Wikipedia

Aalborg Handelsskole: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m kategori indsat
No edit summary
Linje 1:
Aalborg Handelsskole er en af [[Aalborg]]s største og ældste uddannelsesinstitutioner som er fordelt over uddannelserne [[HG]] og [[HHX]].
Aalborg Handelsskole blev grundlagt i 1875
Aalborg Handelsskole har 12.000 elever (her af 3097 årselever) og 317 ansatte fordelt på 5 afdelinger - Langagervej, Porthusgade, Strandvejen, Turøgade og Saxogade med til sammen over 45.000 m2.
 
Omsætning i 2005 ramte 212 mio. kr. og en egenkapital på 55 mio.
 
1
1 8 7 5 - 2 0 0 0
125
år
AALBORG HANDELSSKOLE
4
Aalborg Handelsskole fejrer sit 125 års jubilæum
den 15. september 2000. Valg af dato og år begrunder
vi med, at salig justitsråd Hermann Møller
i et brev dateret den 9. september 1875 skriver til
Aalborg Handelsforening – senere kaldet Aalborg
Handelsstandsforening og nu bærer navnet Aalborg
Industri- & Handelskammer – og anmoder
foreningen om at stille censorer til rådighed ved
den af ham og 2 andre lærere nyoprettede handelsskoles
kommende prøver for handelselever.
Aalborg Handelsforening havde allerede tidligere
i 1865 og senere i 1872 forsøgt at få en handelsskole
op at stå, men i begge tilfælde viste initiativet
sig ikke levedygtigt.
Vi har i dette jubilæumsskrift valgt at fokusere på
sidste halvdel af det 20. århundrede, idet der i forbindelse
med skolens 75 og 100 års jubilæum er
udgivet jubilæumsskrifter. Vi har desuden valgt at
koncentrere os om udviklingen i skolens aktiviteter
suppleret med en billedkavalkade, der viser de
mange adresser, hvor skolen igennem 125 år har
haft til huse. Jubilæumsskriftet prætenderer således
ikke at være en videnskabelig historisk redegørelse,
men alene at beskrive den udvikling, skolen
har gennemlevet i 125 år med skiftende aktiviteter,
adresser og ledelse.
Det er tanken at følge dette jubilæumsskrift op
med en billedkavalkade over livet på skolen igennem
tiderne.
Tak til skolens vicedirektør Frank Pedersen for et
stort arbejde med at samle og redigere materialet
til dette jubilæumsskrift.
Poul Hedemann
direktør
FORORD
5
Efter at handelsskolen i 1938 flyttede fra den gamle
Bispegård, Algade 45, der hvor i dag Unibank har
sit hovedsæde, lejede skolen sig i 1938 ind i cityejendommen,
Bispensgade 16, hvor man havde
adresse under hele krigen samt i efterkrigsårene.
I 1953 overtog Aalborg Handelsstandsforening Justitsråd
Møllers Handelsskole og Færgemanns Handelsskole,
som man slog sammen og drev som én
skole, der fortsat blev ledet i yderligere 2 år af forstander
E. Seifert.
Pladsmangel
Også den gang som nu var et af skolens største problemer
pladsmangel. Der blev i 1950 i forbindelse
med skolens 75. års jubilæum udtrykt, at
lokalemanglen var et tiltagende problem. Udviklingen
havde sprængt alle rammer, og de snævre
forhold havde sat grænser for den videre udvikling.
Derfor så man med glæde hen til den dag, da
der blev anvist en grund, hvorpå der kunne opføres
en ny skole.
Skolen holdt som nævnt til i Aalborgs gamle
forretningskvarter, Bispensgade, hvor man i trange
førstesalslokaler i de to trediedele af døgnets timer
underviste ungdom fra hele Nordjylland. Hverken
gade, trappeopgang eller de gamle stuer var beregnet
til denne storinvasion, som skolen havde fået.
Forstanderen måtte selv nøjes med et kontor, hvis
gulvplads regulerede tilstrømningen på en sådan
måde, at enhver modtagelse fik præg af fortrolighed.
Møderne kunne stort set kun overværes af skolens
grundlægger, den gamle justitsråd Møller, hvis
billede omtrent dækkede den ene væg, og til trods
for fuldskæg i sine ansigtstræk røbede så megen
venlighed, forståelse og pædagogisk sans, at man
fik et indtryk af, hvorfor hans livsgerning blev
så stor en succes.
Jubilæumsønsket, at få anvist en grund, hvorpå der
kunne opføres en handelsskole, blev diskuteret af
Aalborg byråd i de følgende år.
Aalborg Handelsskole -
Sidste halvdel
af det 20. århundrede
Aalborg Handelsskoles
geografiske historie
På de efterfølgende sider er vist de bygninger, hvor Aalborg
handelsskole har huset de mange elever, der mellem år og dag har
modtaget undervisning på skolen.
De første billeder viser de bygninger, hvor skolen tidligere lå. Vi
har valgt at vise bygningerne, som de ser ud i dag, således at
læserne kan genkende de enkelte bygninger. Dernæst vises de
bygninger, der huser Aalborg Handelsskole i dag.
Hjørnet af Fjordgade og Nyhavnsgade. 1875 – 1888.
Det var på hjørnet af Fjordgade og Nyhavnsgade, at det hele
begyndte. Herman Møller kom til Aalborg i 1874 som lærer på
Navigationsskolen. Ved siden af jobbet som lærer, sikrede han sig
det lokale agentur for forsikringsselskabet „Nye Danske af 1864“.
Da dette imidlertid ikke var den meget foretagsomme mand nok,
startede han i 1875 Aalborg Handelsskole og handelsinstitut.
Disse aktiviteter kom i de første 13 år til at foregå i bygningen,
der lå på hjørnet af Fjordgade og Nyhavnsgade.
6
De Sauerske grunde
Først blev der udarbejdet et skitseprojekt til en
handelsskole på de Sauerske grunde. Dette projekt
blev udarbejdet af arkitekterne Torben Poulsen
og Jacob Blegvad i 1953. Projektet omfattede
en skole med 16 klasselokaler.
Skovbakken
Dette var imidlertid utilstrækkeligt, hvorfor der
blev udarbejdet et nyt projekt, som omfattede en
klassefløj med 32 klasselokaler, en lav mellembygning
og en fløj med gymnastiksal og auditorium.
Dette nye skitseprojekt til en ny handelsskole på
Skovbakken blev afleveret i 1955. Man mente, at
man dermed kunne dække behovet i 15 år.
Det areal på Skovbakken, som kommunen muligvis
ville stille til rådighed for handelsskolebyggeri,
omfattede de grunde, hvor Stærekassen og grunden
med de tomme folkeferiebygninger havde ligget.
Det var dog en meget lille grund, kun ca. ½ tønde
land. Kommunen forlangte derfor projektet ændret,
således at det blev et meget koncentreret byggeri
og således, at man byggede mere i højden.
Saxogade
Med grosserer Ejnar Davidsens tiltræden som formand
for skoleudvalget i 1954 indledte man et
alvorligt forsøg på en løsning af byggeriet, idet
lokaleforholdene var blevet overordentlig vanskelige
for skolen.
Endelig i marts måned 1956 besluttede Handelsstandsforeningen
i Aalborg sig til at bygge en handelsskole
i Saxogade. Byggeriet blev igangsat allerede
den 1. april, og bygningen stod klar ved skoleårets
begyndelse august 1957. Byggeriet blev inklusiv
inventar budgetteret til 2,1 million kroner.
Det var ikke nogen ønskegrund, handelsstandsforeningen
havde erhvervet til bygningen. Skolen
blev opført på en 2.688 kvadratmeter stor grund
mellem Saxogade og Reberbansgade, med indgang
fra begge gader. På en måde blev skolen klemt
inde mellem missionshuset Tabor og Caroline
Schmidts Minde, men ved at udnytte området som
et hele, blev der mulighed for et smukt byggeri
med et fælles grønt område og en parkeringsplads
til en snes biler, fælles for de tre institutioner. Projektet
blev udarbejdet af arkitekterne Torben Poulsen
og Jacob Blegvad med Berg Bach og Kjeld
Egmose som ingeniører og hovedentreprenører.
Skolen blev en stilren bygning i glas og stål med
32 klasselokaler, lærerværelse, cykelkælder, kontorer,
marketenderi, bibliotek samt pedelbolig.
Desuden blev der indrettet auditorium og gymnastiksal
samt særlokaler til maskinskrivning, geografi,
varekundskab og skilteskrivning. Gymnastiksalen
var noget nyt for en handelsskole, men skolens
ledelse betragtede undervisningen som en videreførelse
af den grundlæggende skoleuddannelse
på samme måde som i et gymnasium. Bygningen
var den gang provinsens største handelsskole med
en kapacitet på ca. 680 elever.
Endelig var en drøm, der var næret i mange år,
gået i opfyldelse. Den 26. september 1957 indviede
man en ny, stor moderne skole til afløsning af
de uhensigtsmæssige lokaler, som handelsskolen
hidtil havde måttet klare sig med.
Skolen blev bygget for midler indsamlet af
Handelsstandsforeningens medlemmer i 1942-43,
og med tilskud fra fonden til rejsning af et mindesmærke
for Hans Majestæt Kong Christian X .
Denne fond var skænket af byens borgere, institutioner
og virksomheder i anledning af Aalborg
Købstads 600 års jubilæum den 15. juni 1942.
Aalborg Kommune skænkede med tilskud fra
nabokommunerne den grund, hvorpå skolen blev
bygget.
I det dokument, der blev indmuret ved grundstensnedlæggelsen,
står der i indledningen:
„Bygningen rejstes i kong Frederik d. IX`s 9. regeringsår
til ære for kongens fader, kong Christian d. X,
hvis danske og modige færd under de tunge år 1940
– 45 greb alle danske dybt, og som vil bevare hans
navn og hans minde til sene slægter.“
7
Som det fremgår af den tavle, der er opsat i
foyer´en, blev midlerne til bygningens opførelse
dels indsamlet blandt Aalborg Handelsstandsforenings
medlemmer og - takket være et energisk
arbejde af konsul Gorm Bremmer - dels modtaget
fra „Komiteen til rejsning af et mindesmærke for
Hans Majestæt Kong Christian den X“, og endelig
skænkede Aalborg Kommune grunden.
Skolen blev som nævnt indviet den 26. september,
der var afdøde kong Christian den Tiendes
fødselsdag. Borgmester Jens Jensen omtalte i sin
indvielsestale, at man i Aalborg gerne ville være
med til at hædre kong Christian den Tiende, hvorfor
der var blevet indsamlet en borgergave til formålet.
Indsamlingskomiteen havde besluttet at anvende
beløbet til hjælp til bygningen af den nye
handelsskole og til dens udsmykning, således at
skolen kunne blive et varigt og levende minde om
den gamle konge.
Borgmesteren nævnte, at 200.000 kr. af det indsamlede
beløb blev anvendt til selve bygningen,
40.000 kr. til en gobelin af kunstneren Jais Nielsen
til ophængning i auditoriet og 100.000 kr. til
et legat med navnet „Kong Christian X´s mindelegat“.
Legatet skulle gives til personer, der var eller
havde været hjemmehørende i Aalborg, havde
gået på Aalborg Handelsskole, og som mindst
havde bestået handelsmedhjælpereksamen.
Kongen tog ordet
Ved afslutningen af indvielseshøjtideligheden tog
Kong Frederik ordet, hvilket ikke var ventet.
Jeg vil gerne rette en varm tak fra min slægt og mig
selv for det minde, De har sat min far, sagde kongen.
Siden min fars død har vi oplevet tre store fødselsdage
på en 21. september. Afsløringen af statuen for min
far i København, afsløringen af statuen i Århus og
nu i dag indvielsen af dette hus, der er viet til hans
minde.
I min fars ånd vil jeg ønske for den ungdom, der
udgår herfra, at den må være besjælet af pligttroskab
i arbejdet og kærlighed til fædrelandet – to store idealer,
som min far lod præge sin gerning, sagde kongen
Ved Stranden 7. 1888 – 1896.
Efter at pladsforholdene i Nyhavnsgade blev for trange, flyttede
Handelsskolen sine aktiviteter til adresssen Ved Stranden 7. Det var
en meget fin gammel gård, hvor vinfirmaet M. Simoni havde til
huse, mens hele forhusets 1. sal rummede skole, forsikringsagentur og
privatbolig.
Det er som sagt en meget spændende bygning, der i dag rummer
restauranterne O´Solo Mio, Layalina og Hereford Beefstouw.
8
videre, og han sluttede:
Ligeledes i min fars ånd vil jeg bede Dem som afslutning
på denne mindefest udbringe tre leve for det fædreland,
der var ham så dyrebart.
Kraftigt rungede hurraråbene i festsalen, og forsamlingen
sang stående „Der er et yndigt land“.
Kong Christians liv skildret på gobelin
Som tidligere nævnt blev der afsat et beløb til vævning
af en gobelin til minde om kong Christian den
Tiende. Oprindelig havde man forestillet sig beløbet
anvendt til en rytterstatue af den gamle konge, men
forskellige omstændigheder gjorde, at tanken om en
rytterstatue aldrig blev realiseret. Det blev derimod
besluttet ved skolens indvielse, at det skulle være en
kunstnerisk udsmykning i form af en gobelin med
motiver fra Kong Christians liv som et begreb i Danmarks
historie. Man ser majestæten til hest gennem
Danmark i sol og skygge, i gode såvel som onde tider.
Gobelinen viser bl.a. de slotte, hvor den gamle konge
har boet, og genforeningen er symboliseret ved Dybbøl
Mølle. Desuden er der i gobelinen indvævet det
kongelige danske våben.
Gobelinen blev indviet på kong Christians fødselsdag
i 1963.
Handelsskoletanker omkring år 1950.
I forbindelse med Aalborg Handelsskoles 75 års jubilæum
blev forstander Seifert interviewet i Aalborg
Stiftstidene.
Forstander Seifert havde ikke fra starten tænkt sig en
fremtid som faglærer. Han tog fat på praktisk arbejde,
blev uddannet hjemme, i Tyskland og i USA, og først
i en moden alder tog han studentereksamen og skoleembedseksamen.
Hårde tider
Vi oplevede under krigen, fortalte forstander Seifert,
hvor farlig udviklingen kan blive, hvis man vil nøjes
med det ene led i uddannelsen. Alle handelsdagskoler
fik den gang en stærk tilbagegang. Økonomisk
gode tider er ikke gode tider for ungdommens uddannelse.
Med manglen på arbejdskraft kunne alle
finde sig et arbejde, og selv om mange ikke var i
besiddelse af store kundskaber, fik de en løn af
tidligere ukendt størrelse. Påfaldende mange var
kortsynede og troede, at de gyldne tider kunne
vare ved. Arbejdsmarkedet er imidlertid ikke anderledes
end ethvert andet prismarked, og det er
kun sundt, at de unge, der ikke uddanner sig, ikke
skal kunne foreskrive betingelser og krav på lige
fod med dem, der har udnyttet deres tid.
Også handelsgymnasiet, der blev oprettet i 1940,
var langsomt sygnet hen. Det var Seiferts indtryk,
at handelsstanden ikke havde forstået at værdsætte
det handelsgymnasium, Aalborg havde fået. Aalborg
var en levende by, men dens liv fulgte ikke i
udpræget grad uddannelsesmæssige baner.
Ud over de gode lønforhold for de unge, kunne
også den 18 måneders tjenestetid have indflydelse,
idet en del af de hjemsendte ikke havde råd til at
gå på dagskole, når de kom tilbage fra soldatertiden.
Kønsfordelingen på handelsskolen
Forstander Seifert blev spurgt om, hvor stort et
kvindeligt islæt man havde på handelsskolen.
Dertil svarede han, at noget nær halvdelen af
handelsskoleeleverne var unge piger, men det var
i og for sig ikke noget enestående i Aalborg. Allerede
i begyndelsen af 1880erne fik skolen de første
kvindelige elever, og i 1890erne repræsenterede
de flertallet. Det var et særligt træk i Aalborgs
dagligliv, at borgerdøtrene ville uddanne sig
for at kunne gå ind i forretningslivet. Aalborg
havde ikke de samme fornemmelser over for kvinders
deltagelse i forretning og industri som de
gamle fornemme embedsmandsbyer. Justitsråd
Møllers Handelsskole kom herved til at betyde
mere for kvindernes selvstændiggørelse end så
mange andre institutioner i Aalborg.
Til spørgsmålet om hvem der var dygtigst, svarede
han, at der er fag, der ligger bedre for kvin9
der, som f.eks. stenografi, mens mænd til gengæld
kan have bedre forudsætninger for driftsøkonomi,
men stort set herskede der udbredt jævnbyrdighed
i klasserne kønnene imellem.
Protokoller i Limfjorden
Seifert blev spurgt om, hvor mange elever der var
gået gennem skolen i de 75 år. Hertil svarede han,
at i skolens ældste protokol finder man blandt eleverne
adskillige af Nordjyllands senere kendte og
ansete købmandsnavne, og at det samlede elevtal
skulle findes blandt de 5-cifrede. Nøjagtigt kunne
det ikke fastslås, fordi man manglede protokoller
for en årrække. De stod i skolens pengeskab, som
en nat blev fjernet af en tyv. I forbitrelse over ikke
at finde det, han havde håbet på, lod han pengeskab
og alt indhold dumpe i Limfjorden, og der
ligger protokollerne endnu.
Ungdommens engagement
Vil ungdommen, i en tid hvor så meget kalder på
dem, afse de nødvendige timer til dygtiggørelse?
Handelsstanden er nået langt med hensyn til ordnet
arbejdstid. Man skal ikke så forfærdeligt mange
år tilbage, før medhjælperne overhovedet ikke
havde nogen sikret frihed. De havde at være i forretningen,
når som helst der var noget at bestille,
og det betød ofte det meste af døgnet. Senere blev
handelsskolen obligatorisk for lærlinge, der var
ansat med kontrakt. Det var aftenskolen, de blev
bundet til, men med arbejdsgiverens accept kunne
de unge mennesker klare skolen med en dags undervisning
hver uge i 2 år mod aftenskolens 3 år.
Det betød ganske vist, at forretningen måtte undvære
lærlingen denne ene dag, men til gengæld
skulle lærlingen ikke alle de andre dage løbe fra
den sidste travlhed og oprydning, fordi han skulle
på aftenskole.
Lærerstaben
I jubilæumsåret i 1950 nåede man op på en stab af
7 faste lærere og 35 timelærere. Man var i stand til
at skaffe specialister uden at overbelaste skolens
budget. Det var faktisk Justitsråd Møllers idé, man
her førte videre. Møller var i sin tid eneste faste
lærer på skolen, og herudover brugte han byens
Grønnegade 8. 1896 – 1929.
I 1896 fik skolen lokaler i egen bygning i Grønnegade 8, som den
gang hed Grønnegangen, og var en lille gade, der lå mellem
Jernbanegade og Vesterbro. Det lykkedes således Aalborg Handelsskole
at få egne lokaler 4 år før, Købmandsskolen i København fik
egen bygning i Fiolstræde.
Grønnegade 8 var en beboelsesejendom, hvor lejlighederne,
efterhånden som aktiviteterne krævede det, blev inddraget til
undervisning. Da der ikke var flere lejligheder at tage af, byggede
man et baghus, der ligeledes blev brugt til undervisning.
10
forretningsmænd og embedsmænd som lærere i
hvert sit speciale. Omkring århundredeskiftet
havde således et par forretningsmænd morgentimerne
på skolen, medens eftermiddagstimerne
varetoges af en premierløjtnant og en politifuldmægtig,
og forstanderens egne timer lå, hvor lærernes
ikke passede med deres øvrige arbejde.
