Wikipedia

Kroatien: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Tømmer siden for indhold
Tags: Sidetømning blanking
m Gendannelse til seneste version ved Gentleviking, fjerner ændringer fra 113.249.58.52 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 1:
{{Infoboks land
| lokalt_navn = {{lokalt navn|hr|Republika Hrvatska}}
| konventionelt_lang_navn = Republikken Kroatien
| almindeligt_navn = Kroatien
| billede_flag = Flag of Croatia.svg
| billede_våbenskjold = Coat of arms of Croatia.svg
| billede_kort = EU-Croatia.svg
| kort_tekst = {{korttekst |placering_farve=mørkegrøn |region=Europa |region_farve=mørkegrå |underregion=[[EU]] |underregion_farve=grøn |forklaring=EU-Croatia.svg}}
<!-- Nationale symboler -->
| nationalmelodi = "[[Lijepa nasa domovino|Lijepa naša domovino]]"<br/>{{smaller|"Vores smukke hjemland"}}<br/>[[Fil:Lijepa nasa domovino instrumental.ogg|center]]
| nationaldag = [[25. juni]]<br/>([[Statsdannelsesdag (Kroatien)|Statsdannelsesdag]], {{lang-hr|Dan državnosti}})
<!-- Befolkning -->
| hovedstad = [[Zagreb]]
| bredde_d=45 |bredde_m=48 |bredde_ns=N |længde_d=16 |længde_m=00 |længde_øv=E
| største_by = hovedstad
| officielle_sprog = [[Kroatisk (sprog)|Kroatisk]]<sup>1</sup>
| regionale_sprog = [[Italiensk (sprog)|Italiensk]] ([[Istrien]])
| etnicitet = 90,4% [[kroater]]e<br/>4,4% [[serber]]e<br/>5,2% andre/uspecificeret
| etnicitet_år = 2011<ref name="Census2011-nationality">{{cite web |url=http://www.dzs.hr/Eng/censuses/census2011/censuslogo.htm |title=Census of Population, Households and Dwellings 2011 |work=Census of Population, Households and Dwellings 2011 |date=December 2012 |publisher=[[Croatian Bureau of Statistics]] |location=Zagreb |language=engelsk}}</ref>
| demonym = [[kroater]]
<!-- Regering -->
| lovgivende = [[Kroatiens parlament|Sabor]]
| regeringsform = [[Enhedsstat|Unitær]] parlamentarisk konstitutionel [[republik]]
| leder_titel1 = [[Kroatiens præsidenter|Præsident]]
| leder_navn1 = {{Wikidata-emne | P35 | tid=ja | kunår=ja | parti=$1 <small>($2)</small>}}
| leder_titel2 = [[Kroatiens premierministre|Premierminister]]
| leder_navn2 = {{Wikidata-emne | P6 | tid=ja | kunår=ja | parti=$1 <small>($2)</small>}}
| leder_titel3 =
| leder_navn3 =
<!-- Historie -->
| etableret_begivenhed1 = [[Hertugdømmet Kroatien|Hertugdømme]]
| etableret_dato1 = [[8. århundrede]]
| etableret_begivenhed2 = [[Kongeriget Kroatien (925–1102)|Kongeriget]]
| etableret_dato2 = ca. 925
| etableret_begivenhed3 = [[Unionen mellem Kroatien og Ungarn|Personalunion med Ungarn]]
| etableret_dato3 = [[1102]]
| etableret_begivenhed4 = Tilsluttet det [[Kongeriget Kroatien (Habsburg)|Habsburgske monarki]]
| etableret_dato4 = [[1. januar]] [[1527]]
| etableret_begivenhed5 = Løsrevet fra<br/>[[Østrig-Ungarn]]
| etableret_dato5 = [[29. oktober]] [[1918]]
| etableret_begivenhed6 = [[Kongeriget Jugoslavien|Jugoslavien]]s dannelse
| etableret_dato6 = [[4. december]] [[1918]]
| etableret_begivenhed7 = [[Kroatiske uafhængighedskrig|Uafhængigheds&shy;erklæring og {{nowrap|-krig}}]]
| etableret_dato7 = [[25. juni]] [[1991]]
| optagetEUdato = [[1. juli]] [[2013]]
<!-- Areal -->
| areal_placering = 126
| areal_størrelse = 1 E10
| areal = 56594
| procent_vand = 1,09
| kystlinjer = 5790
| grænser = 2197
| grænseroptil = [[Slovenien]], [[Ungarn]], [[Serbien]], [[Bosnien-Hercegovina]], [[Montenegro]]
<!-- Befolkning -->
| befolkningstal_anslået = 4.190.700<ref name=countrymeters.info>{{cite web|url=http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/7553787/3-08072016-AP-EN.pdf/c4374d2a-622f-4770-a287-10a09b3001b6|date=8. juli 2016|accessdate=8. juli 2016|title=EU population up to slightly over 510 million at 1 January 2016| work=[[Eurostat]]}}</ref>
| befolkningstal_anslået_år = 2016
| befolkningstal_anslået_placering =
| befolkningstal_folketælling = 4.284.889<ref name="Census 2011 counties">{{cite web |url=http://www.dzs.hr/Eng/censuses/census2011/results/htm/E01_01_01/e01_01_01.html |title=Population by Age and Sex, by Settlements, 2011 Census |work=Census of Population, Households and Dwellings 2011 |date=December 2012 |publisher=[[Croatian Bureau of Statistics]] |location=Zagreb |language=engelsk}}</ref>
| befolkningstal_folketælling_år = 2011
| befolkningstal_folketælling_placering = 128
| befolkningstæthed = 75,8
| befolkningstæthed_placering = 126
| befolkningstilvækst = {{fald}} −0,144 %<ref>http://www.wolframalpha.com/input/?i=Kroatien</ref>
<!-- Økonomi -->
| BNP_KKP_år = 2017
| BNP_KKP = 97,026 [[Milliard|mia.]] [[dollar|USD]]<ref name=WEO2017>{{cite web|url=http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2016/01/weodata/weorept.aspx?sy=2016&ey=2020&scsm=1&ssd=1&sort=subject&ds=.&br=1&pr1.x=57&pr1.y=15&c=960&s=NGDPD%2CNGDPDPC%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CLUR&grp=0&a=|accessdate=3. juli 2016 |title=World Economic Outlook Database, April 2016 – Croatia|work=[[Internationale Valutafond]] |language=engelsk}}</ref>
| BNP_KKP_placering =
| BNP_KKP_pr._indbygger = 23.171 [[dollar|USD]]<ref name=WEO2017/>
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering =
| BNP_nominelt = 51,945 [[Milliard|mia.]] [[dollar|USD]]<ref name=WEO2017/>
| BNP_nominelt_placering =
| BNP_nominelt_år = 2017
| BNP_nominelt_pr._indbygger = 12.405 [[dollar|USD]]<ref name=WEO2017/>
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering =
| Gini = 30,2
| Gini_placering =
| Gini_år = 2014
| Gini_kategori = medium
| Gini_ændring = fald
| Gini_ref = <ref name=eurogini>{{cite web |title=Gini coefficient of equivalised disposable income (source: SILC) |url=http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=ilc_di12 |publisher=Eurostat Data Explorer |accessdate=13. august 2013 |language=engelsk}}</ref>
| HDI_år = 2014
| HDI = 0,818
| HDI_placering = 47
| HDI_kategori = meget høj
| HDI_ændring = stigning
| HDI_ref = <ref name="HDI">{{cite web |url=http://hdr.undp.org/sites/default/files/hdr_2015_statistical_annex.pdf |title=Human Development Report 2015 |year=2015 |publisher=[[FN]] |accessdate=14. december 2015 |language=engelsk}}</ref>
<!-- Topografi -->
| højestepunkt = [[Dinara]]
| højestepunkt_meter = 1831
| størstesø = [[Vranasøen]]
| størstesø_areal = 30,7
| længsteflod = [[Sava]] (i Kroatien)
| længsteflod_længde = 562
| størsteø = [[Krk]]
| størsteø_areal = 405,78
| størsteø2 = [[Cres]]
| størsteø_areal2 = 405,78
<!-- Andet -->
| valuta = [[Kroatiske kuna|Kuna]]
| valutakode = HRK
| tidszone = [[Centraleuropæisk tid|CET]]
| utc_forskel = +1
| tidszone_sommertid = [[Centraleuropæisk sommertid|CEST]]
| utc_forskel_sommertid = +2
| kører_på = højre
| internetdomæne = [[.hr]]{{efn|group=infoboks|Kroatien bruger også [[.eu]], som er delt med andre medlemmer af [[EU]].}}
| telefonkode = 385
| kendingsbogstaver_(bil) = '''HR''' (''Hrvatska'')
| luftfartøjsregistreringskode = '''9A'''
| p1 = [[Socialistiske Republik Kroatien|SR Kroatien]]
| image_p1 = Flag of the Socialist Republic of Croatia.svg
| eksisterede1 = 1943–1991
| p2 = [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]]
| image_p2 = Flag of SFR Yugoslavia.svg
| eksisterede2 = 1945–1992
| fodnoter = {{notelist|group=infoboks}}
}}
'''Kroatien''' ''({{lang-hrv|Hrvatska}})'' er et [[Verdens lande|land]] i [[Centraleuropa]] og tidligere republik i [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]]. Landets areal udgør 56.542&nbsp;km². Kroatien omfatter den [[Dalmatien|dalmatiske kyst]], øerne i [[Adriaterhavet]] og [[Slavonien]] ''(Slavonija)'' – en del af den nordlige lavslette i det tidligere Jugoslavien. Mod nord grænser Kroatien op til [[Slovenien]], mod syd til [[Bosnien og Hercegovina]], [[Montenegro]] og [[Serbien]], mod vest til Adriaterhavet, og mod øst også til [[Serbien]] og [[Montenegro]]. Et af de mest besøgte steder, foruden Adriaterhavets kyst, er [[Plitvice Lakes National Park|Plitvice-søerne]].
 
== Etymologi ==
På gammel[[slaviske sprog|slavisk]] betød ''churvatinu'' "bjergboer", hvor ''chur-'' var af samme ordstamme som [[russisk]] ''gorá'' og [[tjekkisk]] ''hora'' (= bjerg), beslægtet med [[græsk]] ''[[boreas]]'' (= nordenvinden, oprindeligt "bjergvind"). Ordet blev til [[serbokroatisk]] ''hrvat'', dansk "kroat", hvoraf "Kroatien".<ref>Johan Hammond Rosbach: ''Polydoras bok'' (s. 64), forlaget Pax, Oslo 1997, ISBN 82-530-1862-2</ref> Det gav også ophav til ordet "krabat",<ref>[http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=krabat krabat — Ordbog — Den Danske Ordbog<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og til at "[[slips]]" er kommet til at hedde ''cravatte'' på [[Fransk (sprog)|fransk]].<ref>[http://academia-cravatica.hr/interesting-facts/history/ CRAVAT IN HISTORY | Cravat knots | Cravats | Necktie | Scarf | Croatia | Croata<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Geografi ==
[[Fil:Croatia topo.jpg|thumb|400px|Topografisk kort over Kroatien.]]
 
Kroatien grænser til [[Slovenien]], [[Ungarn]], [[Serbien]], [[Bosnien og Hercegovina]], [[Montenegro]] samt over [[Adriaterhavet]] til [[Italien]]. Landet har en hesteskolignende form. Landet er delt i to af Bosnien og Hercegovinas lille kyststrækning ved [[Neum]]. Dette indebærer, at størstedelen af landets sydligste del [[Dubrovnik-Neretva]] udgør en [[eksklave]].
 
Landet omfatter selve området Kroatien, [[Slavonien]], Dalmatien og det sydlige [[Istrien]]. Den nordøstlige del af landet er fladt og frugtbart, og områderne i nordvest og vest tilhører de [[Dinariske Alper]]. Den smalle adriatiske kyst i Istrien og Dalmatien er forholdsvis bjergrig. Det er flere [[karst]]områder i Kroatien. Det største af disse områder er Ličko polje (465&nbsp;km²).
 
Kroatien ligger i grænselandet mellem Syd-, Central- og Østeuropa, hvilket gør det svært at henføre det til en specifik region. Kroatien regnes i visse kilder til [[Centraleuropa]] på grund af sin geografiske og lange kulturelle og historiske tilknytning til de centraleuropæiske lande.<ref>[http://www.croatia.eu/article.php?lang=2&id=6 Croatia.eu] {{en sprog}}</ref><ref>[http://us.mfa.hr/?mh=182&mv=1074 Kroatiske ambassade i USA] {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.visit-croatia.co.uk/aboutcountry Visit-croatia.co.uk] {{en sprog}}</ref> I andre kilder regnes landet til [[Balkanhalvøen]], hvilket beror på landets geografiske beliggenhed og fordi, at landet 1918-1991 indgik i den tidligere stat [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]]. Yderligere andre kilder placerer landet i [[Østeuropa]], regner det til [[middelhavsland]]ene<ref>[http://www.ibe.unesco.org/publications/Thesaurus/00003024.htm Unesco.org] [[Unesco]] {{en sprog}}}</ref> eller placerer det mellem Østeuropa og Centraleuropa.<ref>[http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/3166.htm Amerikanska utrikesdepartementet] {{en sprog}}</ref>
 
I landets nordlige og nordøstlige del (Zagorje) domineres terrænet af flader, søer og bakker. I den østligste del ([[Slavonien]]) præges landskabet af lavland med frodig landbrugsland. Regionerne [[Lika]]s og [[Gorski kotar]]s landskaber præges af tæt skovbeklædte bjerge, mens den smalle [[Adriaterhavet|adriatiske]] kystrækning ([[Istrien]], [[Kvarnerbugten]] og [[Dalmatien]]) mestendels er bjergrig og topografien præges af [[karst]].
 
