eller forsinket udvikling inden treårsalderen (b) de karakteristiske funktionsforstyrrelser inden for samtlige psykopatologiens tre områder:
* Gensidig, social interaktion,
* kommunikation
* begrænset, stereotyp og repetetiv adfærd.
Ud over disse specifikke diagnostiske træk er der en række andre almindelige problemer som fobisk angst, søvnforstyrrelser, spiseforstyrrelser, raserianfald samt aggressiv eller selvskadende adfærd.
For at stille diagnosen ''infantil autisme'' skal der være symptomer inden for tre kerneområder
Derudover er det en forudsætning at symptomerne er til stede før tre-årsalderen.
=== F84.1 Atypisk autisme ===
Det er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som adskiller sig fra infantil autisme. Enten ved at manifestere sig senere i livet, eller ved ikke at opfylde samtlige diagnostiske kriterier.
Diagnosen bruges i tilfælde, hvor den unormale eller forsinkede udvikling først viser sig efter det tredje leveår, og/eller hvor der, skønt nogle af kriterierne er opfyldt, ikke kan påvises noget unormalt i en eller to af de tre psykopatologiske områder (gensidig social interaktion, kommunikation og begrænset, stereotyp og repetetiv adfærd). Atypisk autisme viser sig oftest hos svært retarderede og hos dem med tydelig forsinket udvikling af det receptive sprog.
Omvendt kan autister med atypisk autisme være dem, der er mildest ramt af udviklingsforstyrrelse.
=== F84.5 Aspergers syndrom ===
{{uddybende|Aspergers syndrom}}
En tilstand karakteriseret ved de samme forstyrrelser af socialt samspil som ved infantil autisme, tillige med et begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter. Aspergers syndrom adskiller sig primært fra infantil autisme ved at der ikke ses nogen forsinkelse i den sproglige eller kognitive udvikling. Tilstanden varer som regel ved livet igennem. Der optræder undertiden psykotiske episoder i begyndelsen af voksenalderen.
=== Andre diagnoser ===
F84.8 ''Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden (forkortet [[GUA]])'' bruges undertiden til at diagnosticere børn, som udviser mange, men ikke alle af de typiske, autistiske træk. Disse børn tilbydes som regel samme behandling som børn med autismediagnoser.
F84.9 ''Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (forkortet [[GUU]])'' bruges som en foreløbig diagnose, når der usikkerhed om hvilken form for autisme patienten har.
F84.2 ''Retts syndrom'' er en sjælden genetisk defekt, der kun rammer piger. Efter en normal udvikling på mellem 6 og 24 måneder, ses et helt eller delvist tab af sprog og af motorisk kontrol, sammen med en karakteristisk forsinket vækst af hovedets størrelse. Ufrivillige håndbevægelser, hændervriden og hyperventiation er karakteristiske symptomer. Den sociale udvikling og evnen til leg er begrænset, men børnene synes at bevare deres sociale interesse. Omkring fireårsalderen mister barnet også evnen til at kontrollere resten af kroppen: ofte ses nogle karakteristiske, uregelmæssige vridende bevægelser. Disse børn ender næsten altid med at være svært retarderede. Mange af symptomerne på Retts syndrom kan forveksles med autisme.