75 års jubilæum
Arrangementet i anledning af 75 års jubilæet blev
afholdt i Håndværkerforeningens festsal. Her blev
holdt taler, Aalborg Byorkester medvirkede, og
Otto Svendsen, der var en af skolens gamle elever,
sang. Det var ganske vist ikke på handelsskolen,
Otto Svendsen havde lært at synge, selv om
handelsskolens fagrække var vidtspændende. På
handelsskolen i Esbjerg havde man på det seneste
indført dans for herigennem at give eleverne et
kursus i at kunne føre sig. Dette var også et arbejde,
der i høj grad påhvilede handelsskolen.
Skolens chefer
Det var som tidligere nævnt Justitsråd Herman
Møller, der startede det hele i år 1875. Møllers
Handelsskole blev efterhånden respekteret og anerkendt
landet over, og inden han i påsken 1913
døde, kunne han glæde sig over, at hans livsgerning
var lykkedes.
Det blev derefter frøknerne Laura og Signe Møller
(sidstnævnte senere fru bankdirektør Olaf Nielsen),
der overtog skolen. Elevtallet voksede stadig,
og udvidelser blev nødvendig flere gange. I fire år
var søstrene Signe og Laura Møller ledere af skolen,
og i de følgende 15 år fra 1917 - 1932 var
den under ledelse af søstrene Elna og Laura Møller.
I 1932 overtog Laura Møller ledelsen alene.
I 1938 overtog forstander Fritz Seifert rorpinden,
og han oplevede at fejre handelsskolens 75 års fødselsdag
i 1955.
Fritz Seifert stoppede dog som forstander ved skoleårets
udgang i 1955. Eksamensafslutningen, der
blev holdt i Handelsstandsforeningens sal i
Kompagnihuset, markerede mere end i elevmæssig
forstand et skel, idet skolen skiftede forstander.
Lektor Jens Jørgen Lund, HA og HD, overtog ledelsen,
og forstander, cand. mag. Fritz Seifert overtog
den 1. august et lektorat på Købmandsskolen
i København og sagde derved farvel efter 17 års
ledelse af den gamle handelsskole.
Det var efter Handelsstandsforeningens overtagelse
i 1953 blevet svært for Seifert at finde sig til rette
som tjenestemand med rapport til en bestyrelse,
hvor han tidligere havde været enerådig.
Fritz Seifert, der var uddannet translatør, blev
omplantet i sit 60. år. Han glædede sig ifølge et
interview i Aalborg Stiftstidende til at komme i
gang med mere undervisning end den, der var
forenelig med en forstanderpost. Han udtalte, at
han altid havde foretrukket katederet for kontoret,
men han så uden bitterhed tilbage, og han
mindedes et udmærket og gnidningsløst samarbejde
med skolens lektorer og adjunkter og med
skoleudvalget.
I 1953 havde Aalborg Handelsstandsforening overtaget
de to bestående handelsskoler i Aalborg, Justitsråd
Møllers Handelshøjskole og Færgemans
Handelsskole. Seifert fortsatte som forstander i
endnu 2 år, indtil 1955. Det blev derfor under
ledelse af forstander Jens J. Lund, man tog den
nye handelsskolebygning i Saxogade i brug i 1957
under navnet Aalborg Handelsskole.
Jens J. Lund kom i 1955 til Aalborg til det, der
dengang hed Justitsråd Møllers Handelshøjskole.
En af hans første store opgaver var at lede byggeriet
af handelsskolen i Saxogade.
Senere er handelsskolen vokset stærkt, og Jens J.
Lund ledede opførelsen af handelsgymnasiet på
Langagervej, der stod færdig i 1975.
Jens J. Lunds baggrund var en handelsuddannelse
hos Fr. Skaaning i Maribo efterfulgt af et ophold i
England i 1938-39, hvor han var beskæftiget i
speditionsbranchen. I 1939 kom han til Telefon
Fabrik Automatic og i 1942 til To-R Radio. Jens
J. Lund blev HD i 1941 og HA i 1943. Samme år
11
blev han adjunkt ved Købmandsskolen og Niels
Brocks Handelshøjskole i København og blev i
1951 samme sted udnævnt til lektor. I en orlovsperiode
fra undervisningen blev Jens J. Lund
uddannelseschef hos SAS i Stockholm i 1947-48.
I 1986 gik Jens Jørgen Lund på pension som 70-
årig, og handelsoverlærer på Hjørring Handelsskole
og formand for Handelsskolernes Lærerforening
(HL) Poul Hedemann blev udnævnt til ny direktør
for Aalborg Handelsskole.
Den nye direktør, der oprindelig havde en revisoruddannelse
og HD i regnskabsvæsen fra Handelshøjskolen
i København, havde været beskæftiget
ved handelsskolen siden 1967, først i Næstved og
siden i Hjørring og havde ind i mellem i kortere
perioder undervist på handelsskolen i Frederikshavn.
Poul Hedemann var i 1977 blevet valgt ind i bestyrelsen
for Handelsskolernes Lærerforening (HL)
og havde siden december 1981 været formand for
foreningen. I denne sammenhæng havde han repræsenteret
lærerne som pædagogisk sagkyndig
inden for erhvervsuddannelsesområdet,
erhvervsuddannelsesudvalget for handels- og
kontorområdet og været næstformand i
merkonomnævnet.
Gennem dette arbejde havde han fået et meget
grundigt kendskab til alle handelsskolens
uddannelsesaktiviteter, herunder også de administrative
sider af forvaltningen af uddannelserne
inden for handels- og kontorområdet.
Poul Hedemann havde i årene som formand for
lærerforeningen haft et tæt og konstruktivt samarbejde
med DA, HK og direktoratet for erhvervsuddannelserne.
Det bliver således Poul Hedemann, der får fornøjelsen
af at føre Aalborg Handelsskole sikkert ind i
det næste millennium og samtidig fejre skolens 125
års fødselsdag.
Gamle Bispegaard, Algade 45. 1929 – 1938.
Det viste sig imidlertid, at man ikke kunne blive på adressen
Grønnegade 8. Bygningen af Limfjordsbroen krævede en ændring af
trafikken, hvorfor ejendommen blev eksproprieret i 1929.
Derefter flyttede man til den gamle Bispegaard, der lå Algade 45,
lige over for Domkirken, der hvor nu Unibank har sit hovedsæde.
Bispegården var en slem rotterede, og hele området skulle saneres i
løbet af få år. Det blev derfor kun til 9 år på dette sted, hvorefter
skolen i 1938 lejede sig ind i cityejendommen Bispensgade 16.
12
Samlet oversigt:
- 1875 – 1913 Herman Møller
- 1913 – 1917 Signe Møller og Laura Møller
- 1917 – 1932 Elna Møller og Laura Møller
- 1932 – 1938 Laura Møller
- 1938 – 1955 Fritz Seifert
- 1955 – 1986 Jens Jørgen Lund
- 1986 - Poul Hedemann
Bestyrelsen.
Aalborg Handelsskole har igennem alle årene haft
et meget nært samarbejde med Aalborg Handelsstandsforening,
der senere kom til at hedde Industri-
og Handelskammeret.
I Handelsskolens program og årsberetning for
1937 er der anført et kontroludvalg med undertitlen
Handelsstandsforeningernes Skoleudvalg.
Dette skoleudvalg, der kan betragtes som skolens
første bestyrelse, havde følgende medlemmer:
- Konsul Gorm Bremmer
- Konsul Magnus Møller
- Købmand Chr. H. Olesen
- Købmand Chr. I. F. Schrøder
- Grosserer Emil Ruge
Herudover var der valgt et repræsentantskab på
35 personer, der havde en meget stor geografisk
spredning i det nordjyske. Langt de fleste var købmænd,
men der var også både bankdirektører,
bryggere og revisorer i repræsentantskabet. Herudover
var formændene for de lokale handelsforeninger
medlemmer. Med denne sammensætning
havde man skabt en meget fin kontakt til
erhvervslivet.
Konsul Gorm Bremmer fortsatte som formand for
skoleudvalget lige til 1955. Det var således under
hans formandskab, handelsskolerne blev overtaget
af handelsstandsforeningen i 1953, og samtidig
var det i hans formandskab, man førte alle
forhandlingerne om byggeri af skolens første bygning.
Bl.a. var han med til at indsamle den fornødne
kapital til byggeriet.
Det blev dog ikke i hans formandskab, Saxogade
blev indviet, men under grosserer Ejnar Davidsen,
der var formand for skoleudvalget fra 1955-
61.
Formændene i de følgende år blev:
- Direktør John Ruge 1961-67
- Købmand Aage Nielsen 1967-70
- Direktør N. K. Strøyberg 1967-72
- Skibsmægler Jørgen Fleinert 1970 –72
- Direktør Harald Klitgaard 1972-74
- Direktør Frede Junget 1974-1986
Som det fremgår af ovenstående, havde handelsskolen
i en periode 2 skoleudvalg for henholdsvis
den foreningsejede institution Aalborg Handelsskole
og den selvejende institution Aalborg Handelsgymnasium.
Dette blev dog ændret i 1972,
hvor al handelsskoleundervisning blev samlet under
den selvejende institution Aalborg Handelsskole.
I begyndelsen af perioden som selvejende institution
udgjorde handelsstandsforeningens repræsentanter
stadig et stort flertal i skolens bestyrelse. I
1978 sammensatte skolens bestyrelse sig således:
- Direktør Frede Junget
- Direktør Mogens Brix Vestergaard
- Forretningsfører H. C. Hansen
- Direktør Poul Pedersen
- Direktør J. Toft-Vandborg
- Prokurist M. Basballe
- Direktør Harald Klitgaard
- Fabrikschef Peter V. Jensen
Arbejdsgiverne havde en meget stor overvægt i
bestyrelsen, idet forretningsfører H.C. Hansen fra
HK, alene repræsenterede arbejdstagerne.
Netop i 1978 startede man i bestyrelsen en diskussion
om paritet. På det tidspunkt havde ¾ af
de tekniske skoler og 7 handelsskoler fået godkendt
nye vedtægter med paritet mellem arbejdstager-
og arbejdsgiverrepræsentanter.
13
I 1982 blev forretningsfører Sv. Erik Lang fra HK
medlem af skolens bestyrelse i stedet for H. C.
Hansen. Samtidig indgik han i skolens forretningsudvalg,
der kom til at bestå af:
- Direktør Frede Junget
- Direktør M. Brix Vestergaard
- Forretningsfører Svend Erik Lang.
Endelig i 1986 fik amtet repræsentation ved Kirsten
Krog Jensen og Aalborg Kommune ved Inge
Lund.
Først i 1990 vedtog man nye vedtægter for skolen.
De nye vedtægter blev udarbejdet i henhold til den
nye „lov om erhvervsskoler“. Disse vedtægter gav
for første gang paritet i skolens bestyrelse. Man
rettede derfor skriftlig henvendelse til Aalborg
Handelsstandsforening, DA i Aalborg, HK og FTF
med anmodning om at fremkomme med
medlemsforslag til skolens bestyrelse.
Den nye bestyrelse kom til at bestå af:
Fra arbejdsgiverside:
- Bent Jørgensen, Jørgen Strøyberg, Alice
Bonderup, Keld Nielsen, Torben Holm
Fra arbejdstagerside:
- Svend Erik Lang, Svend Erik Nielsen, Anna Kirsten
Nielsen, Benny Strandbæk, Niels Peter
Nielsen.
Fra amt og kommune:
- Kirsten Krog Jensen og Peter Kjær.
På skolens 125 års fødselsdag og ved indgangen til
et nyt millennium sammensætter bestyrelsen sig
således:
Fra arbejdsgiverside:
- Bent Jørgensen, Keld Nielsen, Peter
Freiesleben, Preben Poulsen, Henning Julin.
Fra arbejdstagerside:
- Svend Erik Nielsen, Svend Erik Lang, Anna Kirsten
Nielsen, Niels Peter Nielsen, Annie Froulund.
Fra amt og kommune:
- Anders Stenild og Peter Kjær.
Bispensgade 16. 1938 – 1957.
Ved fraflytning fra den gamle Bispegård lejede man sig ind i
Cityejendommen, Bispensgade 16, hvor man boede med meget
trange pladsforhold, lige indtil man i 1957 flyttede ind i den
nyopførte skole, Saxogade 10.
Saxogade 10. 1957 - .
I 1957 blev Handelsskolens bygning i Saxogade 10, som det er
nævnt andre steder i dette skrift, taget i brug.
I de første år havde man så meget plads, at man kunne leje lokaler
ud, og det var også først i 1966, man byggede den 4. etage på.
14
Siden 1986 har Bent Jørgensen og Svend Erik
Nielsen på skift beklædt formands- og
næstformandsposten i bestyrelsen.
Undervisningsaktiviteter
For at belyse, hvilke undervisningsaktiviteter der
foregik på Justitsråd Møllers Handelsskole dengang,
er efterfølgende oplysninger hentet fra skoleplan
samt årsberetning fra midten af 40erne.
Aftenskolen
Skolens plan omfattede 6 afdelinger:
1. Lærlingeskolen til statskontrolleret handelsmedhjælpereksamen
(morgen- og aftenundervisning).
2. Særkursus, herunder udvidet sprogkursus.
3. Korrespondentskolen.
4. Kursus i salg og reklame.
5. Talerkursus
6. Erhvervsøkonomiske Specialstudier i Regnskabsvæsen.
Lærlingeskolen
Butikslærlingeskolen (Linie A)
Kontorlærlingeskolen (Linie B)
Kontorskolen (Linie C)
Alle tre linier afsluttede med statskontrolleret
Handelsmedhjælpereksamen.
Fagfordeling:
Linie A Linie B Linie C
Dansk Dansk Regning
Regning Regning Bogføring
Skrivning Skrivning Kontorarbejder
Bogføring Bogføring Handelslære
Handelslære Kontorarbejde Engelsk
og salgslære Handelslære Tysk
Produktionslære
eller Varekundskab
(Tekstil og Kolonial)
Til optagelse på linie C (kontorskolen) krævedes
der mellemskoleeksamen eller højere eksamen.
I henhold til ministeriel bekendtgørelse af 3. februar
1941 skulle alle, der fik en elevplads, undervises
på en statsanerkendt handelsskole samtlige
tre år.
På linierne B og C omfattede den obligatoriske
undervisning i bogføring både kolonnesystemet
og RUF-gennemskrivningssystemet, der dengang
blev brugt af stadig flere førende firmaer. Det er,
som der stod i årsberetningen, handelsskolernes
pligt også på dette område at følge udviklingen i
det praktiske liv.
På lærlingeskolen var undervisningstiden fra kl.
18,20 – 20,00, idet lærlingeloven ikke tillod undervisning
efter kl. 20.
Morgenundervisning
I lærlingeklasserne linie C havde skolen med held
- og til både principalernes og elevernes tilfredshed
- i flere år haft morgenundervisning fra kl. 8-
8,50 i flere klasser. Skolen gjorde i særdeleshed
opmærksom på denne morgenundervisning, som
gjorde det muligt for lærlingene at være på deres
arbejdssted kl. 9, efter endt skolegang, så principalerne
ikke behøvede at undvære dem på den
travle tid af dagen. Samtidig havde lærlingene deres
aften til disposition til fritid, lektielæsning o.s.v.
Man gjorde opmærksom på, at morgenundervisning
pædagogisk set var langt at foretrække for aftenundervisning,
idet eleverne om morgenen mødte
friske og modtagelige.
Særkursus
Disse kurser, som afsluttedes med en statskontrolleret
afgangsprøve omfattede følgende fag:
Engelsk
Tysk
Maskinskrivning
Dansk Stenografi
Skilteskrivning
RUF-Bogføring
Til udvidet sprogundervisning med statskontrolleret
afgangsprøve gjorde man opmærksom på, at
store dele af den danske ungdom efterhånden er
klar over, at man i et lille land med en betydelig
ind- og udførsel må have gode sprogkundskaber
for at kunne gøre sig gældende i konkurrencen.
15
For at skabe betryggende forhold for dem, der søgte
sprogundervisning, udover de hidtidige tillægsprøvers
rammer, havde ministeriet i 1939 meddelt
de statsanerkendte handelsskoler ret til afholdelse
af udvidede sprogkurser med statskontrolleret
afgangsprøve. De nye, udvidede sprogkurser
stod åbne for enhver, der havde de fornødne sproglige
forudsætninger.
Undervisningen omfattede 4 timer ugentlig i 2
skoleår i både handelskorrespondance, almindeligt
sprog og taleøvelser. Afgangsprøven var både
skriftlig og mundtlig. De elever, der bestod eksamen,
fik et eksamensbevis, udfærdiget i en af ministeriet
fastsat form.
Korrespondentskolen
Målet med undervisningen i korrespondentskolen
var at bibringe eleverne så gode kundskaber, at de
ville kunne påtage sig selvstændigt korrespondentarbejde.
Man gjorde opmærksom på, at
fordringerne var mange og store, men så var korrespondenter
i fremmede sprog også blandt de
bedst lønnede kontorfolk, ligesom en uddannet
korrespondent skulle kunne påtage sig en sekretærstilling.
Man underviste i almindeligt sprog, handelskorrespondance
af ret vanskelig art, samt i handelstekniske
emner eventuelt kombineret med stenografi
og maskinskrivning. Dette kursus skulle være
vejen for fremadstræbende, sproginteresserede unge
mennesker, der ville gå korrespondentvejen. Det
var jo i korrespondancen, at alle en forretnings tråde
samles, mente man.
Man krævede normalt en statskontrolleret afgangseksamen
fra de udvidede sprogkurser for at blive
optaget.
Kurset varede 1 år, fra september til maj (altså 3 år
med det udvidede sprogkursus), og undervisningen
omfattede 4 timer ugentlig.
Spejderborgen, Saxogade. 1964 – 1967.
Efter 5 – 6 års brug begyndte det at knibe med pladsen i Saxogade.
Man så sig derefter om efter udvidelsesmuligheder, og ganske
naturligt faldt øjnene på handelsskolens genbo i Saxogade, nemlig
Spejderborgen, hvor man i dagtimerne lejede sig ind i et par lokaler.
I 1965 blev Aalborg Handelsskole som en af de få i landet tilbudt
at afholde kurset til Kontorteknik. Denne undervisning ville lægge
beslag på 4 lokaler, idet de nødvendige maskiner skulle stå
permanent i de pågældende lokaler.
Man drøftede i den forbindelse spørgsmålet om køb af Spejderborgen
med undervisning i kontorteknik for øje. Derfor anmodede man
om Aalborg Byråds forståelse for indretning af Spejderborgen til
skolebrug.
Man fik imidlertid i sommeren 1966 afslag fra byrådet. En af
årsagerne til afslaget var, at grundejerne i Kong Hansgade havde
protesteret. Grunden indgik endvidere i kommunens planer om
parkeringspladser for lægerne ved Aalborg Kommunehospital.
Derfor indviede man samme år den fjerde etage i Saxogade,
hvilket i en kortere periode løste pladsproblemerne.
16
Kursus i salg og reklame
Dette kursus blev oprettet under medvirken af og
i samarbejde med Aalborg Reklameforening. Deltagerne
i kurset havde adgang til reklameforeningens
møder, ligesom de besøgte forskellige
virksomheder og institutioner.
Undervisningen omfattede 2 timer ugentlig fra 1.
oktober til maj.
Talerkursus
Man afholdt et talerkursus, hvis formål var at opøve
deltagerne i at udtrykke sig mundtlig.
Undervisningen omfattede 2 timer ugentlig. Og
som bevis for, at man havde en leder af kurset, der
havde ordet i sin magt, havde man ansat en præst
til at undervise.
