Kartoffel: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Den er god Tags: Erstattet Fortnite blanking Visuel redigering |
Asger (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 87.49.44.163 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 1:
{{taxobox2
| navn = Kartoffel
| farve = lightblue
| billede = Potatoes.jpg
| billedbredde = 310px
| billedtekst = Kartoffelknolde af den kendte, lyse type.
| rige = Plantae ([[Plante]]r)
| division = Magnoliophyta ([[Magnoliophyta|Dækfrøede planter]])
| klasse = Magnoliopsida ([[Magnoliopsida|Tokimbladede]])
| orden = Solanales ([[Solanales|Natskyggeordenen]])
| familie = Solanaceae ([[Solanaceae|Natskyggefamilien]])
| slægt = [[Solanum]]
| slægt_da = Natskygge
| art = S. tuberosum
| binomialnavn = Solanum tuberosum
| binomial_autoritet = [[L.]]
}}
[[Fil:Kartoffel rosa blühend.JPG|thumbnail|Dyrkede kartoffel-planter]]
[[Fil:PurplePeruvianPotatoes.jpg|thumb|Kartoflen findes også i en lilla variant]]
[[Fil:Solanine.svg|thumb| Den kemiske struktur af kartoflens [[giftig]]e [[alkaloid]], [[solanin]]]]
'''Kartoffelplanten''' (''Solanum tuberosum'') er en 25-100 cm høj [[urt]], der er almindeligt dyrket for sine store, [[stivelse]]sholdige [[Knold (botanik)|rodknolde]]. Kartoflen hører til blandt verdens mest dyrkede [[afgrøde]]r. De overjordiske dele af [[plante]]n er giftige, og det gælder i et vist omfang også knolde, som har ligget i jordoverfladen, så de er blevet grønne.
Kartoflen stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor der er fundet spor af den tilbage til cirka 4000 f.Kr. Spanierne bragte planten med til Europa i 1500-tallet, hvor den langsomt bredte sig rundt i denne verdensdel samt i Orienten. Til Danmark kom planten med [[huguenot]]terne og de såkaldte [[kartoffeltyskere]] i 1700-tallet, men der skulle gå yderligere nogle år, inden den for alvor vandt indpas som fødevare for mennesker.
I nutiden anses kartoflen som en central næringskilde, der – sammen med ris og pasta – af [[Fødevarestyrelsen]] anbefales at indgå dagligt i kosten på grund af det store indhold af kulhydrater.<ref>{{cite web | url = http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/foedevarer/kartofler-ris-og-pasta/kartofler/ | title = Kartofler | publisher = Miljø- og Fødevareministeriet | accessdate = {{dato|25-7-2018}} }}</ref>
== Beskrivelse ==
Kartoffelplanten er en sædvanligvis [[enårig]], [[urteagtig plante]] med opret vækst. [[Blad (plantedel)|Bladene]] sidder spredt, og de er fjersnitdelte med runde, helrandede afsnit. [[Blomst]]erne er violette (eller sjældnere: hvide), og de sidder endestillet i små kvaste. [[Frugt]]erne er store, grønne eller violette [[bær]].
Kartoffelplanten danner store, stivelsesholdige [[Knold (botanik)|knolde]] på de underjordiske [[Stængel_(plantedel)|stængler]]. Sortsvalg, forsigtig optagning, rigtig opbevaring og frasortering af smittede knolde kan begrænse angrebet af de frygtede sygdomme (se [[#Sygdomme hos kartofler|nedenfor]]).
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,50 (75 x 50 cm/år).
== Hjemsted ==
Den vilde [[Art (biologi)|art]] findes i [[plantesamfund]] langs bjergbække og [[flod]]er på [[grus]]et bund i de centrale Andesbjerge. Her findes den sammen med bl.a. ''Buddleja incana'', [[vild chili]] (''Capsium baccatum''), [[quinoa]] (''Chenopodium quinoa''), [[oca]] (''Oxalis tuberosus''), [[amerikansk kermesbær]] (''Phytolacca americana''), [[fjergræs]] (''Stipa'') og [[añu]] (''Tropaeolum tuberosum'').
== Ernæring og udbredelse ==
Kartoflen er i 2008 verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter [[ris]] og [[hvede]]. Den har et udbytte, der er 4 gange højere end ris og hvede på samme areal. [[Kina]] er verdens største kartoffeldyrkende nation.
