Fjoldemål: Forskelle mellem versioner

holdt det danske sprog sig dog lidt længere end i [[Angel]] og [[Svans (Slesvig)|Svansø]] <ref>Bjarne Stoklund: ''Grænser i grænselandet'', I: Bygd 4, 1972</ref>. Især i Fjolde sogn i [[Nørre Gøs Herred]] vedblev mange med at tale sønderjysk. Det skyldtes især sognets isolerede beliggenhed på gesten uden for de store byer og handelsveje. Området omkring Fjolde blev dermed efterhånden til en sproglig ø i en ellers nuet tysk-dominerendedomineret område.

Fjoldemålet var en af de mest arkaiske [[danske dialekter]] og havde blandt andet bevaret personbøjning af verber. Dialekten havde dog også optaget ord fra det omgivende tysk (f.x.fx ''viinachsman'' i stedet for ''julemand'').

I 1931 og 1932 foretog [[Sprogforskning|sproghistoriker]] [[Anders Bjerrum]] en optegnelse i lydskrift af dialektens ordforråd ved hjælp af lokale meddelere. Blandt dem var også Catharina Carstensen fra [[Bjerndrup (Sydslesvig)|Bjerndrup]], som døde få år efter i 1937. Det antages, at hunHun var en af de sidste talertalere af Fjoldedanskfjoldedansk. I området tales nu overvejende [[standardtysk]], men også [[nedertysk]] og [[sydslesvigdansk]].