Erhvervsøkonomiske Specialstudier
I forbindelse med Færgemans Handelsskole oprettede
skolen den 1. september 1940 Erhvervsøkonomiske
Specialstudier i regnskabsvæsen efter
samme studieplaner som Handelshøjskolen i København,
afsluttende med HD-prøven. Det første
hold dimitterede i maj-juni 1944.
Skolepenge
Skolepengene blev fastsat til:
På lærlingeskolen (A,B og C)
1. klasse kr. 56 pr. skoleår i 8 mdl. rater à kr. 7
2. klasse - 64 - - - 8 - - - - 8
3. klasse - 80 - - - 8 - - - - 10
Elever, hvis principaler var medlemmer af Aalborg
Handelsstandsforening eller Handelsforeningen af
1879, nød moderation, således at de månedlige
rater for deres vedkommende var henholdsvis kr.
6,00, kr. 7,00 og kr. 9,00.
For enkeltfag (engelsk, tysk, stenografi og skilteskrivning)
var prisen ved 1 fag (2 timer pr. uge) kr.
5,00 og ved 2 fag (4 timer pr. uge) kr. 8,00.
Ved udvidet sprogundervisning til statskontrolleret
afgangsprøve var prisen for 4 timer ugentlig kr.
12,00 pr. md.
For korrespondentskolen var den månedlige betaling
kr. 14,00.
Udover ovenstående skolepenge skulle man betale
et eksamensgebyr på f.eks. kr. 16,00 for hele
handelsmedhjælpereksamen.
Engagering
Man gjorde principalerne opmærksom på, antallet
af undervisningstimer snarere var for lavt end
for højt. Derfor var det vigtigt, at forsømmelser
blev indskrænket til det mindst mulige. Skolen
ville dagligt sende principalen meddelelse om forsømmelser
på lærlingeskolen, idet det selvsagt var
af største vigtighed, at forsømmelser, som kunne
have været undgået, straks blev påtalt over for eleverne.
Der blev givet standpunktskarakterer 2 gange i
løbet af skoleåret.
Man gjorde opmærksom på, at skolen i almindelighed
altid kunne anvise principalerne passende
medhjælp. Skolen havde talrige gange anvist pladser,
ikke alene til lærlinge, men også til andre, der
havde modtaget undervisning på skolen.
Kursusdeltagelse og eksamen
I 1945 afsluttede følgende antal elever eksamen:
Handelsmedhjælpereksamen 76 elever
Særkursus 233 elever
Udvidet sprogundervisning 99 elever
Korrespondenteksamen 19 elever
I skolens kursus i Salg og reklame deltog 19 elever
- - - - Borgerlig ret - 19 -
- - - Talerkursus - 35 -
- - - RUF-Bogføring - 17 -
Aftenskolen blev besøgt af i alt 636 elever.
Højere Handelseksamen
Ud over de foran nævnte aktiviteter underviste
man fra 1940 også til Højere Handelseksamen på
Justitsråd Møllers Handelsskole.
17
Man havde ganske vist nogle år tidligere haft et
Handelsgymnasium, som var blevet drevet sammen
med en Mellem- og Realskole i en bygning,
der var beliggende i Rantzausgade. Gymnasiets forstander,
cand. mag. J. F. Møller, der havde studeret
både i England og Tyskland, fulgte så godt med
tiden, at sprogundervisningen tildels blev givet ved
hjælp af fonograf, vistnok det første forsøg her i
landet. Denne gymnasiale handelsskoleundervisning
bukkede desværre også under efter
nogle år.
Hvad er Højere Handelseksamen
Den danske handelsskole omfattede 3 grupper af
skoler:
- Højere Handelsskoler (2-årigt dagkursus)
(Handelsgymnasier)
- Skoler for handelsmedhjælpere (1-årig dagskole)
- Skoler for handelsmedhjælpere (aftenskolens 3-
årige kursus, det jydske halvårskursus ved Justitsråd
Møllers Handelshøjskole samt 3 skoler
med 1-årigt dagkursus).
Afgangsprøverne var henholdsvis:
- Højere Handelseksamen
- Handelseksamen
- Handelsmedhjælpereksamen
Af gruppen „Højere Handelseksamen“ fandtes tidligere
kun 2, nemlig Niels Brocks Handelsskole i
København og Handelsgymnasiet i Århus. Men i
1940 oprettede man Handelsgymnasiet i Aalborg
ved Justitsråd Møllers Handelshøjskole, der underviste
i samme omfang som de 2 nævnte skoler,
og som sluttede med samme statskontrollerede
eksamen som disse, nemlig Højere Handelseksamen.
Efter oprettelsen af Handelsgymnasiet i Aalborg
dimitterede Justitsråd Møllers Handelshøjskole til
alle tre afgangseksamener.
Eksamensbeviset fra Højere Handelseksamen var
en attest på, at man havde gennemgået den højeste
teoretiske uddannelse, den danske handelsskole
den gang kunne give.
Vægtergaarden, Saxogade. 1967 – 1970
En anden, af Aalborg Handelsskoles naboer, der lejede lokaler ud
til handelsskolen, var Vægtergården.
Det var en fornem villa, der tidligere var ejet af rutebilejer
Thinggaard. I et par år benyttede handelsskolen lokalerne til
undervisning. Man gennemførte bl.a. de første kurser for
arbejdsledige, de såkaldte genoptræningskurser, som strakte sig
over 10 uger.
Dernæst havde man i bygningen det første pædagogiske værksted,
som handelsskolen rådede over.
18
Optagelsesbetingelserne var realeksamen eller en
lignende eksamen.
Undervisningsfag
- Dansk
- Tysk
- Engelsk
- Fransk *
- Historie (alm. Historie og Handelshistorie)
- Bogføring (herunder Ruf-gennemskrivningssystem)
- Regning
- Kontorarbejde med skrivning
- Nationaløkonomi
- Samfundslære og statistik
- Handelslære
- Retslære
- Handelsgeografi
- Stenografi *
- Maskinskrivning *
- Driftsøkonomi *
Man skulle have 2 af de med * mærkede fag.
Kursets varighed
To år.
Skoleåret begyndte den 15. august.
Hvad kostede et kursus
Skolepenge: kr. 450 pr. år i 10 rater à kr. 45,00.
Brændselspenge: 7 mdr. à kr. 4,50.
Indskrivning: kr. 5,00.
Eksamensgebyr: kr. 30,00.
Maskinskrivningsgebyr: kr. 10,00 en gang for alle.
Statsunderstøttelse kunne søges inden 1. maj. Friplads
kunne søges inden den 1. juli.
Otto Mønsteds fond kunne søges inden 1. marts.
Hvilke muligheder gav Højere Handelseksamen
de unge mennesker
Man formulerede det således:
1)Med den højere handelsskoleuddannelse kan
man med den solidest mulige teoretiske viden som
ballast søge over i praktisk erhverv. Erfaringen
viser, at et meget stort antal af dem, der består
højere handelseksamen, når frem til ledende stillinger
inden for erhvervslivet.
2) Man kan året efter bestået højere handelseksamen
mod at underkaste sig en tillægsprøve i visse
fag blive student i nysproglig retning, hvorved man
opnår akademisk borgerret, så man kan fortsætte
studierne ved et af universiteterne. For dem, der
f.eks. vil studere jura, statsvidenskab eller økonomi,
danner højere handelseksamen et fortrinligt grundlag.
Lærerkorpset
Lærerkorpset til undervisning på handelsgymnasiet
bestod den gang af 9 lærere.
Handelseksamen
I begyndelsen af 50’erne oprettede man en handelsuddannelse
der fik benævnelsen Handelseksamen.
Det var en 1-årig uddannelse, der blev taget som
dagskole. Det, der kendetegnede denne dagskoleundervisning,
var den tilpasning af de enkelte
kurser til de forkundskaber, som de enkelte elever
mødte med. Hvadenten grundlaget var kundskaber
fra folkeskolen, realeksamen eller studentereksamen,
havde de unge mulighed for og udbytte
af at fortsætte her og få en elementær eller videregående
erhvervsbetonet undervisning foruden visse
almendannende fag. Fælles for dagskolerne var den
daglige undervisningstid fra 8-14, med et skoleår,
der strakte sig fra den 15. august til juni, hvor
eksaminer afholdtes.
Et-årigt kursus til handelseksamen var delt i flere
linier:
- Linie A med engelsk for begyndere
- Linie B med engelsk eller tysk
- Linie C med engelsk og tysk
Til de 2 første linier var der adgang med almindelige
skolekundskaber, medens man til linie C krævede
en realeksamen. Til de 2 første linier var en
vis modenhed påkrævet.
For de unge, der havde tilendebragt læretiden i
detailhandelen, var dette kursus et udmærket supplement,
der gav mulighed for mere betroede stillinger
eller selvstændig virksomhed f.eks. inden
for detailhandelen.
19
Elevantal
Op igennem 40’erne var der på Højere Handelseksamen
ikke elever nok til mere end en klasse pr.
årgang. Det var først i slutningen af 50’erne, at
man oprettede to klasser pr. årgang.
Følgende tal er hentet fra Statistisk Årbog fra disse
år:
Elevtal
Dagskole Aftenskole
1/8 1951 – 31/7 1952 90 648
- 1952 – 31/7 1953 68 477
Dagskolen omfattede helårskursus til handelseksamen,
halvårskursus til handelsmedhjælpereksamen
og toårigt kursus til højere handelseksamen
(handelsgymnasiet).
Som nævnt i anden forbindelse overtog Aalborg
Handelsstandsforening i 1953 Justitsråd Møllers
Handelshøjskole og Færgemans Handelsskole.
Dette hjalp noget på tilgangen, som også efterfølgende
tal viser.
Dagskolen, antal elever:
1958 39 59 25 123
1959 57 66 24 147
1960 76 61 16 153
1961 98 43 29 170
1962 97 76 22 195
1963 111 81 29 221
1964 120 92 - 212
Tabor, Saxogade. 1966 - .
Allerede i midten af 1960’erne begyndte man at leje lokaler i
Missionshuset Tabor, der var skolens nabo. Det var først og fremmest
til afholdelse af eksamen, man lejede lokaler.
Da menigheden imidlertid blev mindre og mindre, valgte man at
sælge Tabor til handelsskolen, der overtog bygningen pr. 1/1 1981 til
en købesum på kr. 475.000. I kontrakten var der bl.a. indføjet
bestemmelser om, at der i bygningen ikke måtte danses og nydes
stærke drikke.
Handelsgymnasiet
Medhjælperskolen
Handelsdagskolen
I alt
20
Daglærlingeskolen
Morgenlærlingeskolen
Aftenlærlingeskolen
Særkursus
I alt
Samtidig var der på lærlingeskolen følgende antal
elever:
1958 368 212 443 159 1182
1959 459 203 420 281 1363
1960 716 148 469 204 1537
1961 1128 86 295 263 1772
1962 1643 32 102 216 1993
1963 1789 72 - 255 2116
1964 1859 68 - 307 2234
Ud over et stigende elevtal viser den sidste statistik
tydeligt udviklingen, nemlig fra undervisning
i elevens fritid til undervisningen i dagtimerne,
altså i elevens arbejdstid.
Samtidig viser Statistisk Årbog:
Antal lærere 1964/65: Dagskolerne 21, Lærlingeskolen
og særkursus 30.
Samlet udgift 1963/64: kr. 1.896.306, heraf dækket
ved tilskud fra staten kr. 986.568.
Handelsskolens 212 elever var hjemmehørende i:
Aalborg kommune 57
Hasseris, Nørresundby og Sundby Hvorup 41
Aalborg Amt i øvrigt 23
Hjørring Amt 42
Hvor de sidste 49 elever kom fra, fortæller årbogen
intet om.
Kapacitetsproblemer igen
Den handelsskolebygning, som man indviede i
Saxogade i 1957, mente man ved projekteringen
kunne dække lokalebehovet i de næste 15 år.
I de første par år var der også god plads. Man lejede
bl.a. lokaler ud til Forsvaret, der brugte
handelsskolens lokaler til civilundervisning af de
unge soldater. Men meget hurtigt kunne skolen
selv bruge alle sine lokaler, og snart var man atter
i lokalemangel.
Allerede i 1964 kunne man i Aalborg Stiftstidende
læse overskrifter som „Handelsskolen i Aalborg udsat
for voldsomt pres“. „Rammerne ved at sprænges,
og inden for murene travlhed efter den nye
undervisningsplan, der skarpt adskiller kontor- og
butiksskolerne“.
Kontor- og butiksskolen
De nye undervisningsplaner, der var henvist til,
var nye planer fra Undervisningsministeriet, som
skarpt adskilte kontor- og butiksskolerne, og som
gjorde undervisningen så omfattende, grundig og
aktuel som overhovedet muligt.
Den nye uddannelse startede med et 10 ugers
indledningskursus, og allerede ved skoleårets start
i 1964 havde skolen modtaget 450 indmeldelser.
Kendetegnende for undervisningsplanen var, at alle
fik ensartet uddannelse, uanset om man kom fra
en stor eller mindre virksomhed. Det betød også,
at eleven fra den lille virksomhed eller forretning
uden mindste betænkning kunne springe ind i den
store virksomhed og her med største lethed magte de
betydeligt mere krævende opgaver, der blev stillet.
Det var de jyske handelsskoler i Frederikshavn,
Aalborg, Randers, Århus, Ikast og Sønderborg, der
stod bag nyordningen, og det indbyrdes samarbejde
var forbilledligt. Undervisningens mange nye
fag stillede krav til større fagkundskab hos handelsskolens
lærere. De havde da også med det for øje
dannet studiegrupper, og et af resultaterne var en
række nye lærebøger, som man stillede til elevernes
rådighed. Lærebøgerne blev for de flestes vedkommende
udarbejdet af lærerne på handelsskolen
i Aalborg. Dette initiativ, som blev vist af de
jyske handelsskoler, kom til at præge den fremtidige
undervisning af de to fags lærlinge, idet man
hentede erfaringer fra disse skoler, da man året
efter skulle i gang med samme uddannelse over
hele landet.
Jylland var den landsdel, hvor den nye undervisningsplan
først blev ført ud i livet. Hverken i København
eller på Fyn underviste man efter nyordningen.
Hovedprincippet i den nye skoleform var, at undervisningen
blev gjort mere butiksnær for butikslærlingene
og mere kontornær for kontorlærlingene.
21
Butiksskolen fik følgende nye fag: Forretningspraksis,
handelsregning, butiksorientering og salgslære,
butiksorientering og regnskabsforståelse, skilteskrivning
samt branche- og varekundskab.
At tempoet i bl.a. skilteskrivning blev sat i vejret,
endda ganske betydeligt, forstår man, når det oplyses,
at eleverne før på 3 timer blot skulle lave et
fint skilt, medens man nu skulle lave ti skilte på en
time.
Også kontorskolen fik en række nye fag, bl.a.
kontororientering, kontororganisation, blindskrift
på skrivemaskine, maskinregning og erhverv og
samfund.
Med indførelse af de nye fag havde handelsskolen
måttet købe nyt undervisningsmateriale, bl.a. 24
nye elektriske regnemaskiner og 24 såkaldte „svingere“,
en slags kontormaskine, og af andet nyt blev
opstillet to telefonbokse i et klasseværelse, således
at hele holdet kunne overvære en telefonsamtale
mellem to elever, og så bagefter diskutere, hvad
man havde gjort rigtigt eller forkert.
Kontorteknik
I 1965 kunne direktør Lund på et bestyrelsesmøde
meddele bestyrelsen, at Undervisningsministeriet
havde foreslået, at undervisningen af kontorlærlinge
i „Centralskolen for kontorteknik“ for
Nordjyllands vedkommende (indtil Randers og
Thisted) skulle foregå i Aalborg på Aalborg Handelsskole
med 4 ugentlige timer i 20 uger (1/2 år).
Dette blev dog senere ændret til et kursus af 2 ugers
varighed med 37 timer pr. uge. Derved ville man
beslaglægge 4 klasselokaler. Maskinparken var beregnet
til at koste ca. kr. 150.000. Der skulle uddannes
1 lærer, der så senere skulle uddanne de
øvrige lærere.
Uddannelsen kom i gang september 1966. Der blev
ansat 4 lærere til at stå for undervisningen, alle
hentet fra erhvervslivet. De startede deres karriere
på Aalborg Handelsskole med en studietur til
Mommark Handelskostskole, hvor de for øvrigt
meget ofte kom til at deltage i uddannelse, udvikling
og møder.
Skansevej 9, Nørresundby. 1963 - 1980.
Nørresundby Handelsstandsforening overtog i 1963 fra Skansevejens
Skole, den lille Anneksskole beliggende på Skansevejen, hvor man
tidligere havde haft forskole. På denne skole ville Handelsstandsforeningen
drive handelsdagskole. Kommunen afstod Anneksskolen
for kr. 70.100, og den blev i løbet af få uger istandsat og indrettet
med nyt inventar.
Tidligere havde man i Nørresundby måttet drive handelsskole som
aftenskole, men nu kunne man, som loven bød, gå over til dagundervisning.
Handelsskolens leder var forstander Frode Færgemann, og skolen
havde omkring 250 elever til almindelig handelsmedhjælpereksamen
plus ca. 150 elever til særkursus i statskontrolleret prøve i bogføring,
maskinskrivning og skilteskrivning.
Ved kommunesammenlægningen i 1970 blev handelsskolerne i
Nørresundby og Aalborg slået sammen, og man fortsatte med at
bruge bygningerne på Skansevejen, nu under ledelse af forstander
Ejnar C. Hansen.
Utilfredsheden med lokalerne blev imidlertid større og større, hvorfor
man i 1980 besluttede at sælge bygningen. Aalborg Kommune
overtog bygningen i 1983 for kr. 540.000, og overdragelsessummen
skulle bruges til finansieringen af nybyggeri. Det var nemlig planen
at bygge et handelsgymnasium lige over for Nørresundby Gymnasium.
Et byggeri der dog aldrig blev til noget.
22
Udstyret bestod af det mest moderne maskinel,
som man på denne tid brugte på kontoret. Som
eksempler kan nævnes:
- Sumbord: Et sumbord var en plade, hvorpå man
lagde nogle udfyldte blanketter forskudt for hinanden,
hvorefter man så opsummerede beløbene,
der stod på samme linie. Det blev f.eks. anvendt
til statistikker.
- Pindsortering: Man havde randhulkort, der blev
klippet med en tang efter forskellige kriterier,
og derefter kunne man sortere kortene, ved at
stikke en pind i et bestemt hul, hvorved de klippede
kort faldt ned.
- Bourroghs bogholderimaskine.
- Sveda bogholderimaskine.
- Fotokopiering. Eleverne blev undervist i forskellige
fotokopiprincipper: Vådkopiering, Varmekopiering
og Xerox-metoden.
- EDB. Man løste opgaver i det binære talsystem.
Skolen købte af et EDB-firma en aflagt hulkortmaskine,
som med meget besvær blev installeret
i Saxogade.
- Flexowriter. En kombination af en skrivemaskine
og en hullemaskine, som producerede hulstrimler,
der kunne bruges til efterbehandling.
I læreplanerne indgik betjening af dette og meget
andet moderne maskinel, som gjorde undervisningen
meget praksisnær.
Kontorteknik var det første kursus i det, der senere
kom til at hedde „2.delsundervisning“ eller
„Efterfølgende skoleophold“, og samtidig var det
også den første undervisning i den moderne teknologi,
altså en forløber for EDB-undervisning.
Erhvervsfaglig grunduddannelse (efg)
Ved starten af skoleåret 1975-76 blev Aalborg
Handelsskole inddraget i forsøgsordningen med
den nye efg-uddannelse. Denne var et par år tidligere
igangsat i bl.a. København og Sønderborg.