=== DSM definition ===
[[Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders]] (DSM-IV), som blev benyttet til diagnosticering i [[USA]] og en række andre lande, opstiller følgende kriterier for autismediagnosen Autisme (afsnit 299.00):
# Sammenlagt seks (eller flere) elementer fra (1), (2) og (3), med mindst to fra (1), en fra (2) og en fra (3):
## kvalitativ forringelse i interaktion, som åbenbarer sig som mindst to af følgende:
### tydelig svækkelse i brugen af flere slags ikke-verbal adfærd såsom at se andre i øjnene, ansigtsudtryk, kropspositur og gestikuleren for at styre social interaktion
### svigtende evne til at udvikle forhold til jævnaldrende på et passende udviklingsmæssigt niveau
### en mangel på spontan søgen at dele morskab, interesser eller præstationer med andre mennesker (f.eks. ved mangel på at vise, bringe eller udpege interesseobjekter)
### mangel på social eller følelsesmæssig gensidighed
## kvalitative svækkelser i kommunikation som viser sig på mindst en af følgende måder:
### forsinkelse i, eller total mangel på, udvikling af talt sprog (ikke fulgt af et forsøg på at kompensere gennem alternative måder at kommunikere på, såsom at gestikulere eller mime)
### i personer med tilstrækkelig tale, en tydelig forringelse af evnen til at påbegynde eller opretholde en samtale med andre
### stereotypisk og gentagen brug af sprog eller excentrisk sprog
### mangel på varieret, spontan foregivende optræden eller socialt efterlignende optræden passende til udviklingsmæssigt niveau
## begrænsede ensformige og stereotype adfærdsmønstre, interesser og aktiviteter som viser sig på mindst en af følgende måder:
### omfattende optagethed med et eller flere stereotype og begrænsede interessemønstre, som er abnorme i enten intensitet eller fokus
### tilsyneladende urokkelig overholdelse af specifikke, ikke-funktionelle rutiner eller ritualer
### stereotypiske og ensformige motoriske manerer (f.eks. basken med hånd eller finger eller vridende eller indviklede bevægelser af hele kroppen)
### vedvarende optagethed af dele af genstande
# Forsinkelser eller abnormal funktion i mindst et af følgende områder, med begyndelse før 3 år: (1) social interaktion, (2) sprog som bruges i social kommunikation eller (3) symbolsk eller opfindsom opførsel.
# Forstyrrelsen passer ikke bedre med [[Retts syndrom]] eller [[Hellers syndrom]].
== Teorier om autisme ==
=== Autisme som manglende mentaliseringsevne ===
Psykolog [[Simon Baron-Cohen]] et al,<ref>[http://ruccs.rutgers.edu/~aleslie/Baron-Cohen%20Leslie%20&%20Frith%201985.pdf Baron-Cohen, S., Leslie, A., & Frith, U. (1985). Does the autistic child have a 'theory of mind'? ''Cognition, 21'', 37-46.]</ref> har foreslået at børn med autisme mangler "[[theory of mind]]" (ToM), dvs. evnen til at se ting fra en anden persons perspektiv. Typiske femårige kan udvikle et indblik i andre menneskers forskellige viden, følelser og intentioner, fortolkninger som baserer sig på sociale "hints" (f.eks. gestikuleren og ansigtsudtryk). En person med autisme synes at mangle disse fortolkningsevner, en mangel som gør dem ude af stand til at forudsige eller forstå andre menneskers handlinger.
Teorien om autisme som en forstyrrelse af mentaliseringsevnen kan forklare problemerne med sprog og social interaktion, men giver ikke nogen oplagt forklaring på triadens tredje led, den stereotype adfærd og de snævre interesser.
