Stirling Castle: Forskelle mellem versioner

'''[[Stirling]] Castle''' er et af de vigtigste [[slot]]te i [[StirlingSkotland]]. Det stammer fra [[middelalderen]]. Bådebåde historisk og arkitektonisk. erDet detstammer et af de vigtigste ifra [[Skotlandmiddelalderen]]. Detog ligger på toppen af Castle Hill, en [[Intrusion|intrusiv]] klippe, der udgører en del af den geologiske formation [[Stirling Sill]]. Det er omgivet af tre stejle klippesider, som giver den en stærk defensiv position. Dens strategiske placering betød, at slottet bevogtede den sydligste flodovergang på [[Forth (flod)|Forth]] (til 1890'erne). Det gjorde den tilvar en vigtig fæstning allerede fra opførslen. De fleste bygninger på borgen stammer fra 1400- og 1500-tallet. Få bygninger fra 1300-tallet er bevaret, mens de ydre forsvarsværker mod byen er fra begyndelsen af 1700-tallet. Adskillige af de [[Liste over skotske monarker|skotske konger og dronninger]] er kronet på Stirling. Også [[Maria Stuart]] i 1542. Der har været mindst otte [[belejringer af Stirling Castle]] de fleste under de [[skotske uafhængighedskrige]],. hvoraf denDen sidste foregik i 1746, da [[Charles Edvard Stuart|Bonnie Prince Charlie]] uden held forsøgte at overtage borgen. Stirling Castle er et [[Scheduled Ancient Monument]] og er nu en stor turistattraktion, der bliver drevet af [[Historic Scotland]].

Castle Hill, hvorhvorpå Stirling Castle er opført, er en del af [[Stirling Sill]], som er en af [[quartz-dolerit]] og omkring 350 millioner år gammel. Det blev omformetformet af [[isen]] til ét højdedrag.<ref>Fawcett, p.14</ref> Det er sandsynligt, at denne naturlige forhøjning har været brugt til at opføre et tidligt [[voldsted]], som det ses ved Gowan Hill umiddelbart øst for.<ref>Fawcett, p.15</ref> [[Romersk Storbritannien|Romerne]] gik uden om Stirling og byggede i stedet et fort i [[Doune]], men klippetoppen kan have været brugt af [[Maeatae]] dengang.<ref name=Fawcett16>Fawcett, p.16</ref> Senere kan det være brugt som tilflugtssted for [[Manaw Gododdin]], og det er identificeret som bebolsebeboelse i 600- og 700-tallet af Iudeu, hvor kong [[Penda af Mercia|Penda]] af [[Mercia]] belejrede kong [[Oswiu af Northumbria|Oswy]] af [[Bernicia]] i 655.<ref name=Fawcett16/> Området kom under [[pikter]]nes kontrol efter nederlaget til Northumbria under [[slaget ved Dun Nechtain]] 30 år senere. Der er ingen [[arkæologi]]ske beviser for, at Castle Hill var beboet før [[senmiddelalder]]en.<ref>Gifford & Walker, p.42–43</ref>

Andre legender er forbundet med Stirling eller "Snowdoun", som er det mere poetiske navn.<ref>Stirling blev kaldt "Snowdoun" af [[William Worcester]] i 1400-tallet, og navnet blev senere brugt i poesi af bl.a. [[David Lyndsay]] og [[Walter Scott|Sir Walter Scott]]. {{cite book |url=http://books.google.com/?id=ec8IAAAAQAAJ |title=The Lady of the Lake |author=Scott, Walter |publisher=Archibald Constable & Co |year=1825 |edition=14th |pages=292 and 438}}</ref> Historikeren [[Hector Boece]], der levedeskriver i 1500-tallet, skriver i sin ''Historia Gentis Scotorum'', at romerne under [[Gnaeus Julius Agricola|Agricola]] befæstede Stirling,<ref name=SK3>Stair-Kerr, p.2–3</ref> og at [[Kenneth MacAlpin]], der traditionelt bliver regnet som Skotlands første konge, belejrede borgen i Stirling under sin overtagelse af pikternes kongerige i 800-tallet.<ref name=Fawcett16/> Boece bliverer dog betragtet somnæppe en utroværdigtroværdig historiker.<ref name=SK3/> En anden krønikeskriver, [[William Worcester]], forbinder Stirling med den legendariske [[Kong Arthur]]s hof. Ifølge overleveringerne skulle St. [[Monenna]] have grundlagt et kapel her, og hun siges at skulle have bygget [[Edinburgh Castle|Edinburgh]],<ref>Stair-Kerr, p.4</ref> på trods at (legenden om Monenna er et resultat af en sammenblanding af de tidlige kristne som [[Sankt Modwen|Modwenna]] og [[Moninne]]).<ref>{{cite web |url=http://www.answers.com/topic/modwenna |title=Modwenna |work=[[Oxford Dictionary of Saints]] |author=Farmer, David Hugh |accessdate=16. februar 2009}}</ref>

Første gang Stirling Castle nævnesses skriftetpå skrift er omkring 1110, hvor kong [[Alexander 1. af Skotland|Alexander 1.]] gav stedet et kapel.<ref name=Fawcett17/> Det synes at have været brugt som kongelig borg på dette tidspunkt, da Alexander døde her i 1124. Under hans efterfølger [[David 1. af Skotland|David 1.]]s styrer,styre blev Stirling en [[royal burgh]], og slottet blev et vigtigt administrativt center.<ref name=Fawcett17>Fawcett, p.17</ref> Kong [[William 1. af Skotland|William 1.]] etablerede en [[middelalderlig dyrehave|dyrehave]] sydvest for slottet, men efter han blev fanget af englænderne i 1174, blev han tvunget til at overgive flere slotte, inklusivesom Stirling og [[Edinburgh Castle|Edinburgh]], underved [[Freden i Falaise]]. Der findes ingen tegn på, at englænderne faktisk brugte slottet, og det blev formelt givet tilbage til skotterne af [[Richard 1. af England]] i 1189. Stirling fortsatte med at være en af kongens foretrukne fæstninger, og William døde her i 1214,<ref>Fawcett, p.18</ref> og [[Alexander 3. af Skotland|Alexander 3.]] udlagde den nye park (kendt som New Park) til jagt i 1260'erne.<ref>Stair-Kerr, p.16</ref>

Stirling forblev et centrum for den kongelige administration til Alexander 3.'s død i 1286. Hans død udløste en arvefølgekrise, hvortil [[Edvard 1. af England]] blev inviteret til at mægle mellem de mulige efterfølgere. Edvard rejste nordpå i 1291 og krævede, at Stirling og andre kongelige slotte kom under hans kontrol underi hans voldgiftvoldgiftstid.