En af ideerne med den nye uddannelse var at skabe
en uddannelsesstruktur, der gav eleverne bedre
mulighed i forbindelse med erhvervsvalg. Dette
blev gjort ved at dele skoleåret op i to semestre.
Første semester var ens for alle med de kendte
handelsskolefag. I andet semester skulle eleverne
vælge grenfag. Butik med salgslære eller kontor
med regnskabslære. Derudover var der forskellige
tilvalgsfag, videregående edb, fransk, tysk, stenografi,
matematik, handelsregning, dekoration og
latin m.m.
Den væsentligste forskel på den nye forsøgsuddannelse
og den kendte et-årige handelseksamen
(HX) var, at eleven i HX-uddannelsen fra
begyndelsen af forløbet skulle vælge linie (butik,
kontor m.m.), mens man i EFG-forløbet som
nævnt først gennemgik et alment forløb, for senere
- i december at kunne vælge gren- og tilvalgsfag.
For god ordens skyld skal nævnes, at skoleåret,
kaldt basisuddannelsen, skulle følges op af en 2-
årig praktikuddannelse. Heri indgik fire til otte
ugers teoretisk brancherettet undervisning på handelsskolen.
Valget af praktikplads var overladt til
eleven selv, dog rådede skolen over en studievejleder
til hjælp og støtte.
Vi havde det første år 120 elever fordelt på 5 klasser.
Allerede til det følgende skoleår var tallet 360
elever, og stigningen fortsatte samtidig med, at de
øvrige uddannelser på dette niveau gled ud. EFGuddannelsen
fortsatte til begyndelsen af 90’erne,
hvor nye tiltag tog over.
23
EDB – Uddannelser
EDB-Programmøruddannelsen
Med overskrifter i aviserne som „Aalborg leverer
EDB-folk til hele landet“ og „Nordjyderne kan
blive Stud-EDB“, startede Aalborg Handelsskole
undervisningen i det uddannelsesområde, der
skulle komme til at sætte præg på handelsskolen i
de sidste 25 år af dette århundrede.
I begyndelsen af januar 1973 tog Aalborg hul på
en fremtid som EDB-Uddannelsescenter. Som det
første sted uden for København startede man på
Aalborg Handelsskole et offentligt programmørkursus.
Og som man lagde meget stort vægt på,
var grunden hermed lagt til videregående EDBuddannelser
på Aalborg Universitetscenter.
Aalborgs fremtid inden for EDB-teknologien blev
beskrevet i flere rapporter. Såvel fra erhvervslivets
eget EDB-råd som Undervisningsministeriets
EDB-undervisningsudvalg pegede man på Aalborg
som hjemsted for videregående EDB-studier.
Programmøruddannelsen var den første egentlige
EDB-uddannelse i Danmark, som Undervisningsministeriet
satte i gang. Den var etårig og blev
oprettet i København i 1971. I Aalborg begyndte
man med et enkelt hold med 15 elever. Adgangskravet
til uddannelsen var enten en studentereksamen
eller en Højere Handelseksamen. Til det første
optag meldte der sig 55, hvoraf de 50 var egnede.
Fra AF oplyste man, at ved den årlige studie-
og erhvervsvejledning på de Nordjyske gymnasier
var der gennemsnitlig fem elever, der var
interesserede i en EDB-uddannelse. Det var blot
kedeligt, at deltagerne skulle betale for uddannelsen
– at den endnu ikke som al anden offentlig
uddannelse var gratis.
Rent fysisk fandt EDB-uddannelsen i begyndelsen
sted på Langagervej. Programmøruddannelsen
fik sin egen EDB-terminal og gjorde i stor udstrækning
brug af Kommunedata i Aalborg, der dengang
havde et af landets mest avancerede EDBanlæg.
Badehusvej 16. 1974 – 1975.
Sammen med indførelsen af efg oprettede man tilvalgsfaget dekoration.
Man havde tidligere undervist i dekoration i kælderlokaler i
Saxogade. Dette blev imidlertid standset af Arbejdstilsynet, hvorfor
man i et enkelt år flyttede til C. W. Obels bygning på Badehusvej 16.
24
EDB-assistentuddannelsen
Det paradoksale var, at det programmørkursus,
som startede som det første i provinsen, også blev
det sidste. Fra januar 1974 startede man ved Aalborg
Handelsskole, Købmandsskolen i København
og Tietgenskolen i Odense en etårig uddannelse
af EDB-assistenter.
EDB-assistentuddannelsen var en ny linie inden
for det offentlige uddannelsessystem, opbygget
efter retningslinierne i den såkaldte „Johnsen-rapport“,
samt erfaringerne fra ovenstående programmøruddannelse.
EDB-assistentuddannelsens målsætning var at give
en grundlæggende, erhvervsorienteret uddannelse
inden for alle EDB-arbejdets områder, samt at give
en merkantil viden, der satte eleverne i stand til
ikke alene at kunne arbejde med EDB-udstyret,
men også at kunne forstå de systemmæssige problemer,
der opstår ved indførelsen af EDB i en
virksomhed. Det ville sige, at man via EDBassistentuddannelsen
fik mulighed for at få en
EDB-uddannelse, uden at være ansat ved en bestemt
EDB-installation.
Uddannelsen blev igangsat som en forsøgsuddannelse,
men allerede den gang kunne man
se, at behovet for uddannede EDB-folk til erhvervslivet
var meget stort. EDB-rådet skønnede
dengang, at behovet var ca. 1200 pr. år frem til år
1980. Det har da også siden vist sig, at være en
aktivitet, der er vokset meget.
Som tidligere nævnt befandt EDB-skolen, som
afdelingen i de første mange år blev kaldt, sig på
Langagervej i de første år. Da man tog afdelingen
på Østre Alle i brug, flyttede EDB-skolen hertil i
1980. Her boede man indtil skoleårets start i 1989,
hvor man tog en helt ny bygning i brug på
Sofiendalsvej 97. Det var en bygning, der blev
opført til formålet. Derfor fik man en moderne
skolebygning med et åbent, indbydende miljø.
Ud over EDB-assistentuddannelsen, gennemførte
man nu også en datanomuddannelse, der var en
overbygning på EDB-assistentuddannelsen.
EDB-assistentuddannelsen havde i 1980erne været
igennem en revision, således at den nu strakte
sig over halvandet år, hvis man i forvejen havde
en studenter-, HH- eller HF-eksamen, og over 2
½ år, hvis man startede med efg-basisår.
EDB-assistentuddannelsen og datanomuddannelsen
foregik normalt på dagskole. I 1989 med
250 elever. Andre 200 elever fik deres uddannelse
i aftentimerne. Valgte man at tage en EDB-assistent-
uddannelse om aftenen, varede uddannelsen
ikke mindre end fem år.
EDB-skolen havde i 1989 25 lærere, derudover
fire EDB-teknikere og et administrativt personale.
I 1991 blev EDB-assistentuddannelsen afløst af
Informatikassistentuddannelsen. Denne uddannelse
blev bibeholdt årtusindet ud.
Datamatikeruddannelsen
Samtidig med, at man tog nye og bedre lokaler i
brug, påbegyndte man i 1990 en 2 ½ års uddannelse
af datamatikere. Det var en EDB-brugerkonsulentuddannelse,
der havde et både bredere
og dybere teoretisk grundlag. Dette for at sikre
fleksible medarbejdere på et stadig mere turbulent
arbejdsområde. Samtidig blev den eksisterende
datamatikeruddannelse gennemgribende revideret
i et tæt samarbejde mellem erhvervslivets organisationer,
en lang række EDB-virksomheder og
uddannelsesstederne.
I 1990 startede man i Aalborg med et enkelt hold
datamatikere, og allerede i 1992 havde man ca.
150 studerende på syv hold.
Datamatikeruddannelsen var en erhvervsrettet videregående
datalogisk uddannelse. Den kvalificerede
til job i en række forskellige virksomhedstyper.
Det være sig opgaver som planlægning, indføring
og drift af systemer til virksomhedsstyring
eller af operative servicesystemer, udvikling af
CAD/CAM-systemer og udvikling af automatiske
styresystemer.
25
Akademiuddannelser
Nordjysk Handelsakademi
Ud over EDB er der et andet område, som Handelsskolen
ganske naturligt har beskæftiget sig
meget med gennem tiderne, nemlig handel.
Der blev også tidligere stillet store krav til den moderne
købmand, for at han kunne overleve. Det
var baggrunden for, at Aalborg Handelsskole i
august 1985 som det andet sted i landet indledte
en uddannelse i moderne købmandsskab. Dette
skete i samarbejde med fire handelsskoler i Nordjyllands
amt, nemlig handelsskolerne i Hjørring,
Frederikshavn, Års og Hobro, og undervisningen
kom til at foregå i Aalborg. Man optog på det første
hold 20 elever.
Uddannelsen var to-årig. Den blev opdelt i fire
semestre. I hvert semester var man ugentligt to dage
på handelsakademiet og resten af ugen i en forretning,
som den unge skulle have en uddannelsesaftale
med. Sidste uge i hvert semester var dog fuldt
ud afsat til undervisning.
Ansættelse i en detailforretning var en betingelse
for optagelse på uddannelsen, og mellem elev og
forretning skulle der være en uddannelsesplan for
den to-årige periode. Løn og ansættelsesvilkår blev
aftalt imellem arbejdsgiveren og den studerende.
Uddannelsen skulle leve op til de stadig stigende
krav, der blev stillet i forretningerne. De unge skulle
efter de to års uddannelse kunne tage stilling til en
forretnings problemstillinger ud fra en helhedsvurdering.
Handelsakademiet gav også mindre forretninger
mulighed for at uddanne fremtidige ledere. Forretninger
med mindst syv ansatte kunne indgå en
uddannelsesaftale og få gavn af den nye uddannelse.
Desværre var der store problemer med at skaffe
praktikpladser. Man forsøgte i 1989 at nedsætte et
kontaktudvalg med det formål at skaffe praktikpladser,
men der blev desværre ikke et tilstrække-
Niels Ebbesensgade. 1975 – 1978.
Da lokalerne på Badehusvej ikke var særlig anvendelige, lejede man
sig ind i nogle lokaler i Niels Ebbesensgade, hvor man havde
dekorationsundervisning i 3 år, indtil man rykkede ind på Østre
Alle.
26
ligt antal uddannelsespladser som grundlag for at
starte et hold i 1990.
Eksportakademiet
I 1989 fik Aalborg Handelsskole sin anden akademiuddannelse.
Foruden detailhandelsakademiet,
som havde fungeret i 5 år i Aalborg Handelsskoles
regi, fik personer, der havde taget en Højere Handelseksamen
eller en Højere Teknisk eksamen nu
mulighed for at blive uddannet til akademiøkonom
inden for eksportmarkedsføring, teknologi og sprog.
Eksportuddannelsen startede på Aalborg Handelsskoles
Erhvervsakademi på grundlag af et samarbejde
mellem Aalborg Handelsskole og Aalborg
tekniske skole. Dette samarbejde varslede en ny
tid, da samarbejdet imellem de to skoler hidtil
havde været meget begrænset.
Det fælles udspil blev en toårig videregående uddannelse
til akademiøkonom med eksport som
speciale, en vekseluddannelse tilrettelagt af de to
skoler og eksporterhvervet i fællesskab, en uddannelse
hvor indholdet havde såvel teoretiske som
praktiske moduler i en eksporterende virksomhed.
Der var ansøgere nok, problemet var at finde 20
virksomheder, der ville give plads til en praktikant.
Denne uddannelse sigtede derfor specielt mod at
kombinere eksportindsigt med et grundlæggende
kendskab til teknologi, kvalitetsstyring, transport
og logistik, samt desuden at give den studerende
en forståelse for kulturforskelle og sprog.
Den nye eksportuddannelses særpræg var ikke så
meget de fag, der blev undervist i, som den undervisnings-
og uddannelsesmetodik, man anvendte.
Det var i høj grad erfaringsudveksling, skift
mellem teori og praktik og virksomhedsbaserede
opgaver. Denne metodik gav garanti for et godt
uddannelsesprodukt.
Resultatet af handelsskolens samarbejde med teknisk
skole kunne man se i det indledende
uddannelsesmodul. Her var der den nyskabelse,
at studerende med højere handelseksamen blev undervist
i tekniske fag, og studerende med en højere
teknisk eksamen blev undervist i merkantile
fag. På den måde skabte man en ny type studerende
med en allround baggrund, der specielt
havde interesse for nordjyske eksportvirksomheder
inden for jern-, metal- og teknologiområdet.
Efter det indledende modul skiftede man mellem
ophold i eksportvirksomheder og teoretisk undervisning.
Af relevante fag kan eksempelvis nævnes
teknologi, produktions- og kvalitetsstyring, cadsystemer,
fremmedsprog, regional- og kulturgeografi,
eksportjura, logistik, marketing, sælgertræning
med flere.
Hotel og restaurantskolen
Et yderligere resultat af samarbejdet mellem Aalborg
Handelsskole og Aalborg tekniske skole var
etableringen i 1993 af Det Danske Hotelakademi,
som var det første af sin art i Danmark, og lidt af
et prestigeprojekt, der for alvor ville markere Aalborg
på Europakortet.
I begyndelsen af 1990-erne var der etableret mange
virksomhedstyper inden for hotel- og restaurationsbranchen.
Da man samtidig forventede en markant
stigning i turiststrømmen til Danmark, forudså
man en stigning i kursusområdet. Man forventede
samtidig, at denne stigning ville fortsætte
i det kommende årti. Såvel eksisterende som kommende
virksomheder påpegede, at Danmark
manglede en videregående uddannelse, der uddannede
ledere til hotel- og restaurationsbranchen.
Med udgangspunkt i dette havde Aalborg Handelsskole
og Aalborg tekniske skole i et tæt samarbejde
med branchens organisationer udarbejdet en
2-årig videregående uddannelse, der skulle kvalificere
de studerende til lederfunktioner inden for
hotel- og restaurationsbranchen samt til yderligere
videregående uddannelse.
Fra begyndelsen var der over 25 større hoteller i
Danmark, der ønskede at deltage i uddannelsen
ved at oprette uddannelsesstillinger.
Undervisningen fandt sted i nye bygninger på
27
Rørdalsvej, beliggende sammen med Aalborg tekniske
skole. Det 1500 kvadratmeter store hotelakademi
til 23 millioner kroner fik plads til 150
studerende, 12 fuldtidsbeskæftigede samt en række
gæstelærere.
Her kunne de studerende uddanne sig til receptionister
og akademiøkonomer i hotelledelse og
supplere med en international overbygning. Undervisningen
foregik i lokaler, der var udformet
som et hotelmiljø af meget høj standard. De studerende
oplevede ikke hotelakademiet som en
skole, men som en arbejdsplads/hotel, hvor de studerende
og lærerne bl.a. bar mørkt tøj og hvide
kitler.
Uddannelsen var en vekseluddannelse. Man havde
praktikpladser i hele Danmark samt i udlandet og
havde bl.a. haft studerende i Kina, Schweiz, USA,
England, Norge og Frankrig.
Markedsøkonomuddannelsen
Aalborg Handelsskole var en af de 10 handelsskoler
i landet, der pr. 1. september 1990 igangsatte
Markedsøkonomuddannelsen. Det var en kort videregående
uddannelse med internationalt tilsnit.
Uddannelsen gav adgang til HD-2.del samt meriterede
visse fag på HA-uddannelsen.
Efter 3 år blev markedsøkonomuddannelsen suppleret
med en ny speciallinie, logistiklinien, hvor
Aalborg Handelsskole oprettede en klasse.
Aalborg Handelsskole oprettede desuden et lille
pilothold med specialet Finanskontrol. Hensigten
var at forsyne de nordjyske virksomheder med
regnskabspersonale med international profil.
Ud over meritering til videregående uddannelser
blev markedsøkonomuddannelsen meget hurtigt
accepteret af erhvervslivet. Nedenstående
beskæftigelsesstatistik blev målt 6 måneder efter
dimissionen:
1992: 55% 1993: 72% 1994: 91%
hvilket viste, at uddannelsen hurtigt bed sig fast
og blev accepteret af erhvervslivet.
Med støtte fra bl.a. Det Obelske Familiefond var
Lejemål på Aalborg Kommunes folkeskoler. 1970 – 1990
I 1970erne og 1980erne klarede Aalborg Handelsskole nogle af sine
pladsproblemer ved at leje sig ind på kommunens forskellige
folkeskoler, der havde rigelig plads på grund af små børneårgange.
Poul Paghsgade Skole. 1974 – 1980.
Ryesgade skole. 1979 - 1981.
Vejgaard Vestre Skole. 1980 – 1981.
28
markedsøkonomerne vidt omkring for at analysere
markeder for firmaer i det Nordjyske. Singapore,
Minnesota, Lithauen og Ukraine var nogle
af de mange destinationer. Førsteårsstuderende var
bl.a. på et fælleskursus i Bruxelles under medvirken
af Aalborgs Bruxelleskontor og på udvekslingsbesøg
på Antwerpens økonomiske højskole, hvor
handelsskolen havde gode kontakter til
Antwerpens handelskammer via Aalborg Industri- &
Handels-kammers Netværkspartner SIVEHO i
samme by.
Bacheloraftale og fuld meritoverførsel blev resultatet
af handelsskolens forhandlinger med
Manchester Metropolytan University. En markedsøkonom
kunne herefter blive bachelor (business
studies) på 1 år. Desuden var der meritaftaler med
handelshøjskoler og universiteter i Groningen,
London og Seattle.
At det internationale lå handelsskolen meget på
sinde, så man bl.a. af, at umiddelbart efter dimissionen
i 1993 befandt 10% af den nylig dimitterede
årgang markedsøkonomer sig i Frankrig.
Alle dimittender blev optaget i Ellen Marsvins
Laug, et af Aalborg Handelsskole oprettet
branchelaug for reklame og marketing.
KVU
Etablering af Nordjyllands Erhvervsakademi
Undervisningsministerens uddannelsesredegørelse
satte i 1999 særlig fokus på de videregående uddannelser,
og Margrethe Vestager præciserede, at
de overordnede politiske mål for området var:
Højere kvalitet, større rummelighed, øget sammenhæng
og stærkere forandringsevne. En særlig
ambition var, at halvdelen af en ungdomsårgang
fremover burde have en videregående uddannelse.
I forhold til 1999 var der tale om en stigning på
10%, og når man samtidig iagttager, at
ungdomsårgangene i absolutte tal frem mod år 2010
vokser med ca. 40%, var der tale om et højt ambitionsniveau.
I forbindelse hermed var der politisk enighed om,
at den største udvidelse af studenteroptaget af
kapacitets- og beskæftigelsesmæssige årsager burde
ske bl.a. på de korte videregående uddannelser
(KVU-området), som skulle kvalitetsudvikles og
placeres i attraktive studiemiljøer.
For at sikre kvaliteten på KVU-området er der
gennemført en KVU-reform, som har hovedmålsætningerne:
- at der blev etableret en attraktiv vifte af korte
videregående uddannelser, der matcher de unges
uddannelsesønsker om uddannelse og behovsudvikling
på arbejdsmarkedet.
- at der blev skabt grundlag for et kvalitetsløft på
uddannelsesfeltet
- at der blev sikret landsdækkende kompetence i
den enkelte KVU
- at KVU blev placeret tydeligt i det samlede uddannelsessystem
- at KVU-uddannede fik reelle muligheder for
at fortsætte i længerevarende uddannelser.
