Olav Tryggvason: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Ødelæggelsen af Tors hov: Torturen af Øyvind Kindrive. |
||
Linje 101:
[[Fil:Skjegge.JPG|thumb|Jernskægs mindesten.<br/>{{byline|Arnstein Rønning}}]]
Om sommeren rejste kong Olav til Trøndelag lyste til ting på Frosta. Der mødte bønderne frem, stærkt bevæbnet. De truede med at jage ham, som de havde gjort med [[Håkon Adelstensfostre]]. Olav indgik da et forlig om, at han skulle være med til det største [[blot]]sted. Bøndenes leder, stormanden Skjegge Asbjørnson med [[tilnavn]]et Jernskæg, fik dem til at rejse sig mod kristendommen. Da tiden var kommet for blotet, rejste kong Olav til Mære (i det nuværende [[Steinkjer]] kommune). Der gik han ind i hovet sammen med nogle af sine mænd og nogle af bønderne. Inde i hovet var der en statue af guden [[Thor|Tor]], prydet med guld og sølv. Olav greb en guldslået pigstav med økse på, som Tor holdt, og slog statuen itu. De andre gudebilleder væltede han omkuld. Udenfor slog hans mænd Jernskæg ihjel. Det tog modet fra bønderne, som lod sig døbe. Sådan siges det, at trønderne tog ved kristendommen; men den døde Jernskæg blev båret væk og gravlagt i en høj ved [[Austrått Fort|Austrått]] på [[Ørland]]et,<ref>http://www.olhov.net/olavtry.html (kap. 68-72)</ref> hvor to høje i dag begge kendes som "Skjeggehaugen".<ref>https://www.yrjarheimbygdslag.no/kulturminner/fornminner.htm</ref>
Øyvind Kindrive måtte også bøde med livet, da han sagde nej til at blive kristen. Kongen og biskoppen forsøgte at overtale ham med gode ord og rige gaver; men Øyvind afslog. Da truede Olav ham med [[tortur]] og død, men Øyvind lod sig ikke rokke. Olav fik hentet et fad fyldt af gløder og sat det på Øyvinds mave, så maven til sidst åbnede sig. Inden han døde, sagde han, at han ikke kunne døbes: "''Jeg er en [[ånd]] manet i menneskeham ved finners'' (dvs. [[Samer|samers]]) ''[[trolddom]], for før kunne mor og far ikke få børn.''" Øyvind omtales selv som en troldmand. <ref>http://www.olhov.net/olavtry.html (kap. 76)</ref>
I [[997]] rejste Olav til Nidaros, hvor han fik bygget et hus ved [[Nidelven (Trøndelag)|Nidelv]] og anlagt en [[købstad]] (vor tids [[Trondheim]]). Han lod også bygge en [[kongsgård]] med plads til både hof og hird; samt et [[langskib]], han kaldte Tranen. For at vise sin vilje til [[forlig]] med Jernskægs frænder, aftaltes et bryllup med Jernskægs datter Gudrun; men på bryllupsnatten trak hun [[kniv]] mod ham. Olav fik hende afvæbnet og sendt væk. Gudrun er i så fald den kvinde, der har været norsk dronning i kortest tid. Historien minder i øvrigt om Hildico, der angiveligt knivstak [[Attila]] på bryllupsnatten;<ref>[https://books.google.no/books?id=HL8QYyP-DHMC&pg=PA88&lpg=PA88&dq=burgund+attila+wedding+night+stabbed+hildico&source=bl&ots=gD8wU8HCs3&sig=ACfU3U3dB86C5jtQBJzkYN68Ztgy8r1GEA&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwjAq8il59HhAhWgw8QBHXIeCAIQ6AEwBXoECAgQAQ#v=onepage&q&f=false] ''The Nibelungen Tradition''</ref> og om en anden Gudrun, som også skal have giftet sig med Attila ud fra et hævnmotiv.<ref>https://www.britannica.com/topic/Gudrun-Norse-legendary-heroine</ref>
| |||