Edvard støttede [[John af Skotland|John Balliol]] og håbede på, at han ville blivehans en marionetdukke styret af Edvardmarionet. Men John nægtede at underkaste sig Edvards krav. I 1296 invaderede Edvard Skotland og startedeindledte dermed de [[skotske uahfængighedskrigeuafhængighedskrige]], der kom til at vare de næstevarede 60 år. Englænderne fandt Stirling Castle øde og forladt, og bemandede slottet.<ref name=Fawcett20>Fawcett, p.19</ref> Kun et år senere blev de smidt ud igen, efter [[Andrew Moray]] og [[William Wallace]]' sejr under [[slaget ved Stirling Bridge]]. Mange fra garnisonen blev slået ihjel under slaget, hvorefter de engelske kommandører [[William FitzWarin|Sir William FitzWarin]] og [[Marmaduke Thweng, 1. Baron Thweng|Sir Marmaduke Tweng]] flygtede ind på borgen. Skotterne sultede dem dog hurtigt til at overgive sig.<ref>Fawcett, p.20</ref> Den næsteNæste sommer skiftede slottet atter engang hænder, da det blev forladt af skotterne efter den [[slaget ved Falkirk (1298)|engelske sejr ved Falkirk]]. Edvard forstærkede borgen, men den blev belejret i 1299 af skotskede tropperskotske, heriblandt [[Robert 1. af Skotland|Robert Bruce]]. Kong Edvard formåede ikke at bryde belejringen, og soldaterne på borgen blev tvunget til at overgive sig.<ref name=Fawcett20/>

I 1303 fik England igen overtaget, og Stirling var den sidste tilbageværende borg på skotske hænder. Edvards hær ankom i april 1304 med mindst 17 [[belejringsmaskine]]r.<ref name=Tab49/> Skotterne, der var ledet af Sirsir William Oliphant, overgav sig den 20. juli, men Edvard beordrede en del af garnisonen blev beordret tilbage ind i slottet af Edvard, da han endnu ikke havde fået afprøvet sin seneste krigsmaskine, "[[Warwolf]]". Warwolf antages at have været en stor [[blide]], der ødelagde slottets porthus.<ref name=Tab49>Tabraham, p.49</ref> På trods af at Edvards sejr syntes at være komplet, dødemen han døde i 1307, og Robert Bruce blev snart efter [[King of Scots]]. I 1313 var det kun Stirling, [[Roxburgh Castle|Roxburgh]], [[Edinburgh Castle|Edinburgh]] og [[Berwick Castle|Berwick]], der endnu var på engelske hænder. [[Edvard Bruce]], kongens bror, belejrede Stirling, der blev holdt af Sirsir [[Philip Mowbray]]. Mowbray foreslog en byttehandel, hvor: han overgav slottet, hvis ikke dedet ikke var stedt til undsætningundsat inden 24. juni 1314. Bruce tog imod handlen, og trak sig tilbage.<ref name=Fawcett23>Fawcett, p.23</ref> Den efterfølgendeNæste sommer begav den engelske hær sig mod nord ledet af [[Edvard 2. af England|Edvard 2.]] for at redde slottet. Den 23.–24. juni mødte kong RobertsRobert tropperengelænderne med de engelske tili [[slaget ved Bannockburn]], der foregik tæt ved slottet. Det resulterede i et stort engelsk nederlag. Kong Edvard forsøgte at søge tilflugt på borgen, men Mowbray var fast besluttet på at holde sit ord, og de engelske tropperstyrker måtte flygte. Mowbray overdrog slottet og skiftede i samme omgang side.<ref>Stair-Kerr, pp.31–33</ref> Kong Robert beordrede, at slottet skulle ødelægges;og dets forsvarsværker skulle ødelægges, så det ikke igen kunne bruges af englænderne.<ref name=Fawcett23/>

Krigen var dog endnu ikke ovre. Under den [[anden skotske uafhængighedskrig]] kom Stirling Castle igen under engelsk kontrol i 1336, da Sir Thomas Rokeby blev kommandør. Der blev udført et stort genopbygningsarbejde, fortsat mestmere i tømmer frem forend sten.<ref name=Fawcett24>Fawcett, p.24</ref> Andrew Murray forsøgte at belejre det i 1337, hvor [[krudtvåben]] blev brugt for første gang i Skotland.<ref name=Fawcett24/> [[Robert 2. af Skotland|Robert Stewart]], (den kommende kong Robert 2.,) generobrede Stirling under en belejring frabelejringen 1341–1342. [[Maurice de Moravia, Jarl af Strathearn|Maurice Murray]] blev udnævnt til borgherre, og med [[Andrew of Wyntoun]]s ord "inforsyt it grettumly, for riche he was and full mychty" ("forstærkede borgen meget, for han var rig og magtfuld").<ref>{{cite book|last=Anderson|first= Rev. John|editor-last=Balfour Paul|editor-first=Sir Jakob|date=1911|location=Edinburgh|publisher=David Douglas|url=https://archive.org/stream/scotspeeragefoun08paul#page/256/mode/2up|volume=8|page=256|title=The Scots Peerage}}</ref> I 1360 blev Robert de [[Clan Forsyth|Forsyth]] udnævnt som guvernør af Stirling Castle. Han videregav titlen til sin søn John og barnebarnet William, der var guvernør i 1399.<ref>{{cite book|last=Jeffries|first=Jennie Forsyth|title=A History Of The Forsyth Family |year=1920|pages=27–29|url=http://www.rumblefische.com/sources/fo/pubs/A%20History%20of%20the%20Forsyth%20Family/ahotff.html|location=Indianapolis |publisher=W. B. Burford |oclc=3657003}}</ref>

[[Fil:Stirling Castle dsc06628.jpg|thumb|Nordporten på slottet, nede til venstre, er sandsynligvis den ældste del af borgen, og er delvist er dateret iltil 1380'erne.]]