=== Autisme som eksekutiv dysfunktion ===
{{Tomt afsnit}}
=== Svag central kohærens ===
Psykolog [[Uta Frith]] fra University College i London har fremsat den teori, at autisme er karakteriseret ved en bestemt perceptuelt-kognitiv evne. Udgangspunktet er, at børn med autisme ofte er bedre til at opfatte deltaljer end normale børn, men til gengæld har sværere ved at opfatte helheder; de "kan ikke se skoven for bare træer". Teorien forklarer, hvorfor autister kan have bemærkelsesværdige evner inden for områder som matematik og ingenørkunst, mens de har store problemer med sprog og synes at leve i deres egen verden. Teorien er kontroversiel, både fordi det er begrebsligt uklart, hvad central kohærens overhovedet er, og hvordan den måles. Og fordi forskningen ikke entydigt har kunnet underbygge den.<ref>Uta Frith (2005): ''Autisme. En gådes afklaring.'' 2. udgave, kapitel 9. Hans Reitzels forlag.</ref>
== Årsager ==
De præcise årsager til autisme kendes ikke, men der er generel enighed om, at der er tale om en neurologisk forstyrrelse. Søskende til børn med autisme har 2-3% risiko for for at udvikle autisme, hvilket er 50 gange højere end befolkningen generelt, og enæggede tvillinger har signifikant højere risiko end tveæggede. Endvidere optræder autisme hyppigt sammen med genetisk betingede sygdomme som fragilt-X-syndrom, Føllings sygdom og tuberøs sklerose. Disse tal viser, at autisme er i hvert fald delvist genetisk betinget. Ud fra arvelighedsmønstret ved autisme kan man konkludere, at der ikke ét gen, men mindst 5-9 forskellige gener involveret i udviklingen af autisme. Set enkeltvis kan disse gener tænkes at være bærere af positive, "overlevelsesfremmende" egenskaber – det er kun når de optræder sammen, at de forårsager autisme. Der forskes intenst i autismens genetik.
På den anden side viser tallene også, at der må være andre faktorer end de genetiske. Man ved med sikkerhed at svangerskabs- og fødselskomplikationer og hjerneinfektioner øger risikoen for at barnet udvikler autisme.<ref>Anegren Trillingsggaard et. al (1997),''Børn der er anderledes. Hjernens betydning for barnets udvikling'', kapitel 6. Psykologisk forlag</ref>
Der er også tegn på at autisme kan hænge sammen med tarmens [[mikrobiom]] (bakterier i tarmen) idet den ualmindelige bakterie ''Sutterella'' er fundet hos autistiske børn.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/autistiske-born-havde-saerlige-bakterier-i-kroppen. Autistiske børn havde særlige bakterier i kroppen. Videnskab.dk]</ref>
=== Stigning i antal autismediagnoser ===
[[Fil:autismnocgraph.png|right|thumb|400px|Antallet af autismediagnoser er steget voldsomt i løbet af et årti. Statistikker i grafen er fra [[National Center for Health Statistics]].]]
Der har været en eksplosion i antallet af indberetninger af tilfælde af autisme i løbet af de sidste ti år, som overvejende minder om den stigning i diagnoser af [[skizofreni]] og [[dissociativ identitetsforstyrrelse]] der skete i det [[20. århundrede]]. Dette har sat gang i en række forskellige teorier vedrørende den pludselige stigning.
Epidemiologer hævder, at stigningen i antallet af diagnoser helt eller delvis skyldes ændringer i diagnosekriterier, reklassifikationer, at offentligheden er bevidst om det og udsigten til tilskud fra det offentlige.
En bredt citeret undersøgelse fra [[M.I.N.D. Institute]] i Californien ([[17. oktober]] [[2002]]) hævdede, at stigningen i autisme er virkelig, selv efter de komplicerede faktorer var taget i betragtning.<ref>{{cite web | title=Report to the Legislature on the Principal Findings of the Epidemiology of Autism in California Pilot Study | url=http://www.ucdmc.ucdavis.edu/mindinstitute/newsroom/study_final.pdf | accessdate=18. september | accessyear=2006}}</ref> Andre forskere er stadig ikke overbevist, deriblandt dr. Chris Johnson, professor i pædiatri ved University of Texas Health Sciences Center i [[San Antonio]] viceformand for Autisme Ekspertpanelet ved det [[Amerikanske Pædiatriakademi]], som siger: "Der er en mulighed for at vi ser en sand stigning, men lige nu tror jeg ikke nogen kan give et sikkert svar på det spørgsmål." <ref>{{cite news | last=Stenson | first=Jacqueline | title=As autism cases soar, a search for clues | date=[[24. februar]] [[2005]] | publisher=Newsweek | url=http://www.msnbc.msn.com/id/6947652/}}</ref>
Svaret på dette spørgsmål har store implikationer for forskningen, da en ''virkelig stigning'' ville samle mere opmærksomhed (og mere forskningskapital) på søgen efter miljømæssige faktorer, mens en ''lille eller ingen stigning'' ville fokusere mere opmærksomhed på genetikken.
