'''Klient''' (''[[latin]]: ''cliens'', ''clientis'') betegnede i [[antikkens Rom]] en person, enten af [[Plebejer|plebeisk]]-stand eller frigiven, der indgik i et afhængigheds forhold til en '''[[patron (beskytter)|patron]]''', som tilhørte samfundets overklasse. Patronen hjalp og beskyttede sin klient eller sørgede for arbejde, mod at klienten stillede sin stemme til rådighed for patronens interesser ved valg til embeder; det såkaldte '''''clientela'''''-system. ''Clientela'' (klientel) kan både betegne forholdet mellem klienten og patronen og hele gruppen af klienter, der står under patronens beskyttelse. Klient kan også oversættes med [[vasal]].
