|
FISSSSSSEEE!
{{QA}}
[[Billede:Yalta summit 1945 with Churchill, Roosevelt, Stalin.jpg|thumb|Billede taget under Jaltakonferencen. Fra venstre: Churchill, Roosevelt og Stalin.]]
'''Den Kolde Krig''' (også kaldet Den Tredje Verdenskrig) er betegnelsen for det anspændte forhold mellem landene i [[NATO]] og [[Warszawapagten]] (særligt [[USA]] og [[Sovjetunionen]]) i perioden fra [[2. Verdenskrig]] til Sovjetunionens opløsning i [[1991]].
Den kolde krig sluttede med Murens fald i [[1989]] og Sovjetunionens sammenbrud i [[1991]].
==Situationen i 1945==
[[Billede:AtomicEffects-p4.jpg|right|thumb|Nagasaki etter USAs atomangreb, 9. august 1945]]
[[2. verdenskrig]] var lige sluttet. Det [[Nazisme|nazistiske]] [[Tyskland]] var endelig besejret. Nu skulle freden udformes, og der skulle samarbejdes mellem de sejrende magter, dvs. først og fremmest ’de tre store’: [[USA]], [[Storbritannien]] og [[Sovjetunionen]]. Men hurtigt viste der sig uoverensstemmelser. I Vesten opstod en voksende mistillid til de sovjetiske hensigter set i lyset af udviklingen i de sovjetisk besatte områder.
Tyskland kom til at spille en hovedrolle i den kolde krig. Tyskland blev opdelt i fire besættelseszoner, en amerikansk, en britisk, en fransk og en sovjetisk. Hurtigt dannedes der en hovedskillelinje mellem de tre vestlige zoner og den sovjetiske, så man snart kom til at tale om [[Vesttyskland]] og [[Østtyskland]]. I vest satsede man på demokrati og markedsøkonomi, mens man i øst tilstræbte et samfundssystem med forbillede i Sovjetunionen. [[Berlin]], som lå som en enklave i den sovjetiske zone, blev opdelt på samme måde med tre vestlige sektorer og en østlig.
Også i det øvrige Europa gjorde en opdeling mellem øst og vest sig hurtigt gældende. De østeuropæiske lande, der var blevet befriet fra tyskerne af Sovjetunionen, fik hurtigt at mærke, at det var så som så med befrielsen. Der blev indsat kommunistiske regeringer, og landene blev lydstater for Sovjetunionen. Da den amerikanske politiker [[George Marshall]] i [[1947]] fremkom med en storstilet plan om generøse tilskud fra USA til den europæiske økonomi, vendte Sovjetunionen sig herimod og tillod heller ikke sine lydlande at modtage hjælp.
==Den kommunistiske magtovertagelse i Øst-Europa==
[[Billede:Cold war europe military alliances map en.png|right|thumb|Fordelingen af Europa i alliancer under den kolde krig]]
==Gradvis udvikling af USAs rolle og politik lige efter freden i 1945==
Det kommunistiske kup i [[Tjekkoslovakiet]] i [[1948]] blev en katalysator for udviklingen. I Vesten frygtede man, at der var tale om en sovjetisk plan for en trinvis overtagelse af kontrollen med de demokratiske lande i [[Europa]], og man gik i gang med at udarbejde planer for et gensidigt forpligtende sikkerhedssystem byggende på en alliance mellem de vesteuropæiske stater og USA. Atlanterhavspagten, senere kaldt [[NATO]], blev en realitet. Den bestod af i første omgang af [[USA]], [[Canada]], [[Storbritannien]], [[Frankrig]], [[Belgien]], [[Holland]], [[Luxembourg]], [[Italien]], [[Portugal]], [[Norge]] og [[Danmark]].
Senere udvidedes NATO med [[Grækenland]], [[Tyrkiet]], [[Spanien]] og [[Vesttyskland]].
Som modvægt herimod dannedes Warszawa-pagten af Sovjetunionen og de østeuropæiske stater.