[[Hviderusland]] er det land, hvor der bliver spist flest kartofler: 175 kilo per person om året.
Kartoflen anses som mere ernæringsrigtig end ris, hvede og majs. F.eks. indeholder den langt mindre fedt end hvede og mere [[protein]] end majs.
== Historie ==
De tidligst kendte kartofler blev opdaget i [[Andesbjergene]] i [[Peru]] og [[Chile]] og lignede langt fra de forædlede kartofler, vi kender fra grønthandlerne i dag. De tidligste spor dateres til omkring år [[4000 f.Kr.]], og de blev fundet ved en arkæologisk udgravning i [[Chiripa]], ved [[Titicacasøen]]s bred. Andre spor er fundet i [[Bolivia]], [[Peru]] og ved [[Chile]]s nordlige [[kyst]]er.
Spanierne røvede som bekendt [[Inkariget]] for enorme [[guldskat]]te. Men historisk set var den største skat, de hjembragte, kartoflen, der i dag er en af de vigtigste [[fødevare]]r overhovedet.
Men kartoflens popularitet var svær at få øje på i starten. Europæerne modtog den ikke med kyshånd – for den var jo ikke omtalt i [[Bibelen]]. En anden berømt plante, [[tomat]]en, led samme kranke skæbne. Pudsigt nok, for dens slægtning [[Tobak|tobaksplanten]] var vel accepteret. Kartoflen blev af [[præst]]estanden erklæret uegnet som menneskespise.
Ikke desto mindre nåede kartoflen til [[Sevilla]] i [[1570]], hvor den i [[1573]] af et [[hospital]] blev brugt til bespisning. Derfra bredte den sig langsomt til resten af verden. Først til [[Italien]] og [[Tyskland]], senere til [[Orienten]]. I [[Sverige]] tvang et kongeligt [[dekret]] svenskerne til at dyrke kartoflen.
I [[1664]] udgav englænderen [[John Forster]] bogen ''England's Happiness Increased: A Sure and Easie Remedy against the Succeeding Dear Years'', hvor han berømmede kartoflen som en hjælp mod madmangel; men i [[Burgund]] (del af det nuværende [[Frankrig]]) fik bønderne forbud mod at dyrke den, fordi kartoflen skulle føre til [[spedalskhed]], dette med tanke på knoldenes lighed med spedalskes deformerede hænder og fødder. Den franske forfatter og filosof [[Denis Diderot]] skrev i sin encyklopædi (omkring 1750) at "denne [[Rod (plantedel)|rod]], hvordan man end tilbereder den, er smagløs og stivelsesrig." <ref> Brian Fagan: "The little Ice Age", forlaget Basic Books, New York 2000. </ref> Den franske fysiolog [[Antoine Parmentier]] bragte dog kartoflen med tilbage til Frankrig i [[1771]] efter et fængselsophold i [[Tyskland]]. Han udbredte denne under tilskyndelse af [[Ludvig 16. af Frankrig|Ludvig XVI]].
Nu bredte kartoflen sig endelig, omend det skulle tage næsten to århundreder fra hjembringelsen fra [[Sydamerika]] til kartoflen var alment accepteret. Omvendt betød kartoffelplantens høje produktivitet, at man kunne skære ned på brødrationerne, hvad der gjorde fattige landarbejdere fuldstændigt afhængige af kartoffelhøsten. Det fremkaldte i næste omgang en katastrofal [[hungersnød]] i [[Irland]], da planterne blev angrebet af sygdom i [[1846]].
Til Danmark kom kartoflen først rigtig med de franske [[Huguenot|huegenotter]], der i 1720'erne fik lov af [[Frederik 4.]] til at bosætte sig i [[Fredericia]], og først med de såkaldte [[kartoffeltyskere]], der i 1760'erne bosatte sig på egnen omkring [[Viborg]], opstod der egentligt kartoffelbrug, men den første lange tid var der ingen begejstring i den danske befolkning for disse "tyskerklumper", der ansås for uegnede som menneskeføde og mest blev brugt til at affodre [[Tamsvin|grise]] og andre husdyr.
== Om navnet ==
[[Fil:Solanum tuberosum.png|thumb|300px|Kartoffelplanten skildret i 1591.]]
