Olav Tryggvason: Forskelle mellem versioner

I [[995]] sejlede Olav tilbage til Norge og gik i land ved [[Moster (ø)|Moster]] på [[Bømlo]], hvor han lod synge messer i teltene på land; senere blev der bygget en kirke der, regnet som Norges ældste.<ref>https://www.fortidsminneforeningen.no/vare-eiendommer/moster-gamle-kirke</ref> Bønderne havde allerede samlet sig til oprør mod Håkon jarl, som var på flugt. Olav opbragte tre skibe tilhørende Håkon jarls søn Erlend; og da Erlend forsøgte at svømme sin vej, knuste Olav hans hoved. Da Håkon jarl fik den nyhed overbragt, gemte han sig under en grisebinge sammen med [[Tormod Kark|trællen Kark]] hjemme hos sin [[frille]] Tora i [[Gauldalen]]. Kark havde hørt om belønningen for at dræbe jarlen; han dræbte sin herre og bragte den følgende dag hans hoved til kong Olav på Lade ved [[Trondheim]]. Men den lovede belønning fik han aldrig; i stedet lod kongen hans eget hoved hugge af. Sådan blev Olav Tryggvason konge i Norge.<ref>http://www.olhov.net/olavtry.html (kap. 47-49)</ref> Historien om drabet på trællen Kark indgår sandsynligvis i rækken af bibelske tilpasninger,<ref>http://bora.uib.no/handle/1956/647?locale-attribute=no (s. 23)</ref> inspireret af, at [[kong David]] lod amalekitten dræbe, fordi denne havde dræbt [[Kong Saul|Saul]], skønt Saul var Davids fjende og ovenikøbet var hårdt såret, så han havde bedt amalekitten om at slippe for at pines længere.<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/2_Sam/1] 2. Sam. 1:9</ref>

Horda-Kåres [[æt]], den gæveste i [[Hordaland]], satte ham stævne ved Gulating ([[Vestlandet]]s tingsted). Her kom man til enighed om, at Olavs søster Astrid skulle giftes med Erling Skjalgsson; men Astrid selv havde dog det afgørende ord. Åbenbart var hun tilfreds med forslaget, for hun holdt bryllup med Erling samme sommer. Olav tilbød sin svoger at få titel af jarl; men Erling var tilfreds med fortsat at kalde sig "herse",<ref>https://snl.no/herse</ref> så længe han var den største i landet med det navn. Det lovede kongen ham, samt landet fra [[Sognesjøen]] og ned til [[Lindesnes]]. Han fortsatte sit kristningstogt, og rev [[hov]]et på Lade ned. Fra hovets dør fjernede han en stor prægtig guldring, der var skænket af Håkon jarl. Nu blev det bønderne for meget. Undervejs nordpå til [[Hålogaland]] blev han advaret om, at der ventede en hær ledet af [[Eyvind Skaldaspillir]]s søn Hårek fra [[Tjøtta]],<ref>https://snl.no/Hårek_fra_Tjøtta</ref> Tore Hjort fra [[Vågan]] og Øyvind Kindrive; det fik ham til at vende om. I stedet kristnede han [[Ringerike]]; her besøgte han kong Harald [[Grenland|Grenskes]] enke Åsta Gudbrandsdatter og holdt hendesderes søn over dåben. Barnet var den senere Olav den hellige., Sammeog vinterhans sendtefar OlavHarald TryggvasonGrenske budomkommet, tilda hans fostersøster [[Sigrid Storråde|dronning Sigrid]] i Sverige brændte ham og aftaltehans følge inde fordi han kom på frierfærd til hende, mens han havde en gravid kone hjemme. Samme vinter skal Olav Tryggvason have sendt bud til den samme Sigrid og aftalt ægteskab med hende; hun havde været gift med den svenske konge Erik Sejrssæl, og var mor til kong Olof Skötkonung.<ref>https://snl.no/Sigrid_Storråde</ref>

Olavs frierfærd til en kvinde, der havde gjort det af med hans gudsøns far, er helt usandsynlig. Han skal have sendt hende guldringen fra hovet på Lade sendte han som et [[pant]] på dennederes aftale. Men Sigrid lod ringen undersøge og opdagede, at den var falsk - belagt med guld, men af [[kobber]] indeni. Hun følte sig snydt og blev vred. Da de i foråret mødtes i [[Konghelle]] for at aftale nærmere, forlangte Olav, at hun skulle lade sig døbe. Dronningen nøjede sig med at sige, at hun kunne leve med, at de havde forskellig tro. Da blev kong Olav meget vred, kaldte hende "''hedensk som en hund''" og slog hende i ansigtet med sin [[handske]]. Sigrid Storråde levede op til sit tilnavn og sagde koldt: "''Det her kunne nemt blive din bane.''" Dermed skiltes de.<ref>http://www.olhov.net/olavtry.html (kap. 53-61)</ref>