Under deDe tidlige Stewart-konger [[Robert 2. af Skotland|Robert 2.]] (regerede 1371–1390) og [[Robert 3. af Skotland|Robert 3.]] (regerede 1390–1406), blevopførte de tidligste dele af borgen, som endnu er bevaret, opført. [[Robert Stewart, Hertug af Albany|Robert Stewart, Jarl af Menteith]], Regent[[regent]] af Skotland som bror til Robert 3., udførte arbejde på både nord- og sydporten. Den nuværende nordport blev bygget på dette fundament i 1380'erne, hvilket er det tidligste bevarede [[stenhugger]]-arbejde på borgen.<ref>Fawcett, p.25</ref> I 1424 blev Stirling Castle en del af [[jointure]]t (ægteskabspagt) der blev givet til [[Jakob 1. af Skotland|Jakob 1.s]] kone [[Joan Beaufort, Dronning af Skotland|Joan Beaufort]], og etablerede traditionen som de senere monarker fortsatte.<ref name=Fawcett26>Fawcett, p.26</ref> Efter Jakob'Jakobs mord i 1437, søgte Joan tilflugt her sammen med sin søn, den unge [[Jakob 2. af Skotland|Jakob 2.]]. 15 år senere, i (1452,) var det på Stirling Castle at Jakob dolkede og dræbte [[William Douglas, 8. jarl af Douglas|William, 8. jarl af Douglas]], da sidstnævntedenne nægtede at afslutteindgå en potentiel foræderiskforræderisk allinaceallinance med [[John af Islay, jarl af Ross]] og [[Alexander Lindsay, 4. jarl af Crawford]]. [[Jakob 3. af Skotland|Jakob 3.]] (regerede 1460–1488) blev født her og udførte senere forbedringer på parken og det kongelige kapel. I 1475 er der vidnesbyrd om, at der blev fremstillet [[artilleri]] på slottet.<ref>Fawcett, p.29</ref> Jakob'Jakobs kone, [[Margrete af Danmark (1456-1486)]], døde på Stirling Castle i 1486, og to år senere døde Jakob under [[Slaget ved Sauchieburn]], der blev udkæmpet på næsten den samme slagmark som slaget ved Bannockburn, baremen på sydsiden af slottet.

Stort set alle nuværende bygninger på slottet blev opført mellem 1490 og 1600, da Stirling blev kongeligt centrum i Skotland under [[Huset Stuart|Stewart-kongerne]] [[Jakob 4. af Skotland|Jakob 4.]], [[Jakob 5. af Skotland|Jakob 5.]] og [[Jakob 1. af England|Jakob 6.]]. [[Middelalderlig arkitektur|Arkitekturen]] i disse nye bygninger viser en blanding af engelsk, fransk og tysk indflydelse, hvilketog viste detde internationale ambitioner, som [[House of Stuart|Stewartdynastiet]] havde.<ref>Detaljeret studie af 1540 paladset fra {{cite web |url=http://www.stirlingcastlepalace.org/publications/level%20IV/level4Publications.html#NONE?current=four |title=Historic Scotland / Kirkdale Archaeology}}</ref>

Jakob 6. (regerede 1488–1513) holdt et fuldt [[renæssance]]hof, inklusive(med [[alkymi]]ster,) og forsøgte at skabe et europæisk palads i Stirling.<ref>Fawcett, p.33</ref> Han beordrede ombygning- og renoveringsarbejde på de kongelige slotte i Edinburgh, [[Falkland Palace|Falkland]] og [[Linlithgow Palace|Linlithgow]], men det største arbejde blev lagt på Stirling Castle, og inkluderermed King's Old Building, Great Hall og the Forework.<ref>Fawcett, p.35</ref> Han renoverede også kapellet, (en af de to kirker, der fandtes på borgen på dette tidspunkt,) og i 1501 modtog han anerkendelse fra [[Pave Alexander 6.|paven]] for at have etableret [[collegiate church|college of priests]].<ref>Fawcett, pp.46–47</ref> Foreworket, hvoraf kun en ganske lille del er bevaret, blev inspireret af fransk militærarkitektur, selvom de militære detaljer i højere grad blev tilføjet for udseendtudseenet frem forend den militære funktion.<ref name="Gifford">Gifford & Walker, p.45</ref> Såfremt en [[Satire|satiriske]] beretning i to digte af [[digter]]en [[William Dunbar]] er sandesand, forsøgte man sig med [[Menneskredrevet flyvemaskine|menneskedrevet flyvning]] fra borgens mure omkring 1509, udført af den italiensk alkymist og [[abbed]] fra [[Tongland Abbey|Tongland]], [[John Damian]].<ref>{{cite book |author=Bawcutt, Priscilla Bawcutt |title=The Poems of William Dunbar: Volume 2, Notes and Commentary |publisher=Association for Scottish Literary Studies |location=Glasgow |year=1998 |pages=295–296}}</ref> Jakob havde også en alkymist kaldet Caldwell på slottet, der stod for vedligeholdelse af "quinta essencia", mytisk [[Aether (klassisk element)|femte element]].<ref>{{cite book |editor=Paul, Sir Jakob Balfour |url=https://archive.org/details/accountsoflordhi03scot |title=Accounts of the Lord High Treasurer of Scotland |volume=III |publisher=HM General Register House |location=Edinburgh |year=1901 |pages=lxxxvi,379 |editor-link=Jakob Balfour Paul}}</ref>

