Olav Tryggvason: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Galleri: Slaget ved Dannevirke |
Ny indledning fra en:wiki |
||
Linje 39:
| noter =
}}
[[Fil:212 Trondhjem. Olav Trygvesøn - no-nb digifoto 20150623 00235 bldsa PK16951.jpg|thumb|left|Olav Tryggvason-statuen i [[Trondheim]].]]▼
'''
Olaf bliver set som en vigtig faktor i konverteringen af [[nordboere|nordboerne]] til [[Romerskkatolske kirke|katolicismen]]. Mange nye konvertitter blev kun omvendt under truslen om vold.<ref>{{Cite web |url=http://www.katolsk.no/biografi/olav/eng_07.htm |title=Archived copy |access-date=2011-02-09 |archive-url=https://web.archive.org/web/20100205084352/http://www.katolsk.no/biografi/olav/eng_07.htm |archive-date=2010-02-05 |dead-url=yes |df= }}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.shadowdrake.com/religion.html|title=404 Error|website=www.shadowdrake.com|access-date=2011-02-09|archive-url=https://web.archive.org/web/20110709200218/http://www.shadowdrake.com/religion.html|archive-date=2011-07-09|dead-url=yes|df=}}</ref><ref>''Heimskringla'', King Olaf Trygvason's Saga, section 52</ref> Han siges at have opført den første kristne kirke i [[Norge]] i 995, og at han skulle have grundlagt [[Trondheim]] i 997. Et [[Olav Tryggvason-monumentet|monument er rejst over ham]] midt på [[Torvet (Trondheim)|byens centrale plads.
Der er kun få historiske kilder til Olaf. Han bliver nævnt i samtidige engelske kilder,<ref>E. g. [http://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/diplom_vise_tekst.prl?b=15956&s=n&str= Diplomatarium Norvegicum XIX, nr. 1]</ref> og i nogle [[skjald]]edigte. Den ældste narrative kilde, der nævner ham kort, er [[Adam af Bremen]] i ''[[Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum]]'' fra omkring 1070.
I 1190'erne blev der skrevet to [[latin]]ke versioner af ''[[Óláfs saga Tryggvasonar]]'' på [[Island]] af [[Oddr Snorrason]] og [[Gunnlaugr Leifsson]] - disse er nu gået tabt, men man antager at de har lagt basis for senere nordiske versioner. [[Snorri Sturluson]] giver omfattende beretninger om Olaf i ''[[Heimskringla]]'' saga fra omkring 1230, og bruger Oddr Snorrasons saga som primær kilde. Moderne historikere antager ikke at disse sene beretninger er særlig korrekt, og deres værdien af dem bliver derfor debateret.<ref>[[Sverre Bagge]], ''Helgen, helt og statsbygger - Olav Tryggvason i norsk historieskrivning gjennom 700 år'', in [[Steinar Supphellen]] (ed.), ''Kongsmenn og Krossmenn - Festskrift til Grethe Authén Blom'' (Trondheim, 1992)</ref> Den mest detaljerede beretning findes i ''[[Óláfs saga Tryggvasonar en mesta]]'' og den findes i ''[[Flateyjarbók]]'' og i ''[[Bergsbók]]'' fra begyndelsen af 1400-tallet.
== Kilder ==
▲[[Fil:212 Trondhjem. Olav Trygvesøn - no-nb digifoto 20150623 00235 bldsa PK16951.jpg|thumb|left|[[Olav Tryggvason-
I forhold til, hvor lidt man vidste om Olav Tryggvason i [[middelalderen]], har sagaerne om ham et bemærkelsesværdigt stort omfang, fordi han blev en litterær hovedperson - ikke mindst på [[Island]], hvor han ruvede mere som kristningskonge end i Norge, hvor han overskygges af sin gudsøn [[Olav den hellige]]. På Island knyttes [[stednavn]]e til hans udsendte [[missionær]] Tangbrand, som er den af [[Kristningen af Norden|kristningstidens]] missionærer, kilderne i dag ved mest om.<ref>https://nbl.snl.no/Tangbrand</ref> I ''[[Flatøbogen]]'' er Olav Tryggvason den store [[helt]], og har fået en mere fremtrædende plads der end hos [[Snorre]]. Islændingene håbede, at Tryggvason skulle blive [[helgen]]kåret, men sådan gik det ikke.<ref>Eli Bondlid: "Kaster nyt lys over kristningen af Norge", ''Norge i Dag'', nr 10, 2019</ref>
Line 94 ⟶ 101:
{{Arvefølge|[[Norges regenter]]|[[Håkon Jarl]]<br />ca. [[970]]–[[995]]|[[Erik Jarl]] og [[Svend Jarl]], <br />Ladejarler (dansk/svensk styre)<br /> ([[1000]]–[[1015]])}}
{{FD|Ukendt|1000|Olav 01 af Norge}}
{{autoritetsdata}}
| |||