Senmiddelalder: Forskelle mellem versioner

[[Andet bulgarske rige|Det Bulgarske Rige]] var på tilbagegang i 1300-tallet, og den dominerende rolle i regionen blev overtaget af [[Serbien]], hvilket blev markeret med serbernes sejr over Bulgarien under [[slaget ved Velbazhd]] i 1330.<ref>Jones, pp. 796–7.</ref> I 1346 blev den serbiske kong [[Stefan Dušan]] udråbt som kejser.<ref>Jones, p. 875.</ref> Den serbiske position blev dog kortlivet; den serbiske hær ledet af Lazar Hrebljevanovic blev besejret af ottomannerneosmanerne under [[slaget på Solsortesletten]] i 1389, hvor det meste af den serbiske adel blev dræbt, og den sydlige del af landet blev besat af ottomannerneosmanerne, ligesom det sydlige Bulgarien var blevet en del af Det Osmanniske Rige i [[slaget ved Maritsa|i 1371]].<ref name="Hollister, p p. 339">Hollister, p. 360; Koenigsberger, p. 339.</ref> De nordlige dele af Bulgarien blev endeligt erobret i 1396, Serbien faldt i 1459, [[Bosnien]] i 1463 og [[Albanien]] blev underlagt i 1479, kun få år efter [[Skanderbeg]]s død. [[Beograd]], der hørte til Ungarn, var den sidste by i [[Balkan]], der faldt til osmannerne i 1521. Ved afslutningen på middelalderen var hele [[Balkanhalvøen]] annekteret eller blevet [[vasal]]er til ottomannerneosmanerne.<ref name="Hollister, p p. 339"/>

== OttomannerneOsmanerne og Europa ==

! style="color:#black; background:#f8eaba; font-size:100%; text-align:center;" colspan="2"|OttomannerneOsmanerne og Europa

Mod slutningen af 1400-tallet avancerede [[Det Osmanniske Rige]] over hele [[Sydøsteuropa]]], og de besejrede [[Det Byzantinske Rige]]og udvidede kontrollen over Balkanlandene. Ungarn var den sidste bastion for den kristne verden i øst, og de kæmpede for dette i over to århundreder. Efter den unge kong [[Vladislaus 1. af Ungarn]]s død under [[slaget ved Varna]] i 1444 mod ottomannerneosmanerne overgik kongeriget til grev [[John Hunyadi]], der blev Ungerns regent-guvernør (1446–1453). Hunyadi blev betragtet som en af de vigtigste militærpersoner i 1400-tallet; [[Pave Pius 2.]] gav ham titlen som ''Athleta Christi'' eller Kristi Mester for at være det eneste håb om at modstå ottommannernesosmanernes fremgang i Central- og Vesteuropa.

Hunyadi formåede at holde ottomannerneosmanerne stangen under [[Belejringen af Beograd (1456)|belejringen af Beograd]] i 1456, hvilket var den største sejr over imperiet i flere årtier. Dette slag blev et egentligt korstog mod muslimerne, da bønder blev motiveret af den franciskanske munk sankt [[John af Capistrano]], som kom fra Italien og forudsagde hellig krig. Den effekt som det fik var en af de vigtigste faktorer der hjalp med at sikre sejren. Den ungarske Lords for tidlige død efterlod dog [[Pannonien]] forsvarsløs og i kaos.<ref>Draskóczy, István (2000). '''A tizenötödik század története'''. Pannonica Kiadó. Budapest: Hungary.</ref> I et ekstremt sjældent eksempel fra middelalderen blev Hunyadis søn, Matthias, valgt som konge af Ungarn af adelen. For første gang blev et medlem af aristokratiet, og ikke fra en kongefamilie, kronet.<ref>Engel Pál, Kristó Gyula, Kubinyi András. (2005) Magyarország Története 1301- 1526. Budapest, Hungary: Osiris Kiadó.</ref>

Matthew organiserede [[den sorte legion]] af lejesoldater; det var den største hær i Europa på dette tidspunkt. Ved brug af hæren ledte den ungarske konge krige mod tyrkerne og stoppede ottomannerneosmanerne i hans regeringsperiode. Efter hans dø, og den sorte legions endeligt, voksede Det Osmanniske Rige atter i styrke, og Centraleuropa var forsvarsløs. Under [[slaget ved Mohäcs]] udryddede osmannerne den ungarske hær og [[Louis 2. af Ungarn]] druknede i Csele Creek, da han prøvede at flygte. Lederen af den ungarske hær, Pál Tomori, døde også under slaget, som betragtes som et af de sidste i middelalderen.<ref>Fügedi, Erik. (2004). '''Uram Királyom'''. Fekete Sas Kiadó Budapest:Hungary.</ref>

from: 1389 till: 1500 text:[[Det OttomanniskeOsmanniske Rige]]

1396 - [[Slaget ved Nicopolis]] og første ottomanniskeosmanniske erobring i Europa <br />

1453 - [[Konstantinopels fald|Konstantinopel falder]] til ottomannerneosmanerne <br />