Wolfgang Pauli: Forskelle mellem versioner

Pauli blev født i [[Wien]]. Faderen var kemikeren Wolfgang Joseph Pauli (født Wolf Pascheles, 1869–1955), moderen var hans kone Bertha Camilla Schütz; hans søster var [[Hertha Pauli]], forfatter og skuespiller. Paulis mellemnavn var til ære for hans bedstefar, fysikeren [[Ernst Mach]]. Paulis bedsteforældre på hans fars side var prominente jødiske familier fra [[Prag]]; hans oldefar var den jødiske forlægger [[Wolf Pascheles]].<ref>[http://iopscience.iop.org/0143-0807/11/5/001 Ernst Mach and Wolfgang Pauli's ancestors in Prague]</ref> Paulis far konverterede fra jødedommen til katolicismen kort før sit bryllup i 1899. Paulis mor, Bertha Schütz, var opdraget i sin mors romerskkatolske religion; hendes far var den jødiske forfatter [[Friedrich Schütz]]. Pauli blev opdraget i den romerskkatolske religion. Senere forlod Pauli og hans forældre den katolske kirke.<ref>{{cite web|url=http://www.jinfo.org/Physicists.html|title=Jewish Physicists|accessdate=2006-09-30}}</ref> Han blev betegnet som [[Deisme|deist]] og [[mystik]]er.<ref>{{cite book|title=No Time to Be Brief: A Scientific Biography of Wolfgang Pauli|year=2002|publisher=Oxford University Press|isbn=9780198564799|author=Charles Paul Enz|quote=At the same time Pauli writes on 11 October 1957 to the science historian Shmuel Sambursky whom he had met on his trip to Israel (see Ref. [7], p. 964): 'In opposition to the monotheist religions – but in unison with the mysticism of all peoples, including the Jewish mysticism – I believe that the ultimate reality is not personal.'}}</ref><ref>{{cite book|title=Physics and Philosophy: The Revolution in Modern Science|year=2007|publisher=HarperCollins|isbn=9780061209192|pages=214–215|author=Werner Heisenberg|quote=Wolfgang shared my concern. ..."Einstein's conception is closer to mine. His God is somehow involved in the immutable laws of nature. Einstein has a feeling for the central order of things. He can detect it in the simplicity of natural laws. We may take it that he felt this simplicity very strongly and directly during his discovery of the theory of relativity. Admittedly, this is a far cry from the contents of religion. I don't believe Einstein is tied to any religious tradition, and I rather think the idea of a personal God is entirely foreign to him."}}</ref>

 

 

 

[[Fil:Wolfgang Pauli young.jpg|left|thumb|Wolfgang Pauli holder forelæsning.|alt=]]

I 1928 blev han udnævnt til professor i teoretisk fysik ved [[Eidgenössische Technische Hochschule Zürich|ETH Zürich]] i [[Schweiz]], hvor han opnåede betydelige videnskabelige resultater. Han var besøgende professor ved [[University of Michigan|Michigans Universitet]] i 1931 og ved Princeton [[Institute for Advanced Study]] i 1935. Han modtog den nederlandske [[Lorentz Medalje]] in 1931.

 

 

[[Anschluss|Tysklands anneksion af Østrig i 1938]] gjorde Pauli til tysk statsborger, hvilket blev et problem for ham i 1939 efter udbruddet af anden verdenskrig. I 1940 prøvede han forgæves at opnå schweizisk statsborgerskab, hvilket ville have tilladt ham at blive ved ETH.<ref>Charles Paul Enz: ''No Time to be Brief: A Scientific Biography of Wolfgang Pauli'', first published 2002, reprinted 2004, {{ISBN|0-19-856479-1}}, [https://books.google.com/books?id=c-UJWhBaZBgC&pg=PA338 p. 338]</ref>

Pauli flyttede til USA i 1940, hvor han blev professor i teoretisk fysik ved [[Institute for Advanced Study]]. Efter krigen blev han [[Naturalisation|naturaliseret]] statsborger i USA. Senere tog han tilbage til Zürich, hvor han tilbragte det meste af sine resterende år. I 1949 opnåede han schweizisk statsborgerskab.

 

 

=== Videnskabelig forskning ===

I 1924 foreslog Pauli et nyt frit kvantetal og frihedsgrad til at beskrive nukleare partikler. Kun to mulige værdier var lovlige, og dette skulle løse modstrid mellem observationer af molekylære spektre og den nye kvantefysikteori, som var under udvikling. Han formulerede [[Paulis udelukkelsesprincip]], måske hans vigtigste opdagelse, som siger at mere end en elektron ikke kan eksistere i samme kvantetilstand. Tilstanden defineret med fire af de nye kvantetal, hver med kun to lovlige værdier. [[Ralph Kronig]] fandt på at kalde disse tal elektronspin. Året efter videreudviklede [[George Uhlenbeck]] og [[Samuel Goudsmit]] Paulis nye kvantetal til en teori om elektronspin.

 

 

 

Pauli studerede [[betahenfald]] i 1930. I et brev fra 4. december til [[Lise Meitner]] m.fl., der begynder, "Kære radioaktive damer og herrer", forudsiger han eksistensen af en hidtil ukendt neutral nuklearpartikel med en meget lille masse, mindre end 1% af en protons masse. Dette ville forklare det observerede kontinuerte spektrum af betahenfald. [[Enrico Fermi]] inkluderede i 1934 den nye partikel med navnet [[neutrino]] i sin teori for betahenfald. Neutrinoen blev først bekræftet med ekperimenter i 1956 af [[Frederick Reines]] og [[Clyde Cowan]], to og et halvt år før Paulis død. Da Pauli modtog nyheden, svarede han med et telegram: "Tak for meddelelsen. Alting kommer til dem, der ved hvordan man venter. Pauli."<ref>{{cite book|last=Enz|first=Charles|author2=Meyenn, Karl von|title=Wolfgang Pauli, A Biographical Introduction|journal=Writings on Physics and Philosophy|publisher=Springer-Verlag|volume=|issue=|page=19|doi=|year=1994|url=|accessdate=}}</ref>

[[Pauli-effekt]]en er opkaldt efter hans tilsyneladende mystiske evne til at forårsage beskadigelse af fysik laboratorieudstyr ved hans blotte tilstedeværelse i området. Pauli var godt klar over dette omdømme og var endda begejstret, når Pauli-effekten viste sig. Disse mærkelige hændelser passede med hans undersøgelser omkring [[parapsykologi]] og især hans samarbejde med [[Carl Gustav Jung|C.G. Jung]] om Jungs [[synkronicitet]]steori.

 

 

Det var ikke hans hårdeste kritik. Den var reserveret to teorier eller teser præsenteret så uklart, at evaluering eller afprøvelse ikke var mulig, og dermed [[Pseudovidenskab|ikke rigtig videnskab]] selvom det gav sig ud for videnskab. Den slags var værre end forkert, fordi man ikke endgang kunne bevise, at det var forkert. Hans berømte bemærkning om sådan en artikel var derfor: "It is not even wrong!"<ref name=peierls>{{Cite journal | last1 = Peierls | first1 = Rudolf | authorlink1 = Rudolf Peierls | year = 1960 | title = Wolfgang Ernst Pauli 1900-1958 | journal = [[Biographical Memoirs of Fellows of the Royal Society]] | volume = 6 | issue = | pages = | publisher = Royal Society | jstor = | doi = 10.1098/rsbm.1960.0014 | url = | format = | accessdate = }}</ref>, det er ikke engang forkert!

 

 

Et mere varmhjertet billede findes i en artikel on Dirac:

 

 

 

=== Privatliv ===