Det bygningsarbejde, der blev påbegyndt af Jakob 4. stod ikke færdigt ved hans død under [[slaget ved Flodden]]. Hans efterfølger Jakob 5. (regerede 1513–1542), blev kronet i det kongelige kapel og voksede op på slottet under med [[John Erskine, 5. Lord Erskine|Lord Erskine]] som værge. I 1515 bragte [[John Stewart, Hertughertug af Albany|Regent Albany]] 7.000 mænd til Stirling for at fravriste kontrollen over den unge konge fra hans moder [[Margaret Tudor]].<ref>Fawcett, pp.53–54</ref> SomJakob monark5. siges det, at Jakob 5. rejsterejse i forklædning under navnet "Gudeman of Ballengeich", på vejen fra den østlige del af slottet. Ballengeich betyder "windy pass" (blæse pas) på [[gælisk]].<ref>{{cite book |url=http://books.google.com/?id=-5DVKabC7PQC |title=Black's Picturesque Tourist of Scotland |publisher=[[A & C Black|Adam & Charles Black]] |edition=15th |year=1861 |pages=180–181 |author=Black, Adam |author2=Black, Charles}}</ref> Han fortsatte og udvidede sin fader byggerier, og skabte Royal Palace midt i midten af slottet,. hvilketDet blev opført under [[Jakob Hamilton of Finnart|Sir Jakob Hamilton of Finnart]] og stenhuggere fra Frankrig.<ref>Fawcett, p.56</ref> Jakob 5. døde også ung, og efterlod sigarbejdet arbejdetil der blev færdiggjort af hanssin enke, [[Mary of Guise]]. Hans datter, [[Mary, Queen of Scots]], blev opfostret på Stirling Castle af sikkerhedsmæssige årsager. Hun blev kronet i det kongelige kapel 9. september 1543. Hun blev boede her indtiltil hun blev sendt til [[Inchmahome Priory]], og herefter til Frankrig i 1548. I 1550'erne under Mary of Guises regeringstid, var der anglo-franske fjendtligheder i Skotland. Forsvarsværker med artilleri blev opført på den sydlige sidesydsiden af slottet og disse dannedannede basis for de nuværende ydre forsvarsværker.<ref>Fawcett, pp.65–66</ref>

Dronning Mary vendte tilbage til Skotland i 1561, og besøgte ofte Stirling Castle ofte. Hun passede [[Henry Stuart, Lord Darnley]], mens han var syg i 1565 på slottet, og kort efter blev de gift.<ref name=Fawcett68>Fawcett, p.68</ref> Deres søn, [[Jakob 1. af England|Jakob 6.]], blev døbt detåret følgende årefter. Fejringen inkluderedevar med [[fyrværkeri]], et angreb på en borgkulisse og et maskespil designet af [[Bastian Pagez]].<ref>Lynch, Michael, 'Queen Mary's Triumph: the Baptismal Celebrations at Stirling in 1566,' in ''Scottish Historical Review'', vol.69, 1, no.187 (April 1990), pp.1–21</ref> Darnley blev hurtigt træt af dronningen, og deltog ikke i festlighederne til trods for, at han boede på slottet.<ref>Strickland, Agnes, ed., ''Letters of Mary Stewart'', vol.3, (1843), pp.16–17, Le Croc to the Bishop of Glasgow, 23 Dec 1566.</ref> Jakob'Jakobs værge, [[John Erskine, Jarljarl af Mar (d. 1572)|Jarlen af Mar]], blev gjort til guvernør for slottet i 1566.<ref name=Fawcett68/> Mary var på vej fra Stirling, da hun blev bortført af [[Jakob Hepburn, 4. jarl af Bothwell|jarlen af Bothwell]], hvilket igangsatte en række begivenheder, der førte til, at hun blev tvunget til at [[Abdicering|abdicere]] og flygteflygtede fra England.

Den unge kong Jakob blev kronet i den nærliggennærliggende [[Church of the Holy Rude]], og han voksede op voksede op på slottet med humanisten [[George Buchanan]] som lærer. Kongen blev ofte brugt som en brik i spillet om magten mellem hans regenter, og dem, som støttede Mary, og han blev derfornidkært bevogtet nidkært. Stirling blev en base for Jakob'Jakobs støtter, mens de adelige, der ønskede at se dronning Mary ved magten igen, samlede sig i Edinburgh, under [[William Kirkcaldy of Grange]]. Grange ledte et angreb mod Stirling i 1571, i et forsøg på at fange dronningens fjender, men fejlede i sit forsøg på atfik fåhverken kontrol over slottet eller kongen.<ref>Fawcett, p.70</ref>

Borgherren på slottet, [[Alexander Erskine of Gogar]], blev smidt ud af [[Regentregent Morton]]s støtter i april 1578, efter at hans søn var blevetblev dødeligt såret under kampen ved porten.<ref>Hewitt, George, ''Scotland under Morton'', John Donald (2003), p.57</ref> Rebellerne [[John Erskine, jarl af Mar (1558–1634)|Mar]] og [[Archibald Douglas, 8. jarl af Angus|Angus]] erobrerede slottet i 1584, men overgav sig igen og flygtede til England, da kongen ankom med sin hær. De vendte tilbage året efter, og tvang kongen til at overgive sig, selvomselv om de sværgede ham troskab.<ref>Fawcett, p.72</ref>

Jakob'Jakobs første søn, [[Henry Frederick, Prins af Wales|Henry]], blev født på slottet i 1594, og det nuværende Chapel Royal blev opført til hans dåb den 30. august. Det blev sandsynligvis bygget af [[William Schaw]], og er en firkantet bygning i den indre borggård. Ligesom sine forgængere tilbragte Henry sin barndom her under den [[John Erskine, jarl af Mar (1558–1634)|2. jarl af Mar]], indtiltil [[Union of the Crowns]] i 1603, hvor hans far overtog somblev konge i England, og kongefamilien forlod Stirling for at flytte til [[London]].

Efter deres afgang begyndte Stirlings rolle som kongeligt residensslot at blive mindre, og den blev i højere grad et militært centrum. Det blev brugt som [[fængsel]] for personerrangspersoner af rang i 1600-tallet, og monarken besøgte stedet nogle få gange. Jakob 6. og 1. vendt tilbage til Skotland i 1617 og boede på Stirling Castle i juli. Fra 1625 blev der udførteudført omfattende forbedringer som forberedelser til et besøg af den nye konge, [[Karl 1. af England|Karl 1.]]. Der blev bl.a. udført forbedringer i haven og Chapel Royal blev malet.<ref name=Fawcett79>Fawcett, p.79</ref> Karl kom dog ikke til Skotland før 1633, og han boede kun på slottet i to dage.

