Forskel mellem versioner af "Isidor Henius"

23 bytes fjernet ,  for 1 år siden
Mindre rettelse (ordlyd)
(Tilføjet informationer om Isidor Henius virke og liv i Aalborg fra 1841, samt hans fabriks udvikling indtil sammenlægningen med C.F. Tietgens "De Danske Spritfabrikker". Det har ikke været mulgt at opstøve kilder, der beskriver hans liv efter sammenlægning med C.F. Tietgens "De Danske Spritfabrikker" så dette må udelades. Der er derudover tilføjet henvisninger til eksisterede tekst, og der er blevet fjernet tekst, der ikke var relevant for hans liv og virke.)
(Mindre rettelse (ordlyd))
Isidor kom til Aalborg i marts 1841 for at oprette et brænderi for brødrene Jørgen og Franz Herskind. Dette blev oprettet i Vesteraa 11, og blev Aalborgs første dampdrevne brænderi. Brænderiet kørte godt, men var plaget af en række arbejdsulykker, og måtte derfor lukke i 1843. Derefter blev Henius hyret til at indrette brænderi for Peter Wibroe i "Spritgaarden" i Jomfru Ane Gade. Wibroe havde allerede drevet et højt moderne brænderi her, der var modeleret efter undervisningsbrænderiet i Sølvgade København. Henius bestyrede brænderiet fra 1843-1845, hvorefter han forlod fabrikken til fordel for en bestyrelsespost i Aalborgs Priviligerede Sirups- og Spritfabrik i juli 1845. Denne fabrik blev styret som interesseselskab bestående af Isidor Henius, samt købmændene L. H. Jacoby, S. J. Rée, og O. Th. Thorbrøgger. Købmændene skulle skaffe kapital og Henius blev sat til at styre fabrikkens daglige drift, samt indkøb. Denne fabrik lå på Urbansgade.<ref>Henning Bender, Aalborgs Industrielle Udvikling 1735 til 1940 - Aalborgs Historie Bind 4, Udgivet af Aalborg Kommune s. 146-148, ISBN: 87-982530-1-8</ref>
 
Fabrikken klarede sig ikke godt de første par år, men endte med at slå igennem med så overvældende kraft, at det blev karakteriseret som et industrielt gennembrud. Dette skyldes særligt Henius interesse for teknologi, og særligt hans udvikling indenfor destillationsprocesser. Henius havde tidligere eksperimenteret med destillationskøling og forsøgte fuselfjernelse over kul, og med indførelsen af et kolonnedestillationsapparat i 1860 lykkedes det ham at gøre Aalborggensisk brændevin "fuselfri". Dette var endda en billig process, og det gjorde fabrikken førende indenfor brændevinsproduktion.<ref>Henning Bender, Aalborgs Industrielle Udvikling 1735 til 1940 - Aalborgs Historie Bind 4, Udgivet af Aalborg Kommune s. 148-150, ISBN: 87-982530-1-8</ref> Henius købte sig senere fri af de andre og kom til at eje fabrikken, som han så solgte i 1881 tilsammenflettede denmed danske finansmandfinansmanden [[C.F. Tietgen]],<nowiki/>s derfabrikker sammenlagdeunder alle danske spiritusproducenter inavnet [[De Danske Spritfabrikker]] med hovedsæde i København.<ref>Henning Bender, Aalborgs Industrielle Udvikling 1735 til 1940 - Aalborgs Historie Bind 4, Udgivet af Aalborg Kommune s. 153, ISBN: 87-982530-1-8</ref> I de 50 år fra 1881-1930 foregik produktionen i fabrikker ved Urbansgade og Ved Stranden tæt ved Aalborg Havn.<ref>Henning Bender, Aalborgs Industrielle Udvikling 1735 til 1940 - Aalborgs Historie Bind 4, Udgivet af Aalborg Kommune s. 307, ISBN: 87-982530-1-8</ref>
 
<br />
9

redigeringer