Denne udfordring tog de nordjyske erhvervsskoler
op, og for at kunne leve op til Undervisningsministeriets
intentioner og sikre regionen en attraktiv
buket af korte videregående uddannelser indgik
skolerne et samarbejde om Nordjyllands
Erhvervsakademi. Under denne overordnede paraply
fik skolerne lov til at udbyde en stor del af
de nye uddannelser på KVU-området.
Ved at indgå dette samarbejde omkring Nordjyllands
Erhvervsakademi satsede skolerne på at opnå
følgende gevinster for det nordjyske område:
- Nordjyllands Erhvervsakademi vil kunne udbyde
et bredt produkt-mix af relevante akademiuddannelser,
og man vil undgå udbud af stort
set ensartede uddannelser fra enkeltstående udbydere.
- Ressourceudnyttelsen og fleksibiliteten vil blive
høj, og der kan etableres et attraktivt studiemiljø
med kvalitetsuddannelser til gavn for regionens
unge og erhvervslivet.
- Akademiuddannelserne vil være tilgængelige for
unge fra hele regionen, idet der i en vis udstrækning
vil blive tale om et geografisk spredt
uddannelsesudbud.
29
De nye KVU’er viste sig at være interessante for
unge fra alle gymnasiale uddannelser, og også unge
med en erhvervsuddannelse fik under visse forudsætninger
mulighed for at starte på en akademiuddannelse.
Nordjyllands Erhvervsakademi fik hovedsæde på
Sofiendalsvej i Aalborg, hvor såvel teknisk skole
som handelsskolen i forvejen havde etableret
studiemiljøer for KVU-studerende, men der vil
efter planerne blive tale om forlagt undervisning
på de øvrige institutioner i samarbejdet.
Med udgangspunkt i samarbejdet satser vi på
KVU-området som et vækstområde i de kommende
år, og allerede i august 2000 optog vi studerende
på de nye uddannelser inden for finans,
multimediedesigner og markedsføring.
Andre uddannelsesaktiviteter
Kasinoskole
Som en af de lidt mere utraditionelle uddannelser,
der har været afholdt på Aalborg Handelsskole,
kan nævnes croupier-uddannelsen.
I 1990, da man i folketinget vedtog en lov om
kasinospil, fik Aalborg Handelsskole som den første
og eneste i landet tilladelsen til at uddanne croupierer.
Aalborg Handelsskole drog fordele af, at man lå i
et såkaldt mål-2 område i EF, hvilket betød, at der
blev stillet midler til rådighed for at fremme beskæftigelsen
i Nordjylland efter værftslukningen i
Aalborg. Det var de såkaldte Reneval-midler, der
kunne anvendes til at finansiere den nye uddannelse
for 50% vedkommende. Resten af pengene
regnede man med i første omgang skulle komme
fra Undervisningsministeriet, der dog ikke ville finansiere
en sådan aktivitet. Man fik imidlertid et
tilskud fra Nord-Tek, hvorved man reducerede
deltagerbetalingen fra kr. 10.000 til kr. 5.500.
Uddannelsen, der strakte sig over otte-ni måneder,
vekslede mellem teori og praksis. Handelsskolen
brugte egne lærerkræfter til den teoretiske del,
Løvvangsskolen. 1980 – 1985.
Kjellerupsgade Skole. 1976 – 1982.
De ovenfor nævnte skoler var alle skoler, som handelsskolen enten
delte med kommuneskolen eller med andre uddannelsesinstitutioner.
30
og man deltog i en del praktikophold i udlandet.
Man var bl.a. i Vesttyskland, Østrig og England,
hvor man har årelang kasinotradition.
Målgruppen var yngre mennesker i alderen 22-28
år med en vis erfaring såvel økonomisk som menneskeligt
samt med kendskab til to af hovedsprogene.
Undervisningen omfattede ud over det rent
faglige også psykologi og menneskeforståelse.
Man arbejdede både i planlægningsfasen og i undervisningen
meget tæt sammen med Limfjordshotellet,
der drev Nordjyllands eneste kasino.
Sportsgymnasium
For at tiltrække flere elever, var der flere skoler der
i 90’erne i forbindelse med deres handelsgymnasium
oprettede sportscollege, hvor eleverne ud over
de merkantile studier fik mulighed for at dyrke
forskellige sportsaktiviteter, eksempelvis golf og
windsurfing. Det tætteste, Aalborg Handelsskole
kom herpå, var et samarbejde der opstod i 1990
mellem handelsskolen, Trænerskolen og SIFA. Der
var tale om en 3-årig HH-linie, som frekventeredes
af Team-Danmark støttede elever. Man havde
elever, som i formiddagstimerne fulgte en
stamklasse og trænede om eftermiddagen. Eleverne
skulle – ud over at være Team Danmark støttede –
opfylde de sædvanlige kriterier angående studieegnethed.
Efteruddannelser
I 1960’erne startede man så småt med at opbygge
et efteruddannelsessystem for de mange faglærte,
der ikke havde videreuddannet sig siden deres
lærlingetid. Systemet skulle samtidig benyttes af
de mange ufaglærte, der var blevet ansat, især i
kontorfaget.
I starten var der ikke så mange handelsskoler, der
viste interesse for disse aktiviteter. Handelsskolerne
i Randers, Aalborg, Sønderborg, Grenå og Forstæderne
udførte et stort arbejde med at udvikle disse
kurser, og først i 1970erne kom resten af landets
handelsskoler med. Det skulle vise sig, at der her
var mange aktiviteter at hente. I mange tilfælde
blev disse kurser udviklet i samarbejde med den
lokale HK-afdeling, den lokale Handelsstandsforening
eller med Arbejdsformidlingen, og meget
ofte var formålet med kurset at skaffe job til ledige.
Ofte blev kurset finansieret af Arbejdsløshedskassen
eller af Arbejdsformidlingen.
De første kurser, der blev udviklet, var da også
nogle nye, længerevarende kurser, som f.eks.
strakte sig over 10 eller 20 ugers dagundervisning,
hvor man afsluttede flere af fagene med aflæggelse
af en kompetencegivende eksamen.
Der blev både udviklet butikskurser og kontorkurser.
Som eksempel på et kontorkursus viser
nedenstående oversigt, hvilke fag kurset kunne
bestå af:
Maskinskrivning*……………… 120 timer
Regnskab*………….... .………. 80 -
Kontorteknik med organisation.. 60 -
Dansk Handelskorrespondance* 40 -
EDB-orientering………………. 340 -
* I disse fag kunne kursisterne gå til eksamen.
Samtidig indlagde man, for at forbedre kursisternes
chance for at få et job, fag som jobsøgning og
„Farve og stil“.
Ud over kontorkurser og butikskurser afholdt man
f.eks.:
Regnskab og økonomi i små og mellemstore virksomheder
Turistkurser
Detailhandelens afsætning
m.fl.
Faget edb var dengang i sin vorden. På dagskolen
var det især i faget kontorteknik man underviste,
i noget der lignede edb. Her bestod undervisningen
bl.a. i opgaver i at regne med det binære talsystem,
hulkort og sumbord. Det maskinel, man
startede med, var bl.a. en Flexowriter, der bl.a.
fremstillede en hulstrimmel. Inden for efteruddannelse
overlod man i høj grad til fabrikanterne
at uddanne operatører. Dernæst engagerede Ef31
teruddannelsesudvalget to teknologiske institutter
til at udvikle og afholde kurser. I en del år blev
disse kurser afholdt på HK´s kursusejendomme
forskellige steder i landet.
Som sagt blev 10-ugers kurserne begyndelsen til
det efteruddannelsessystem, som man har i dag
inden for handelsskoleområdet. Lærere, der havde
undervist på disse kurser, blev kaldt til et møde i
København, hvor der også var deltagelse fra DA
og HK. På dette møde diskuterede man, hvorledes
disse efteruddannelseskurser fremover skulle
struktureres. Man enedes om, at kurserne skulle
tilrettelægges som korte kurser af en varighed på
3, 5 eller 10 dage med dagundervisning.
Styringen af efteruddannelsen inden for HK-området
blev centralt overladt til HKU (Handels- og
Kontorfagenes Efteruddannelsesudvalg). Der blev
nedsat lokale uddannelsesudvalg, som skulle varetage
planlægningen, samtidig med at man skulle
udmelde behovet for kurser i lokalområdet. Det
var også samtidig det lokale udvalgs opgave at udarbejde
oplysnings- og informationsmateriale,
samtidig med at man gennem udbredelse af kendskabet
til efteruddannelsesaktiviteterne skulle motivere
virksomhederne og deres medarbejdere til
kursusdeltagelse. Det lokale efteruddannelsesudvalg,
der bestod af repræsentanter fra DA og
HK, gjorde i årenes løb en meget stor indsats for
at afstemme kursusudbuddet med erhvervslivets
ønsker og behov.
Kurserne blev arrangeret i henhold til lov om
arbejdsmarkedsuddannelser – AMU – der trådte i
kraft 1. juli 1986, og som omfattede efteruddannelse
af faglærte, specialarbejdere m.fl.
Kurserne blev tilrettelagt for personer over 18 år,
som enten havde, eller som søgte job inden for
butiks-, engroshandels- eller kontorfaget. Deltagelse
var først og fremmest tilrettelagt for personer
i arbejde, men især i begyndelsen var mange af
deltagerne ledige.
Vedrørende finansieringen af kurserne erkendte
man fra centralt hold, at efteruddannelse skulle
prioriteres højt. Det var baggrunden for, at man
Østre Alle 91. 1978 – 1990.
Man havde et stort ønske, at overtage en skole helt. Det fik man så
mulighed for med overtagelsen af skolen på Østre Allé, der var bygget
efter at man havde opført en mængde beboelsesejendomme med
lejligheder, det såkaldte Øgadekvarter. Beboerne her var efterhånden
kommet i sølvbryllupsalderen, og da der lå andre folkeskoler i naboområdet,
kunne kommunen afse disse lokaler.
Det begyndte med, at man lånte lokaler i 1978 i den lave bygning,
der ligger ud mod Østre Alle. I 1980 overtog man havdelen af
skolen, og i 1981 overtog man resten, bortset fra de lokaler, hvor man
begyndte. Disse lokaler forsøgte man også at overtage i slutningen af
1980erne. Men Aalborg Kommune ville ikke afstå dem, da man her
havde en afdeling for adfærdsvanskelige børn.
Da man ikke kunne overtage disse lokaler, flyttede skolen endnu
engang. Man overtog lokaler fra den tidligere Østermarken Skole.
Denne skole var købt af entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S, der
istandsatte lokalerne og lejede dem ud til Handelsskolen, hvor den
stadig har til huse.
Turøgade 1. 1990-.
32
oprettede AUD-Fonden, som både arbejdsgiver og
medarbejder betalte til. Det var midler fra denne
fond, der skulle finansiere kursusudgifter og tabt
arbejdsfortjeneste på disse kurser. Det betød, at
kurserne var gratis for medarbejderne og heller ikke
kom til at koste virksomhederne noget. AUD blev
senere erstattet af Arbejdsmarkedsbidraget, der for
den enkelte lønmodtager fungerede som en bruttoskat
på i 1994 5% stigende til i 1998 8%. Arbejdsgiverens
bidrag var i 1998 0,6%.
Kurserne, der var AMU-kurser, lå i modsætning
til alle handelsskolens andre aktiviteter i Arbejdsministeriets
regi. De blev i daglig tale kaldt for
HKU-kurser.
Man kunne groft dele dem op i:
- EDB-kurser
- Fagspecifikke kurser
Kontor
Butik
Engros
- Branchespecifikke kurser
Kontor
Butik
Engros
Ca. 80% af de afholdte kurser var EDB-kurser f.eks.:
Datalære – ETB – Desktop Publishing – Regneark
med grafik – Elektronisk Informationssøgning.
Kontorkurser f.eks.:
Organisation og samarbejde – Referat og notatteknik
– Præsentations- og instruktionsteknik –
Skriftlig Kommunikation – Sprog – Regnskab –
Debitorbogføring – Budgettering - Lægesekretær –
Revision – Advokatsekretær – Turisme – Spedition/
Shipping – Pengeinstitut – Forsikring
Butikskurser f.eks.:
Detailhandel – Markedsføring af butikken – Varepræsentation
– Skilteskrivning – Dekoration –
Blomster og planter – Blomsterbinding – Dagligvarer
– Tekstil
Engroskurser f.eks.:
Engroshandel – Indkøb og disponering i engroshandel
– Logistik, kvalitet og service – Gaffeltruck.
Inden for dette uddannelsesområde havde handelsskolerne
i Nordjylland et meget tæt samarbejde
med de øvrige efteruddannelsesudvalg og handelsskoler.
Man har bl.a. hvert år udgivet et fælles kursusprogram,
samtidig med at man koordinerede
kurserne, således at kursisterne havde mulighed
for at deltage på en anden skole, hvis man blev
nødt til at aflyse et kursus. Derved sikrede man
sig et bredt udbud af kurser og en optimal udnyttelse
af de tildelte bevillinger.
Merkonomuddannelsen
De første tanker om at etablere merkonomuddannelsen
blev født i årene omkring 1960.
Fremsynede personer med tilknytning til Foreningen
til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU)
og Købmandsskolen i København konstaterede,
at der var et hul i uddannelsessystemet mellem
handelsskolernes heltidsuddannelser på den ene
side og HD-studiet på den anden side. Man savnede
en såkaldt middle-management-uddannelse.
I løbet af få år udviklede man det, som senere blev
til merkonomuddannelsen, nemlig et-årige, toårige
og senere tre-årige uddannelser inden for
områder som markedsføring, organisation, indkøb,
regnskabsvæsen, databehandling, butiksledelse og
personaleadministration.
På Købmandsskolen i København oprettede man
i 1962 en speciel afdeling for disse kurser under
betegnelsen Købmandsskolens Specialkurser (fra
1965 benævnt Specialskolerne i København).
Antallet af kursusdeltagere voksede hurtigt, og også
på andre handelsskoler begyndte man at udbyde
nogle af kurserne. På Aalborg Handelsskole etableredes
der kurser inden for databehandling og
markedsføring allerede i 1964.
Der var dengang ingen statskontrol og dermed
ingen statstilskud til kursernes gennemførelse.
Fra den 1.9.1968 indførtes statstilskud (84% af
undervisningsomkostningerne) og statskontrol af
undervisningen, men ikke af eksamen. Kurserne
blev benævnt handelsskolernes statskontrollerede
33
specialkursus. Merkonom-betegnelsen, som i 1965
blev opfundet af dimittendorganisationen Dansk
Merkonomforening, ønskede man ikke at anvende
officielt.
Fra den 1.9.1980 blev også eksamen lagt ind under
Undervisningsministeriets administration og
kontrol. Samtidig blev begreberne merkonomkursus
og merkonomuddannelse indført officielt.
Mange af de principper, der lå til grund for
merkonomuddannelsens etablering i 1960’erne,
har været bæredygtige gennem alle de år,
merkonomuddannelsen har eksisteret. I 1998 blev
der dog gennemført en større strukturændring,
hvilket bl.a. medførte, at
- antallet af fag og linier blev reduceret
- der indførtes valgfag
- at de enkelte fags tidsmæssige udstrækning blev
tilpasset behovet hos de studerende
- der indførtes nye eksamensformer
Aalborg Handelsskole har gennem alle årene stort
set udbudt alle fag fra merkonomuddannelsen og
den fra merkonomuddannelsen udsprungne
ejendomsmægleruddannelse.
Indtægtsdækket virksomhed
I mere end 15 år har handelsskolerne haft mulighed
for at supplere de offentlige tilskud med
„indtægtsdækket virksomhed“, og Aalborg Handelsskole
har været i front med denne aktivitet i
alle årene.
I begyndelsen var det helt overladt til skolerne selv
at udforme og afvikle kurserne/aktiviteterne under
indtægtsdækket virksomhed, men dette er efterhånden
blevet belagt med en del begrænsninger,
ligesom de fleste tilskud til disse aktiviteter er
faldet væk.
Aalborg Handelsskole besatte i godt et par år posterne
som bestyrelsesformand og som direktør for
samarbejdsorganisationen Handelsskolernes Kursus-
og Konsulentservice. I denne periode drejede
det sig især om salg af store kursuspakker til lands-
Jellingevej, Svenstrup. 1991 – 1995.
Da Aalborg Handelsskole i efteråret 1990 fik besked om, at man
skulle afholde Skolepraktik for det Nordjyske område, var man igen i
lokalenød.
Man fik den endelige meddelelse i begyndelsen af december måned
om at starte med de første elever 2. januar 1991.
Man skulle så langt som til Svenstrup, hvor man lejede sig ind i en
engroslagerbygning, der var ejet af Entreprenørfirmaet A. Enggaard
A/S, og her var man i de første 4 år med skolepraktik, SIMUvirksomheder
og Øvelsesbutikker.
I 1993 havde Aalborg byjubilæum, og i den anledning åbnede man
en butik i Danmarksgade, der blev drevet af butiksskolepraktikelever.
Sommeren 1994 lejede man butikslokaler i henholdsvis Blokhus og
Fjerritslev. Varerne, man solgte, var i kommission fra de forskellige
erhvervsdrivende på stedet.
Danmarksgade, Jubilæumsshoppen. 1993.
34
dækkende organisationer, f.eks. Toldvæsenet og
Foreningen af Registrerede Revisorer. Efter beslutningen
om, at handelsskolerne skulle selvstændiggøres
og dermed indtage en tydeligere
konkurrenceprofil over for hinanden, ophørte dette
samarbejde.
Herefter var det op til den enkelte handelsskole at
sælge og levere de kurser og andre ydelser, som var
mulige. Her havde Aalborg Handelsskole især held
med at udvikle kurser til lokale virksomheder og
offentlige institutioner, f.eks. kurser i strategisk
planlægning, ½-års udviklingskurser for offentlige
ansatte samt en lang række sprogkurser og IT-kurser.
I løbet af de seneste år har aktiviteterne omkring
indtægtsdækket virksomhed fået en mere central
placering på skolen med etablering af en selvstændig
konsulentgruppe, der samarbejder direkte med
erhvervslivet om at udarbejde målrettede kurser
til den enkelte virksomhed. Her arbejdes der både
med traditionelle kurser og med nye relationer
inden for f.eks. holistisk ledelse, intelligensregnskaber
og IT-styresystemer. Den netop foretagne
udvidelse af Porthusgade er blot et af de ydre
tegn på denne aktivitetsforøgelse.
Der er derfor ingen tvivl om, at indtægtsdækket
virksomhed vil blive en stadig større - og stabil -
kilde til finansiering af skolens aktiviteter.
Andre aktiviteter
Studievejlederordningen
Midt i 1970erne indførte man den såkaldte
studievejlederordning, som gik ud på, at nogle
lærere blev frigjort for en del af deres pligtige undervisning,
mod at de påtog sig forskellige
vejledningspligter. Den første studievejleder, som
havde denne funktion, var skolens senere inspektør
Kamma Jensen, der var studievejleder for de
første 5 efg-klasser, som skolen havde på Langagervej
i skoleåret 1975/76, samt handelslærerne
Erik Søltoft og Børge Saxkjær, som fik funktionen,
da efg året efter blev flyttet ind til Saxogade.
Lærerne, der påtog sig studievejlederfunktionen,
deltog i deres første funktionsår i et vejlederkursus,
der blev afholdt af SEL (Statens Erhvervspædagogiske
Læreruddannelse), og som strakte sig
over flere uger.
Studievejledernes arbejde bestod i:
1. Vejledning af kommende elever
2. Studievejledning af enkeltelever på skolen.
3. Introduktionsarrangementer og udarbejdelse af
introduktionsmateriale.
4. Opretholdelse af kontakt til folkeskolerne, herunder
møder med områdets skolevejledere. Besøg
på folkeskolerne ved introduktionsarrangementer.