Slottet var ikke en del af [[Skotland i det tre kongerigers krig|borger- og religiøs krige]] i 1630'erne og 1640'erne. Efter Karl 1.'s henrettelse kronede skotterne hans søn [[Karl 2. af England|Karl 2.]], og han blev den sidste regerende monark, der boede på slottet i 1650.<ref>Fawcett, p.77</ref> De kongelige tropperKongen blev besejret ved [[Slaget ved Dunbar (1650)|Dunbar]] af [[Oliver Cromwell]]s folk, og kongen marcherede syd på, og blev endeligt besejret ved [[Slaget ved Worcester|Worcester]]. [[George Monck, 1. hertug af Albemarle|General Monck]] belejrede slottet den 6. august 1651, og opførte kanonplatforme på kirkegården overfor. Efter garnisonen udførtegarnisonens [[mytteri]], indvilligede oberst William Conyngham i at overgive sig den 14. august.<ref>Stair-Kerr, p.118</ref> De skader, det sketefik under belejringen, kan stadig ses på kirken og Storsalen.<ref name=Fawcett81>Fawcett, p.81</ref>

Efter [[The Restoration]] af Karl 2., blev jarlen af Mar genindsat som guvernør, og slottet blev ofte brugt som fængsel, heriblandtfx for flere [[Covenanter]].<ref name=Fawcett81/> [[Jakob 2. af England|Jakob, hertug af Albany]], den senere kong Jakob 7. af Skotland og 2. af England, besøgte slottet i 1681. På dette tidspunktNu blev slottets militære rolle vigtigere; et [[Magasin (artilleri)|krudtmagasin]] blev bygget i slottets have, og en formel garnison blev indsat fra 1685.<ref name=Fawcett81/> Ved kroningen af kong [[George 1. af Storbritannien|George 1.]] i 1714, fik [[John Erskine, 6. jarl af Mar]] frataget både sit guvernørskab, ligesomog posten for det skotske sekrateriatsekretariat. Som modsvarsvar hejste han [[Jakob Francis Edvard Stuart|Jakob Stuarts]] gamle flag, "Old Pretender", under det [[Jacobitoprør|første Jacobitoprør]]. Regereringstropper overtog kort efter kontrollen med fæstningen under Herughertugen af [[Argyll,]] og fortsatte derefter til Sheriffmuir for at blokkere Mars vej. [[Slaget ved Sheriffmuir]] var uden et klar sejrherre, men kort efter var oprøret ovre. Under det andet Jacobitoprør i 1745 ledte [[Charles Edvard Stuart]] sin hær af Highlanders forbi Stirling på vej mod Edinburgh. Efter Jacobitternes retræte fra England, vendte de tilbage til Stirling i januar 1746. Byen overgav sig snart efter, men guvernøren på slettet nægtede at kapitulere. Der blev opstillet artilleri på Gowan Hill, men det blev kort efter ødelagt af kanonernes på slottet. På trods af sejren ved [[Slaget ved Falkirk (1746)|Falkirk]] trak Jakobitterne sig tilbage nordpå den 1. februar.<ref>Stair-Kerr, p.131</ref>

Fra 1800 frem til 1964 var Stirling Castle ejet [[War Office]] og det blev drevet som [[kaserne]] og depot for [[Argyll and Sutherland Highlanders]]. Der blev foretaget mange ændringer i Storsalen, der blev en beboelsesblok; det kongelige kapel, der blev brugt som teater og spisesal; King's Old Building, der blev skadestue; og Royal Palace, som blev anvendt som officersmessenofficersmesse. Flere nye bygninger blev også opført, inklusivefx et fængsel og et krudtkammer ved Nether Bailey i 1810. [[Victoria af Storbritannien|Dronning Victoria]] besøgte slottet i 1842, og [[Edvard 7. af Storbritannien|Prince of Wales]] kom forbi i 1859.<ref>Stair-Kerr, p.132</ref>

Arbejdet med at restaurere bygningerne tilbage til deres oprindelige stand pågår fortsatfortsætter. Storsalen er blevet renoveret.

Royal Lodgings er nu blevet ført tilbage til deres tidligere tiders udseende. Et stort forskningssprogram og præsentation tog over 10 år og kostede omkring £12 millioner, og blev færdiggjortfærdigt i 2011. Siden januar 2002 har Tapestry Studio ved[[West Dean College]] arbejdet på at genskabe [[The Hunt of the Unicorn]]-gobelinerne, hvoraf 4fire allerede hænger i det restaurerede Queen's Presence Chamber i Royal Palace. Historikere, der studerenstuder Jakob 4.'s regeringstid, antager at et lignende sæt gobeliner var en del af den [[Scottish Royal tapestry collection|kongelige gobelinsamling]]. Væverne besøgte [[The Cloisters]], der er en del af [[Metropolitan Museum of Art]] i [[New York City]], for at inspicerede originalerne fra 1400-tallet, og de har forsket i middelalderlige væveteknikker, farvepaletterfarver og materialer. Væverne arbejder både på Colleget i [[West Sussex]] og på Stirling Castle. Projekt skulle have være færdigt i 2014.

Stirling Castle er fortsat hvoedkvarterhovedkvarter for [[Argyll and Sutherland Highlanders]], selvom regimentet ikke længere har garnison her. Regimentets museum ligger også på slottet.

De ydre forsvarsværker består af befæstning til artilleri, og deres nuværende udseende fik de i 1700-tallet, selvom visse dele, inklusivesom den østlige del af French Spur, kan dateres tilbage til [[Mary of Guise]]s regeringsperiode i 1550'erne.<ref name=Fawcett66>Fawcett, p.66</ref> French Spur var oprindeligt i øre-formet [[bastion]] kaldet en [[orillon]], og den indeholdt kanoner. Foran dette fremskudte forsvarsværk var en rampe af jord, kaldet (en [[Talus (fæstning)|talus]],) og indgang foregik via en [[vindebro]] over en grøft. Udgravninger i 1970'erne viste, at en stor del af de oprindelige murværk findes i forsvarsværkerne 1700-tallet.<ref name=Fawcett66/>

Efter jakobitterne fejlslagne forsøg på en invasion i 1708, blev der udført forbedringer på slottets forsvarsværker. EnEt forslag blev fremlagt af [[Theodore Dury]], men det blev kritiseret af kaptajn Obryan, der fremsatte sit eget forslag, der dog var langt dyrere. Det endte med teet kompromis imellem de to forslag, og det blev færdiggjortfærdigt i 1714.<ref name=Fawcett88>Fawcett, p.88</ref> Den primære mur blev udvidet ud af og blev ombygget så den dannede Guardhouse Square. DetteDet gjorde, at der blev skabt to forsvarsmure, som begge havde voldgrave foran, og skydestillinger kaldet [[kaponiere]].<ref>Fawcett, p.92</ref> En af disse kaponiere findes fortsat, og er tilgængelig fra porthus via en smal trappe.