Ifølge det kroatiske statistiske centralbureaus (''Državni zavod za statistiku'') definition har Kroatien 1 185 øer, holme og rev.<ref>{{webbref|url=http://www.dzs.hr/Hrv_Eng/ljetopis/2009/PDF/01-bind.pdf|titel=Kroatiska statistiske centralbureaus årsbog2009|hentet=29 marts 2014|format=pdf|værk=|udgiver=Kroatiske statistiske centralbureau|sprog=engelsk og kroatisk}}</ref> Kroatien er dermed det land, som har flest landformer i Det Adriatiske Hav og næst flest i Middelhavet efter Grækenland.<ref>[http://www.geografija.hr/clanci/853/hrvatski-pseudo-otoci Geografija.hr] {{hr sprog}}</ref> Af turistmæssige årsager kaldes landet undertiden ''"de tusinde øers land"''.<ref>[http://www.pubmedcentral.nih.gov/articlerender.fcgi?artid=2121596#R1 US National Library of Medicine - National Institutes of Health] {{en sprog}}</ref>
 
Det højeste bjerg er [[Dinara]] på 1.830 m over havet, og den største sø er [[Kozje]].
 
Den længste flod er [[Sava]], som er 945&nbsp;km lang.
 
Større byer i Kroatien er [[Zagreb]], [[Split]], [[Rijeka]], [[Osijek]], [[Zadar]], [[Slavonski Brod]], [[Pula]], [[Karlovac]], [[Dubrovnik]], [[Varaždin]], [[Sisak]], [[Šibenik]], [[Vinkovci]], [[Vukovar]], [[Đakovo]], [[Knin]], [[Rovinj]], [[Opatija]] og [[Sinj]].
 
=== Klima ===
 
Kroatiens klima varierer fra at være [[Tempereret klima|tempereret]] af [[Fastlandsklima|kontinental]] type i de nordlige og østlige dele af landet til at være [[Subtropisk klima|subtropisk]] af Middelhavstype ved kysten. I bjergregionerne i [[Lika]], [[Dalmatien]] og [[Zagora, Kroatien|Zagora]] mellem kysten og indlandet råder [[bjergklima]].
 
Årsnedbøren er relativt lav i store dele af Kroatien takket være beliggenheden ved [[Middelhavet]]. Tørrest er det ved den sydlige del af Middelhavskysten med en nedbør på cirka 300 mm per år. Mest nedbør falder i [[Dinariske alper]] og regionen Lika, hvor nedbøren når op til cirka 2.000 mm per år.
 
I Kroatien råder store temperaturforskelle mellem dag og nat samt sommer og vinter. I indlandet dominerer nordøstlige vinde, som kan medføre sne og kulde, dog oftest med hurtige og ofte forekommende skift mellem tøvejr og kulde, mens Middelhavskysten domineres af milde sydvestvinde fra Middelhavet, som medfører regn og mildt vejr. Om sommeren domineres indlandet af østlige vinde fra Rusland, som giver fugtigt og varmt vejr. Middelhavskysten domineres af sydvinde fra Afrika, som medfører tørke og hede samt solrige dage. I indlandet kan sommernætterne være svale med temperaturer på ned mod 10-15 grader, mens dagtemperaturen kan nå op imod +30-35 grader eller mere sjældent +35-40 grader. På grund af havvandet, som udjævner temperaturen, er temperaturforskellene ved kysten ikke lige så udtalte. Der kan dagtemperaturen om sommeren nå +35 grader om dagen for at ved nattetid falde til +25 grader, hvilket i meteorologisk henseende klassificeres som [[tropisk nat]].
 
{{Infoboks vejr
|sted = Zagreb, Kroatien
 
|Jan_målt_maks = 3.1
|Feb_målt_maks = 6.1
|Mar_målt_maks = 11.3
|Apr_målt_maks = 16.4
|Maj_målt_maks = 21.3
|Jun_målt_maks = 24.6
|Jul_målt_maks = 26.7
|Aug_målt_maks = 26.2
|Sep_målt_maks = 22.3
|Okt_målt_maks = 16.2
|Nov_målt_maks = 9.3
|Dec_målt_maks = 4.4
|År_målt_maks =
 
|Jan_målt =
|Feb_målt =
|Mar_målt =
|Apr_målt =
|Maj_målt =
|Jun_målt =
|Jul_målt =
|Aug_målt =
|Sep_målt =
|Okt_målt =
|Nov_målt =
|Dec_målt =
|År_målt =
 
|Jan_målt_min = -4.0
|Feb_målt_min = -2.5
|Mar_målt_min = 0.9
|Apr_målt_min = 4.9
|Maj_målt_min = 9.2
|Jun_målt_min = 12.7
|Jul_målt_min = 14.2
|Aug_målt_min = 13.7
|Sep_målt_min = 10.4
|Okt_målt_min = 5.8
|Nov_målt_min = 1.8
|Dec_målt_min = -1.9
|År_målt_min =
 
|Jan_målt_nedbør = 48.6
|Feb_målt_nedbør = 41.9
|Mar_målt_nedbør = 51.6
|Apr_målt_nedbør = 61.5
|Maj_målt_nedbør = 78.8
|Jun_målt_nedbør = 99.3
|Jul_målt_nedbør = 81.0
|Aug_målt_nedbør = 90.5
|Sep_målt_nedbør = 82.7
|Okt_målt_nedbør = 71.6
|Nov_målt_nedbør = 84.8
|Dec_målt_nedbør = 63.8
|År_målt_nedbør =
 
|kilder = Nedbør: [http://worldweather.wmo.int/019/c00070.htm Worldweather.org "Worldweather"] {{en sprog}}
|tilgået =
}}
{{Infoboks vejr
|sted = Split, Kroatien
 
|Jan_målt_maks = 10.2
|Feb_målt_maks = 11.0
|Mar_målt_maks = 13.7
|Apr_målt_maks = 17.4
|Maj_målt_maks = 22.5
|Jun_målt_maks = 26.7
|Jul_målt_maks = 29.8
|Aug_målt_maks = 29.5
|Sep_målt_maks = 25.1
|Okt_målt_maks = 20.0
|Nov_målt_maks = 19.9
|Dec_målt_maks = 11.5
|År_målt_maks =
 
|Jan_målt =
|Feb_målt =
|Mar_målt =
|Apr_målt =
|Maj_målt =
|Jun_målt =
|Jul_målt =
|Aug_målt =
|Sep_målt =
|Okt_målt =
|Nov_målt =
|Dec_målt =
|År_målt =
 
|Jan_målt_min = 5.3
|Feb_målt_min = 5.5
|Mar_målt_min = 7.6
|Apr_målt_min = 10.8
|Maj_målt_min = 15.2
|Jun_målt_min = 18.8
|Jul_målt_min = 21.6
|Aug_målt_min = 21.5
|Sep_målt_min = 18.1
|Okt_målt_min = 14.1
|Nov_målt_min = 9.9
|Dec_målt_min = 6.8
|År_målt_min =
 
|Jan_målt_nedbør = 77.9
|Feb_målt_nedbør = 64.8
|Mar_målt_nedbør = 63.5
|Apr_målt_nedbør = 62.0
|Maj_målt_nedbør = 54.9
|Jun_målt_nedbør = 50.8
|Jul_målt_nedbør = 27.6
|Aug_målt_nedbør = 42.7
|Sep_målt_nedbør = 66.9
|Okt_målt_nedbør = 78.1
|Nov_målt_nedbør = 111.9
|Dec_målt_nedbør = 105.1
|År_målt_nedbør =
 
|kilder = Nedbør: [http://worldweather.wmo.int/019/c00070.htm Worldweather.org "Worldweather"] {{en sprog}}
|tilgået =
}}
 
== Demografi ==
[[Fil:Croatia-Ethnic-2011.png|thumb|Demografisk kort som viser byernes og kommunernes etniske sammensætning i 2011. Byer og kommuner med store majoriteter er markerede: <br>{{legend|#fa9834|[[Kroater]] >50 %}} {{legend|#fcce9c|Kroater <50 %}} {{legend|#0098fe|[[Serber i Kroatien|Serbere]] >50 %}} {{legend|#9ccefc|Serbere <50 %}} {{legend|#fc9acc|[[Italienere]] >50 %}} {{legend|#fefe80|[[Ungarere]] >50 %}} {{legend|#ff8080|[[Tjekker]] >50 %}}]]
 
Ifølge folketællingen i 2011 har Kroatien en befolkning på 4.289.889 indbyggere. Den absolutte majoritet, 3.874.321 indbyggere eller 90,42 % af den samlede befolkning, er kroater.<ref name="Census2011">[http://www.dzs.hr/Hrv/censuses/census2011/results/htm/H01_01_04/h01_01_04_RH.html Kroatiske statistiske centralbureau - Folketællingen 2011] {{hr sprog}}</ref> Af dem er 2.218.554 [[kvinde]]r og 2.066.335 [[mand|mænd]]. Gennemsnitsalderen er 41,2 år (42,9 for kvinder og 39,4 år for mænd). I 2010 var den forventede levetid 76,6 år (79,6 år for kvinder og 73,5 år for mænd) og andelen af læse- og skrivekyndige udgjorde 98,8 % (98,2 % kvinder, 99,5 % mænd).<ref>[https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2103.html?countryName=Croatia&countryCode=hr&regionCode=eu&#hr Cia.gov]</ref>
 
1991–2010 (dog fraset 1996–1997) havde landet en negativ [[natalitet]], som lå under EU-gennemsnittet.<ref name="hzjz">{{webbref |url= http://www.hzjz.hr/publikacije/stanovnistvo2010.pdf |titel=PRIRODNO KRETANJE U HRVATSKOJ U 2010. GODINI |hentet=22 februari 2013 |format=pdf |værk= |udgiver=Kroatiska folkhälsoinstitutet (''Hrvatski zavod za javno zdravstvo'') |sprog=kroatisk}}</ref>
Den store befolkningsmindskning især i 1990-erne kan forklares fra et politisk, økonomisk og socialt perspektiv. Det kroatiske selvstændighedskrig og frigørelsen fra Jugoslavien 1991–1995 førte til store demografiske forandringer. Under krigen forlod et stort antal mennesker (især serbere) landet samtidig, som mennesker døde i kamp. De forringede levevilkår under og efter krigen fremmede videre emigration.
 
=== Indvandring og udvandring ===
2001–2008 havde landet en positiv [[nettotilvandring]], det vil sige at flere personer flyttede til landet end forlod det. 2006–2010 kom de fleste indvandrere fra Bosnien og Hercegovina. 2009–2010 var der flere, som flyttede fra end til Kroatien.<ref name="hzjz1">{{webbref |url= http://www.dzs.hr/Hrv_Eng/publication/2011/07-01-02_01_2011.htm|titel=MIGRATION OF POPULATION OF REPUBLIC OF CROATIA, 2010 |hentet=22 februar 2013 |format=pdf |værk= |udgiver=Kroatiske statistiske centralbureau (''Državni zavod za statistiku'') |sprog=engelsk og kroatisk}}</ref>
 
=== Minoriteter ===
Kroatien har en snes etniske minoriteter. Som den største minoritetsgruppe regnes [[Serbere i Kroatien|serberne]], som udgør 4,36 % af den samlede befolkning. Landets andre minoriteter udgør hver for sig mindre end 1 % af befolkningen. Næst efter serberne hører [[bosniakker]]ne (0,73 %) og [[italienere|italienerne]] (0,42 %) til de største minoritetsgrupper.<ref name="Census2011" /> I visse dele af landet udgør de etniske minoriteter en langt større andel af befolkningen. Landets største minoritet, serberne, er fortrinsvis bosatte i de østlige dele af landet. I Kroatiens østligste område, [[Vukovar-Srijems distrikt]], udgør den serbiske befolkning 15,50 %. Den italienske minoritet bor fortrinsvis i den nordvestlige del af landet. I [[Istriens distrikt]] udgør italienerne 6,03 % af den samlede befolkning.<ref name="Census2011" />
 
==== Serbere i Kroatien ====
 
Inden den [[kroatiske selvstændighedskrig]] udgjorde den største minoritetsgruppe etniske serbere næsten 13 % af befolkningen. Under krigsårene forlod mange etniske serbere Kroatien af politiske og/eller økonomiske grunde. Da Kroatien gennem "Operation storm" i [[1995]] genvandt det af serberne besatte område [[Krajina]], flygtede skønsvis 250.000 til [[Serbien]], [[Republika Srpska]] og andre dele af verden fra forfølgelse og tvangs[[deportation]] af de kroatiske styrker.<ref>[http://web.archive.org/web/20010802145637/http://www.un.org/icty/indictment/english/got-ii010608e.htm Gotovina - Indictment] Haagtribunalen [[ICTY]]</ref> Den kroatiske regerings officielle standpunkt er, at alle de serbere, som flygtede eller forlod landet under den kroatiske selvstændighedskrig, skal og bør vende tilbage til Kroatien, hvis de ønsker det. Økonomisk støtte har ledt til, at henved 120.000 Kroatienserbere er vendt tilbage de seneste år.<ref>[http://www.civilitasresearch.org/publications/view_article.cfm?article_id=62 Croatia: The continuing problem of property restitution] Civilitas Research. {{en sprog}}</ref>
 
Den [[14. april]] [[2011]] blev den kroatiske general [[Ante Gotovina]] dømt i [[Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien|Haag]] til 24 års fængsel for begåede krigsforbrydelser under hans deltagelse i [[Operation Storm]]. Den tidligere chef for indenrigsministeriets specialpoliti, [[Mladen Markač]], dømtes til 18 års fængsel. Den tredje anklagede ved tribunalet, den tidligere stedfortrædende forsvarsminister [[Ivan Čermak]], som 1995 ledede hærens styrke i byen [[Knin]], frikendtes. Anklagerne havde krævet 17 års fængsel. Både Čermak og Markač overgav sig frivilligt til FN-tribunalet, da de anklagedes i 2004, mens Gotovina blev fanget i Spanien.<ref>[http://www.gp.se/nyheter/varlden/1.602916-24-ar-for-kroatisk-krigsforbrytare 24 år för kroatisk krigsförbrytare]</ref> Dommene blev anket af Gotovina og Markač. Den 16. november 2012 fandt retten dem begge uskyldige på samtlige anklagepunkter, og de blev straks sat på fri fod.<ref>[http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-20352187 BBC]</ref>
 
Beslutningen ankedes, hvilket førte til, at både Ante Gotovina og Mladen Markac frigaves et år senere, den 16. november 2013.
 