I Berlin udspandt der sig et drama i den kolde krig. I [[juni]] [[1948]] indledte Sovjetunionen en blokade af Vestberlin, således at der for vestmagterne kun var adgang til byen ad luftvejen. Hermed blev den berømte luftbro til Berlin en realitet. I næsten et år fik Vestberlin alle sine forsyninger ind med fly, hvilket Sovjetunionen sikkert ikke havde troet kunne lade sig gøre.
===Korea krisens begyndelse ===
[[Korea]] var efter [[Japan]]s nederlag i [[august]] [[1945]] blevet delt i to. En sydlig del under amerikansk indflydelse og en nordlig under kommunistisk. I [[juni]] [[1950]] gik [[Nordkorea]] til angreb og nåede næsten at løbe [[Sydkorea]] over ende, inden amerikansk hjælp nåede frem. Det lykkedes amerikanerne sammen med styrker fra andre vestlige lande at standse nordkoreanerne og selv komme i offensiven, hvilket betød, at det snart var Nordkorea, som var ved at blive erobret. [[Kina]], der i [[1949]] var blevet kommunistisk under [[Mao Tse Tung]], greb nu massivt ind med store troppestyrker, og amerikanerne blev drevet tilbage til omkring den gamle grænse mellem Nord- og Sydkorea. Her gik krigen i stå, og først i [[1953]] blev der sluttet våbenstilstand. Formelt er der stadig krigstilstand mellem de to Korea'er.
==Stalins død og midlertidig afspænding ==
[[Billede:Stalin1.jpg|right|thumb|Josef Stalin]]
Der indtrådte en vis afspænding i den kolde krig i forbindelse med [[Josef Stalin]]s død i [[marts]] [[1953]]. Dog blussede uoverensstemmelserne voldsomt op fra tid til anden. I [[november]] [[1956]] udbrød en opstand mod det kommunistiske regime i [[Ungarn]], en ny ungarsk regering blev dannet, og landet meldte sig ud af [[Warszawapagten]]. Det blev for meget for russerne. Sovjetisk militær nedtromlede opstanden, titusindvis af mennesker blev dræbt, og opstandens hovedmænd blev henrettet.
== Protesten i Danmark mod atomvåben ==
Foranlediget af frygten for at atomvåben i særdeleshed og i Danmark især, dannes i 1960 [[Kampagnen mod Atomvåben]]. Dette var starten til en folkelig protest mod atomvåben, med marcher mod atomvåben i årene 1960, 1961, 1962 og 1963.
==En gradvis spænding frem mod 70'erne==
I [[maj]] [[1960]] blev det amerikanske spionfly [[Lockheed U-2|U-2]] skudt ned over sovjetisk territorium. Denne episoden sørget for at spolere det planlagte topmødet i [[Paris]]. Året efter byggede spændingen sig op omkring Vest-Berlins status, ved bygningen af [[Berlinmuren]].
==Cubakrisen==
[[Billede:Cubacrisis 17 Oct 1962.jpg|right|thumb|Flyfoto der viser pladseringen af missiler på Cuba]]
Den måske alvorligste konflikt under den kolde krig var [[Cubakrisen]] i [[1962]], hvor en atomar konflikt mellem parterne var en nærliggende mulighed. Den sovjetiske leder [[Nikita Khrusjtjov]] havde forsynet [[Fidel Castro]]s Cuba med raketter, der udstyret med atomsprænghoveder var i stand til at nå store dele af USA. Den amerikanske præsident [[John F. Kennedy]] krævede raketterne fjernet, idet han truede med en militær konfrontation, og i nogle dage svævede verden i yderste fare for at havne i en atomkrig. Khrusjtjov valgte at trække raketterne hjem igen, idet han fik den modydelse, at de amerikanske raketter i [[Tyrkiet]] blev fjernet.
