Olav Tryggvason: Forskelle mellem versioner

[[Otto 1. (Tysk-romerske rige)|Kejser Otto 1.]] af [[Tysk-Romerske Rige|Det tysk-romerske rige]] havde forgæves forlangt, at [[Harald Blåtand]] skulle omvende sig til kristendommen. Til sidst samlede kejseren en stor hær af folk fra [[Sachsen|Saksland]], [[Franken|Frankland]] og Frisland, som også kong Burislav sluttede sig til sammen med sin svoger Olav Tryggvason. Slaget stod ved [[Dannevirke]], og blev vundet af Harald Blåtand og hans allierede [[Håkon jarl]], der var kommet sydpå med sin norske hær. Alligevel fik kejser Otto jaget Harald Blåtand ud på en ø i [[Limfjorden]], hvor han til sidst lod sig kristne sammen med sine mænd. Olav vendte hjem til sin kone, der snart døde af sygdom. Knust af sorg så Olav ingen grund til at blive i Vendland længere, men tog på hærtogt til Frisland, Saksland og [[Flandern]]. Efter fire år ankom han [[Scillyøerne|Syllingerne]], hvor han opsøgte en [[spåmand]] og spurgte, om han kunne fortælle, hvordan fremtiden ville blive. Angiveligt svarede den synske, at Olav skulle blive en stor konge og omvende mange til kristendommen; og han forudsagde, at Olav ville blive så alvorligt såret, at han blev båret på [[skjold]], men ville komme sig inden syv dage, "''og lige efter skal du lade dig døbe''". Og sådan skal det være gået.<ref>http://www.olhov.net/olavtry.html (kap. 26-31)</ref>