== Screening ==
Der findes forskellige redskaber til screening af autistiske træk. Mest tilgængelig i en dansk sammenhæng er Simon Baron-Cohens "Autism Spectrum Quotient" eller "AQ" (autismespektrumkvotient) på [http://autismresearchcenter.com/tests/aq_child.asp børne-] og en [http://autismresearchcenter.com/tests/aq_adolescent_test.asp ungdomsudgave].
== Terapier ==
=== TEACCH ===
TEACCH er en forkortelse for ''Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children'', "Behandling og Uddannelse af Børn med Autisme og Relaterede Kommunikationshandicap". Oprindelig er TEACCH navnet på et center University of North Carolina, som udbyder træning af børn med autisme <ref>[http://teacch.com Introduction to TEACCH — TEACCH – UNC School of Medicine<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, men gennem en række foredrag af den belgiske psykolog Theo Peeters i 80'erne, har TEACCH ydet en stor indflydelse på dansk autismepædagogik.<ref>Theo Peeters (1997): ''Autisme – Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis''. Videnscenter for Autisme.</ref> De fleste danske specialinstitutioner og bosteder for mennesker med autisme anvender en form for "TEACCH-inspireret" pædagogik.
TEACCH bygger på den kognitive psykologi. Udgangspunktet er det forhold, at mennesker med autisme har svært ved at skabe mening og struktur i deres erfaring. Dette kommer til udtryk i deres vanskeligheder ved at forstå mundtlige beskeder; ved at fastholde skemaer for selv helt almindelige begivenheder i hukommelsen; ved at koncentrere sig; ved at styre deres impulser; ved at sortere og strukturere sanseindtryk osv. For at afhælpe disse problemer, som ofte gør autistiske børn urolige og ængstelige og forhindrer dem i at lære, søger man at skabe et struktureret og forudsigeligt miljø omkring dem. TEACCH arbejder målrettet med visuelle symboler (ofte vha. PC-programmet Boardmaker), konkretisering, systematik samt organisering af tid og rum med dagsskemaer og faste rutiner, og man gør udstrakt brug af farvekoder, tegn, piktogrammer osv. for at gøre alt så synligt og konkret for barnet som muligt. Indlæring af nye rutiner og færdigheder kan ske gennem fx sociale historier og tegneseriesamtaler.<ref>Jannik Beyer: ''Menneskesynet bag TEACCH-pædagogikken''. [http://www.autisme.dk/dwn5708 Autismebladet 4, 1998, s. 6-8.]</ref>
Ofte fremhæves det, at TEACCH har et accepterende handicapsyn, hvor det er omgivelserne der skal tilpasses den handicappede og ikke omvendt. Begrebet ''skærmning'' er centralt – både fysisk, hvor barnets omgivelser indrettes i forhold til dets behov (indretning af stuen, arbejdsbord, legekrog, lys mv.) og socialt, hvor man tilstræber at afværge konflikter og bestræber sig på at mindske stressniveauet hos barnet. Af samme grund praktiseres TEACCH normalt i specialinstitutioner og -skoler, men metoden bruges også til børn der er enkeltintegreret i normale miljøer.