=== Religion ===
I Kroatien findes de fleste religioner og trosretninger repræsenterede. Den [[romerskkatolske kirke]] er landets største trossamfund, og ved folketællingen i 2011 bekendte 86,28 % af befolkningen sig til katolicismen. Den overvejende majoritet af landets katolikker er kroater eller tilhørende de italienske, ungarske, slovenske eller tjekkiske minoriteter.
 
Den [[ortodokse kirke]] er landets næststørste trossamfund. De ortodokse udgør 4,43 % af landets befolkning, og det er fortrinsvis serbere, som tilhører den [[serbisk-ortodokse kirke]]. Blandt de ortodokse regnes også landets makedonske, montenegrinske og russiske minoriteter.
 
Andelen af muslimer udgør 1,46 % af Kroatiens befolkning. En overvejende majoritet af dem er [[bosniakker]] og [[Sunnisme|sunnier]].
 
Den jødiske minoritet udgør 536 personer.
 
=== Sprog ===
 
[[Kroatisk]] er officielt sprog og [[modersmål]] for majoriteten af landets befolkning. Det er et [[slaviske sprog|slavisk sprog]], som anvender sig af det [[latinske alfabet]]. Andre sprog ([[serbisk]], [[italiensk (sprog)|italiensk]], [[ungarsk]], [[slovensk (sprog)|slovensk]], [[tjekkisk]], [[istrorumænsk]], med flere) tales af mindre end 5 % af befolkningen. I [[Istrien]], hvor de italiensktalende udgør en større andel af befolkningen, er også italiensk et officielt sprog. De serbisktalende anvender både det latinske alfabet og det [[kyrilliske alfabet]].
 
== Historie ==
 
I [[folkevandringstiden]] på 500-tallet vandrede slavere ind i det sydøstlige Europa i det område, som skulle blive Kroatien, og blev det folk, som blev kroater. I [[620'erne]] kom kroaterne sammen med [[serbere|serberne]] til [[Balkanhalvøen|Balkan]] og det sydøstlige Europa i en anden slavisk indvandringsbølge. Kroaterne havde oprettet et rige i nutidens sydlige [[Polen]], men blev inviteret af Det Østromerske Rige til Balkan for at fordrive [[avarere]], en tyrkisk folkegruppe.<ref>Resic, Sanimir (2006): ''En historia om Balkan. Jugoslaviens uppgång och fall''. Lund: Historiska media. ISBN 91-85057-75-4. Side 23.</ref> Kroaterne slog sig ned i området mellem floderne [[Drava]] og [[Sava]] og [[Adriaterhavet]]. Gennem [[Frankerriget|frankisk]] mission i slutningen af [[600-tallet]] blev kroaterne kristnede til [[Den romersk-katolske kirke|romersk-katolsk kristendom]]. Kristningen blev fuldført en gang i [[800-tallet]].
 
=== Kroatien i tidlig middelalder (frem til 925) ===
[[Fil:Dux Branimir of Croatia front.JPG|thumb|right|Moderne statue af hertug [[Branimir]] som paven anerkendte.]]
Kroaterne organiserede sig i to hertugdømmer; hertugdømmet [[Pannoniatiske Kroatien]] ([[kroatisk]] ''Panonska Hrvatska'', som har sit navn efter [[Den pannoniske slette]]) i nord og hertugdømmet [[Kyst-Kroatien]] (kroatisk ''Primorska Hrvatska'') i syd.
 
Den kroatiske hertug [[Trpimir 1.]], (kroatisk ''Knez'') af Kyst-Kroatien ([[845]]–[[864]]), grundlægger af [[Huset Trpimirović]], førte krig mod bulgarerne og mod byzantinske ''[[strategos]]'' ved byen [[Zadar]] med betydelig fremgang. Han udvidede sit rige i øst til floden [[Drina]]. Den første indfødte kroatiske hersker, som blev anerkendt af en pave, var hertug [[Branimir af Kroatien|Branimir]], som [[pave Johannes 8.]] kaldte ''dux Croatorum'' i [[879]].<ref>[http://web.archive.org/20010424072118/www.geocities.com/ivol2001/c_hist.htm A review of the historical development of the Republic of Croatia]</ref>
 
Et kuriøst træk er, at kroaterne aldrig blev pålagt at benytte [[latin]] i kirkelige handlinger, men i stedet holdt sine gudstjenester på sit eget sprog og benyttede det [[glagolitiske alfabet]]. Dette blev officielt stadfæstet af [[pave Innocens 4.]] i [[1248]], og først langt senere blev det latinske alfabet indført.
 
=== Kongedømmet Kroatien (925-1102) ===
[[Fil:Petar Kresimir IV.JPG|thumb|Statue af Petar Krešimir i [[Šibenik]].]]
 
Kroatias første konge, [[Tomislav]] ([[910]]–[[928]]) fra [[Huset Trpimirović]], blev kronet i [[925]]. Tomislav, ''rex Croatorum'', forenede de to tidligere kroatiske hertugdømmer og dannede en nation af en vis størrelse. Han besejrede den [[Bulgarien|bulgarske]] zar [[Simeon 1. af Bulgarien|Simeon 1.]] i [[slaget på det bosniske højland]]. Middelalderens kroatiske kongedømme nåede sit højdepunkt under kong [[Petar Krešimir 4. af Kroatien|Petar Krešimir 4.]]s styre ([[1058]]–[[1074]]).
 
Det kroatiske samfund gik gennem betydelige ændringer i løbet af 900-tallet. De lokale ledere, ''župani'', blev erstattede af kongens [[vasal]]ler, som tog landområderne fra de tidligere jordejerne, og således indførte en form for [[feudalisme|feudalt system]]. De tidligere mere eller mindre frie bønder blev [[livegen|livegne]] og ophørte med at tjenestegøre som soldater, hvilket på sigt bidrog til at mindske Kroatiens militære styrke.
 
[[Fil:Oton Ivekovic, Smrt kralja Petra Svacica u Gori Gvozdu 1097 god.jpg|thumb|Den sidste kroatiske konge, Petar Svačić, ligger død i bjergene i nærheden af Gvozd, 1097. Maleri af Oton Iveković.]]
 
Den kroatiske kongeæt uddøde i slutningen af [[1000-tallet]] i [[slaget ved Gvozd-fjellene]], da kong [[Petar Svačić af Kroatien|Petar Svačić]], den sidste af de indfødte konger i Kroatien, blev dræbt i kamp mod kong [[Koloman af Ungarn]]s hær. Kroaterne anerkendte senere Koloman som fælles konge for Kroatien og Ungarn i en traktat i [[1102]], ofte omtalt som ''Pacta conventa''.
 
=== Personalunion med Ungarn (1102–1526) ===
[[Fil:Coa Hungary Country History med (1915).svg|thumb|Personalunion med Ungarn.]]
[[Fil:Osmanli-nisani.svg|thumb|Et typisk militært mærke fra Det Osmanniske Rige, kendt som "arma". Kroatien blev i voksende grad angrebet af osmannerne i løbet af middelalderen.]]
 
Konsekvenserne af ændringen med hensyn til en ungarsk konge var, at [[feudalisme]]n blev indført, hvilket gav grobund for en fremvækst af lokale, kroatiske adelsfamilier som [[Frankopan]] og [[Šubić]]. De senere konger søgte at genopprette noget af deres tidligere indflydelse ved at give enkelte privilegier til byerne. Hovedguvernøren for de kroatiske provinser blev benævntt ''ban''.
 
Prinserne af Bribir fra familien Šubić voksede og ekspanderede til at blive specielt mægtige og tog kontrol over store dele af [[Dalmatien]], [[Slavonien]] og [[Bosnien]]. Senere greb [[angevin]]erne ind og genoprettede kongelig kontrol. De solgte også hele Dalmatien til den mægtige italienske bystat [[Venezia]] i [[1409]].
 
Da det [[muslim]]ske angreb på Europa begyndte, befandt Kroatien sig atter i grænseområdet mod fjendtlige magter. Kroaterne kæmpede et stort antal kampe og mistede gradvis mere og mere af sine landområder til [[Det Osmanniske Rige|osmannerne]], specielt efter [[slaget ved Krbava-markerne]] i [[1493]] i det sydlige Kroatien, hvilket var et knusende nederlag for kroaterne. Omkring 7.000 kroatiske soldater og de betydeligste mænd fra den gamle kroatiske adel blev dræbt, blandt andre [[Mirko Derenčin]]. Efter slaget gik der strømme af kroatiske flygtninge ind i [[Østrig]] og til den italienske kyst.<ref>Goldstein, Ivo (forfatter) & Jovanovic, Nikolina (oversetter) (2000): ''Croatia: A History''. McGill-Queen's University Press, ss.31</ref>
 
=== Habsburgere, Venedig og osmanere (1527–1918) ===
[[Fil:Hans Krell 001.jpg|thumb|left|[[Ludvig 2. af Ungarn]] døde i kamp mod osmannerne.]]
 
Det katastrofale [[slaget ved Mohács]] i [[1526]], hvor kong [[Ludvig 2. af Ungarn]] blev dræbt sammen med omkring 14.000 ungarske soldater af osmanerne<ref>Turner, Corvisier & Childs: ''A Dictionary of Military History and the Art of War'', ss. 365–366: «I 1526 i slaget ved Mohács ble den ungarske hæren knust av tyrkerne. Kong Ludvig II døde sammen med 7 biskoper, 28 baroner og det meste av hans arme (4 000 kavalerister og 10 000 infanterister).»</ref> betød afslutningen på Ungarns autoritet over Kroatien, som i stedet kom under [[Huset Habsburg|habsburgernes monarki]], hvilket blev accepteret af den kroatiske adel ved en forsamling i [[Cetingrad]]. Det Osmanniske Rige ekspanderede videre i løbet af [[1500-tallet]] til, at det også omfattede det meste af [[Slavonien]], vestlige [[Bosnien]] og [[Lika]].
 
Senere i det samme århundrede blev store områder i Kroatien og Slavonien, som grænsede op til Det Osmanniske Rige, lagt ind i "[[Militærgrænsen|det militære grænseland]]" ({{lang-hr|Vojna Krajina}}, {{lang-de|Militärgrenze}}) og styret direkte fra de militære hovedkvarterer i [[Wien]]. Området blev tømt for den oprindelige befolkning og blev derefter befolket af serbere, [[valakere]], kroatere, tyskere og andre. Som et resultat af den obligatoriske militærtjeneste for habsburgerne i løbet af krigen mod osmannerne var befolkningen i det militære grænseland blevet fritaget for [[livegenskab]] og kunne nyde relativt stort politisk selvstyre i modsætning til befolkningen, der levede i områder styret af Ungarn.
 
[[Fil:Bihac fort AD 1590.jpg|thumb|Fæstningen i Bihać i år 1590.]]
Efter, at fæstningen i [[Bihać]] var blevet endeligt besejret i [[1592]], var det kun en mindre del af Kroatien, der fortsat ikke var erobret. De tilbageværende 16.800&nbsp;km² blev omtalt som resterne af det en gang så store kroatiske kongedømme. Vendepunket kom, da den osmanniske hær for første gang blev besejret på kroatisk område i [[slaget ved Sisak]] i [[1593]]. De tabte områder blev i stor udstrækning generobret, dog ikke større dele af det senere Bosnien og Hercegovina.
 
I [[1700-tallet]] blev Det Osmanniske Rige drevet ud af Ungarn og Kroatien, og [[Østrig]] bragte riget under centraliseret kontrol. Kejserinde [[Maria Theresia af Østrig|Maria Theresia]] blev støttet af kroaterne i [[Den østrigske arvefølgekrig]] ([[1740]]–[[1748]]) og gav der efter betydelige bidrag for de kroatiske anliggender.
 
Da [[Republikken Venedig]] faldt i [[1797]], blev republikkens besiddelser ved det østlige [[Adriaterhavet|Adriaterhav]] et stridsemne mellem [[Frankrig]] og Østrig. Habsburgerne sikrede sig dem til sidst i [[1815]], og [[Dalmatien]] og [[Istrien]] blev en del af riget, skønt de var underlagt [[Cisleithania]], da Kroatien og Slavonien var underlagt Ungarn.
 
