Kosmisk baggrundsstråling: Forskelle mellem versioner

Da strålingen opstod og blev udsendt i sin tid, var det i form af meget energirig [[gammastråling]] med en meget kort [[bølgelængde]]. På grund af den [[kosmologisk rødforskydning|kosmologiske rødforskydning]] er strålingen blevet mere og mere langbølget og over mange milliarder år er gammastrålingen blevet til de [[mikrobølger]] vi kan observere i dag. Den kosmiske baggrundsstråling tolkes således som det kraftigste levn fra Universets tidligste stadier som vi kan observere i dag og den indeholder mange vigtige informationer om forholdene og udviklingen dengang.

 

 

Man har opdaget, at strålingen er meget jævnt fordelt og svarer til den elektromagnetiske stråling et [[sort legeme]] med en temperatur på ca. 2,7 K vil udsende. Temperaturudsvingene er på under ± 0,0002 [[Kelvin|K]]. Ved mindre temperaturforskelle kan man se steder som er varmere og steder som er koldere, og man tolker typisk disse uregelmæssigheder som de allertidligste kim til strukturerne i vore dages [[Univers]], såsom [[galaksehob]]e, filamenter og tomrum ("voids"). Observationer og forskning tyder på at uregelmæssighederne i den kosmiske baggrundsstråling blev igangsat af sammenklumpet [[mørkt stof]], bl.a. fordi det også er nogenlunde jævnt fordelt og stort set kun vekselvirker [[tyngdekraft|gravitationelt]] med [[lys]] og andre partikler.