=== ABA ===
ABA er en forkortelse for ''Applied Behavioral Analysis'', "Anvendt Adfærdsanalyse". Metoden, som oprindelig blev udviklet af den norske psykolog Ivar Løvaas <ref>Ivar Løvaas (1993): ''"Opplæring av mennesker med forsinket utvikling: grunnleggende prinsipper''. Gyldendal Norsk Forlag. ISBN 978-82-05-30448-2. Se også [http://www.lovaas.com/ www.lovaas.com]</ref>, bygger på behavioristisk teori. Til tider benævnes metoden også EIBI, som står for Early Intensive Behavioral Intervention (tidlig intensiv adfærdsmæssig intervention) <ref>[[:en:Early intensive behavior intervention|Early_intensive_behavior_intervention EIBI]] på engelsk Wikipedia</ref>. Med udgangspunkt i en individuel behandlingsplan arbejdes der systematisk, intensivt og målrettet for at fremme barnets udvikling mest muligt. Behandlingsmålene fastlægges individuelt, men i træningen af førskolebørn med fokus på grov- og finmotorik, sprog, evnen til at imitere og lege, selvhjælpsfærdigheder, kognitive færdigheder, styrkelse af barnets koncentrationsevne og reduktion af problemadfærd. Behandlingen tilrettelægges i tæt sammarbejde mellem forældre, støttepædagoger og andre relevante fagpersoner og udføres under løbende supervision af en specialuddannet psykolog. Alle omkring barnet mødes typisk hver 14. dag for at evaluere, koordinere og justere indsatsen og opsætte nye mål.
Et grundprincip i ABA er ''trinvis læring'', hvor nye færdigheder brydes ned i så små og enkle bidder, at barnet er i stand til at mestre dem. Derfra gås der efterhånden til færdigheder af større kompleksitet og anvendelighed. Når en færdighed er mestret i 1:1 træningssituationen med en voksen, arbejdes der systematisk for at ''generalisere'' færdigheden til sociale sammenhænge. Et andet grundprincip er brugen af ''forstærkere'', dvs. at træningen skal indeholde noget, som er motiverende for barnet.<ref>[http://www.abaforum.dk/artikler/aba_principper.php Linda Andersen, Joi Bay, Cecilia Brynskov og Martin Brynskov (2002): ''Pædagogiske og læringsmæssige principper for anvendt adfærdsanalyse (ABA) til børn med udviklingsforsinkelser og -forstyrrelser'' ]</ref>
ABA-metoden arbejder med den målsætning, at barnet i videst muligt omfang skal lære at klare sig i en normal verden. Af samme grund tilstræber man som regel at enkeltintegrere børn med autisme i et almindelige institutions- eller skoletilbud, men der foregår også ABA-behandling af børn i specialpædagogiske miljøer.
Der er børn i ABA-behandling i de fleste af Danmarks større kommuner, men metoden er ikke særlig udbredt i Danmark.
=== PECS ===
PECS – Picture Exchange Communication System – er et system til billedkommunikation, udviklet til autistiske børn uden talesprog. Systemet er udviklet af psykologerne Andrew Bondy og Lori Frost, og bygger eksplicit på ABA-principper. PECS anvendes hyppigt i danske specialinstitutioner, side om side med TEACCH-inspirerede tiltag.
== Prognose og voksenliv ==
'''Venskaber/Relationer:'''
En autist har svært ved at skabe nye relationer, fordi han ikke er så god til den sociale kontakt. Det kan være svært for autister at indlede en samtale, holde den i gang og blot at holde fokus længe nok, til at høre, hvad den anden siger. Der foregår så meget i deres hoveder, at det kan være svært at høre efter i en hel samtale. Hvis det er en lang samtale, kan en autist blive overstimuleret og gå ind i sig selv for at lukke systemet ned for en tid. Selve kommunikationen er et problem, hvis autisten mangler sprog eller er meget opmærksom på at han har autisme.
'''Alenetid:'''
En af de ting de fleste med autisme sætter pris på er alenetid. De bruger den til at oplade deres energi, så de igen kan møde verden uden at blive overstimuleret. At blive overstimuleret betyder at de har fået for mange indtryk i løbet af dagen og ikke har kunnet nå at få det samlet og puttet i de rigtige kasser, som almindelige mennesker gør det. Når de bliver overstimuleret, så er det som om lys skærer i deres øjne, lyde flår trommehinderne ud af ørerne og nogen af sat en skruetvinge på deres hoved og bliver ved med at stramme på den. Det er på ingen måder en rar situation for dem, og for at komme sig igen har de brug for tid i deres eget rum, hvor de bestemmer lydniveau med mere. Alenetiden kan blive brugt på mange måder. Det kommer an på hvilke interesser den autistiske person har. Mange vil bare gerne sidde helt stille og være i deres egen verden.