=== National opvågning ===
[[Fil:Ivan Zasche, Portret bana Josipa Jelacica.jpg|thumb|Josip Jelačić.]]
[[Fil:Vlaho Bukovac, Hrvatski preporod (svecani zastor Hrvatskog narodnog kazalista u Zagrebu).jpg|thumb|[[Vlaho Bukovac]]: ''Kroatias nationale genopvågning'' ([[illyrisme]])]]
Da nationalistiske strømninger gik gennem [[Europa]], opstod der også en [[Romantikken|romantisk]] [[nationalisme]] i Kroatien i midten af [[1800-tallet]]. Denne kæmpede mod den tyske og ungarske indflydelse i Kroatien. [[Den illyriske bevægelse]], en politisk og litterær selvstændighedsbevægelse, tiltrak sig et antal indflydelsesrige figurer fra [[1830-tallet]] og frem over, og bevægelsen frembragte flere betydningsfulde bidrag i kroatisk sprog og kultur. En lederskikkelse var [[Ljudevit Gaj]], som ville gøre [[kroatisk]] til et moderne sprog. I [[1835]] kom den første udgivelse af tidsskriftet ''Novine Hrvatske'' på [[kajkavisk]], den ene af tre kroatiske dialekter. Et år senere byttede tidsskriftet navn til ''Illirske Novine'' og blev udgivet på [[štokavisk]], en dialekt som blev benyttet i både Kroatirn, Serbien og Bosnien.
 
I [[1874]] blev [[Det kroatiske akademi for videnskab|det jugoslaviske videnskabsakademi]] og [[Universitetet i Zagreb]] grundlagt af den kroatiske biskop [[Josip Juraj Strossmayer]]. Han håbede, at uddannelse og kundskab ville bidrage til at samle de sydslaviske folk.
 
Fra ungarsk side blev der ført en politik, som ikke skulle opmuntre den nationale bevidsthed i Kroatien. I [[1827]] blev [[ungarsk]] arbejdssprog i kroatiske skoler, og i [[1844]] blev det bestemt, at ungarsk også skulle være administrationssprog. Latin havde været det officielle sprog i Kroatien, og den kroatiske landdag svarede i [[1847]] med at beslutte, at kroatisk skulle være officielt sprog.
 
Under revolutionerne i [[1848]] støttede Kroatien, drevet af frygt for ungarsk nationalisme, habsburgernes hof mod de ungarske revolutionære styrker. Imidlertid, til trods for bidrag fra den kroatiske ''ban'' [[Josip Jelačić]] til at bekæmpe [[den ungarske uafhængighedskrig]], blev Kroatien ikke behandlet bedre af [[Wien]] end af ungarerne, og landet tabte sit indre selvstyre. I [[1867]] blev [[Østrig-Ungarn|dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn]] dannet, og kroatisk selvstyre blev genoprettet i [[1868]] med den ungarske-kroatiske aftale til trods for, at den ikke var specielt fordelagtig for kroaterne. Kroatien blev stillet under ungarsk overhøjhed. Kroatiens højeste embedsmand, ''banen'', skulle udpeges af [[statsminister]]en i [[Budapest]]. I [[1883]] blev en ungarsk greve, [[Károly Khuen-Héderváry]], udpeget til ban, og han førte en hård politik, som fremmede Ungarn på alle vis og slog ned mod al opposition.
 
I [[1904]] blev det kroatiske bondeparti grundlagt af [[Stjepan Radić]], som havde studeret i [[Prag]], og som var påvirket af [[Tomás Masaryk]]s ideer om national selvbestemmelse for de slaviske folk. Årene frem mod [[1. verdenskrig]] var prægede af stadige anti-ungarske demonstrationer, hvilket de ungarske myndigheder slog hårdt ned på. Kroatiske parlamentsledere bad om audiens hos kejser [[Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn|Franz Joseph 1.]] i Wien for at klage over den ungarske politikken, men kejseren ville ikke tage imod dem.
 
Tronfølgeren [[Franz Ferdinand]] var dog forberedt på at skabe et tripelmonarki. I Kroatien fandtes der nogle, som var imod dette og som hellere ville skabe et sydslavisk rige sammen med Serbien, men der fandtes også de, som anså muligheden for en forbedret status inden for rammen af kejserdømmet. Tronfølgerens hensigter var specielt alvorlige for de serbere, som kæmpede for et sydslavisk rige med Serbien, Kroatien og Bosnien. En serbisk organisation, ''[[Den sorte hånd|Ujdinjenje ili smrt]]'' ("Union eller Død", bedre kendt som "[[Den sorte hånd]]") besluttede derfor at forsøge at få tronarvingen myrdet under hans besøg i [[Sarajevo]] den [[28. juni]] [[1914]]. Ved held og tilfældigheder lykkedes dette, og det blev den udløsende faktor for starten på [[1. verdenskrig]].
 
=== Kongedømmet Jugoslavien (1918–1941) ===
[[Fil:PetarI-Karadjordjevic.jpg|thumb|Peter 1. af kongeriget Jugoslavien.]]
 
Under 1. verdenskrig blev Kroatien kun indirekte berørt af krigen. Mange kroatere kæmpede i den østrig-ungarske hær mod serberne. I [[London]] [[1915]] blev [[Den jugoslaviske komité]] dannet, som havde som formål at oprette en sydslavisk stat efter krigen, hvor kroater, serbere slovenere skulle have lige status og rettigheder. Denne tanke var de allierede stater ikke specielt interesserede i. Gennem en hemmelig overenskomst mellem [[Italien]], [[Frankrig]] og [[Storbritannien]] den [[26. april]] [[1915]] ([[Londonaftalen i 1915|Londonaftalen]]) blev Italien lovet de habsburgske områder [[Trieste]], [[Gorizia]], [[Istrien]], [[Krain]] og store dele af [[Dalmatien]] som tak for, at Italien erklærede [[aksemagterne]] krig. Frankrig og Storbritannien bortgav også [[Bosnien-Hercegovina]], [[Slavonien]], [[Bačka]], det nordlige [[Albanien]] og resten af Dalmatien til Serbien.
 
I [[1917]] kom Den jugoslaviske komité og Serbien overens om [[Korfu-deklarationen]], som gjorde oprettelsen af [[Kongeriget Jugoslavien]] mulig. Den blev underskrevet i slutningen af 1. verdenskrig på [[Korfu]] den [[20. juli]] 1917. Efter som Serbien havde en hær, kunne landet forhandle ud fra en styrkeposition, som komitéen manglede. I deklarationen blev man enige om at danne en sydslavisk stat med tre folk: serbere, kroater og slovenere, og med [[Peter 1. af Jugoslavien|Peter 1. af Serbien]] som konstitutionel monark.
 
Den [[29. oktober]] [[1918]] erklærede den kroatiske nationalforsamling Kroatien som selvstændigt og overdrog sin myndighed til det sydslaviske nationalråd, som nogen dage senere besluttede, at Kroatien skulle gå ind i en union med Serbien og Montenegro. Da Østrig-Ungarn undertegnede aftalen om våbenhvile den [[3. september]], begyndte de italienske styrker at besætte de områder, som var blevet lovet landet i Londonaftalen til trods for, at den nye stat havde overtaget store dele af Østrig-Ungarns militære arsenal, blandt andet hele flåden. Den italienske hær handlede hurtigt, tog Istrien og erobrede øerne langs [[Adriaterhavet]] en for en og gik i land selv på [[Zadar]]. Nationalrådet bad om hjælp fra den serbiske hær, som da rykkede ind i [[Beograd]] den 1. november og fortsatte gennem Kroatien for at stoppe de italienske styrker. Den serbiske hær besatte også Montenegro og [[Vojvodina]] og sørgede for, at disse områder også blev tilsluttede den sydslaviske stat.
 
Den [[1. december]] udråbte kong Peter 1. af Serbien den nye stat som "serbernes, kroaternes og slovenernes kongerige".
 
Da fredsforhandlingerne blev holdt i [[Paris]], fik Italien ikke de løfter igennem, som landet var givet i Londonaftalen, men fik alligevel lov at beholde Istrien og byerne Trieste og [[Fiume]]. Ved [[Rapallotraktaten]] den [[20. november]] [[1920]] fik Italien hele Istrien, store dele af Dalmatien, Fiume og Trieste.
 
=== 1920-ernes politiske kaos ===
[[Fil:Nikola Pasic.jpg|thumb|Nikola Pašić]]
Kroatiens største politiske parti i løbet af 1920-erne var [[Det kroatiske bondeparti]] (''Hrvatska Seljačka Stranka''), ledet af [[Stjepan Radić]]. Efter det første parlamentsvalg den [[28. november]] [[1920]] dannede Det serbiske radikale parti, Det demokratiske parti og Agrarpartiet en regering helt domineret af serbere og med serberen [[Nikola Pašić]] som [[statsminister]].
 
Kongedømmet gennemgik en afgørende ændring i [[1921]] til Radićs store vrede. Den nye forfatning forbød historiske og politiske eksistenser, som Kroatien og Slavonien, og centraliserede al politisk magt i hovedstaden [[Beograd]]. Radić havde helt fra begyndelsen været modstander af, at Kroatien skulle indgå i samme land som Serbien, men ønskede sig et selvstændigt Kroatien. Hans bondeparti boycottede det parlamentariske arbejde i Beograd, fraset i tiden mellem [[1925]] og [[1927]] da landet følte sig truet af [[Kongeriget Italien|italiensk]] [[imperialisme]] og dens allierede [[Albanien]], [[Ungarn]], [[Rumænien]] og [[Bulgarien]]. Den 14. juli holdt han en tale, hvor han sammenlignede det sydslaviske kongerige med den [[Frankrig|franske]] [[Bastillen|Bastille]], før den blev stormet i [[1789]]. Han blev tvunget til at flygte fra landet og rejste derefter rundt i Europa og agiterede for, at kongeriget ikke var andet end et forklædt "Storserbien".
 
Tidligt i 1920-erne havde statsminister [[Nikola Pašić]] benyttet politisk pres på vælgerne og etniske minoriteter, konfiskeret politisk materiale fra oppositionen<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,846181,00.html Balkan Politics], TIME Magazine, 31. mars 1923</ref> og benyttet andre metoder for at manipulere valgene for at holde oppositionen, hovedsagelig Det kroatiske bondeparti, i mindretal i parlamentet.<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,719894,00.html Elections], TIME Magazine, 23. februar 1925</ref> Pašić mente, at Jugoslavien burde være så centraliseret som mulig og i stedet for regional styring fremmet han et koncept om et "Storserbien" med den politiske magt i Beograd.<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,720153,00.html The Opposition], ''TIME Magazine'', 16. april 1925</ref>
 
I [[1925]] genoptog Radić det politiske arbejde i Beograd. Premierminister Pašić tog ham ind i regeringen, men Pašić døde i december samme år, og straks efter forlod Radić regeringen. Det kroatiske bondeparti formåede at skabe en majoritet sammen med Det demokratiske parti, men i parlamentet blev det politiske arbejde præget af trusler og kaos. Den [[20. juni]] [[1928]] trak [[Puniša Račić]] fra [[Montenegro]], parlamentsmedlem for Det serbiske radikale parti, våben og skød Radić og fire andre kroater. Radić døde i august og den politiske uro fortsatte. I [[Zagreb]] blev flere dræbt i et opløb. For at få fred foreslog statsminister [[Anton Korošec]], at kongeriget burde ændres til en [[føderation]], men parlamentet stemte ham ned.
 
Den [[6. januar]] [[1929]] begik kong [[Alexander 1. af Jugoslavien|Alexander 1.]] [[statskup]]: Han opløste parlamentet og forfatningen, indførte [[censur]] og forbød de politiske partier. [[Vladko Maček]], som havde efterfulgt Radić som partileder i det største parti, blev sat i fængsel.
 
=== Kongeligt enevælde ===
[[Fil:AleksandarI-Karadjordjevic.jpg|thumb|[[Aleksander 1. af Jugoslavien|Kong Aleksandar 1]].]]
Kongens hensigt var at skabe en national jugoslavisk fælles identitet, og i efteråret 1929 blev kongerigets officielle navn ændret til [[Kongeriget Jugoslavien]]. I stedet for de historiske nationer blev landet inddelt i ni officielle distrikter, hvor grænserne ikke fulgte de historiske. General [[Petar Živković]], som havde været mistænkt for at have været delagtig i mordet på den serbiske kong [[Aleksandar Obrenović]] i [[1903]] og på mordet på [[Franz Ferdinand]] i [[1914]], blev udnævnt til statsminister. Han sørgede for at nedkæmpe al opposition og at Kroatiens flag og nationalsang blev forbudte.
 
Politik var ikke "til at skelne fra gangstervælde".<ref>Horvat, Josip: Politička povijest Hrvatske 1918-1929'' (''Politisk historie av Kroatia 1918-1929''), Zagreb, 1938</ref>
For oppositionen stod alene tilbage at forsøge et væbnet oprør. I Makedonien opfordrede det jugoslaviske [[Jugoslaviens kommunistforbund|kommunistparti]] folk til at gribe til våben. I Kroatien blev Ustaša (kroatisk for "rensning") dannet af [[Ante Pavelić]], en advokat i Beograd, med det formål at kæmpe for Kroatiens selvstændighed. Pavelić blev dømt til døden, men flygtede til Italien, hvor han med hjælp fra [[Fascisme|fascisterne]] oprettede to træningslejre.
 