Modtagelse og vejledning af folkeskoleelever i
skoletiden.
Herudover afholdelse af åbent hus arrangementer.
5. Afholdelse af et antal branche- og uddannelsesmøder
for alle skolens elever.
6. Redigering og ajourføring af stillingsopslagsmapper,
samt opslagstavler på handelsskolen med
stillingsopslag fra erhvervslivet.
Dette var starten på erhvervs- og uddannelsesvejledning
og samtidig også starten til skolens
LOP-funktion (Lære- og praktikplads funktionen).
På et meget tidligt tidspunkt oprettede man i Aalborg
kommune et lokalt vejlederudvalg, der bestod
af vejledere fra folkeskolerne, handelsskolen,
teknisk skole samt gymnasierne. I dette udvalg
mødtes man til gensidig orientering samtidig med,
at man koordinerede vejledningen af folkeskolernes
afgangsklasser. Dette var meget værdifuldt,
da man på den måde sørgede for en god og
sober vejledning af de unge mennesker.
Lære- og praktikpladsformidling
Tilgangen og beskæftigelsen af elever i erhvervslivet
har i 80’erne og 90’erne været meget svingende.
Manglen på praktikpladser var særlig stor i 80erne,
dels fordi erhvervslivet på grund af oliekrise tog
færre elever, dels på grund af stigende ungdomsårgange.
35
Allerede i 1980 havde regeringen og arbejdsmarkedets
parter indgået en aftale om, at alle kvalificerede
elever, der var startet på basisåret, skulle have
en praktikplads. Man udfoldede meget store bestræbelser
for at skaffe praktikpladser ad frivillighedens
vej, og selv om man skaffede mange praktikpladser,
var det ikke nok på grund af den store
tilgang af unge til arbejdsmarkedet.
I 1985 købte Aalborg Handelsskole en medarbejder
ved arbejdsformidlingen fri fra hans normale
arbejde i 9 måneder og gjorde ham til jobkonsulent,
dels for at kunne hjælpe de mange unge, der søgte
job, dels for at kunne yde en bedre service over for
de firmaer, der ønskede at ansætte et ungt menneske.
Det var AF´s ungdomsafdelings leder, arbejdskonsulent
Knud Rasmussen, handelsskolen havde
ansat. Han fik indrettet en campingvogn påmalet
handelsskolens logo, og herfra lavede han sit opsøgende
arbejde på torve rundt om i de forskellige
omegnsbyer, hvor de erhvervsdrivende kunne henvende
sig om elever. Ifølge en statistik han udarbejdede
i december 1985, var der 98 uden læreplads,
hvilket var betydeligt færre end årene før,
og langt de fleste var piger. Der var 54, der søgte
læreplads inden for kontor, 41 i butik og 3 søgte
læreplads inden for engros.
Man havde igennem 1980’erne forskellige tilskudsordninger.
F.eks. blev der i foråret 1982 gennemført
en såkaldt „marts-pakke“, hvor man gennemførte
lov om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.
I henhold til denne lov kunne der ydes
økonomisk tilskud til virksomheder, som var
bidragsydende til AER (Arbejdsgivernes Elev Refusion),
og som opretholdt eller forøgede deres
samlede antal praktikpladser. Tilskuddet udgjorde
kr. 30.000 for en plads ved en uddannelse, hvor
praktikopholdets varighed udgjorde mere end 1
½ år. I 1986 blev dette tilskud halveret, og pr 1.
januar 1988 ophørte denne tilskudsordning.
I mange år havde lære- og praktikpladsformidlingen
været handelsskolen uvedkommende. Dels havde
de fleste af de elever, som handelsskolen underviste,
en læreplads (f.eks. eleverne på lærlingeskolen),
og dels lå lære- og praktikpladsformidlingen hos
Blokhus. Sommeren 1994.
Fjerritslev. Sommeren 1994.
Rørdalsvej 10. 1995–2000.
Inden for kortere videregående uddannelser udbød Aalborg Handelsskole
og Aalborg tekniske skole i fællesskab „Hotel og Restaurantlinien“.
Dette foregik på Aalborg Internationale Hotelakademi, der bygningsmæssigt
ejes af Aalborg tekniske skole og er beliggende på Rørdalsvej.
36
arbejdsformidlingen. Pr.1. januar 1991 overtog
handelsskolerne denne lære- og praktikpladsformidling
fra arbejdsformidlingen, og man fik
ansvaret for at fremskaffe de fornødne lære- og
praktikpladser. Samtidig skulle erhvervsskolerne
nu også godkende og registrere lære- og praktikpladser,
hvilket betød, at man på handelsskolerne
måtte oprette en helt ny funktion, nemlig LOPfunktionen.
PKU
I 1990 blev behovet for yderligere praktikpladser
opgjort til 6000. Man planlagde derfor en række
initiativer, der skulle fremskaffe flere praktikpladser.
Ud over disse initiativer forudsatte man i lov nr.
437 af 13. juni 1990 (lov om tilvejebringelse af
lære- og praktikpladser), at mangel på lære- og
praktikpladser ville være af forbigående karakter,
dels på grund af :
- at ungdomsårgangene ville blive mindre
- at man ville få gunstigere konjunkturer
- at der ville blive en større tilgang til de gymnasiale
uddannelser
Hvis ikke målsætningen med at fremskaffe flere
praktikpladser ville blive opfyldt, blev der i ovenstående
lov åbnet mulighed for at tilbyde egnede
elever, der ikke opnåede en praktikaftale, ret til at
fuldføre erhvervsuddannelsen i form af praktikpladskompenserende
undervisning (PKU), senere omdøbt
til skolepraktik.
Man etablerede den praktikpladskompenserende
undervisning som et supplement til de almindelige
vekseluddannelser, dvs. man bibeholdt princippet
med, at uddannelserne vekslede mellem
skoleundervisning og praktikundervisning i en
virksomhed. Dvs. at handelsskolen ud over den
teoretiske undervisning, som den altid havde stået
for, også skulle tage sig af den praktiske uddannelse.
Loven blev som tidligere nævnt vedtaget den 13.
juni 1990, og blev fulgt op af en bekendtgørelse
dateret den 15. november 1990. Handelsskolen
fik på den baggrund besked på, at man skulle være
praktisk oplæringssted pr. 1. januar 1991. For Aalborg
Handelsskoles vedkommende betød det, at
54 elever manglede praktikplads inden for kontorområdet,
og 53 elever inden for butiksområdet.
Man fik meget travlt på skolen i julemåneden med
at finde egnede lokaler, at få indrettet lokalerne til
kontorer og butikker, at få gennemført ansættelsessamtaler
med elever og at få ansat praktikledere.
Det var altså den praktiske oplæring, som skolen
skulle stå for. Dette betød, at man f.eks. på et kontor
skulle have alt moderne kontorudstyr som f.eks.
EDB, telefon, telefax, kopimaskiner o.s.v.. Lærerne
skulle ikke mere undervise, men fungere som konsulenter
og oplæringsansvarlige. Eleverne fik også
løn, som i anden virksomhed. Denne løn blev
udbetalt af handelsskolen, der igen fik pengene
godtgjort af AER. Dette betød, at det i sidste ende
blev arbejdsgiverne, der kom til at betale uddannelsen
af elever, der ikke fik en „rigtig“ praktikplads.
Dette var nok også hovedgrunden til, at den
praktikpladskompenserende uddannelse i de næstfølgende
år mødte en del kritik hos arbejdsgiverne.
Før eleverne startede den praktiske uddannelse var
de til en ansættelsessamtale. De skulle opfylde
EMMA-kriterier, hvilket ville sige:
E – være EGNET, kunne fuldføre uddannelsen
og fungere på arbejdsmarkedet efter endt
uddannelse
M – være faglig MOBIL
M – være geografisk MOBIL
A – være AKTIV søgende
Simuvirksomheder
Som tidligere nævnt skulle man til praktikeleverne
på kontor opbygge et realistisk kontormiljø. I
Aabenraa havde man i Tyskland lånt et koncept
om øvelsesvirksomheder, det såkaldte SIMU-koncept.
En SIMU-virksomhed er en virksomhed, som
har nøjagtig de samme funktioner som en rigtig
virksomhed. Her købes, her sælges, man betaler,
man bogfører, man har en markedsføringsfunktion,
man har en personalefunktion, nøjagtig som i enhver
anden virksomhed. Man har på samme måde
som i andre virksomheder tekniske hjælpemidler,
som f.eks. edb, telefon, telefax og fotokopi37
maskiner. Forskellen ligger i, at man i SIMU-virksomheden
simulerer de forskellige opgaver, dvs.
varerne bliver ikke rigtigt fremsendt, man betaler
ikke med rigtige penge, men simulerer betaling
m.v. I løbet af 1991 opbyggede man et sådant net
af SIMU-virksomheder i Danmark med ca. 100
virksomheder. I Aabenraa oprettede man et center,
der fungerede som central for alle fælles funktioner.
Det var f.eks. bankfunktionen, postfunktionen,
stat (moms, skat, offentlig registrering
og kontrol, m.v.), juridisk funktion, international
forbindelsesled, m.fl. Derudover deltog eleverne i
SIMU-messer, både nationale og internationale,
samtidig med, at man havde mulighed for at
komme i kontakt med over 1000 SIMU-virksomheder
over hele verden.
Ud over at eleverne fik en praktisk uddannelse i
SIMU-virksomheden, var det hensigten, at eleverne
skulle udstationeres i rigtige virksomheder i
mindst halvdelen af læretiden. Det blev meget almindeligt,
at disse virksomheder overtog eleven i
restlæreforholdet. Derfor blev det meget få elever,
der blev udlært på skolepraktikuddannelsen. På de
3 første årgange var det tale om i alt 24 elever ud
af 290, hvilket var et meget fint resultat.
Butikselever
På grund af den omtalte mangel på praktikpladser
inden for detailhandelen, var handelsskolen nødt
til at oprette nogle butikker i meget nært samarbejde
med det lokale erhvervsliv. Eleverne tilbragte
ca. halvdelen af praktiktiden i disse butikker, mens
man i den resterende tid blev udstationeret i butikker
i det lokale samfund.
På Aalborg Handelsskole oprettede man på et af
sine største undervisningssteder, nemlig Turøgade
en intern butik, der udbød et bredt varesortiment
til lærerne og eleverne. Man oprettede samtidig 2
sommerbutikker i Fjerritslev og i Blokhus, hvor
man solgte varer fra de forskellige lokale butikker,
der herved fik et ekstra udsalgssted. Dernæst oprettede
man i Aalborg centrum, nemlig i
Danmarksgade en butik i anledningen af Aalborg
Byjubilæum. Denne butik handlede med turistog
jubilæumsartikler.
Sofiendalsvej 94. 1996 –2000.
Som beskrevet ovenfor, kom man meget hurtigt i pladsnød i
Porthusgade, og samtidig voksede den praktikpladskompenserende
undervisning, eller som den benævnes i dag skolepraktik. Som
tidligere nævnt afholdt man denne undervisning i Svenstrup, men
her var man flyttet fra i 1995, og efter at have haft til huse 1 år i
Turøgade stod man uden plads til denne aktivitet. Man fandt
løsningen, ved at leje bygningen på Sofiendalsvej lige over for den
bygning, hvor man i forvejen havde lejet lokaler.
Bransagervej 30, Pandrup. 1999 -2000.
Efter i mange år at have været et område med stor arbejdsløshed,
flyttede der i slutningen af 1990erne en del større virksomheder til
Pandrup. Det var især, da virksomheden Bosch Telecom indtog byen,
at der opstod et stort behov for efteruddannelse, især inden for IT.
Aalborg Handelsskole besluttede i efteråret 1998, at man ville gå ind
og dække dette behov. Uddannelsescenteret tilbyder både IT-kurser og
merkantile kurser. Kursuscenteret råder rent fysisk over ca. 400 m2
og bl. a.2 edb-lokaler med 32 Pc’ere.
38
Praktikpladskampagner
For Aalborg Handelsskole var det ikke noget nyt
at afholde kampagner for at skaffe nye lære- og
praktikpladser. Allerede i 1987 arrangerede skolen
en kampagne, hvor man havde opstillet en
scene på Gammel Torv. Her blev der holdt taler,
spillet musik, og herfra gik skolens elever ud til
forskellige virksomheder, idet hver elev fik tildelt
4 – 5 virksomhedsbesøg. Man havde samtidig på
pladsen opstillet et barometer, hvor man løbende
kunne aflæse resultatet af nye praktikpladser.
Som nævnt under PKU tog man i Undervisningsministeriet
i 1990 forskellige initiativer til at nedbringe
ungdomsarbejdsløsheden. Disse bestod bl.a.
i kampagner til fremskaffelse af flere praktiksteder.
På Aalborg Handelsskole havde man i 1991 i samarbejde
med repræsentanter for det lokale uddannelsesudvalg
en praktikpladskampagne, der fik
betegnelsen FUGLE DER ER PÅ VEJ, hvor man
opfordrede erhvervslivet til at lade en eller flere af
disse farvestrålende „fugle“ få lov til at slå sig ned
i deres virksomhed. Kampagnen bestod af breve,
der blev sendt ud til arbejdsgiverne, streamere på
ca. 400 biler, annoncering i lokale dagblade,
oplysningsmøde i de lokale handelsstandsforeninger,
arrangementer for og med elever samtidig
med, at man udvidede det opsøgende arbejde.
Formålet med kampagnen var først og fremmest
at skaffe ekstra praktikpladser til skolens elever ved
bl.a. at få flere virksomheder godkendt til at kunne
uddanne elever inden for detailhandel, engroshandel
og kontor. Formålet var også at informere
målgruppens over 4000 virksomheder om Aalborg
Handelsskoles lære- og praktikpladsafdeling, som
hurtigt, effektivt og gratis kunne yde virksomheder
hjælp i forbindelse med godkendelse af
uddannelsessted og fremskaffelse af den rette elev
til virksomhederne.
Kampagnen blev en succes, idet der blev fremskaffet
mange ekstra elevpladser. Mange virksomheder
inden for detailhandel, engroshandel og
kontor, som aldrig tidligere havde haft elever, blev
godkendt til at kunne ansætte elever, og man fik
demonstreret, at det tætte samarbejde mellem erhvervslivets
organisationer og Aalborg Handelsskole
var til gavn for det lokale erhvervsliv og de
unge, der ønskede en erhvervsuddannelse.
Yderligere deltog Aalborg Handelsskole i 1993 i
en landsdækkende kampagne, hvor man lancerede
logoet: PS for PRAKTIKPLADS SØGES.
Samtidig havde folketinget vedtaget en ny tilskudsordning
og forøget bevillingen til skolernes opsøgende
arbejde til 95 mio. kr.
Man havde fremstillet T-shirts til alle elever med
forskellige sjove fortolkninger af, hvad PS betød.
Iklædt disse T-shirts gik eleverne selv ud i kampen
for at blive PHér: Praktikplads Haves.
1993 blev da også et meget fint år, da der blev
oprettet 894 praktikpladser mod 704 i 1992. En
stigning på 190 svarende til 27%.
Aalborg Handelsskoles praktikpladssøgende kom,
udover fra Aalborg, fra følgende kommuner:
Aabybro, Brovst, Brønderslev, Dronninglund,
Hals, Nibe, Pandrup, Sejlflod, Skørping og Støvring.
På grund af det flotte resultat i 1993 besluttede
man på Aalborg Handelsskole at præmiere 12 arbejdsgivere
for en særlig flot indsats til afhjælpning
af praktikpladsproblemet.
Erhvervsuddannelsesreformer
I 1990 fik handelsskolerne hele deres regelsæt
ændret. Med virkning fra 1991 blev der i folketinget
vedtaget 5 nye love:
- Lov om erhvervsuddannelser
- Lov om erhvervsgymnasiale uddannelser
- Lov om åben uddannelse
- Lov om lære- og praktikpladsformidling
- Lov om erhvervsskoler
Lov om erhvervsuddannelser
Denne lov omfattede de tidligere efg- og lærlingeuddannelser.
Efg-uddannelsen var for elever
39
uden uddannelsesaftale, det startede med et 40
ugers grundkursus kaldt for HG-skolevejen, hvor
man havde henholdsvis grundfag og valgfag. Dette
40 ugers grundkursus var fælles for områderne
salgsassistent-, kontor-, engros-, og finansuddannelserne.
De elever, der havde en uddannelsesaftale, deltog
i den teoretiske undervisning sideløbende med
deres praktiske uddannelse i virksomhederne. Den
teoretiske uddannelse startede med et indledningskursus
på 10 uger, derefter gik man i skole 1 dag
om ugen i de næste 2 år. Da der ikke var så stor
tilgang til denne uddannelse, var Aalborg Handelsskole
den eneste handelsskole i Nordjylland
med den type elever.
HG-skolevejens første år var opdelt i 2 semestre á
20 ugers varighed. Man havde følgende grundfag:
- Dansk
- Salg og service
- Elektronisk informationssøgning og –behandling
- Regnskabslære og virksomhedsøkonomi
- Samfund, handel og kultur
- Samfundsøkonomi
- 1. fremmedsprog (engelsk)
- 2. fremmedsprog (tysk/fransk/spansk)
Herudover kunne man vælge 1 valgfag, hvilket
f.eks. kunne være:
- Matematik C
- 3. fremmedsprog
- Dekoration
- Reklame
- Privatøkonomi
- Psykologi
- EF´s indre marked
- M.fl.
Ved slutningen af 2. semester blev der sat plads af
til et tværfagligt projekt, der mindst skulle omfatte
4 af grundfagene.
Efter gennemførelsen af basisåret eller HH kunne
eleverne få en uddannelsesaftale med en virksomhed.
Man skulle i praktik i 2 år. I disse 2 år skulle
eleverne i skole i 6 –12 uger fordelt på 2 – ugers
kurser, de såkaldte 2.-delskurser eller Efterfølgende
Skoleophold.
Og hvor har Aalborg Handelsskole så til
huse i dag.
I 1957 fik Aalborg Handelsskole i Saxogade sin første bygning, som
man ejede. Denne bygning er så udvidet/restaureret flere gange siden.
I 1966 byggede man en etagefløj på klassefløjen. Man gjorde, som
man skrev i Aalborg Stiftstidende, handelshøjskolen endnu højere.
I 1982 købte man naboen, menighedshuset TABOR. Denne bygning
blev ændret indtil flere gange. I starten havde man blandt andet
dekorationsundervisning samt efteruddannelse i bygningen. Nu er
der i bygningen indrettet et auditorium, samt møde- og EDB-lokaler.
I de senere år har der været problemer med undervisningsfløjen.
Facaderne har ikke været særlig tætte, så eleverne i vinduesrækken har
ofte måttet sidde med frakke på. Derfor har bygningen i året 1998/
99 gennemgået en meget stor restaurering. Facaderne er blevet
udskiftet, mellembygningen har fået en etage ekstra, og ud mod
Reberbansgade er der bygget et elevatortårn, således at man samtidig
har gjort bygningen handicapvenlig.
Saxogade 10, 1957 –
40
På Aalborg Handelsskole afholdt man sådanne
kurser inden for følgende brancher:
1. Kontor
-All-round
-Offentlig forvaltning
-Kommune
-Stat
-Lægesekretær
2. Engroshandel
-Engroshandelsassistent
-Autoreservedele
3. Detailhandel
-Kolonial
-Tekstil
-Diverse specialefag
4. Finans
-Pengeinstitutter
Elevtallet på HG-skolevejen lå i første halvdel af
1990’erne på mellem 800 og 900 elever, der fordelte
sig på 30 – 40 klasser, som fik undervisning
i Saxogade, Langagervej og Turøgade.
