|
== Definition ==
Islam betegner en eller flere af følgende betydninger:
Islam betegner en eller flere af følgende betydninger: (1) den direkte [[eksistentiel]]le betydning af helt at underkaste sig [[Gud (monoteistisk)|Gud]], (2) den [[empiri]]ske realitet af ’[[den islamiske verden]]’ ud fra et [[sociologi]]sk perspektiv eller (3) det ideale [[Umma|muslimske fællesskab]] som har rødder i dets religiøse [[identitet]] og tidlig [[Islams historie|islamisk historie]]. Alle tre betydninger er tæt forbundet, både ud fra et [[historisk]] og [[moderne]] perspektiv, til ''islam''s brede betydning. Denne alsidige forståelse af betegnelsen islam danner også grundlag for dets [[definition]]. Inden for [[vesten|vestlig]] sprogbrug defineres islam oftest ud fra dets bogstavelige betydning ’underkastelse for’ Gud, hvorefter beskrivelsen tager afsæt i ’tidlig islam’, som det udviklede sig fra starten af det [[7. århundrede]] til tilblivelsen af ’den islamiske verden’ op igennem [[tidsaldre|tiderne]] indtil [[nutiden]]. ▼#den direkte [[eksistentiel]]le betydning af helt at underkaste sig [[Gud (monoteistisk)|Gud]];
#den [[empiri]]ske realitet af ’[[den islamiske verden]]’ ud fra et [[sociologi]]sk perspektiv; eller
#det ideale [[Umma|muslimske fællesskab]] som har rødder i dets religiøse [[identitet]] og tidlig [[Islams historie|islamisk historie]].
▲Islam betegner en eller flere af følgende betydninger: (1) den direkte [[eksistentiel]]le betydning af helt at underkaste sig [[Gud (monoteistisk)|Gud]], (2) den [[empiri]]ske realitet af ’[[den islamiske verden]]’ ud fra et [[sociologi]]sk perspektiv eller (3) det ideale [[Umma|muslimske fællesskab]] som har rødder i dets religiøse [[identitet]] og tidlig [[Islams historie|islamisk historie]]. Alle tre betydninger er tæt forbundet, både ud fra et [[historisk]] og [[moderne]] perspektiv, til ''islam''s brede betydning. Denne alsidige forståelse af betegnelsen islam danner også grundlag for dets [[definition]]. Inden for [[vesten|vestlig]] sprogbrug defineres islam oftest ud fra dets bogstavelige betydning ’underkastelse for’ Gud, hvorefter beskrivelsen tager afsæt i ’tidlig islam’, som det udviklede sig fra starten af det [[7. århundrede]] til tilblivelsen af ’den islamiske verden’ op igennem [[tidsaldre|tiderne]] indtil [[nutiden]].
Ordet ”''islam''” er på [[Arabisk (sprog)|arabisk]] både et [[verbalsubstantiv]] (”underkastelse"underkastelse for, total hengivelse til Gud”Gud") og navn på islam som religion”)religion. Som verbalsubstantiv er betegnelsen tæt knyttet til (og til tider sammenfaldende med) termen ''aslama'' (’overgivelse, tilkendegivelse til Gud’). Det er bl.a. herfra at betegnelsen ''muslim'' (flertalsform ''muslimūn'') udledes, da ’en der underkaster sig islam’ på dansk benævnes muslim (flertalsform muslimer).<ref group="note">Muhammedanisme, og afledt heraf betegnelser som ’muhammedaner’, er en ukorrekt betegnelse for Muhammed og islam, idet Muhammed ikke dyrkes eller tilskrives andre former for guddommelighed. I Koranen omtales han som et almindeligt menneske som forkynder af den guddommelige åbenbaring, hvor Gud er i centrum og hengivelse alene tilhører Gud (jf. [http://al-quran.info/#6:48 6:48]). Muhammed er Guds talerør og står dermed som garant for den åbenbaring, skriftet Koranen indeholder; herfra opstod den tanke antagelig, at han tillige var bogens forfatter.</ref> Den [[Vesten|vestlige]] orddannelse og sprogbrug anvender generelt ikke islam som verbalsubstantiv, selvom det inden for bestemte domæner er ved at vinde indpas.<ref group="note">Specielt domæner inden for islamforskning, [[eksegese]] og [[oversættelse]] af Koranen og [[Hadith#Hadithsamlinger|traditionssamlingerne]]. Et eksempel herpå er koranoversættelsen af vers [http://al-quran.info/#9:74 9:74]: ”De sværger ved Gud på, at de intet har sagt. Men de har sagt vantro ord. De er blevet vantro, efter deres ''islām'' (underkastelse til Gud)…”.</ref> Som navneord anvendes islam i omtale (eller dele) af [[religion]]en islam ud fra vidt forskellige religiøse, politiske og sociale aspekter. Flertydigheden i ordets betydning og struktur er ligeledes afspejlet i [[Koranen|Koranens]] brug af termen ''islam''.<ref group="note">Overordnet kan den koranske anvendelse af termen ''islam'' kategoriseres i kategorier: (1) Den indre betydning og kvalitet af islam (jf. [http://al-quran.info/#6:125 6:125], [http://al-quran.info/#61:7 61:7] og [http://al-quran.info/#39:22 39:22]), (2) islam i betydning af ''dīn'' (grundbetydning ’religion’, konnoterer også en betydning af den gæld mennesket har overfor Gud) (jf. [http://al-quran.info/#5:3 5:3], [http://al-quran.info/#3:19 3:19] og [http://al-quran.info/#3:85 3:85]) og (3) islam som handlingen af at vende ”til (eller tilbage)” til Gud (''tawba'') (jf. [http://al-quran.info/#9:74 9:74], [http://al-quran.info/#49:14 49:14], [http://al-quran.info/#49:17 17]).</ref> I daglig tale er det primært ’den islamiske verden’ samt de religiøse og politiske sfærer af religionen der forstås ved omtale af islam.
Islam er en [[åbenbaringsreligion]], der lærer, at Gud åbenbarer sig over for skabelsen og verden, og at dette blev formidlet til [[profeten]] [[Muhammed|Muhammed ibn Abdullah]] ([[ca]]. [[570]]-[[632]]) gennem [[ærkeenglen Gabriel]]. Denne [[åbenbaring]] fandt sted gradvis over en længere tidsperiode og er i sin helhed beskrevet i Koranen, der er islams hellige skrift og den centrale kilde til islam. [[Monoteisme]] er en grundsten i religionen og betones stærkt i både åbenbaringen og [[Ahadith|overleveringstraditionerne]] fra Muhammeds [[æra]]. Sammen med religionerne [[jødedom]] og [[kristendom]] er islam en [[Abrahamitiske religioner|abrahamitisk religion]], hvilket viser tilbage til patriarken og [[profeten]] [[Abraham]]. Islam anser [[Moses]] og [[Jesus]] for at være tidligere profeter i en lang række, der begynder med [[Adam (bibelsk person)|Adam]] og slutter med Muhammed. Alle profeter anses som gudsmænd - uden derfor at være helt eller delvis guddommelige - der på Guds formaning har åbenbaret og vejledt om den samme religion. Jødedommen og kristendommen anerkendes som religioner og adskilles fra [[hedenskab]]en; men betragtes som afvigelser fra den rette lære, hvor deres respektive skrifter og lære anses for at have gennemgået menneskers forvanskning af Guds ord.
|