==Vietnamkrigen==
[[Billede:Vietnam War protesters.jpg|thumb|right|Protester mod vietnamkrigen]]
==Forår i Prag ==
I [[1968]] greb Sovjetunionen igen ind over for en allieret, da man fandt de tjekkoslovakiske reformer for vidtgående. Det var især fordi, at man tillod aviser fra [[Vesten]], der ellers var ulovlige at købe/have, og det faldt ikke i god jord, da det ville påvirke den russiske propaganda.
==Afspændingsårtiet ==
[[1970'erne]] bliver kaldt ''afspændingsårtiet''. Selv om der ligger en kraftig forenkling i dette, skete det meget positivt i 70'erne. Det blev dannet en konference omkring sikkerhed og samarbejde i Europa, noget som resulterede i [[Helsingfors-erklæringen]] i [[1975]].
==Første halvdel af 80'erne==
[[Billede:Berlin Wall graffiti&death strip.jpg|right|thumb|Berlinmuren i 1986: Et af symbolerne på den kolde krig]]
==Sidste halvdel af 80'erne==
[[Billede:Reagan and Gorbachev signing.jpg|thumb|[[Mikhail Gorbatjov]] og [[Ronald Reagan]] undertegner [[INF-aftalen]]]]
== Efteråret 1989 ==
I efteråret [[1989]] oplevede man en revolution i Øst-Europa. De såkaldte vasall-stater løsgjorde sig på rad og række fra Sovjetunionen og hele jerntæppet revnet. Årsagerne til dette skyldtes blandt andet den lave levestandarde, men også at landene ikke kunne forvente en sovjetisk indblanding.
==Bekæmpelsen af kommunismen==
Den kolde krig gjorde sig gældende over hele kloden. Når Vesten støttede et land, støttede Sovjetunionen dets modstandere og vice versa. Dette fænomen gjorde sig stærkt gældende i Mellemøsten og i udviklingslandene.
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.koldkrigsudredningen.dk/ Koldkrigsudredningen]
[[Kategori:Den kolde krig]]
[[ar:حرب باردة]]
[[bg:Студена война]]
[[br:Ar brezel yen]]
[[bs:Hladni rat]]
[[ca:Guerra freda]]
[[cs:Studená válka]]
[[cy:Y Rhyfel Oer]]
[[de:Kalter Krieg]]
[[el:Ψυχρός πόλεμος]]
[[en:Cold War]]
[[eo:Malvarma milito]]
[[es:Guerra Fría]]
[[et:Külm sõda]]
[[fa:جنگ سرد]]
[[fi:Kylmä sota]]
[[fr:Guerre froide]]
[[ga:Cogadh Fuar]]
[[gl:Guerra fría]]
[[he:המלחמה הקרה]]{{Link FA|he}}
[[hr:Hladni rat]]
[[hu:Hidegháború]]
[[id:Perang Dingin]]
[[io:Kolda milito]]
[[it:Guerra Fredda]]
[[ja:冷戦]]
[[ko:냉전]]
[[la:Bellum Frigidum]]
[[lt:Šaltasis karas]]
[[lv:Aukstais karš]]
[[ms:Perang Dingin]]
[[nds:Koolt Krieg]]
[[nl:Koude Oorlog]]
[[nn:Den kalde krigen]]
[[no:Den kalde krigen]]
[[nrm:Fraide Dgèrre]]
[[pa:ਸ਼ੀਤ ਜੰਗ]]
[[pl:Zimna wojna]]
[[pt:Guerra Fria]]{{Link FA|pt}}
[[ro:Războiul Rece]]
[[ru:Холодная война]]
[[scn:Guerra Fridda]]
[[sh:Hladni rat]]
[[simple:Cold War]]
[[sk:Studená vojna]]
[[sl:Hladna vojna]]
[[sr:Хладни рат]]
[[sv:Kalla kriget]]{{Link FA|sv}}
[[th:สงครามเย็น]]
[[tl:Digmaang Malamig]]
[[tr:Soğuk Savaş]]
[[uk:Холодна війна]]
[[vi:Chiến tranh Lạnh]]
[[zh:冷战]]
| 