I overensstemmelse med lov om erhvervsuddannelser
nedsatte man et lokalt uddannelsesudvalg
med paritetisk sammensætning, nemlig 4 medlemmer
udpeget af arbejdsgiverne og 4 medlemmer
udpeget af arbejdstagerorganisationerne, først og
fremmest HK. Fra handelsskolen deltog ledelses-,
lærer- og elevrepræsentanter. Herigennem fik arbejdsmarkedets
parter ansvaret for indholdet af den
faglige del (område- og specialefag), samt deltog i
tilrettelæggelsen af uddannelsernes længde og
struktur inden for de generelle bestemmelser.
Herudover havde det lokale uddannelsesudvalg
andre opgaver, f.eks. udarbejdelse af retningslinier
for skolens meriteringsregler, og procedurer vedr.
godkendelse af praktikvirksomheder blev justeret
og nygodkendt af udvalget.
Et væsentligt punkt i det lokale uddannelsesudvalgs
arbejde blev at forbedre samarbejdet mellem det
nordjyske erhvervsliv og Aalborg Handelsskole.
Man udsendte bl.a. hvert kvartal et nyhedsbrev,
og man arrangerede møder for interesserede erhvervsfolk.
De merkantile erhvervsuddannelser
I 1996 fik vi den merkantile erhvervsuddannelsesreform.
Der blev indført mange nye tiltag, bl.a.
blev uddannelsestiden ændret fra tre til fire år, og
en af nyskabelserne var fagprøven.
En elev kan vælge 1 år på handelsskolen (HG) og
derefter 3 år i praktik eller 2 år på handelsskolen
(HG2) og derefter 2 år i praktik. Erfaringen viser,
at ca. 75% af eleverne vælger 2 års teori.
Det faglige indhold blev ajourført, og undervisningen
blev i langt højere grad end tidligere tilrettelagt
praksisnært, så eleverne fik et realistisk billede
af arbejdsfunktionerne inden for handels- og
kontorområdet.
Formålet med reformen er at øge kvaliteten og
tilrettelægge undervisningen således, at eleven opnår
en merkantil kompetence, der omfatter uddannelsens
fællesmål og specialemål inden for områderne:
- personlige kvalifikationer
- økonomiske kvalifikationer
- kommunikative og teknologiske kvalifikationer
- handels- og servicemæssige kvalifikationer
- internationale og kulturelle kvalifikationer
- samfundsmæssige kvalifikationer.
Som følge af erhvervslivets behov for medarbejdere
med brede/tværgående kvalifikationer tilrettelægges
undervisningen nu i højere grad således,
at der fokuseres på elevernes personlige kompetence,
hvilket er en nyskabelse.
Uddannelsen er direkte målrettet mod en praktikplads
og ikke i første omgang mod en videregående
uddannelse.
Uddannelsen er sammensat af følgende grundfag:
dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, salg og service,
IT og samfundslære. Nogle grundfag kan vælges
på forskellige niveauer.
Klasserne er opdelt i klynger med en fast gruppe
lærere.
41
I løbet af HG1 udarbejdes tre temaprojekter og på
HG2 fire temaprojekter. Et temaprojekt begynder
med undervisning i valgfri områdefag (VOF), som
f.eks. kan være IT-værktøjer, visuel markedsføring,
administration og sagsbehandling samt psykologi
og service.
I august 2000 påbegyndte 900 elever deres uddannelse
på grunduddannelsen i:
- 16 HG1 klasser
- 2 HGV klasser – særligt forløb for voksne over
25 år
- 10 HG2 klasser
- 2 HGS klasser – 18 ugers forløb for studenter
og HF’ere
- 1 HI klasse – Handelsskolens Introduktionsforløb
- 2 HGP klasser – Handelsskolens Grunduddannelse
Praktikadgangsvejen.
Efterfølgende skoleperioder
Efter 1 eller 2 år på handelsskole skal eleven i praktik
inden for kontor, handel eller detail. Uddannelsen
er en vekseluddannelse, hvor eleven skal på
skoleophold inden for det valgte speciale.
Vi gennemfører i dag nedenstående specialer:
- Kontor
- Administration
Offentlig administration – kommune
Offentlig administration – stat
Lægesekretær
Kontor generel
Regnskab/revision
- Detail
- Salgsassistent
Salgsassistent, kolonial dagligvarer
Salgsassistent, tekstil, herretøj og dametøj
- Handel
Langagervej 16, 1974-.
I 1971 begyndte man at tale om opførelse af en ny bygning på
Langagervej, der ligger i Aalborg Øst, lige i nærheden af
motorvejsfrakørslen ved Humlebakken. Det var en bygning i et plan,
der blev opført efter meget moderne principper. Man rejste bl.a. til
Sverige for at studere skolebyggeri. Desværre medførte opførelsen af
denne utraditionelle bygning flere forsinkelser, bl.a. blev det i første
omgang stoppet i boligministeriet. De brandtekniske krav var ikke
opfyldte, mente man, da der ikke fra alle lokaler var direkte adgang
til det fri, og man ville ikke umidelbart give dispensation. Aalborg
Handelstandsforenings byggeudvalg mente imidlertid, at byggeriet
havde så mange kvaliteter, at man ville slås for at få det godkendt.
„Hvorfor skal alle nye idèer kvæles i reglementer og principper“, sagde
direktør Just Carl Pedersen, som førte byggesagen på Handelstandsforeningens
vegne. „Her har vi chance for endnu en gang at slå fast,
at Aalborg viser vej“.
Byggeriet blev godkendt, og man syntes endda, at tegningerne var så
gode, at man brugte dem til byggeri af tre lignende bygninger i den
anden ende af Langagervej til brug for Aalborg Universitet. Disse
bygninger kom endda i brug et år før, Aalborg Handelsskole kunne
tage sin bygning i brug.
Endelig den 7. maj 1975 kunne man foretage den officielle indvielse
af bygningen.
42
En kontaktlærer skal tage sig af 12-15 elever, hvilket
betyder, at næsten alle vore lærere fremover skal
fungere som kontaktlærere. Kontakten til eleverne
bliver meget stor, da følgende faktorer skal indgå i
den nye lærerrolle:
- sammen med eleven udarbejde dennes personlige
uddannelsesplan
- forestå evaluering af eleverne og herunder afvikle
elevsamtaler som led i evalueringen
- foretage den daglige/ugentlige gennemgang og
opfølgning af elevernes fravær og arbejde på at
fastholde eleverne i uddannelse.
Reform 2000 træder i kraft i januar 2001, men på
Aalborg Handelsskole har vi allerede fra skoleåret
august 2000 implementeret de nye tiltag.
Lov om erhvervsgymnasiale uddannelser
Handelsgymnasiet blev ifølge lov fra 1991 tilrettelagt
som et 2-årigt forløb og forudsatte, at man
på tilfredsstillende måde havde gennemført basisåret
på HG. Dette blev dog i 1995 ændret til et 3-
årigt forløb, hvor man kom direkte fra folkeskolens
9. klasse. Hvis man på forhånd havde en almen
studentereksamen, var det muligt at tage en
Højere Handelseksamen på 1 år.
Baggrunden for revisionen af Højere Handelseksamen
var mangesidig, men af væsentlige
baggrundsfaktorer kan bl.a. nævnes Undervisningsministeriets
ønsker om at fremhæve/understrege
ligeværdigheden mellem de gymnasiale uddannelser,
den stigende internationalisering og den
teknologiske udvikling i samfundet, der nødvendiggjorde
ajourføring af fag og læreplaner. Den
kvalitative og niveaumæssige ligeværdighed i ungdomsuddannelserne
var med den nye bekendtgørelse
om den erhvervsgymnasiale uddannelse til
Højere Handelseksamen fra 1995 endelig bekræftet.
I den forbindelse er det væsentligt at understrege,
at Undervisningsministeriet i konsekvens
af paralleliteten mellem de gymnasiale uddannelsers
niveauer besluttede at give alle egnede ansøgere
adgang til handelsgymnasiet.
I bestræbelserne på at tilpasse HH-uddannelsen
På handelsuddannelsen gennemfører vi specialet
auto og de obligatoriske fag på handelsuddannelsen
uden brancheretning, hvorefter eleverne fortsætter
på kostskole.
Fagprøver
Fagprøven afslutter den 4-årige uddannelse og
sætter fokus både på den teoretiske og praktiske
del af uddannelsen.
Målet med fagprøven er:
- at evaluere elevens faglige, generelle og personlige
kvalifikationer inden for det pågældende
fagområde og
- at vise, at eleven er i stand til at anvende denne
viden ved løsning af en given opgave på praktikstedet.
Fagprøven gennemføres som et projekt, der omhandler
både praktiske og teoretiske overvejelser
og resultater. Projektet kan udarbejdes i grupper
eller enkeltvis.
På Aalborg Handelsskole udpeger og anvender vi
censorer fra det lokale erhvervsliv. For at være censor
skal man have et fagligt kendskab til branchen,
til funktionen som oplæringsansvarlig og desuden
have lyst til arbejdet. Langt de fleste censorer er
oplæringsansvarlige.
Det ændrede indhold i fagene, de ændrede
undervisningsformer og fagprøven har givet uddannelsen
det løft og den øgede prestige, som var
ønsket.
Reform 2000
For handelsskolerne bliver reform 2000 en videreudvikling
af reformen i 1996, hvor der som
nævnt skete store ændringer på de merkantile erhvervsuddannelser.
For os bliver det mest vidtrækkende i den nye reform
den nye kontaktlærerrolle og kravet om, at
alle elever skal udarbejde personlige uddannelsesplaner
i samarbejde med kontaktlæreren.
43
til den samfundsmæssige udvikling og erhvervslivets
ændrede krav til sine medarbejdere havde erhvervslivet
i skikkelse af Dansk Arbejdsgiverforening
sammen med HK en markant indflydelse
på ændringerne og fornyelserne inden for fagene
og læreplanerne. Den forøgede konkurrence og de
større udfordringer, som erhvervslivet og langt de
fleste danske erhvervsaktive blev stillet over for i
de næstfølgende år, bla. som følge af EF´s indre
marked, åbningen mod øst og internationaliseringsbestræbelserne
over en bred front, bevirkede, at
HH-uddannelsen i endnu højere grad end tidligere
lagde vægt på det internationale aspekt.
Denne erhvervsgymnasiale HH-uddannelse havde
en stor styrke, som de unge var meget opmærksomme
på, når de valgte uddannelse. Med en HHeksamen
kunne de enten gå ud i erhvervslivet og
få et job, eller de kunne læse videre på en videregående
uddannelse. Profilfag som afsætning,
erhvervsøkonomi, international økonomi, erhvervsret
og IT gav samtidig de HH-studerende faglige
kompetencer, som eleverne ikke fik ved de øvrige
gymnasiale uddannelser.
Efter revisionen af HH-uddannelsen i 1995 blev
der lagt meget vægt på uddannelsens studieforberedende
sigte. Analyse, ræsonnement,
abstraktionsevne m.v. fik en meget fremtrædende
plads, og undervisningen blev i meget større grad
end tidligere baseret på skriftlige opgaver, caseorienterede
faglige projekter m.v.. Dernæst evaluerede
man jævnligt uddannelsen, f.eks. blev eleverne
taget med i både tilrettelæggelsen og gennemførelsen
af undervisningen. Man udarbejdede
et charter, som blandt andet foreskrev, at undervisningen
blev debatteret 2 gange om året, både
mellem læreren og klassen samt mellem læreren
og den enkelte elev. Dermed sikrede man uddannelsens
kvalitet samtidig med, at man fik en status
over elevens situation.
Størstedelen af eleverne, der gennemførte en HHuddannelse,
valgte at gå ud i et job, primært inden
for finans, revision, shipping eller kontor. Ca. en
trediedel af eleverne valgte at påbegynde en videregående
uddannelse, og den andel var stigende
Sofiendalsvej 97. 1989-
I slutningen af 1980erne var der igen problemer med Aalborg
Handelsskoles totale bygningssituation. Derfor valgte man at opføre
en bygning til EDB-skolen, - en afdeling af Aalborg Handelsskole - i
en stor nybygning på Sofiendalsvej 97, i den sydvestlige udkant af
Aalborg. Hvor der tidligere lå en landbrugsbygning, var der nu skabt
en moderne skole for unge, der ville lære edb-verdenen at kende. Som
der med store bogstaver stod i overskriften i Aalborg Stiftstidende:
„EDB hvor køer brølede“.
Bygningen på ca. 3.000 m2 , der senere er udvidet til 4400 m2,
rummede foruden undervisningslokaler en kantine, video- og
filmforevisningslokaler samt et bibliotek. Terminal- og grupperummene
var som noget nyt åbne ud imod gangarealet for ikke at isolere
elever, der sidder og arbejder.
44
op igennem 90’erne. Af dem der læste videre, valgte
flertallet studier med merkantile fag. En fjerdedel
af dem, der studerede samfundsvidenskab på Aalborg
Universitet, havde en HH-baggrund.
I 1995 blev HH som omtalt ændret til et 3-årigt
forløb. Man havde i resten af dette årti hvert år ca.
14-15 klasser samt 5 1-årsklasser pr. årgang.
Tilfredsheden med at gå på Aalborg Handelsskole
var så stor, at handelsskolens Turøgade-afdeling i
1998 blev kåret som Danmarks bedste handelsskole.
På denne afdeling var der ca. 800 HH-elever og
70 lærere, der havde deres daglige gang. Afdelingen
blev til daglig ledet af uddannelseschef Jørgen
Hein.
Det var Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
LH, der stod bag kåringen. Et af kriterierne
for prisen var, at det var lykkedes at få den
sociale dimension med i hverdagen, temaet for
prisen var netop skolen som lærested og værested.
„Det bedste på skolen er stemningen“, lød det fra
elevrådsformanden i Aalborg Stiftstidende. „Vi
har fået, hvad vi har bedt om, og når vi er kommet
med en idè, er vi blevet skubbet fremad, ikke bremset“.
Skolen havde modtaget tilskud fra Undervisningsministeriets
pulje til forbedring af skolemiljøet.
Dette tilskud blev først og fremmest brugt
til indretning af en fredagscafè og til en ny kantine,
som elever for øvrigt brugte dage af deres sommerferie
på at male. Skolen var den første i Aalborg
med adgang til computerlokaler døgnet
rundt. Skolen i Turøgade havde som landets eneste
idræt som valgfagstilbud på den tre-årige HH.
Andre elever forberedte en musical, hvoraf dele
blev opført i forbindelse med pristildelingen.
Justering af HH-uddannelsen, august 2000
I august 2000 startede godt 400 elever på den justerede
HH-uddannelse.
Baggrunden for justeringen var et bredt politisk
ønske om at profilere de fire gymnasiale uddannelser.
Den enkelte uddannelse skulle klart markere og
satse på sine styrkeområder, og man skulle erkende,
at uddannelserne ikke var lige gode til det hele. I
den forbindelse skulle HH-uddannelsens særkende
bl.a. være:
- HH-dimittendernes særlige studiekompetence
til de erhvervsøkonomiske områder og især de
nye erhvervsakademiuddannelser
- Sammenhængen og samspillet med erhvervslivet
- Et andet og udvidet dannelsesbegreb i forhold
til det almene gymnasium
- En særlig pædagogisk tilgang til undervisningen
(især casepædagogikken og teknologistøttet
undervising), hvor lærerens vidensmonopol/
autoritet er stillet i baggrunden, og læringen
tager udgangspunkt i nødvendigheden af en anderledes
pædagogik end blot overførsel af viden.
Overordnet set passede disse styrkeområder fint
med de strategiske fokuspunkter, som vi havde
valgt at arbejde med på Aalborg Handelsskole.
De planlagte justeringer tog udgangspunkt i ovenstående
politiske betragtninger, og ændringerne
indeholdt i den forbindelse tre hovedmålsætninger:
1. Styrkelse af HH-uddannelsens profil, herunder
især det studieforberedende aspekt og erhvervsrelateringen
i uddannelsen.
2. Styrkelse af informationsteknologiens anvendelsesaspekt,
herunder især delmålsætningen, at
IT blev integreret i alle fag.
3. Større rummelighed i uddannelsen, herunder
især en større fleksibilitet med hensyn til valgfagsstruktur.
Med henblik på at styrke profilen blev der stillet
krav om obligatoriske tværgående/tværfaglige aktiviteter
på alle tre år af uddannelsen, og gennem
disse projektperioder skulle der skabes større sammenhæng
mellem fagene.
På andet år af uddannelsen blev der indført en
spændende nyskabelse, nemlig erhvervscases, der
klart understregede erhvervsrelateringen. Dette
45
fremgik også tydeligt af erhvervscasens mål:
”I erhvervscase er formålet med undervisningen, at
eleven styrker sin evne til at arbejde med erhvervsnære
problemstillinger ud fra en tværfaglig og helhedsorienteret
sysnvinkel.
Eleven skal kunne identificere, analysere og udarbejde
forslag til løsning af udvalgte problemstillinger fra en
virksomhed under anvendelse af fagenes metoder og
modeller samt relevante informationsteknologiske
værktøjer”.
Med henblik på at styrke ITs anvendelsesaspekt
var det stadig eud-faget på første år, som var grundlaget,
men IT blev i langt højere grad ”lagt ud i
fagene”, og der blev indarbejdet præciserende ITbestemmelser
i fagbilagene. Dette betød så, at lærerne
fik et fælles ansvar for, at eleverne når målene
for IT.
Rummelighed og fleksibilitet i HH-uddannelsen
blev skabt bl.a. via mulighed for yderligere valgfag
på andet år.
I de enkelte fag skete der i en vis udstrækning
småjusteringer, og indholdsmæssige overlapninger
blev luget bort.
Endelig var det værd at notere sig, at den justerede
bekendtgørelse anvendte ”klokketimer” som regneenhed,
og fagenes timetal var således angivet i
klokketimer. Dette skete af praktiske hensyn i relation
til arbejdstidsaftalen, men signalerede også
andre pædagogiske tiltag end lektioner af 45 min.
En hovedkonklusion på justeringerne kunne være,
at man fra centralt hold ønskede at sætte ”yderligere
skub” i forskellige pædagogiske tiltag, og lærerne
blev nærmest tvunget til at intensivere samarbejdet
om forskellige undervisningsforløb på alle
tre år. Et fast skema vil snart være en saga blot, og
teamstrukturer vil være et must for at kunne leve
op til intentionerne i den nye bekendtgørelse. Dette
passer så fint med de tanker, som Aalborg Handelsskole
har med hensyn til arbejdstilrettelæggelsen
fremover.
I slutningen af 1980erne, hvor handelsskolen havde kæmpemæssige
lokaleproblemer, forsøgte man at få udvidet pladsen på en af de
største afdelinger, nemlig Østre Alle.
Langs med Østre Alle ligger der en lavere fløj med en gymnastiksal
for enden. Det var den såkaldte småbørnsfløj, der nu blev brugt til
adfærdsvanskelige børn. Aalborg Handelsskole forsøgte at udvide
lejemålet med denne fløj, men det var umuligt, idet Aalborg
Kommune ikke ønskede at leje den ud. Løsningen blev fundet, da
Aalborg Kommune kort tid efter fraflyttede Østermarken Skole.
Bygningerne blev solgt til entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S, med
hvem Aalborg Handelsskole indgik et lejemål.
Denne afdeling, der blev døbt Turøgade, var og er stadig arealmæssigt
Aalborg Handelsskoles største afdeling.
Turøgade 1. 1990-.
46
Lov om åben uddannelse
Medens de 2 første love først og fremmest henvendte
sig til de unge mennesker, der skulle have
en grunduddannelse, var formålet med lov om
åben uddannelse at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet
efteruddannelse til den voksne befolkning.
