Istedgade: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Istedgade.jpg|thumb|Istedgade set fra nummer 98 mod [[Enghave Plads]].]]

[[Fil:Istedgade_skybrud_2011-07-02.jpg|thumb|Istedgade den [[2. juli]] [[2011]] under [[Skybruddet den 2. juli 2011|skybruddet]].]]

Istedgades historie kan dateres tilbage til [[1858]], hvor de første bygninger stod færdigbygget omkring Gasvejen (i dag kaldet [[Gasværksvej]]), men først i [[1859]] fik Istedgade sit officielle navn, hvor gaden efterfølgende voksede hurtigt mod banegården, og i 1900 nåede Istedgade Enghave Plads. Gaden er opkaldt til minde om [[Slagetslaget på Isted Hede]] i [[1850]] i den [[1. Slesvigske Krig|første slesvigske krig]]. Istedgade blev meget tidligt kendt for værende en farverig forlystelsesgade, med sit vilde [[værtshus]]liv, de mange [[slagter]]butikker og [[prostitution]].<ref>[http://grafisk.kts.dk/elever/jema27/Grundforloeb_opgaver/berlin_root/html/istedgade.html Istedgade - Vesterbro], grafisk.kts.dk, hentet 13. september 2014</ref> Under [[2.anden verdenskrig]] blev Istedgade kendt for sin modstand mod tyskerne, og under[[modstandsbevægelse|modstandsgruppen]] [[Holger Danske (modstandsgruppe)|Holger Danske]] stiftet i baglokalet i forretningen Stjerne Radio i nr 31 - i dag et [[museum]].<ref>https://www.magasinetkbh.dk/indhold/stjerne-radio-istedgade</ref> Under [[Folkestrejken (1944)|Folkestrejken]] i sommeren [[1944]] kom det til voldsomme sammenstød mellem Vesterbros indbyggere og det tyske militær. Efter "pornoens frigivelse" i [[1969]] blev Istedgade en af de gader, hvor næsten hver anden butik solgte magasiner og sexlegetøj m.m.<ref>[http://denkorteavis.dk/2013/istedgade-porten-til-vesterbro/ Istedgade overgiver sig aldrig], ''[[Den Korte Avis]]'', 4. marts 2013</ref>

Gadens historie med rod i den klassiske [[arbejderklasse]] står i kontrast til nutidens dyre istandsatte lejligheder og moderne byliv. Gaden var før [[Byfornyelsen (København)|byfornyelsen]] i 1990'erne præget af spekulationsbyggeri med små lejligheder af dårlig kvalitet og den sociale armod var stor, men sammenholdet var også et andet end i dag. Parolen[[Parole]]n “"''Istedgade overgiver sig aldrig''”" stammer fra Folkestrejken i 1944, hvor [[Løbeseddel|flyveblade]] blev kastet ud af vinduerne i de øverste lejligheder med teksten: “"''[[Rom]] og [[Paris]] kan I ta' – men [[Stalingrad]] og Istedgade overgiver sig aldrig''”".

Istedgade er sammensat og mangfoldig, og er et af de steder i København, hvor der er liv hele døgnet. [[Vesterbro]] i almindelighed og Istedgade i særdeleshed er i løbet af de senere år blevet attraktiv for unge og ressourcestærke borgere, oftest børnefamilier, der imod tidligere tiders [[Trend (stil)|trend]] har valgt at blive boende i byen i stedet for at flytte til forstaden og parcelhus. I dag er Istedgade og nogle af sidegaderne kendt for de mange [[hotel]]ler, designbutikker, [[café]]er, værtshuse, [[Bar (etablissement)|bar]]er, [[sexshop]]s og [[restaurant]]er. Foruden mange turister holder her også en del gadeprostituerede til, ligesom [[Stofmisbrug|narkomaner]], [[Alkoholisme|alkoholiker]]e og [[hjemløs]]e. Til støtte for disse findes bl.a. [[Kirkens Korshær]], [[Mariakirken]] og [[Mændenes Hjem (København)|Mændenes Hjem]]. De prostituerede på Istedgade er ofte af udenlandsk herkomst, hovedsageligt fra [[Afrika]] og [[Østeuropa]].<ref>[http://www.mx.dk/nyheder/kobenhavn/story/26735246 Beboer på Vesterbro: De er aggressive og følger efter en], ''[[metroxpress]]'', 24. maj 2013</ref> I august 2012 blev Istedgade genstand for megen medieomtale, på grund af politiets manglende indgriben over for [[Pusher (individ)|pusher]]ne på Vesterbro.<ref>[http://www.b.dk/nationalt/betjente-istedgade-flyder-med-narko Betjente: Istedgade flyder med narko], ''[[Berlingske]]'', 29. august 2012</ref>

Istedgade har igennem årene huset mange af Danmarks skuespillere, kunstnere og forfattere. Her kan nævnes [[Liva Weel]], [[Tom Kristensen (forfatter)|Tom Kristensen]] og [[Emil Bønnelycke]]. Kærligheden til Istedgade er stadig at finde i nutidens kendissers arbejde, bl.a. [[Dan Turèll]]s ”Charlie”[[Charlie Parker]] i Istedgade”, [[Natasja]]s ”Gi’"Gi’ mig Danmark tilbage”tilbage" og [[Peter Belli]]s version af sangen ”Copacabana”"Copacabana", på dansk kaldet ”Istedgade”"Istedgade".

[[Peter Belli]] havde i [[1978]] et stort hit med en dansk fortolkning af sangen "[[Copacabana]]" af [[Barry Manilow]]. Den danske udgave af [[disco]]-klassikeren fik navnet "Istedgade", og sangens tekst udspiller sig i gaden.