I [[1934]], da kong Aleksander 1. var på rejse i udlandet, blev han snigmyrdet, da han var i [[Marseille]] sammen med den franske udenrigsminister [[Louis Barthou]]. Morderen var en [[Vlado Chernozemski]], men Ustašas nøjagtige deltagelse i mordet er uklart. Pavelić blev uanset sit eksil dømt til døden af en jugoslavisk domstol. Italien vægrede at udlevere ham, men han blev siddende i husarrest i to år.
 
Tronarvingen prins [[Peter 2. af Jugoslavien|Peter 2.]] var kun ti år, og det blev Aleksanders fætter [[Paul af Jugoslavien|Paul]], som blev styrende regent. Sidstnævnte slap Kroatiens bondepartileder Maček og andre politiske fanger fri og udlyste parlamentsvalg i [[1935]]. Valgsystemet sørgede for, at oppositionen kun fik 67 af 370 pladser i parlamentet til trods for omkring 40 % af stemmerne. Mens kroaterne boycottede politikken i Beograd, blev Det serbiske radikale partis leder [[Milan Stojadinović]] statsminster. Den nye regering distancerede sig fra Jugoslaviens tidligere allierede [[Frankrig]] og [[Storbritannien]] og bevægede sig i perioden 1935-1941 nærmere det fascistiske Italien og [[Nazi-Tyskland]].
 
Italien havde fortsat territoriale krav på Jugoslavien, og efter, at Italien okkuperede Albanien i april [[1939]], stod det klart, at Jugoslavien måtte blive funktionsdygtig. I februar 1939 blev Stojadinović afsat og erstattet af [[Dragiša Cvetković]], som fik i opdrag at forhandle med Maček for at bedre forholdet mellem kroater og serbere. Den 20. august var de to nået til enighed, ''sporazum'', om at skabe et stort Kroatien, kaldet [[banatet Kroatia]].<ref>Banatet eller Banovina: en intern division i Kongedømmet Jugoslavien fra 1929 til 1941</ref> Denne udgave af Kroatien, som bestod af en del af Bosnien, det meste af [[Hercegovina]] og byen [[Dubrovnik]] og dens omgivelser, havde betydelig selvstyre med et rekonstrueret kroatisk parlament, som valgte en kroatisk [[ban]], som kun havde kongen over sig. En koalitionsregering blev dannet i Beograd, hvor også kroater medvirkede.
 
=== 2. verdenskrig ===
{{uddybende|Jugoslavien under 2. verdenskrig}}
{{POV-afsnit|dato=april 2016}}
{{kilder|dette afsnit|dato=april 2016}}<sub>Sænket tekst</sub>
[[Fil:Hanging in Belgrade 17 august 1941.jpg|thumb|left|150px|En hængning i Beograd, 1941.]]
[[Fil:German Soldiers arresting in 1941 people in Kragujevac.jpg|thumb|Tyske soldater eskorterer en gruppe mennesker som skal henrettes i Kragujevac, Serbien, 1941.]]
Tidlig om morgen den [[6. april]] [[1941]] blev [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]] angrebet af [[aksemagterne]], og efter ti dages kamp kapitulerede den jugoslaviske hær. Store dele af landet blev annekteret af nabostaterne. Af det, som blev tilbage, blev to selvstændige stater formelt erklærede: Serbien og Kroatien. Den 10. april blev [[Den Uafhængige Stat Kroatien]], ''Nezavisna Država Hrvatska'', erklæret, uden [[Istrien]] og [[Dalmatien]] men med hele [[Bosnien-Hercegovina]]. Den nye stat blev et monarki med prins [[Aimone af Aosta]] fra Italien som konge under navnet "Tomislav 2.". Han satte aldrig sin fod i Kroatien, som i stedet blev styret af Ustašas leder, Ante Pavelić.
 
Ustaša ville skabe et "Storkroatien" og forfulgte serbere hensynsløst. Gennem [[etnisk udrensning]], tvangskonvertering og massemord ville man skabe en stat uden besværlige minoriteter. Ustaša oprettede to [[koncentrationslejr]]e, [[Jasenovac koncentrationslejr|Jasenovac]] og [[Stara Gradiška]], for at få myrdet og udryddet serbere, men også [[jøder]] og [[sigøjnere]] blev forfulgte.
 
Under 2. verdenskrig var der to modstandsbevægelser aktive inden for Jugoslaviens grænser. Den serbiske general [[Dragoljub Mihailović]] ledede [[tsjetniker]] som ville genoprette det serbiske kongedømme og skabe et "Storserbien", som skulle bestå af Bosnien-Hercegovina og store dele af Kroatien. Mihailovićs motto var enkelt: "Hvor der findes serbiske grave, findes serbisk land".<ref>[http://handle.dtic.mil/100.2/ADA437497 The History and Effects of the Kosovo Polje Mythology]</ref>
 
Det jugoslaviske kommunistforbundet dannede også sin modstandsbevægelse, "partisaner", som blev ledet af den kroatisk-slovenske [[Josip Broz Tito]]. Partisanerne tog afstand fra nationalistiske ideer og planer om et "Storserbien" og "Storkroatien". De allierede støttede i begyndelsen tsjetnikerne, men fra [[1944]] gik de over til at støtte partisanerne. Den [[29. november]] [[1943]] dannede partisanerne en interimsregering, og den jugoslaviske eksilregering i [[London]] blev da udelukket fra indflydelse på fremtidens Jugoslavien. Den [[20. oktober]] [[1944]] kunne styrker fra den [[Sovjetunionen|sovjetiske]] [[Den røde hær|røde hær]] og partisanerne rykke ind i [[Beograd]].
 
[[Fil:Denkmal für kommunistische Nachkriegsverbrechen, Mirogoj, Zagreb.JPG|thumb|right|Mindesmærke for Bleiburg-mordene i [[Zagreb]]s gravlund [[Mirogoj]].]]
Efter at have overtaget magten begyndte partisanerne hurtigt at udrydde alle, som kunne stå i vejen for deres politik. I [[Vojvodina]] blev tusindvis af mennesker, som tilhørte de ungarske og tyske minoriteter, myrdet. Mange, som havde samarbejdet med de kroatiske og serbiske lydstater, flygtede nord over og ind i [[Østrig]]. Den 15. maj 1945 overgav 200.000 flygtninge sig til den britiske hær i [[Bleiburg]] i Østrig. Briterne valgte at sende størstedelen af dem tilbage til partisanerne, og i løbet af maj og juni blev skønsvis 30.000 og 200.000 kroater myrdede i det, som kaldes for [[Bleiburg-massakren]].<ref>[http://www.ess.uwe.ac.uk/genocide/yugoslav-hist1.htm Yalta and The Bleiburg Tragedy]. Se også [http://www.cosy.sbg.ac.at/~zzspri/1945Tragedy/index.html Bleiburg tragedy ]</ref> Yderligere tusindvis kroater døde i en dødsmarch gennem Jugoslavien. Ante Pavelić formåede at flygte til [[Argentina]], hvor han levede i mange år, før han blev udsat for et mordforsøg fra Titos agenter. Pavelić blev dødeligt såret og døde senere i [[Spanien]], hvor han blev ført for at få bedre pleje.
 
=== Efterkrigstid ===
Jugoslavien blev hårdt ramt af 2. verdenskrig. I Jasenovac blev skønsvis 80.000 mennesker myrdede, hovedsagelig serbere, sigøjnere og jøder. Hvor mange, som døde totalt i Jugoslavien, bliver fortsat diskuteret, da de ulige etniske grupper opgiver og bestrider ulige tal, men skønsvis døde noget over en million jugoslaver i løbet af krigen: 500.000 serbere, 500.000 kroater, 90.000 bosniske muslimer, 80.000 donautyskere, 60.000 jøder, 50.000 montenegrinere, 30.000 slovenere og 15.000 sigøjnere. De fleste af disse blev myrdet af andre folk fra Jugoslavien.<ref>[http://www.radstats.org.uk/no069/article3.htm Disputes over war casualties in former Yugoslavia]</ref>
 
Efter krigens afslutning blev monarkiet afskaffet og Kongeriget Jugoslavien blev afløst af et kommunistisk diktatur, [[Den socialistiske føderale republik Jugoslavien]]. Yderligere tre folk blev anerkendt som nationer, [[Makedonien|makedoniere]], [[Montenegro|montenegrinere]] og senere også [[muslim]]er. I januar [[1946]] fik Jugoslavien en ny forfatning, som var en kopi af Sovjetunionens forfatning fra [[1936]]. I begyndelsen havde landet en femårsplan, og der blev igangsat en [[kollektivisering]] af jordbruget. Presse- og ytringsfrihed blev afskaffet og forbudt, og det hemmelige politi ([[UDBA]], ''Uprava Državne Bezbednosti'') slog hårdt ned på al serbisk og kroatisk nationalisme.
 
I anden halvdel af [[1960'erne]] blev den politiske undertrykkelse i Jugoslavien lettet en del i Kroatien i det, som refereres til som "det kroatiske forår". I marts-april undertegnede 180 kroater et opråb, hvor de krævede, at [[kroatisk]] skulle blive officielt sprog i Kroatien i stedet for [[serbokroatisk]]. Inden for det kroatiske kommunistparti var der interne modsætninger mellem dem, som ville fremme Jugoslavien, og dem, som ville beskytte kroatiske kultur og sprog. Lederen for kommunistpartiet i Kroatien, [[Savka Dabčević-Kučar]], krævede et selvstændigt Kroatien inden for rammen af det socialistiske Jugoslavien. Andre krævede egen valuta, egen hær, eget medlemskab i [[FN]] for Kroatien og mere. En påstand, som stadig blev gentaget, var, at Kroatien blev udplyndret ved, at områdets indbetalinger til [[statskassen]] var større end det, Kroatien fik tilbage.
 
[[Fil:FranjoTudman.JPG|thumb|left|150px|Franjo Tuđman]]
Præsident Tito tog dette alvorligt og erklærede i en radiotale den [[2. december]] [[1971]], at det kroatiske kommunistparti havde mistet kontrollen og måtte afsættes. Politiet slog til mod alle demonstrationer, og mange mennesker blev arresterede. I udrensningen af det kroatiske kommunistparti blev 50.000 mennesker fjernet, mange blev stillet for retten og dømt til fængselsstraffe, blandt andet [[Franjo Tuđman]] og [[Stjepan Mesić]], som senere, i [[1990'erne]], blev præsidenter i Kroatien.
 
På denne tid dannede udvandrede kroater radikale Ustaše-celler i Vesteuropa, som planlagde og forsøgte at gennemføre [[guerilla]]aktioner i Jugoslavien, men de blev stort set slået tilbage.<ref>[http://www.time.com/time/printout/0,8816,905959,00.html Conspiratorial Croats], TIME Magazine, 5. juni 1972. Se også [http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,906151,00.html Battle in Bosnia], TIME Magazine, 24. juli 1972</ref>
 
I [[1974]] fik Jugoslavien en ny forfatning, som til vis grad skulle åbne for decentralisering. De vigtigste forandringer var, at [[Vojvodina]] og [[Kosovo]] blev selvstyrende provinser med hver sin repræsentant i præsidentrådet. Ordfører i præsidentrådet var Tito, men efter hans død skulle denne post rotere således, at medlemmer i rådet blev præsidentrådets ordfører for et år ad gangen.
 
Da Tito døde i [[1980]], havde Jugoslavien store problemer med økonomien, voksende arbejdsløshed, høj inflation og voksende udenlandsgæld. Et lys i mørket var [[turistindustri]]en i Kroatien, som skaffede store summer af [[D-mark|tyske mark]]. I 1980-erne kom 2-3 millioner tyske turister til Kroatien årligt.
 
=== Jugoslavien-krigene (1991-1995) ===
 
[[Fil:Logo of the JNA.svg|thumb|Emblemet for den jugoslavisk hær (JNA).]]
I [[1990]] blev de første frie valg afholdt. En folkebevægelse kaldet ''[[Den kroatiske demokratiske union]]'' (HDZ) vandt med relativt knap margin over det reformerede kommunistparti, ''Parti for demokratisk ændring'' (SDP), ledet af [[Franjo Tuđman]] (tidligere general i Titos partisanbevægelse), og [[Ivica Račan]] (tidligere præsident for ''[[Kroatiens forbund af kommunister]]''(SKH). Imidlertid gjorde Kroatiens system med "[[pluralistisk stemmesystem|først-til-posten]]" det muligt for Tuđman at danne regering nærmest selvstændigt. Partiets hensigt var at sikre uafhængighed for Kroatiæn, det modsatte af hvad, de etniske serbere i republikken ønskede, og den officielle politik i Beograd. Den voksende polarisering af det politiske klima eskalerede snart til fuldstændig adskillelse mellem de to nationer og endda til sekterisk vold.
 
Sommeren 1990 gjorde serbere i bjergområderne oprør og dannede en ny enhed, den såkaldte ''Selvstyrende region af Serbisk Krajina'', senere [[Den Serbiske Republik Krajina]], men ingen af dem blev anerkendt af andre nationer. Alle aktioner fra kroatisk politi blev forhindrede af [[Den jugoslaviske folkehær|den jugoslaviske hær]], som da bestod af en høj andel serbere. Konflikten kulminerede i direkte aktioner, hvor serberne blokkerede vejene til turistmål til [[Dalmatien]].
 
Civilbefolkningen flygtede fra konfliktområderne. Flere tusinde kroater flygtede fra bosniske og serbiske grænseområder, mens tusinder af serbere flyttede til dem. Flere steder blev mange tvunget til at flygte af den jugoslaviske hær i noget, som karakteriseres som [[etnisk udrensning]]. Også i modsat retning blev serbere i kroatisk dominerede områder tvunget væk.
 
