Olav Tryggvason: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Galleri: Jernskægs gravsten, hovets rasering og det sagnagtige giftermål med Gudrun.
→‎Ødelæggelsen af Tors hov: Missionæren Tangbrand.
Linje 98:
== Ødelæggelsen af Tors hov ==
[[Fil:Skjegge.JPG|thumb|Jernskægs mindesten.<br/>{{byline|Arnstein Rønning}}]]
Om sommeren rejste kong Olav til Trøndelag lyste til ting på Frosta. Der mødte bønderne frem, stærkt bevæbnet. De truede med at jage ham, som de havde gjort med [[Håkon Adelstensfostre]]. Olav indgik da et forlig om, at han skulle være med til det største [[blot]]sted. Bøndenes leder, stormanden Skjegge Asbjørnson med [[tilnavn]]et Jernskæg, fik dem til at rejse sig mod kristendommen. Da tiden var kommet for blotet, rejste kong Olav til Mære (i det nuværende [[Steinkjer]] kommune). Der gik han ind i hovet sammen med nogle af sine mænd og nogle af bønderne. Inde i hovet var der en statue af guden [[Thor|Tor]], prydet med guld og sølv. Olav greb en guldslået pigstav med økse på, som Tor holdt, og slog statuen itu. De andre gudebilleder væltede han omkuld. Udenfor slog hans mænd Jernskæg ihjel. Det tog modet fra bønderne, som lod sig døbe. Sådan siges det, at trønderne tog ved kristendommen; men den døde Jernskæg blev båret væk og gravlagt i en høj ved [[Austrått Fort|Austrått]] på [[Ørland]]et,<ref>http://www.olhov.net/olavtry.html (kap. 68-72)</ref> hvor to høje i dag begge kendes som "Skjeggehaugen".<ref>https://www.yrjarheimbygdslag.no/kulturminner/fornminner.htm</ref>
 
I [[997]] rejste Olav til Nidaros, hvor han fik bygget et hus ved [[Nidelven (Trøndelag)|Nidelv]] og anlagt en [[købstad]] (vor tids [[Trondheim]]). Han lod også bygge en [[kongsgård]] med plads til både hof og hird; samt et [[langskib]], han kaldte Tranen. For at vise sin vilje til [[forlig]] med Jernskægs frænder, aftaltes et bryllup med Jernskægs datter Gudrun; men på bryllupsnatten trak hun [[kniv]] mod ham. Olav fik hende afvæbnet og sendt væk. Gudrun er i så fald den kvinde, der har været norsk dronning i kortest tid. Historien minder i øvrigt om Hildico, der angiveligt knivstak [[Attila]] på bryllupsnatten;<ref>[https://books.google.no/books?id=HL8QYyP-DHMC&pg=PA88&lpg=PA88&dq=burgund+attila+wedding+night+stabbed+hildico&source=bl&ots=gD8wU8HCs3&sig=ACfU3U3dB86C5jtQBJzkYN68Ztgy8r1GEA&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwjAq8il59HhAhWgw8QBHXIeCAIQ6AEwBXoECAgQAQ#v=onepage&q&f=false] ''The Nibelungen Tradition''</ref> og om en anden Gudrun, som også skal have giftet sig med Attila ud fra et hævnmotiv.<ref>https://www.britannica.com/topic/Gudrun-Norse-legendary-heroine</ref>
 
== Missionæren Tangbrand ==
Olav Tryggvason havde en saksisk præst, Tangbrand, i sit følge. Tangbrand var lærd, men ustyrlig og krakilsk. Kongen fik nok af ham og sendte ham til Island for at kristne landet. Tangbrand fik overtalt nogle islandske høvdinge til at lade sig døbe; men mange flere undslog sig. Tangbrand var to år på Island, og fik slået tre mænd ihjel, inden han rejste igen. Tilbage i Norge indrømmede han for kong Olav, at det ikke var gået videre godt på Island, hvor folk i stedet for at lade sig kristne, havde digtet [[Nidding|nidviser]] om ham og ønsket ham død. Kongen samlede i sin urimelighed alle islændige, der befandt sig i Nidaros, og erklærede, at han slog dem ihjel. Han blev dog overtalt til at lade dem leve og døbe.<ref>http://www.olhov.net/olavtry.html (kap. 73 og 84)</ref>
 
== Galleri ==