På bagsiden af murene blev der lavet [[kasemat]]ter for at styrke muren, og for at gøre plads til kanoner. French Spur blev udsat for en lettere ombygning for at gøre plads til flere kanoner.<ref name=Fawcett88/> Bygningerne i Guardhouse Square er dateret til 1800-tallet.<ref>Fawcett, p.104</ref> UdenforUden for slottet findes en [[esplanade]] fra begyndelsen af 1800-tallet, der blev brugt som paradeområde, og som nu bruges somer parkeringsplads.

Portbygningen giver adgang fra de ydre forsvarsværker til selve slottet. Den blev opført af kong [[Jakob 4. af Skotland|Jakob 4.]], og den stod sandsynligvis færdig i 1506.<ref name=Fawcett50/> Oprindeligt var det en del af Forework, og gik fra [[ringmur]]en og over hele Castle Hill. Midt herpå står selve porten, der nu kun er i omkring halvdelen af den oprindelige højde. De runde tårne i hjørnerne havde [[konisk]]e tage og [[krenellering]] på toppen. DisseDe blev flankeret af flere runde tårne, som der kun findes rester af i dag, samt yderligere runde tårne bag portbygningen. DetDen overordnerede designplan blever lavet af [[John Slezer]] i 1693, og viser fransk indflydelse. Der er ligeledes paralleller til de tilsvarende bygninger på [[Linlithgow Palace]], som Slezer ligeledes stod for.

Ligesom på Linlithgow Palace var denne del af strukturen sandsynligvis mere opført som et statussymbol enend som et egentligt forsvarsværk, da deden kun har givet ringe beskyttelse mod tidens artilleri.<ref name=Fawcett50/> Indgangen var via en central passage flankeret af to separate adgange for folk til fods. Dette tredelte indgangsparti er ualmindeligt for perioden, og det er blevet foreslået, at klassiske [[triumfbue]]r har været inspirationen.<ref name=Fawcett50>Fawcett, p.50</ref> Portbygningen blev gradvist pillet ned, og blev konsolideret i dens nuværende form i 1810. For enden af ringmuren stod et rektangulært tårn. Vesttårnet, kendt som (Prince's Tower,) er sandsynligvis opkaldt efter [[Henry Frederick, Prince of Wales|Henry, Prins af Skotland]],. Det står stadig i sin fulde højde, og er nu bygget sammen med det senere palads. Mod øst findes Elphinstone Tower, der indeholdt et køkken og muligvis officerernes beboelse.<ref name=Fawcett50/> Det blev fjernet for at gøre plads til et kanonbatteri, hvilket sandsynligvis skete i begyndelsen af 1700-tallet, da de ydre forsvarsværker blev ombygget.<ref name=Fawcett88/>

Inden for Forework finde en borggård kendt som Outer Close (Ydre Borggård). I den sydøstlige del er [[Georgiansk tid|georgianske]] militærbygninger og en tidlig 1800-talsbygning kaldet Fort Major's House.<ref>Fawcett, pp.100, 104</ref> Den tidlige nordport, der giver adgang til den nedre [[Motte and bailey|bailey]], indeholdt oprindeligt slottets køkken, der sandsynligvis havde adgang til Storsalen. Det store køkken, der i dagnu kan ses, blev først opført senere mod østsiden af slottet. I 1689 blev disse rum dog fyldt ud for at etableret kanonstillinger. Udgravninger i 1920'erne gav information om de tilbageværende rums udstrækning, og hvælvingerne blev rekonstrueret i 1929.<ref>Fawcett, p.44</ref> den lille bygning over nordporten siges at have været brugt til at slå mønt, og på [[Skotsk (sprog)|skotsk]] hedder den ''Cunzie Hoose'' eller "coining house" (mønthuset). Mod vest af den ydre borggård er størstedelen af slottet opført omkring en firkantet indre borggård Royal Palace mod syd, King's Old Building mod vest, det kongelige kapel mod nord og storsalen mod øst.

Den ældste del af den indre borggård er King's Old Building, der blev færdiggjort omkring 1497, og som ligger på vestsiden.<ref name=Dunbar41>Dunbar (1999), p.41</ref> Opførslen blev påbegyndt af Jakob 4. som beboelse, og bestod oprindeligt af en L-formet bygning. De primære rum ligger i stuen, lige over kælderen, inklusive to værelser med åbenfri udsigt mod vest. Interiøret er dog senere blevet ændret meget.<ref>Fawcett, pp.36–37</ref> Trappetårnet har en [[oktagon]]al øvre del, der blev kopieret tili et andet, og noget senere, trappetårn i samme bygning. I 1855 brændte nordenden af bygningen ned, og den blev genopført i [[Skotsk baronialstil|Baronialstil]] af arkitekten og historikeren [[Robert William Billings]].<ref>Fawcett, p.107</ref> I den sydvestlige ende er en lille bygning, der forbindetforbinder King's Old Building med Royal Palace. Den lille bygning ligger skævt på resten i forhold til King's Old Building og den tilstødende Royal Palace, og den blev tidligere brugt som køkken. Det er blevet foreslået, at dettedet er en tidligere 1400-taksbygning, der stammer helt tilbagetalsbygning fra [[Jakob 1. af Skotland|Jakob 1.]]'s tid.<ref name=Fawcett26/> Udgravninger i bygningen, der blev udført i 1998, viste, at der var begravet folkbegravelser her, hvilket indikererså at den muligvis har fungeret som kirke eller kapel.<ref name=Dunbar41/>

På østsiden af den indre borggård ligger Storsalen eller Parliament Hall som den også kaldes. Den blev opført af Jakob 4. efter King's Old Building stod færdig i 1497, og den blev pudset i 1503.<ref name=Faw39>Fawcett, p.39</ref> Den er blevet beskrevet som "den mest storslåede sekulære bygning rejst i Skotland i senmiddelalderen",<ref>Dunbar (1999), p.47</ref> og den repræsentere det første eksempel på kongelig arkitektur med [[renæssance]]-islæt i landet.<ref name=Cruden/> arbejdet blev udført af adskillige engelske håndværkere, og inkorporerede nogle engelske designideer,<ref name=Faw39/> og den kan sammenlignes med [[Edvard 4. af England|Edvard 4.]]'s hal i [[Eltham Palace]], der blev bygget i 1470'erne.<ref>Fawcett, p.41</ref> Den er dekoreret med flere renæssancedetaljer bl.a. omkring vinduerne.<ref name=Cruden>Cruden, p.146</ref> I hallen er der fem ildsteder og store sidevinduer, der giver lys ned på kongens plads for enden af salen. Den måler 42x14,25 m,<ref name=Faw39/> hvilket gør det til den største af den slags sale i Skotland.