Grænsebyen [[Vukovar]] blev belejret i tre måneder, [[slaget om Vukovar]], hvor det meste af byen blev ødelagt og flertallet tvunget til at flygte. Byen blev erobret af serbiske styrker den [[18. november]] [[1991]], og omfattende massakrer på civilbefolkningen skete, således [[Vukovar-massakren]]. En påfølgende [[FN]]-støttet våbenhvile fulgte. Den jugoslaviske hær trak sig ud af Kroatien og ind i [[Bosnien-Hercegovina]], hvor en cyklus af spænding eskalerede:, [[Bosnien-krigen]], var klar til at begynde. I løbet af [[1992]] og [[1993]] modtog Kroatien skønsvis 700.000 flygtninge fra Bosnien, hovedsagelig bosniske muslimer.
 
Væbnet konflikt i Kroatien forblev tilbagevendende og i mindre skala indtil 1995. Tidligt i august begyndte Kroatien "[[Operation Storm]]" (kroatisk ''Operacija Oluja''), som var en stor kroatisk militær offensiv for at tilbagevinde store områder i det centrale Kroatien holdt af kroatienserbiske styrker. Det kroatiske angreb genvandt hurtigt de meste af områderne fra Republikken serbisk Krajina, hvilket førte til en masseflugt af den serbiske befolkning. Skønsvis 90.000-350.000 serbere flygtede.<ref>[http://www.unhchr.ch/Huridocda/Huridoca.nsf/0/d0cd11bdf1350357802566d60046e3b7?Opendocument Croatian report from 1995]. Se også [http://www.amnesty.org/en/report/info/EUR64/002/2005 Amnesty International report]</ref> Et resultat af denne krig var [[Daytonaftalen]], som officielt gjorde ende på Bosnien-krigen. En fredfyldt integrering af de tilbageværende serbisk-kontrollerede områder i det østlige Slavonien blev fuldført i [[1998]] under overopsyn af FN. Flertallet af de serbere, som flygtede fra tidligere Krajina, er ikke vendt tilbage af frygt for gengældelser.<ref>[http://www.predsjednik.hr/default.asp?ru=317&gl=200705160000004&sid=&jezik=2 Statement of Croatian president] (Udtalelse fra den kroatiske præsident. Se også [http://web.archive.org/web/20070116150009/http://hrw.org/croatian/docs/2007/01/11/croati14916.htm Human rights report from 2006 on Croatian]</ref>
 
Fra en økonomisk synsvinkel gik Kroatien (som resten af Jugoslavien) en alvorlig økonomisk depression. Præsident Tuđman tog initiativ til en privatiseringsproces og afnationalisering i Kroatien, men den var langt fra gennemsigtig og helt lovlig. Den nye regerings juridiske system arbejdede langsomt og lidet effektivt. I den større sammenhæng inden for Jugoslavien-krigene opstod en række hændelser, som er kendt i Kroatien som "privatiseringstyveriet»" (kroatisk ''privatizacijska pljačka''). [[Nepotisme]] (''at begundstige egen slægt'') var omfattende og i løbet af denne periode fik mange med indflydelse "købt" statsejendom og selskaber til ekstremt lave priser. Det var lukrativt for nogen få, men fremmede [[konkurs]]er og arbejdsløshed for de mange. Den vilde og ukontrollerede [[kapitalisme]], som Tuđman satte i gang, har ført til mere end 400.000 arbejdsløse og et betydelig fald i landets [[bruttonationalprodukt]]. Dette er problemer, som Kroatien fortsat lider under.
 
=== Kroatien efter 1990 ===
[[Fil:Croatia Highway.JPG|thumb|Det moderne Kroatien har arbejdet på at genoprette og udbygge infrastrukturen; blandt andet en ny motorvej mellem Zagreb og Split, her syd for tunnellen Sveti Rok.]]
Kroatiens moderne historie begyndte i [[1990]], da nationen ændrede politisk og økonomisk system foruden at opnå uafhængighed fra Jugoslavien i [[1991]].
 
Ved afslutningen af krigen begyndte [[Franjo Tuđman]]s regering at miste popularitet, blandt andet for dets engagement i den tvivlsomme privatiseringsproces i begyndelsen af [[1990'erne]]. I [[1995]] vandt oppositionen overraskende i hovedstaden Zagreb, hvilket førte til [[Zagreb-krisen]], da Tuđman nægtede at acceptere resultatet.
 
Kroatien blev medlem af [[Europarådet]] den [[6. november]] [[1996]]. De to næste år var prægede af at genoprette økonomien efter krigen. Den tilbageværende del af "Krajina" forhandlede sig til en fredelig reintegrering med den kroatiske regering. [[Erdut-aftalen]] underlagde området FNs administration, men det blev formelt reintegreret med Kroatien den [[15. januar]] [[1998]].
 
[[Fil:Croatian parliament.jpg|thumb|Den kroatiske parlamentsbygning som flager både for nationen og EU.]]
[[Fil:Svecanost podizanja NATOve zastave Zagreb 67.jpg|thumb|left|100px|Fhv. statsminister Ivo Sanader.]]
Tuđman døde i [[1999]], og ved parlamentsvalgene der efter blev den nationalistiske regering erstattet af en sammenslutning af centrum og venstre med [[Ivica Račan]] som statsminister. På samme tid blev præsidentvalget afholdt og vundet af den moderate [[Stjepan Mesić]]. Račans regering ændret grundloven fra et præsidentsystem til et parlamentarisk system, overførte magt fra præsidenten og til parlamentet og statsministeren. Den ny regering startede også flere større byggeprojekter, blandt andet et statsstøttet boligprojekt og byggeriet af den vigtige motorvej mellem Zagreb og [[Split]].
 
Nationen kom sig igen fra en mild nedgangskonjunktur i [[1998]] og [[1999]] og fik en mærkbar økonomisk vækst i de påfølgende år. Arbejdsløsheden steg fortsat frem til [[2001]], da den endelig begyndte at falde. Med mange flygtninge, som kom tilbage, voksede behovet for flere boliger. Račanregeringen har ofte fået ros for at have bragt Kroatien ud af den delvis isolation fra Tuđmans tid. Nationen blev medlem af [[WTO]] den [[30. november]] [[2000]], og landet søgte om at blive medlem af [[Den europæiske union]] (EU) i februar [[2003]].
 
I slutningen af 2003 blev nye parlamentsvalg afholdt, og et reformeret Kroatisk bondeparti (HDZ) vandt under lederskab af [[Ivo Sanader]], som blev statsminister. I [[2004]] accepterede og anbefalede [[Europa-Kommissionen]], at forhandlinger om medlemskab for Kroatien kunne begynde. Kommissionens rapport beskrev Kroatien som et moderne demokratisk samfund med en ansvarsfuld økonomi.
 
Den 22. januar 2016 fik Kroatien en ny regering bestående af det konservative Demokratiske Union (HDZ) og reformpartiet Most (dansk: ''Broen''). og med den 49-årige [[Tihomir Oreskovic]] som statsminister. De to partier var efter parlamentsvalget i december 2015 blevet henholdsvis Kroatiens største og tredjestørste parti. Den nye regerings mål at få bremset stigningen i den offentlige gæld, at få nedbragt arbejdsløsheden og at få fremmet den begyndende økonomiske fremgang. Underskuddet på statsfinanserne var omkring 5 % af bruttonationalproduktet (BNP) ved regeringens tiltræden. Målet var at bringe den ned under 3 % i overensstemmelse med EU's krav.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE8388197/ny-kroatisk-regering-lover-oekonomisk-oprydning/ "Ny kroatisk regering lover økonomisk oprydning" (''Jyllandsposten'', 23.01.2016)]</ref>
 
== Politik ==
 
Ifølge grundloven fra [[1990]] er Kroatien en [[parlamentarisk]] [[demokrati]].<ref>[http://www.sabor.hr/Default.aspx?sec=361 Parlamentets internetside]</ref>
 
[[Kroatiens præsident]] er [[statschef]] og [[øverstbefalende]] og vælges for fem år. Præsidenten udser statsministeren med parlamentets tilslutning og har tillige en vis indflydelse på udenrigspolitiken.
 
[[Kroatiens parlament]] (''[[sabor]]'') består af et kammer med 160 medlemmer valgte for fire år. Parlamentet sammentræder fra [[15. januar]] til [[15. juli]] samt mellem [[15. september]] og [[15. december]]. Regeringen (''vlada''), som ledes af statsministeren, består af 2 vicestatsministre og 14 ministre.
 
Retssystemet er tredelt, med en højesteret samt regionsdomstole og kommunale domstole.
 
=== Internationale relationer ===
 
Kroatien er siden [[2000]] medlem i [[Partnerskab for fred]] (PFF). Den 17. oktober 2007 valgtes Kroatien som et af de ikke-permanente medlemmer af [[FN's sikkerhedsråd]] for perioden 2008-2009.
 
==== NATO====
Under Nato-topmødet i [[Bukarest]]<ref>[http://defensenews.com/story.php?F=2671410&C=europe U.S. Official: Croatia Deserves To Be Invited To Join NATO Next Year] defensenews.com</ref><ref>[http://www.setimes.com/cocoon/setimes/xhtml/en_GB/newsbriefs/setimes/newsbriefs/2007/05/13/nb-05 Burns suggests Croatia will be invited to NATO next year] Southeast European Times</ref> den 3. april 2008 fik Kroatien en officiel indbydelse til at komme med i [[NATO]]<ref>[http://daily.tportal.hr/article.aspx?aID=3078&kID=1] T-portal</ref><ref>[http://web.archive.org/web/20080416073914/http://www.iht.com/articles/ap/2008/04/09/europe/EU-GEN-NATO-Balkans.php] Herald Tribune</ref><ref>[http://www.vlada.hr/english/naslovnica/novosti_i_najave/2008/travanj/madarska_za_ubrzanu_ratifikaciju_ulaska_rh_u_nato] Kroatiska regeringen</ref> og siden den [[1. april]] [[2009]] er landet medlem i forsvarsalliancen.<ref name="nato">[http://news.bbc.co.uk/2/hi/7977332.stm "Nato welcomes Albania and Croatia" (''BBC news'', 1. april 2009)] {{en sprog}}</ref>
 
==== EU ====
I [[2003]] søgte Kroatien medlemskab i [[EU]]. Landet fik status som kandidatland i [[2004]] og har gennemført flere reformer for at tilpasse sin økonomi til EUs. EU var længe tøvende med at videreudvikle kandidaturet til et eventuelt fuldt medlemskab, efter som Kroatien ifølge EU længe var uvillig til at udlevere generalen [[Ante Gotovina]], som da mistænktes for [[krigsforbrydelse]]r begåede under Kroatiens selvstændighedskrig (1991-1995). I [[2005]] kunne Kroatien begynde at forhandle om medlemskab, da EU nu anså, at Kroatien samarbejdede fuldt ud med det internationale krigsforbrydertribunal i Haag.<ref>[http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=PRES/05/241&format=HTML&aged=1&language=SW&guiLanguage=en EU pressemeddelse]</ref> Beslutningen foranledigedes af, at spansk politi (efter et tip fra den kroatiske efterretningstjeneste) kunne arrestere Ante Gotovina på De Kanariske Øer og overgive ham til det internationale krigsforbrydertribunal i Haag. Kroatien håbede at afslutte medlemsforhandlingerne i 2009 og at blive optaget som unionens 28. medlem i 2010.<ref>[http://www.javno.com/en/croatia/clanak.php?id=131661] Javno.hr</ref> I december 2008 nedlagde [[Slovenien]] imidlertid [[veto]] mod at åbne ti kapitler i medlemsforhandlingerne på grund af en pågående grænsetvist. Blokeringen ophævedes i efteråret 2009, og forhandlingerne genoptoges den [[2. oktober]] [[2009]]<ref>[http://euobserver.com/9/28763 "Croatia resumes EU membership talks" (EUobserver 2009-10-02)] {{en sprog}}</ref>. Den [[30. juni]] [[2011]] afsluttede Kroatien det 35. forhandlingskapitel med EU, og efter en ratificeringsproces i de andre medlemslande optoges landet som unionens 28. medlem den 1. juli 2013<ref>[http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/11/824&format=HTML&aged=0&language=EN&guiLanguage=en Europa.eu - EU:s officielle websted]</ref>.
 
=== Administrativ inddeling ===
 
Kroatien er inddelt 21 distrikter (Kroatisk: ''županija''), hovedstadsområdet regnes som et eget distrikt.
 