'''Arbejde:'''
Det er muligt for autister at arbejde. Nogen kan klare et job på normale vilkår, men langt de fleste skal have en form for skånearbejde. Det er givende for en autist at føle ansvar i samfundet. Mange virksomheder kan godt rumme personale med autisme. Jobbet skal indeholde en vis forudsigelighed for at gøre autisten tryg. Autister er glad for gentagelser: at de fx skal møde på arbejde på et bestemt tidspunkt, sidde på et bestemt sted og lave en helt bestemt ting.
== Fællesskab og politik ==
Overordnet set arbejder forskellige organisationer både nationalt og internationalt for at sikre gode forhold for mennesker med autisme, rådgive og vejlede omkring rettigheder og praktiske spørgsmål, afholde kurser og konferencer etc. I Danmark sker dette primært i [http://www.autismeforening.dk/ Landsforeningen Autisme].
På et mere specifikt plan er det autistiske fællesskab er delt i
* dem, som søger en kur mod autisme, kaldet ''pro-kur'',
* dem som ikke ønsker en kur mod autisme og modsætter sig det, kaldet ''anti-kur'', og
* dem som vakler mellem de to.
For nylig skrev nogle medlemmer af "anti-kur" bevægelsen et brev til [[Forenede Nationer|FN]], hvori de kræver at blive behandlet som en [[minoritet]] og ikke en gruppe [[psysisk sygdom|psykisk syge]]. Websider som ''autistics.org'' <ref>{{cite web | title=autistics.org: The REAL Voice of Autism | url=http://www.autistics.org | accessdate = 11. december | accessyear=2005 }}</ref> og ''Aspies For Freedom''<ref>{{cite web | title=Aspies For Freedom the Autism and Aspergers Group | url=http://aspiesforfreedom.com/ | accessdate = 24. november | accessyear=2006 }}</ref> repræsenterer anti-kur gruppen.
Der er mange ressourcer tilgængelige for autister. Da mange autister nemmere kan kommunikere online end ansigt-til-ansigt, er mange på [[Internettet]]. Derudover hjælper autistiske voksne, for hvem det går godt, børn med autisme i lokale grupper, som en mester ville hjælpe en lærling.
=== Kultur ===
I anerkendelse af nye måder at undervise og socialisere autister er en ''autistisk kultur'' begyndt at opstå. Lige som [[døvekultur]]en er den autistiske kultur opstået i den tro, at autisme er en unik måde at være på og ikke en sygdom, som bør kureres. I Danmark har det manifesteret sig i [https://www.facebook.com/Vinterkonferencen/info Vinterkonferencen] for og med autister. En dansk psykolog med [[Aspergers_syndrom|Aspergers Syndrom]], [http://vimeo.com/60197230 Christian Stewart-Ferrer], er en aktiv talsmand for autistisk kultur og det autistiske perspektiv.
=== Autistiske voksne ===
Kommunikation og sociale problemer kan skabe problemer på mange områder i autistens liv. Langt færre voksne autister [[Ægteskab|gifter sig]] eller får børn end i resten af befolkningen. Der en større sandsynlighed for, at deres ægteskab ender i [[skilsmisse]].<ref>[http://www.betterhealth.vic.gov.au/bhcv2/bhcarticles.nsf/pages/Asperger_syndrome_and_adults?open Asperger syndrome and adults, Dr Isabelle Henault]</ref>
== Kilder ==
{{reflist|30em}}
== Se også ==
| |||