Det oprindelige [[hammerbeamtag]] blev fjernet i 1800 sammen med dekorativtdekorative [[kamtak]]ketkede brystværn, salen blev delt op i mindre rum og brugt som barakkerkaserner. To etager og fem vægge blev indsat, og vinduerne blev tilsvarende ændret.<ref>Fawcett, p.103</ref> Allerede i 1893 begyndte nogle at tale om at restaurere storsalen,<ref>Fawcett, p.109</ref> men det var ikkeførst, førda hæren forlod stedet i 1965, at det kunne lade sig gøre. Det blev bestemt, at man skulle udføre en historisk korrekt restaurering,<ref>Fawcett, p.110</ref> og arbejdet begyndte,. menDet stod først færdigt i 1999. Hammerbjælke-taget og brystværnet blev erstattet, vinduerne blev genindsat, og ydervæggene blev [[Kalkning (hvidtning)|kalket]].

Til venstre for porthuset ligger Royal palace, der danner den sydlige side af den indre borggård. Det var det første renæssancepalads på de [[Britiske Øer]],<ref>Shire, p.74</ref> og blev opført af kong [[Jakob 5. af Skotland|Jakob 5.]] Med sin kombination af [[Renæssancens arkitektur|renæssancearkitektur]] og overdådige [[Gotik|sengotiske]] detaljer er det en af de mest imponerende bygninger i Skotland, der er dækket af udskårne sten. OpførslenOpførelslen blev påbegyndt i 1530'erne, og stod for en stor dels vedkommende klar ved Jakob'Jakobs død i december 1542. Sir [[Jakob Hamilton of Finnart]] var bygherre frem til hans blev [[Henrettelse|henrettet]] i 1540,. og hanHan finansierede også dele af arbejdet, mod at få landområder og tjenester fra kongen.<ref>Dunbar (1999), pp.50, 221</ref> Yderligere arbejde blev udført under Mary of Guises regeringstid, og det øvre gulv blev blev lagt på nypåny for at skabe en lejlighed til slottets guvernør i 1700-tallet.

Arkitekturen er fransk-inspireret, mens dekorationerne er tysk-inspirerede,<ref name="Gifford" /> og der er fundet kilder på, at statuerne er udarbejdet af den tyske billedskærer [[Hans Burgkmair]].<ref>McKean, p.90</ref> Statuerne inkludererer enet linje medgeled soldater på det sydlige brystværn, og en serie af figurer i fuld størrelser omkring gulvet. Disse inkluderersom et protræt af Jakob 5., [[djævlen]], [[Sankt Michael]] som repræsentationer af [[Venus (gudinde)|Venus]] og adskillige [[Klassiske planter|planetariske guder]]. De er opstillet på nord, øst og sydsiden af paladset, og detde er blevet fortolket som en relation til himmelhjørnerne.<ref>Shire, pp.76–79</ref> Arkitekturhistorikeren [[Robert William Billings|R. W. Billings]], der levede i 1800-tallet beskrev statuerne som "frugterne af en frodig med oprørende fantasi".<ref>Billings, p.3</ref> Vestfacaden er ikke dekoreret og står ufærdig. I 1625 noterede [[Privy Council of Scotland]] at bygningen var "schote over the craig."<ref>Masson, David, ed., ''Register of the Privy Council of Scotland'', vol. 13, Edinburgh, p. 708.</ref>

Indenfor består Royal Palace afhar to lejligheder; én til kongen og én til dronningen. Hver har en hall, er repræsentationslokale og et sovekommersovekammer med mindre rum og skabe. Renæssancedekorationerne fortsætter indenfor, selvomselv om kun mindre dele har overlevet bygningens militære brug, med undtagelse af karminernekarminernes udskårne stenarbejdestenarbejder. Loftet i kongens repræsentationslokale blev oprindeligeoprindeligt dekoreret med en serie udskårne rondelportrætter i egetræ, der er kendt som Stirling Heads, der er blevet beskrevet som: "blandt de fineste eksempler på skotsk renæssance træskærearbejde, der nu er uddød."<ref>Dunbar (1975), p. 21.</ref> Udskæringerne blev taget ned da taget kollapsede i 1777, og af de estimeredeca. 56 originale hoveder findes 38 endnu. De fleste blev givet til [[Stirling Smith Museum and Art Gallery|Smith Institute]] i Stirling, og dissede er nu konserveret og gemt på slottet, mens tre findes på [[National Museum of Scotland]] i Edinburgh.<ref>King, (2007), p. 56.</ref> Yderligere to er udstillet på Thieves Pot, der er et fængsel fra 1500-tallet, der ligger i [[Thistles Centre|Thistles Shopping Centre]]. Det antages at nogle af portrætterne er af konger, dronninger eller hoffolk, mens andre antages at væreer klassiske eller bibelske figurer.<ref>Dunbar (1975), p. 2.</ref> Ligesom med eksteriørets udskæringer er der ligheder med tyske kilder, og særligt med et loft i [[Wawel]], i [[Polen]].<ref>Dunbar (1975), p. 26.</ref> Et projekt til £12 millioner genskabte Royal Palace til dets tidligere storhed, og det genåbnede i weekenden 5. og 6. juni 2011.<ref name="Doors Open After £12m">{{cite news |url=http://www.bbc.co.uk/news/uk-scotland-tayside-central-13647781 |title=Doors open after £12m Stirling Castle Royal Palace revamp |publisher=BBC News (Scotland) |date=6. april 2011 |accessdate=13. april 2011}}</ref><ref name="Tapestries arrive in Royal Palace">{{cite web |url=http://www.historic-scotland.gov.uk/news_article.htm?articleid=32091 |title=Magnificent Tapestries arrive in Stirling's Royal Palace |publisher=[[Historic Scotland]] |date=20. maj 2011 |accessdate=13. april 2011}}</ref> Det tog mere end 10 års forskning og håndværksarbejde forhåndværk at genskabe de seks royale lejligheder til deres udseende i 1540'erne, da slottet var barndomshjem for [[Mary, Queen of Scots]] samt den fortsatte restaurering af de syv håndbroderede gobeliner; hvoraf fire er blevet færdiggjort.<ref name="Doors Open After £12m" /><ref name="Tapestries arrive in Royal Palace" />