[[Fil:Counties of Croatia.png|right|300px|Nummereret kort over Kroatiens distrikter]]
# [[Zagreb distrikt]] (Zagrebačka županija)
# [[Krapina-Zagorje distrikt]] (Krapinsko-zagorska županija)
# [[Sisak-Moslavina distrikt]] (Sisačko-moslavačka županija)
# [[Karlovac distrikt]] (Karlovačka županija)
# [[Varaždin distrikt]] (Varaždinska županija)
# [[Koprivnica-Križevci distrikt]] (Koprivničko-križevačka županija)
# [[Bjelovar-Bilogora distrikt]] (Bjelovarsko-bilogorska županija)
# [[Primorje-Gorski Kotar distrikt]] (Primorsko-goranska županija)
# [[Lika-Senj distrikt]] (Ličko-senjska županija)
# [[Virovitica-Podravina distrikt]] (Virovitičko-podravska županija)
# [[Požega-Slavonia distrikt]] (Požeško-slavonska županija)
# [[Brod-Posavina distrikt]] (Brodsko-posavska županija)
# [[Zadar distrikt]] (Zadarska županija)
# [[Osijek-Baranja distrikt]] (Osječko-baranjska županija)
# [[Šibenik-Knin distrikt]] (Šibensko-kninska županija)
# [[Vukovar-Srijem distrikt]] (Vukovarsko-srijemska županija)
# [[Split-Dalmatia distrikt]] (Splitsko-dalmatinska županija)
# [[Istria distrikt]] (Istarska županija)
# [[Dubrovnik-Neretva distrikt]] (Dubrovačko-neretvanska županija)
# [[Međimurje distrikt]] (Međimurska županija)
# [[Zagreb]] (Grad Zagreb)
 
=== Dalmatien ===
Dalmatien er en del af Kroatien og omfatter Kroatiens kyststrækning med tilhørende øer ved Adriaterhavet, og områdets areal udgør 12.732&nbsp;km².
 
Området har et [[subtropisk]] klima med milde vintre, vinterregn, [[Maki (plantesamfund)|maki]] og [[skov]], og er et populært turistområde.
 
I årene [[1000]]-[[1797]] hørte området under [[Kongeriget Lombardiet-Venetien]], derefter under Østrig-Ungarn til [[1919]]. Italien fik i [[1915]] løfte om at få den nordlige Dalmatien, men måtte nøjes med området omkring Zara (nu Zadar). Ved forhandlingerne i [[1941]] om Jugoslaviens deling, fik Italien det nordlige Dalmatien, men i [[1945]] blev hele Dalmatien jugoslavisk.
 
=== Istrien ===
[[Istrien]] (på [[kroatisk]] '''Istra''') er den region i Kroatien, hvor der kommer flest [[turist]]er. Istrien var en del af [[Romerriget]], som man også kan se på bygningerne. I den sydligste by, Pula, er der en romersk [[Amfiteater|arena]] af samme type som [[Colosseum]]. Arenaen er den næststørste i Europa. Istrien er kendt for flot natur, rent vand, varme somre og [[delfin]]er.
 
== Økonomi ==
 
[[Turisme]] er en vigtig del af næringslivet.
 
Kroatiens udenrigshandel er rettet mod [[EU]], og derfor påvirkes landets økonomi af udviklingen i lande som Sverige, Nederlandene og Italien. Landets [[Bruttonationalprodukt|BNP]] per indbygger skønnedes (købekraftsjusteret) 2007 til cirka 15.500 [[USD|USA-dollars]] (verdengennemsnit ligger på 10.000 USA-dollars).
 
Kroatien er, efter [[Slovenien]], det mest formuende land blandt de stater, som tidligere udgjorde [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]]. I slutningen af [[1980'erne]] begyndte i og med kommunismens fald en økonomisk overgang. Kroatien havde en fordelagtig beliggenhed men ramtes hårdt af afindustrialisering og [[krig]]. De største problemer for landet i dag er en relativt stor arbejdsløshed (11,2 % i 2006<ref>[http://www.hnb.hr/statistika/e-ekonomski_indikatori.htm?tsfsg=15127d5832d6ac210a43438afd2fc966] Kroatiske rigsbank</ref>) og langsomme reformer. Specielt alvorlige faktorer er retssystemet og den offentlige administration, som begge er forældede og ineffektive.
 
Landet har haft en hurtigere vækst i de senere år. Flere tiltag er gjort for at gøre Kroatiens økonomi mere lignende med EUs, og man forventer, at dette inden for en snar fremtid vil føre til stigende aktivitet i økonomien.
 
== Infrastruktur ==
=== Veje ===
Under de seneste år har Kroatien anvendt mange milliarder kroner på at udbygge landets motorvejsnet og dermed forbinde alle dele af Kroatien. [[Motorvej]]ene er afgiftsbelagte. Tunnellerne Grič og Brinje ansås at være blandt de sikreste og mest moderne i Europa i 2007<ref>http://www.eurotestmobility.net/eurotap.php?itemno=173&lang=EN</ref><ref>[http://www.hac.hr/index.php?task=inf&page=2 HAC / Hrvatske autoceste d.o.o. - Not Found<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Den kroatiske regering har tilkendegivet, at man også fremover vil investere i infrastrukturen, da den anses at udgøre en vigtig del i landets økonomiske genopbygning. Vejbyggeriet skaber arbejdspladser samtidig, som landet kan regne med udenlandske investeringer, efter som mange internationale virksomheder er beroende af en god infrastruktur. Desuden er mange af de hundrede tusinder turister, som årligt besøger Kroatien, bilkørende, og trafikforstyrrelser var tidligere snarere en regel end en undtagelse. Mindre veje har fortsat en lavere standard end i Vesteuropa. Men også her vil landets regering investere penge for at yderligere højne kvaliteten. Efter selvstændigheden har vejbyggeriet fået et opsving, og i 2005 færdiggjordes motorvejen (uofficielt kaldet "Dalmatina") mellem hovedstaden Zagreb og landets næststørste by Split i det sydlige Kroatien. Dermed forkortedes rejsetiden fra cirka 8-9 timer til 4 timer. Ved indvielsen tilkendegav regeringen, at en 30-årig drøm var gået i opfyldelse og man at planlagde at forlænge motorvägen til Dubrovnik i det sydligste Kroatien. Under år 2007 påbegyndtes byggeriet af [[Pelješac]]-broen, som vil forbinde fastlandet og halvøen Pelješac. Den skulle stå færdig inden for fire år og da være Europas 18. længste bro.
 
De fleste motorveje vedligeholdes af det statsejeda foretagende ''Hrvatske autoceste d.d.'' (Kroatiske motorveje AS).
 
=== Jernbaner ===
 
Banestandarden i Kroatien er relativt god, men jernbanenettet har behov for modernisering. Jernbanenettet byggedes i perioden, hvor Kroatien ingik i statsdannelsen Østrig-Ungarn og kroatiske byer var da snarere forbundne med Wien og Budapest end indbyrdes. Denne struktur fandtes delvist bevaret selv, da landet var en del i Jugoslavien, men de dele, som forbandt med det øvrige Jugoslavien, prioriteredes. Blandt andet gennemførtes elektricificeringer i 1960- og 1970-erne, hvilke skulle sammenbinde med blandt andet Jugoslaviens daværende hovedstad [[Beograd]]. Togenes standard varierer, efter som et antal nyere tog indkøbtes de senere år og et antal ældre blev renoverede. Dog er fortsat flere vogne gamle. Et typisk træk ved de elektrificerede linjer er [[ellokomotiv]]er af [[Sverige|svensk]] type, som er byggede i Zagreb på licens fra det svenske [[ASEA]]. Den kroatiske regering har erklæret, at man nu planlægger at satse på jernbanenettet og gøre det muligt for [[højhastighedstog]] at trafikere flere linjer. Under år 2007 påbegyndtes moderniseringen af strækningen mellem Kroatiens største havneby Rijeka, hovedstaden Zagreb og den ungarske grænse, hvilket vil formindske rejsetiden mellem disse byer betydeligt. Byggeriet skulle være afsluttet i 2013 og koste cirka 20 milliarder kroner.
 
Togtrafikken forvaltes fortrinsvist af virksomheden ''[[Hrvatske željeznice|Hrvatske željeznice d.o.o.]]'' (Kroatiske jernbaner AS).
 
=== Skibsfart ===
Skibsfarten har stor betydning for Kroatien, som har flere store havne. De vigtigste havne ligger i [[Omišalj]], [[Ploče]], [[Rijeka]], [[Šibenik]], [[Dubrovnik]], [[Dugi Rat]], [[Pula]], [[Split]] og [[Zadar]]. Kroatien har 66 beboede øer ud for sin kyst, hvilket betyder, at der findes et stort antal lokale færgeforbindelser.
 
Kroatiens handelsflåde består af totalt 73 skibe. Nogle af landets største [[skibsværft]]er er [[Uljanik]], i [[Pula]], och [[Viktor Lenac]] og [[3. maj]], i [[Rijeka]].
 
=== Luftfart ===
Kroatiens statsejede flyselskab hedder [[Croatia Airlines]]. Flyselskabet oprettedes den 7. august 1989 og hed da Zagal (Zagreb Airlines). Da Kroatien blev selvstændigt i 1991, byttede selskabet navn til Croatia Airlines. Croatia Airlines har en ung og moderne flyflåde, som omfatter 11 flyvemaskiner af modellerne [[Airbus 320]], [[Airbus 319]] og [[ATR 42]]. I 2007 bestilte selskabet fire moderne flyvemaskiner af modellen [[de Havilland Canada Dash 8|Bombardier Q400]]. Croatia Airlines er medlem i [[IATA]], [[AEA]] og [[Star Alliance]]. Selskabet har i de seneste år set en stærk stigning i antallet af rejsende, og i 2005 transporterede Croatia Airlines 1.555.033 rejsende til forskellige destinationer i Kroatien og resten af verden.
 
I de senere år har andre aktører (blandt andre [[Ryanair]]) meldt sig på det kroatiske marked og tilbyder lavprisflyrejser til Kroatien.
 
[[International flyveplads|Internationale flyvepladser]] er [[Zagrebs internationale flyveplads]], [[Splits flyveplads]], [[Dubrovniks flyveplads]], [[Pulas flyveplads]], [[Rijekas flyveplads]], [[Zadars flyveplads]] og [[Osijeks flyveplads]].
 
== Media ==
[[File:Zgrada_HRT_Zagreb.jpg|thumb|Radio Zagreb, nu en del af HRT, var den første offentlige radiostation i Sydøsturopa.]]
 
Det statslige fjernsyn ([[Hrvatska Radiotelevizija|HRT]]) driver to nationale kanaler samt en international kanal via satellit og har også seks regionale tv-centre. Der findes to privatejede landsomfattende TV-kanaler og omkring 15 regionale. Der findes tre statsligt ejede og to private landsomfattende radiokanaler og en række forskellige såvel statslige som private regionala radiokanaler.<ref>The World Factbook : “Croatia”: https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/hr.html</ref>
 
Det største dagblad i Kroatien er ''24sata'' med et oplag på 163.505 dagsaviser (2009).<ref>Styria media group AB, http://www.styria.com/en/konzernunternehmen/firma.php?&cat=1&tochter=63</ref> Andra dagstidningar är ''Jutarnji list'' och ''Večernji list''.<ref>BBC News, "Croatia country profile", http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/country_profiles/1097128.stm#media</ref>
 
== Uddannelse ==
[[File:University of Zagreb.jpg|thumb|[[Zagreb Universitet]] er det største og ældste kroatiske universitet.]]
Den almene [[skolepligt]] gælder fra 6 eller 7 til 14 eller 15 år. Grundskolen er obligatorisk og bekostes helt af staten. Grundskolen er inddelt i to stadier. I 1-4 klasse undervises hver klasse af en lærer, som underviser i alle fag. Fagene, som indgår, er [[kroatisk]], [[matematik]], ''visuel kunst'' og ''natur- og samfundskundskab''. Fra 5-8 klasse undervises hvert fag af en faglærer, og de fag, som tilkommer, er [[historie]], [[geografi]], [[biologi]], [[fysik]], [[kemi]], med mere.
 
Mellemskolen er endnu en frivillig skoleform. Mellemskolen er inddelt i [[gymnasium]] og [[fagskole]], og begge er under fire år.
 
Kroatien har syv [[universitet]]er, fordelte på byerna [[Zagreb]], [[Rijeka]], [[Osijek]], [[Split]], [[Zadar]], [[Dubrovnik]] og [[Pula]]. Kroatien har deltaget og er begyndt at tilpassa sit højere skolevæsen efter [[Bolognaprocessen]], som er i fuldt brug siden [[2010]].
 
== Kultur ==
Kroatiens kultur baseres på en 1300 år lang historie, under hvilken landet har fået mange [[monument]]er og byder, hvilke har givet et stort antal fremstående individer. Landet har også syv eksempler på [[UNESCOs Verdensarvsliste]] og otte [[nationalpark]]er. Kroatien regnes undertiden som et centraleuropæisk land på grund af sin kulturelle og historiske tiknytning til landene i Centraleuropa.<ref name="ReferenceA">[[Kristian Gerner]], ”Centraleuropas historia” (ISBN 91-27-09891-5)</ref> Kroatien tilhørte den centraleuropæiske statsdannelse Habsburg (senere Østrig-Ungarn) under flere århundreder inden, at landet i 1918 tvangsindlemmedes i den da nydannede statsdannelse "[[Serbernes, kroaternes og slovenernes kongerige]]" (senere kaldet [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]] = Syd-Slavien). Den kroatiske kultur kan på grund af disse historiske kendsgerninger betegnes som "centraleuropæisk" og kroaterne anser sig selv for at tilhøre den vestlige kulturelle sfære.<ref name="ReferenceA"/> En uafhængig Gallupundersøgelse lavet i september og oktober 2008 viste, at en majoritet af kroaterne (60 %) ikke identificerede sig med regionen Balkan.<ref>[http://www.balkan-monitor.eu/dashboard.php] Gallup</ref><ref>[http://www.jutarnji.hr/vijesti/clanak/art-2008,11,17,,141507.jl] Jutarnji List – kroatisk avis (ekun på kroatisk)</ref> Andre lande betragter dog ofte Kroatien som en del af Balkan og ofte som en del af det tidligere Jugoslavien.{{kilde mangler|dato=september 2015}}
 
Tre [[nobelpris]]tagere kommer fra Kroatien, plus et stort antal opfindere. [[Slavoljub Eduard Penkala]] [[reservoarpennene|reservoarpennans]] opfinder, kom fra Kroatien og virkede i Zagreb.
 