Lov om åben uddannelse omhandlede uddannelser
inden for Undervisningsministeriets regi, det
vil sige enkeltfagskurser og merkonomkurser, i
modsætning til AMU-kurser og arbejdsmarkedskurser,
der jo også var erhvervsrettede efteruddannelseskurser,
men som lå i Arbejdsministeriets
regi.
Kurser under åben uddannelse var delvist baseret
på deltagerbetaling. Man kunne ikke forbeholde
kurser under åben uddannelse til enkelte virksomheder.
Hvis kurser blev afholdt for enkelte virksomheder,
måtte rekvirenten selv afholde alle
omkostninger, hvilket blev benævnt som indtægtsdækket
undervisning. Derfor var det også et lovmæssigt
krav, at kurser under åben uddannelse
skulle annonceres offentligt.
Enkeltfag var først og fremmest de fag, som man
på handelsskolen udbød som dagsundervisning
under ungdomsuddannelserne, altså HG og HH.
Her havde folk, der havde deres arbejde om dagen,
mulighed for at tage disse fag som aftenundervisning.
Lov om erhvervsskoler
Medens de 3 først nævnte love handlede om
handelsskolernes uddannelser, handlede denne lov
om handelsskolen, d.v.s. hvorledes skolens organisation
skulle være, hvorledes skolen skulle ledes
og om skolens økonomi.
Af hovedpunkter i denne reform af erhvervsuddannelserne
og dens konsekvenser kan eksempelvis
nævnes:
Mål- og rammestyring afløste den hidtidige meget
detaljerede regelstyring.
Ændring fra kapacitetsstyret økonomi til bloktilskud,
hvor skolerne fremover ville få aktivitetsbestemt
taxametertilskud til de direkte undervisningsudgifter
og derudover et rammetilskud til fællesudgifter.
De faglige udvalg, som havde til opgave at formulere
mål for grunduddannelserne, samt medvirke ved
fremtidige justeringer.
De lokale uddannelsesudvalg, hvis opgave var at være
skolen behjælpelig med formuleringen af indholdet i
de forskellige grunduddannelser.
Skolen skulle stadigvæk organiseres som en selvejende
institution med en bestyrelse, der skulle
have et meget selvstændigt ansvar for skolens udvikling
- uddannelsesmæssigt og økonomisk, men
det var naturligvis stadig den daglige ledelse og
personalet, der skulle udføre det daglige arbejde,
således at bestyrelsens opgave var at godkende,
kontrollere og inspirere.
Som nævnt havde handelsskolen tidligere fået dækning
for udgifter i forbindelse med godkendte
aktiviteter. Efter den nye lov fik skolen et tilskud,
der var afhængigt af antallet af årselever, et såkaldt
taxameter. Taxameterprincippet ansvarliggør skolen
for egen økonomi, herunder for det samlede
kapitalapparat og personale, der er forudsætningen
for, at skolen fortsat kan udvikle sig i overensstemmelse
med nutidens og fremtidens behov.
Indførelsen af taxameterprincippet betød, at handelsskolen
kom til at arbejde under markedslignende
vilkår. Handelsskolen konkurrerede med
andre uddannelsesinstitutioner om eleverne. Fik
handelsskolen mange elever, havde man store indtægter,
og fik handelsskolen få elever, havde man
små indtægter.
Samtidig med at handelsskolens indtægtsside blev
generelt ændret, ændrede udgiftssiden sig også.
Hvis man skulle klare sig i den skærpede konkurrence
om eleverne, så skulle handelsskolens bygninger
og udstyr leve op til det sidste nye. Man
har da også i 1990’erne forøget sin lokalekapacitet
meget. Som det fremgår af billedmaterialet, har
47
Hammer Bakker 1992-.
I 1992 fik Aalborg Handelsskole mulighed for at leje en
kursusbygning af Nordjyllands Amt og indrette den med alle
moderne faciliteter til både undervisning og ophold. Det var et
spændende kursuscenter, som lå i meget naturskønne omgivelser i
Vodskov lige, i udkanten af Hammer Bakker.
Bygningen var en smuk to-længet villa, der havde en spændende
historie. Fortalt i korthed:
Den blev bygget omkring år 1900 af den berømte sagfører Olesen,
der boede her, samtidig med at han forsøgte at samle Hammer
Bakker. Han var med til at starte Åndsvageforsorgen i Hammer
Bakker, og det var da også institutionen, der overtog villaen ved
sagførerens død. Villaen var en del af institutionen, indtil midt i
1980’erne.
I dag driver skolen et kursuscenter i bygningen, hvor man har
mulighed for at indlogere op til 30 personer.
handelsskolen adresse mange steder i Aalborg, samtidig
med at skolen råder over meget flotte bygninger.
Inden for det udstyrsmæssige har handelsskolen
investeret mange millioner kroner i EDB,
hvilket også betyder, at handelsskolen kan tilbyde
et EDB-miljø, som man ikke ser andre steder i
Aalborg.
Ud over stigende udgifter til bygninger og udstyr,
har udgifter til løn til skolens undervisere ligeledes
været stigende. De nye tjenestetidsaftaler lagde
op til decentrale forhandlinger og indgåelse af
lokalaftaler. Det betød, at skolens ledelse som noget
nyt skulle forhandle arbejdstilrettelæggelse og
arbejdstid med tillidsrepræsentanterne.
Tidligere havde handelsskolens lærere haft mange
overtimer. Dette blev imidlertid afskaffet af Undervisningsministeriet,
som gik så vidt, at det tildelte
de enkelte skoler bøder, hvis overtimetallet
blev for stort, for at tvinge skolerne til at ansætte
flere lærere. Allerede i 1991 startede forhandlinger
mellem skolens direktion og tillidsrepræsentanter
for skolens lærergrupper. Man indgik
en aftale, hvorved lærerne fik en del af overtimerne
udbetalt, medens resten blev hensat i en
timebank. Det var en aftale, der gav lærerne mulighed
for en lidt højere løn, samtidig med at skolen
fik nemmere ved at planlægge.
Internationalisering
Internationalisering på grunduddannelserne
Igennem en lang række år har Aalborg Handelsskoles
gymnasieelever nydt stor gavn af det netværk
af udenlandske uddannelsesinstitutioner, som
Aalborg Handelsskole har samarbejdet med. Man
har for at nævne nogle enkelte eksempler haft gensidige
elevudvekslinger med Kollegschule Opladen
Leverkusen, Tyskland og MBO College Almere,
Holland, Lycé Privé „Jeanne dÀrc“ Le Havre,
Frankrig og besøg fra Institut „Pere Boil“ Valencia,
Spanien, ligesom man mange gange har haft besøg
af netværksskolen fra Uherske Hradiste i
Tjekkiet. I England har vi haft elever, der har gæstet
bl.a. Metropolitan University i Manchester.
48
Vore elever var også på længere ophold i udlandet,
i 1998 havde vi f.eks. en HH-klasse på en to-ugers
studietur til Miami. Samme år gennemførte elever,
der havde spansk på 3. år, en studietur med
besøg i Madrid og den spanske universitetsby
Salamanca, hvor de dels modtog undervisningen
på spansk og dels fik kendskab til spansk kultur
bl.a. gennem indkvartering hos private værtsfamilier
og besøg på en spansk skole.
Hvert år har skolens afgangsklasser på højere handelseksamen
været på traditionelle studieture til
forskellige destinationer i Europa. Som eksempler
kan nævnes Østrig, Italien og Grækenland, men
også Østeuropa har haft elevernes interesse. På
disse studieture har eleverne deltaget i forskellige
arrangementer af erhvervsmæssig og kulturel karakter,
hvorefter eleverne udfærdigede en rapport
over turens oplevelser. HH-elever ved Aalborg
Handelsskole havde endvidere mulighed for at
erhverve sig det internationale SPACE-diplom.
SPACE repræsenterede et netværk af 40 skoler
rundt om i Europa. Diplomet erhvervedes ved, at
man deltog i, og bestod, testene i tekstbehandling,
økonomi, europæiske studier, tysk og engelsk.
Testene blev gennemført i HH-uddannelsens andet
og tredje år, og eleverne blev tilbudt kurser i
de enkelte fag uden for den normale skolegang.
Der blev også oprettet Europaklasser, der var en
HH-klasse med vægt på den internationale dimension,
med vægt på elevudveksling med elever fra
Aalborg Handelsskoles europæiske samarbejdsskoler
baseret på privat indkvartering, således at
eleverne kunne erhverve sig indtryk af folk og levevis
i det besøgte land. I forbindelse med sådanne
besøg arbejdede eleverne sammen med kontaktskolens
elever om emner, der var relevante for deres
uddannelse, og for at få kendskab til kulturelle
og historiske træk ved det pågældende land.
I erkendelse af den positive effekt, der knyttede
sig til internationalt arbejde for skolens ansatte og
studerende, indgik Aalborg Handelsskole og Aalborg
tekniske skole i fællesskab en samarbejdsaftale
med Manchester College of Arts and
Technology om etablering af et netværk, der foruden
disse uddannelsesinstitutioner omfattede
uddannelsesinstitutioner i Letland, Polen, Tyrkiet
og Rusland. Herudover indgik Aalborg Handelsskole
sammen med Manchester Polytecnic i et
netværk bestående af videregående uddannelsesinstitutioner
i Tyskland, Frankrig og Spanien. Samarbejdet
indebar bl.a. udveksling af studerende og
lærere. Man havde bl.a. en lærer i Letland for at
holde foredrag om markedsøkonomi, og man fik
besøg af en lettisk professor, der holdt foredrag
for revisorer, advokater, finansfolk og skolens
markedsøkonomstuderende om mulighederne og
problemerne i samarbejdet med østlandene.
Aalborg Handelsskoles Internationale afdeling
Den meget store udadvendthed mod den øvrige
verden viste sig ikke blot på uddannelsesområdet.
I 1993 oprettede man på Aalborg Handelsskole
en international afdeling, som fik nogle helt andre
opgaver end at varetage vore elevers interesse.
Det var en afdeling, der solgte vores know how til
andre lande, der ikke var nået så langt i udviklingen,
som vi var i Danmark.
Som nævnt startede man i 1993. De første projekter
var i Østeuropæiske lande, som var langt
bag efter det øvrige Europa dels inden for handel,
men også inden for finans og teknologi. Det første
projekt var i Rusland og Ukraine og omhandlede
træning af bank- og børsfolk.
Aalborg Handelsskole fik overdraget 5
uddannelsesprojekter i sværvægtsklassen af EU.
Det drejede sig først og fremmest om børs og bankuddannelser
i det store Rusland og nogle af SNG´s
øvrige republikker, uddannelser, der skulle gøre
russere, ukrainere og hviderussere mere kvalificerede
til at lede og arbejde i en russisk børs og føre
tidligere sovjetstater økonomisk og erhvervsmæssigt
på højde med europæisk standard. Opgaverne
var så store, at handelsskolen måtte etablere kompagniskaber
med internationale eksperter. Sammen
med en stor irsk bank og et engelsk børskonsulentfirma
tilrettelagde og gennemførte man
bank-, børs-, og vekseleruddannelser i en række
byer rundt om i Rusland og Ukraine. Derudover
49
indledte man et samarbejde med en Frankfurt-organisation,
der beskæftigede sig med bankuddannelser,
samt med en landbrugsbank i Paris,
og gennemførte sammen med disse to en plan for
uddannelse af bank- og børsledere og –ansatte i
SNG-staten Kazakhstan. Projekterne blev som de
fleste af de efterfølgende projekter finansieret via
EU-midler, den såkaldte Tacis-fond.
I Uzbekistan deltog handelsskolen i 2 projekter,
dels et projekt om internationale regnskabsstandarder
og dels et projekt om oprettelse af en international
handelsskole, et projekt hvor der for øvrigt var
udsendt over 20 af Aalborg Handelsskoles lærere.
Et af formålene med disse internationale projekter
var bl.a. at anvende dem som en efteruddannelse
af handelsskolens lærere, samtidig med at
disse betragtede det som en pædagogisk udfordring.
I Litauen deltog handelsskolen i et lovgivningsprojekt.
Det var for øvrigt afdelingens leder Carsten
Bang Henriksen, der ene mand deltog i dette
projekt, og han kunne med tilfredshed konstatere,
at hans medvirken direkte fremgik af den Litauiske
lov.
Derudover kan nævnes projekter i Uganda, Makedonien
og Ungarn. Det seneste projekt, international
afdeling er involveret i, er et projekt i
Ægypten, der omhandler ledelsestræning for Helnan
hotelkæden.
Porthusgade 1. 1995 –
I 1994 steg aktiviteterne især på efteruddannelsesområdet, som man
mest havde huset i Turøgade, så meget, at man igen skulle til at se
sig om efter mere plads.
Aalborg Kommune var på det tidspunkt gået i gang med at
byggemodne arealet mellem broerne i Aalborg og var derfor meget
interesseret i at sælge en af grundende på Havnefronten til en ny
Handelsskole. Skolens samarbejdspartner fra Turøgade,
Entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S, købte en grund og
påbegyndte byggeriet af en ny skole.
Det første spadestik blev taget nytårsdag år 1994, og skolen stod
færdig (næsten) ved skoleårets start september 1995.
Man har på afdelingen samlet sine efteruddannelsesaktiviteter, f.eks.
arbejdsmarkedsuddannelser og åben uddannelse for voksne. Det er
især inden for området IT, man afholder kurser, men også inden for
sprog og andre „bløde“ fag afholdes der mange kurser. Aktiviteterne
er inden for disse områder steget så meget, at man her i
jubilæumsåret tager en nybygget udvidelse i brug, således at det
samlede areal er ca. 8000 m2.
50
Værdigrundlag
Som det fremgår af foranstående beskrivelse, skete
der ved indførelsen af uddannelsesreformerne meget
store ændringer, som bl.a. medførte en offentlig
debat om nye undervisningsformer og uddannelsernes
kvalitet. Dette foranledigede, at man
igangsatte flere kvalitetsudviklingsprojekter. Målet
var gennem udvikling af skolens organisation –
både den pædagogiske og den administrative – at
opnå en kvalitetsforbedring af undervisningen gennem:
- Formulering af idégrundlag
- Formulering af personalepolitik
- Omlægning af undervisningen
- Indførelse af informationsteknologi
- Ændring af relationer mellem lærer og elev
- Indførelse af gensidig løbende evaluering.
Tidligere havde man ikke talt så meget om kvalitet
i undervisningen. Hvis læreren nåede at gennemføre
læreplanens pensum, og hvis klassen fik
et pænt gennemsnit i eksamenskarakter i forhold
til landsgennemsnittet, var man tilfreds.
Aalborg Handelsskole skulle altså nu til at definere,
hvad man forstod ved god kvalitet. Man
skulle til at udvikle sit eget værdigrundlag og sit
eget idégrundlag.
I 1990 påbegyndte man arbejdet med at udforme
skolens idègrundlag. Der blev nedsat en arbejdsgruppe
bestående af ledergruppen, formanden for
pædagogisk råd, repræsentanter for lærerne og repræsentanter
for det teknisk/administrative personale.
Denne arbejdsgruppe blev samlet til et seminar,
hvor man udarbejdede et forslag, der så
efterfølgende blev præsenteret for hele medarbejderstaben,
og hvor man havde mulighed for at
kommentarer kunne indarbejdes i det endelige resultat,
der kom til at se således ud:
Idegrundlag
Eksistensgrundlag
Aalborg Handelsskoles opgave er at imødekomme
behovene for grund-, videre- og efteruddannelse, at
formidle erhvervsrelevant viden og at udvikle disse
områder:
Hovedmål
Skolen vil højne uddannelsesniveauet hos det
enkelte menneske og i det nordjyske samfund samt
styrke erhvervslivets konkurrenceevne nationalt og
internationalt.
Målgruppe
Enkeltpersoner, virksomheder, institutioner og
organisationer med behov for:
- Erhvervsrelevante færdigheder
- Personlig udvikling
- Faglig kompetence
- Studiekompetence
- Forandringsberedskab
- Rådgivning og viden
- International orientering
Produkter/ydelse
Skolen skal inden for områderne
- Marketing
- Økonomi og administration
- Ledelse
- Informatik
- Sprog og kultur
- Teknologi
- Internationalisering
- Planlægning og logistik
tilbyde følgende ydelser:
Grunduddannelser
Brede erhvervs- og samfundsrelaterede uddannelser,
der giver erhvervs- og studiekompetence.
Korte, videregående heltidsuddannelser
Erhvervsrelaterede specialuddannelser med
erhvervskompetence og mulighed for meritoverførsel.
51
Strandvejen 25, 1998 –
Som der stod i Aalborg Stiftstidende en dag i februar 1997 :
„Handelsskolen bygger videre“
Denne gang blev det på Strandvejen, også i nærheden af Havnefronten,
man i samarbejde med A. Enggaard A/S opførte en ny bygning.
Det var en bygning på ca. 7000 m2, der blev bygget i et funktionelt,
fremtidsrettet, fleksibelt og inspirerende arbejdsmiljø for 600 elever
og 60 lærere.
Efter- og videreuddannelser
Modulopbygget efter- og videreuddannelser med
henblik på ajourføring af viden og kvalifikationer.
Omskoling
Virksomhedsspecifikke kurser
Kurser til virksomheder, institutioner og
organisationer.
Konsulentvirksomhed
Serviceydelser til virksomheder, institutioner og
organisationer.
Foredrags og oplysningsvirksomhed
Kvalitet
Skolens uddannelser, undervisning og øvrige ydelser
skal
- Være brugerorienterede
- Have et højt fagligt og pædagogisk niveau
- Foregå i tidssvarende fysiske rammer under
anvendelse af moderne teknik.
Visioner
Skolen skal fremstå som en dynamisk og initiativrig
virksomhed med et højt serviceniveau.
Erhvervslivet skal opfatte skolen som sin naturlige
samarbejdspartner i forbindelse med uddannelse,
vidensformidling og rådgivning.
Skolen skal for den enkelte medarbejder være en
inspirerende og attraktiv arbejdsplads med
udfordringer og spændende arbejdsopgaver.
52
I den sidste halvdel af 90’erne har skolens
idégrundlag gennemgået en modernisering og
tilpasning til de nye pædagogiske idealer og de
nye markedsvilkår således, at det på 125 års
fødselsdagen lyder:
IDEGRUNDLAG
Aalborg Handelsskole skal være
- en førende leverandør af grund- og videreuddannelse
af høj kvalitet med vægt på såvel faglig som
personlig udvikling,
- en hovedudbyder af målrettede efteruddannelser,
vidensformidling og rådgivning i overensstemmelse
med samfundets forventninger og erhvervslivets
behov,
- en læringsorienteret handelsskole der tilbyder
elever, studerende og kursister et aktivt understøttende
uddannelsesmiljø, der fremmer indlæring,
- erhvervslivets naturlige samarbejdspartner.
Derfor vil vi på en gensidig understøttende måde
- opfylde vore kunders ønsker og behov med engagement,
effektivitet og professionalitet,
- samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner
for at skabe udvikling i uddannelsesmulighederne
samt beskæftigelse,
- samarbejde med det nordjyske erhvervsliv for at
medvirke til en fortsat gunstig erhvervsudvikling,
- være en attraktiv arbejdsplads med vægt på medarbejdernes
udvikling, ideer og mål,
- til stadighed sikre et aktivt og fagligt uddannelsesmiljø
med motivation og trivsel som centrale
elementer, og hvor kvalitet, engagement og arbejdsmiljø
har høj prioritet.
 
[http://www.AH.dk Aalborg Handelsskole]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Aalborg_Handelsskole"