Ordet '''kartoffel''' kom til dansk via [[tysk (sprog)|tysk]], som havde overtaget det fra [[italiensk (sprog)|italiensk]] ''tartufolo'', der betyder [[trøffel]]. På [[dialekt]]alt og spøgende dansk bruges også ordet "potet", der stammer fra [[spansk (sprog)|spansk]] ''patata'', hvor det på sin side er overtaget fra [[taino]]sprogets ''batata''. Dette ord henviste dog egentlig til [[Sød kartoffel]] (''Ipomoea batatas'').
== Kartoffelstivelse ==
Kartofler har et stort indhold af [[stivelse]], og stivelsesindustrien spiller en større og større rolle som aftager af kartofler. Men kartoffelstivelsen har ikke den ideelle molekylære sammensætning. Der er to forskellige komponenter i kartoffelstivelse, begge [[polysakkarid]]er opbygget af [[glucose]] men med helt forskellig kemisk struktur og dermed egenskaber:
* [[Amylopektin]], som udgør 80% af stivelsen i kartofler, består af store, forgrenede molekyler af polymeriseret glucose. Amylopektin gør stivelsen vandopløselig og klistret, hvorfor amylopectin er meget anvendelig i fødemidler, i papir og i den kemiske industri som fortykningsmiddel, lim og smøremiddel.
* [[Amylose]], som udgør 20% af stivelsen i kartofler, består af lange, uforgrenede kæder af polymeriseret glycose. Amylose har også anvendelse i den kemiske industri.
== GMO ==
På grund af amylopectinets store værdi som fortykningsmiddel osv. er der store bestræbelser i gang for at [[genetisk modificeret organisme|genmodificere]] kartofler til sorter, der producerer mere og bedre amylopectin uden amylose.<ref>[http://www.gmo-compass.org/eng/grocery_shopping/crops/23.genetically_modified_potato.html Crops. Potatoes. GMO Compass]</ref>
Store bestræbelser er også i gang for at udvikle sygdomsresistente kartoffelsorter ved genetisk modifikation.
Tidligere er kartofler blevet gensplejset med genet for [[lectin]]et GNA fra [[vintergæk]]ker. GNA er et aktivt lectin, der binder sig til skadedyrs tarmsystem. [[:en:Árpád Pusztai|Arpad Pusztai]], en skotsk-ungarsk biokemiker og ernæringsforsker, sagde i 1998 i et interview på britisk TV (World in Action), at hans forskningsgruppe havde observeret skader på tarmsystemet og immunsystemet på rotter fodret med de genetisk modificerede kartofler. Bl.a. sagde han: "If I had the choice I would certainly not eat it", og "I find it's very unfair to use our fellow citizens as guinea pigs".<ref name = "Randerson">{{cite news|url=http://education.guardian.co.uk/egweekly/story/0,,2240547,00.html| title=Árpád Pusztai: Biological Divide – James Randerson interviews biologist Árpád Pusztai |publisher=The Guardian|date=15. januar 2008 | location=London | accessdate=25. april 2010}}</ref> Disse bemærkninger startede [[Pusztai-sagen|Pusztai-affæren]] om genetisk modificerede fødemidler, og han blev omtalt som “the potato doctor” I den offentlige debat.
== Sygdomme hos kartofler ==
* [[Bladrullesyge]]
* [[Kartoffelskimmel]]
* [[Kartoffelskurv]]
* [[Kartoffelbakteriose]]
== Tilberedning ==
Kartoflen bruges i mange varianter, herunder [[kogte kartofler]], [[bagt kartoffel]], [[hasselbackkartoffel]], [[kartoffelmos]], [[pommes frites]] og [[rösti]].
==Se også==
*[[Kartofler (kort version)]] dokumentarfilm fra 1946
== Referencer ==
{{Reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Solanum tuberosum}}
{{Wikibookspar|Horticulture|Potato}}
* [http://linnaeus.nrm.se/flora/di/solana/solan/solatub.html Arne og Anna-Lena Anderberg: ''Den virtuella floran'', Naturhistoriska riksmuseet] {{sv sprog}}
{{Fugleognatur|16733}}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69647.pdf I. P. Andersen: "Kartoffelarealet i Danmark i dette aarhundrede" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 41; 1938)]
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Kartoffel| ]]
| |||