[[Halskläder]] har stærke bånd til Kroatien, idet [[slips]]et (''kravata'') ifølge legenden blev opfundet der. Landet har også en lang tradition for musikere, artister og forfattere.
 
=== Musik ===
 
Også traditionen at spille instrumentet [[gusle]], hvilket er et typisk instrument for Balkanlandene, antyder en kulturel samhørighed. Kendte musikere er [[Oliver Dragojević]], [[Gibonni]], [[Tony Cetinski]], [[Nina Badrić]] og [[Ivana Banfić]].
 
Den kroatiske rockmusik var særlig fremgangsrig under den så kaldte kroatiske Nye Bølge (''Novi Val''), som varede fra slutningen af 1970-erne og omtrent ti år frem. Band, som tilhørte denne tid, er blandt andre ''[[Azra]]'', ''Haustor'', ''Film'', ''Buldožer'' og ''Paraf''. Efter, at den nye bølge var ebbet ud i 1980-erne, dukkede der nye bands som ''Daleka Obala'', ''Majke'' og ''Laufer'' op. Disse bands spillede musik som både var inspireret af den Nye Bølge så vel som af ældre vestlige rockbands som [[Black Sabbath]] og [[Led Zeppelin]]. ''[[Let 3]]'' og ''[[KUD Idijoti]]'' er to fremtrædende bands kendte for så vel sin musik som for sine interessante og ofte kontroversielle optrædender og kunstnumre. Hårdrocksbandet ''Osmi Putnik'' fra [[Split]] har været fremgangsrige både i Kroatien og i de andre eksjugoslaviske republikker. Surfrockbandet ''The Bambi Molesters'' fra Sisak er blevet omtalt uden for landets grænser og er blevet kaldt et af de bedste bands i verden i sin genre. Det alternative rock/metal-bandet ''Father'' var fremgangsrige med sin første plade ''Inspirita'' i bland andet Storbritannien og har tillige turneret med bands som ''Korn'', ''Anthrax'' og ''Apocalyptica''.
 
[[Klapa]] er en gren af den kroatiske folkemusik. Ordet kommer fra kroatisk og kan oversættes med ”slæng eller gruppe af venner”. Musikformen er [[a cappella]] og således uden instrumenter. Dog kan der forekomme akkompagnement med [[mandolin]] eller guitar. Musikformen er specielt populær i Dalmatien, hvor den årlige Klapa-festival er blevet afholdt siden 1967, i den lilla havneby [[Omiš]]. Klapa synges af såvel mandlige som kvindelige grupper og har ofte emner om kærlighed, hav, vin, hjemland etc.<ref>http://www.fdk.hr/index.html</ref>
 
=== Arkitektur ===
[[File:Sibenik1_(js).jpg|thumb|[[Šibenik-Katedralen]] er på [[UNESCO]]s [[Verdensarvsliste]].]]
Den kroatiskæ arkitektur er påvirket af landets beliggenhed i Europa. Kirkearkitekturen og profan arkitektur blander stiltræk fra Italien og Østrig med andre former, som kommer fra den [[Byzantiske rige|byzantinske]] eller slaviske verden. Inden for arkitekturen er det måske især [[gotik]]ken, [[renæssancen]] og [[barok]]ken, som sat sit præg på landet.<ref>[http://www.find-croatia.com/architecture-croatia Find Croatia]</ref> Den genuint kroatiske arkitektur opstår med den førromanske stil under fyrst [[Branimir]]. I det middelalderlige kroatiske kongerige på 800–1100-talet udsmykkedes kirker og klostre med et karakteristisk ornamentalt mønster, det så kaldte [[Kroatisk fletmønster|kroatiske flettemønster]].
 
Langs den adriatiske kyst udvikledes gotikken i 1400-tallet efter, at Venedig havde erobret kystområderne. Den venetianske gotik påvirkede ikke blot udformningen af kirkerne i Dalmatien, men var også stildannende for de højere stænders villaer og huse i byer som Pula, Zadar, Šibenik og Split.
 
Renæssancens vigtigste arkitekter og kunstnere i Kroatien var [[Juraj Dalmatinac]], [[Nikola Firentinac]] og [[Andrija Aleši]]. Disse arkitekter og kunstnere var fortrinsvis virksomme langs med kysten og deltog i byggeriet af flere kirker og offentlige bygninger. Den Gamle By i Dubrovnik har et stort antal interessante bygninger, hvoraf [[Sponzapaladset]] har træk fra både gotikken og renæssancen.
 
Barokken er den stil, som mest præger indlandet. De mest interessante barokbygninger findes i Varaždin, Požega, Osijek, Križevci, Ludbreg og Krapina.
 
Hovedstaden Zagreb er stærkt påvirket af modernismen, og i 1800-talet var det [[Wien]]s secessionsstil, som gav inspiration, hvilket ses på blandt andet bygninger som Villa Krauss. Arkitekten [[Hermann Bollé]] har været specielt toneangivende ved udformningen af flere bygninger i Zagreb.
 
=== Madkultur ===
 
Det kroatiske køkken er mangesidet og opviser mange regionale forskelle.
==== Mad ====
[[Fil:Homar 3.jpg|thumb|[[Hummer]] fra Dalmatien.]]
Langs med kysten i [[Istrien]], [[Dalmatien]] og [[Hrvatsko primorje|Primorje]] er maden inspireret af [[Italien]] men tillavet på "kroatisk vis". [[Fisk]], [[skaldyr]], [[pasta]] og [[pizza]] står ofte på menuen. [[Søaborre]] og [[languster]], grillet og serveret med en citronskive er populært på menuen lige som ''pljeskavica'', som er en pandebøf laget af oksekød blandet med [[pepperoni]]. "Buzzarra" er en tillavningsmetode, som passer for flere slags skaldyr. Buzzara betyder helt enkelt, at hovedingrediensen er tillavet i en fyldig sovs med vin, tomat, krydderier og urter. Undertiden kan man få blot sovsen sammen med pasta.
 
''Pašticada'' er en slags kødgryde, som visse beskriver som sødsur. Smagen bygger på, at kødet får lov til at syde længe på lav temperatur sammen med blandt andet vin og undertiden katrineblommer. ''Rižoto'' påminder om den italienske risotto, men er ofte løsere i konsistensen og indeholder ikke altid ost. Rižoto er en udmærket og billig frokostret, som normalt findes i et utal af billige varianter (vegetarisk, skaldyr, husets etc.) på de fleste restauranter.
 
Inde i landet, hvor madkulturen er inspireret af [[Ungarn]] og [[Østrig]], tager kødretterne over. Stegt eller grillet kvægkød, lam og gris er almindeligt over hele landet.
 
I [[Zagorje]] (regionen nord for [[Zagreb]]) er madkulturen inspireret af Østrig, og her finder man også de bedste schnitzler i landet. Hovedstaden [[Zagreb]] har sin egen specialitet, ''Zagrebački odrezak'', som er en [[wienerschnitzel]] fyldt med skinke og ost.
 
I [[Slavonien]], en region i det østlige Kroatien, står det ungarske køkken for krydrede [[paprika (krydderi)|paprika]]retter og reelle gryderetter som ''gulaš''. [[Maneštra]] er en populær grøntsagssuppe, som oprindeligt kommer fra Istrien.
 
I Kroatien findes der også en del madretter, som oprindeligt stammer fra Tyrkiet, og som via nabolandene [[Serbien]] og [[Bosnien-Hercegovina]] er kommet til Kroatien, hvor de er blevet naturaliserede. Mest kendt er ''Ćevapčići'', en slags kødfarsruller som serveres med kartofler eller pommes frites, og ''burek'' som er et luftigt smørdejsbrød, som fyldes med forskellige ingredienser så som kød, ost, kartoffel eller æble.
 
Også desserter holder en meget høj standard. Kroatisk is (kroatisk: sladoled) er en konkurrent til den italienske is, både hvad gælder smag og kvalitet. [[Kremšnita]] er en vaniljekage, som oprindeligt kommer fra byen Samobor i nærheden af Zagreb og kan nydes over hele Kroatien lige som [[strudel|štrudl]], som er en æblekage, der har sin oprindelse i [[Østrig]].
 
==== Drikke ====
Kroatien er en stor vinproducent og producerer mange forskellige slags vin af varierende kvalitet. Dee mest kendte [[rødvin]]e er ''Dingač'', ''Plavac'' og ''Postup'', som alle fremstilles i den sydligste landsdel [[Dalmatien]]. [[Hvidvin]]e fremstilles overvejende i de nordlige dele af landet, og de mest kendte er ''Muscatel'', [[Malvasia|Malvazija]], ''Kaštelet'' og ''Pošip''.
 
Kroatien er ikke kun en stor vinproducent. Ølfremstillingen har også gamle aner. De største [[øl]]mærker i Kroatien er [[Ožujsko]] og [[Karlovačko]].
 
En af de almindeligste former for stærk sprit er [[rakia|rakija]] som er en slags [[brændevin]] og forekommer i flere former med smag af blandt andet [[blomme (frugt)|blomme]]r og [[pære]]r.
 
==== Helligdage ====
Følgende helligdage er arbejdsfrie i Kroatien:
{| class="wikitable"
! Dato
! Navn
! Bemærkninger
|-
| [[1. januar]]
| [[Nytårsdag]] (kroatisk: ''Nova Godina'')
|
|-
| [[6. januar]]
| [[Helligtrekonger]] (kroatisk: ''Sveta tri kralja'')
|
|-
| [[23. marts]]
| [[Påskedag]] (kroatisk: ''Uskrs'')
| Skiftende. Dato kun for 2008
|-
| [[24. marts]]
| [[Anden påskedag]] (kroatisk: ''Uskrsni ponedjeljak'')
| Skiftende. Dato kun for 2008
|-
| [[1. maj]]
| [[Første maj]] (kroatisk: ''Međunarodni praznik rada'')
|
|-
| [[22. maj]]
| [[Corpus Christi]] (kroatisk: ''Tijelovo'')
| Skiftende. Dato kun for 2008
|-
| [[22. juni]]
| Antifascistisk kampdag (kroatisk: ''Dan antifašističke borbe'')
|
|-
| [[25. juni]]
| [[Nationaldag]]en (kroatisk: ''Dan državnosti'')
|
|-
| [[5. august]]
| [[Sejr- og national taksigelsesdag]] (kroatisk: ''Dan pobjede i domovinske zahvalnosti'')
|
|-
| [[15. august]]
| [[Jomfru Marie himmelsfærd]] (kroatisk: ''Velika Gospa'')
|
|-
| [[8. oktober]]
| [[Selvstændighed]]sdagen (kroatisk: ''Dan neovisnosti'')
|
|-
| [[1. november]]
| [[Alle helgens dag]] (kroatisk: ''Svi sveti'')
|
|-
| [[25 december]]
| [[Juledag]] (kroatisk: ''Božić'')
|
|-
| [[26 december]]
| [[Anden juledag]] (kroatisk: ''Sveti Stjepan'')
|
|}
 
=== Nationalparker ===
Kroatien råder over 8 [[nationalpark]]er og derudover ti beskyttede [[naturpark]]er. Alt i alt er 450 områder, heraf 79 særreservater (botaniske, geomorfologiske, ornitologiske, hav- og skovreservater) beskyttede. Områdernes areal på 5.846&nbsp;km² svarer til ca. 10 % af landets landareal.
# [[National park Brijuni|Brijuni]]
# [[National park Kornati|Kornati]]
# [[National park Krka|Slapovi rijeke Krke]]
# [[National park Mljet|Mljet]]
# [[National park Paklenica|Paklenica]]
# [[National park Plitvička jezera|Plitvička jezera]]
# [[National park Risnjak|Risnjak]]
# [[National park Sjeverni Velebit|Sjeverni Velebit]]
 
== Noter ==
{{reflist|2}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Croatia}}
* {{World Factbook|hr|Croatia}} {{en sprog}}
* [http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-17212572 Kroatien profil] fra [[BBC News]] {{en sprog}}
* [http://www.vlada.hr/en Officiel hjemmeside] {{en sprog}}
* [http://www.croatia.hr/English/default.aspx/ Kroatiens turistbureau]
* [http://runeberg.org/nfai/0049.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan bind 9 (1885), sp. 86-89; opslag: Kroatien]
* [http://runeberg.org/nfat/0710.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan bind 20 (1899), sp. 1404; opslag: Kroatien]
* [http://runeberg.org/nfbn/0773.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan bind 14 (1911), sp. 1482-1483; opslag: Kroatien]
* [http://runeberg.org/nfbn/0774.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan bind 14 (1911), sp. 1483-1486; opslag: Kroatien-Slavonien]
* [http://runeberg.org/nfcp/0652.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan bind 36 (1924), sp. 1227; opslag: Kroatien; Kroatien-Slavonien]
 
{{Kroatien}}
{{Navboks lande i EU}}
{{europa}}
{{De alliancefrie landes bevægelse|state=collapsed}}
{{Jugoslavien}}
{{Navboks Frankofonien}}
 
{{autoritetsdata}}
{{Coord wd|type:country}}
 
{{lovende}}
 
[[Kategori:Kroatien| ]]
[[Kategori:Medlemsstater af Europarådet]]
[[Kategori:Republikker]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Kroatien"