Det kollegiale kapel blev etableret af Jakob 4. i 1501 mellem King's Old Building og storsalen, men længere mod syd end den nuværende bygning. Det var i dette kapel, at dronning Mary blev kronet i 1543. Da [[Jakob 6. af Skotland|Jakob 6.]]'s første søn, [[Henry Frederick, Prins af Wales|Prins Henry]] blev født i 1594, blev det dog besluttet at genopbygge kapelletdet som et passende sted til den kongelige dåb.

denDen nye bygning blev opført inden for ét år, umiddelbart nord for den gamle bygning for at forbedre adgangen til hallen.<ref>Fawcett, p. 73.</ref> Der var en del tvivl om kapellet, som [[John Colville (politiker)|John Colville]] kaldte det "Solomons store tempel,"<ref>{{cite journal|last1=Campbell|first1=Ian|last2=Mackenzie|first2=Aonghus|year=2011|title=The 'Great Temple of Solomon' at Stirling Castle|journal=Architectural History|volume=54|page=110|url=http://www.jstor.org/stable/41418349|via={{Subscription required|via=[[JSTOR]]}} }}</ref> kunne blive færdiggjort i tide.<ref>Markham John Thorpe ed., ''Calendar State Papers Scotland'', vol.2, London (1858), p.654, 17 July 1594: Cameron, Annie, ed., ''CSP Scotland'', vol.11, (1936), p.377: Laing, David, ed., ''Letters of John Colville'', Edinburgh (1858), p.107</ref> Kapellet blev bygget af [[William Schaw]] der var kongelig bygmester, og det fik italienske buede vinduer.<ref>Glendinning & McKechnie, p. 68.</ref> Interiøret blev dekoreret af maleren Valentine Jenkin inden Karl 1. besøgte det i 1633. Kapellet blev senere bygget om til militær brug, og blev anvendt som spisesal. Vægmalerierne blev genopdaget i 1930'erne, og man påbegyndte en restaurering efter [[anden verdenskrig]].<ref>Fawcett, pp. 79, 109.</ref>

På den anden side af nordporten ligger den nedre bailey på den nordlige del af Castle Hill. Den er omkranset af murermure, og området indeholder et vagthus fra 1800-tallet, krudtkamre samt det moderne tapestry studiovæveri. TidligereDer var der adgang til den nedre bailey fra Ballengeich mod vest, indtil adgangsvejen blev blokeret som modsvar til jakobitternes oprør.

Der er to haveanlæg på borgområdet; den sydlige inkludererhar en bowlingbane. Neden for slottets vestvæg ligger King's Knot, der er en formel have fra 1500-tallet, hvoraf kun jordarbejdet er synligsynligt i dag. Den har inkluderet hække og knudeformede [[parterre]]r.<ref name=Fawcett79/> Haverne blev bygget oven på en middelalderlig [[ridderturnering]]sarena. Banen var kendt som [[Round Table (turnering)|Round Table]], som imiterede den legendariske [[kong Arthur]]s hof.<ref>{{cite web |url=http://www.historic-scotland.gov.uk/index/heritage/gardens/gardenssearchmoreinfo.htm?s=knot&r=Central+and+West&bool=1&PageID=2231&more_info=Site |title=King's Knot: Site History |work=An Inventory of Gardens and Designed Landscapes in Scotland |publisher=Historic Scotland |accessdate=18. april 2009}}</ref>

Slottets esplanade eller paradeområde er blevet brugt til friluftskoncerter foraf adskilligadskillige grupper, hvoraf nogle har brugt Stirling Castle og det omkringliggende område til DVD-optagelser af koncerterne. Disse grupper inkludererFx [[R.E.M.]], [[Ocean Colour Scene]], [[Bob Dylan]], [[Wet Wet Wet]] og [[Runrig]]. Esplanaden bliver også brugt til byens [[Hogmanay]]-fejring. [[Argyll and Sutherland Highlanders Regimental Museum|Regimental Museum]]. og hovedkvarteretHovedkvarteret for [[Argyll and Sutherland Highlanders]] ligger i King's Old Building.

Slottet er åbent for publikum hele året.<ref>[http://www.britishcastle.co.uk/index.php?pageId=StirlingCastle_theCastle Unclaimed catch by dropped.uk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Stirling Castle er et populært sted for turister, og ifølge tal for Association of Leading Visitor Attractions besøgte næsten 460.000 personer stedet i 2015.<ref>{{citation |url=http://www.alva.org.uk/details.cfm?p=423 |title=Visits Made in 2015 to Visitor Attractions in Membership with ALVA |publisher=ALVA&nbsp;– Association of Leading Visitor Attractions |accessdate=20. maj 2016}}</ref>

En illustration af Stirling Castle findes på bagsiden af de nuværende [[Pund sterling pengesedler|£20-sedler]] der udstedes af [[Clydesdale Bank]], med [[Robert the Bruce]] påtil hesteryghest i forgrunden.<ref name="scotbanks">{{cite web|url=http://www.scotbanks.org.uk/banknotes_current_clydesdale_bank.php|title=Current Banknotes : Clydesdale Bank|publisher=The Committee of Scottish Clearing Bankers|accessdate=30. oktober 2008}}</ref>

På grund af slottets lighed med [[Colditz slot]] i [[Sachsen]] i [[Tyskland]] er Stirling Castles eksteriør blevet brugt til tv-serien ''[[Colditz (TV-serie)|Colditz]]'' fra 1970'erne, der er en dramaserie om de mange forsøg de allierede [[krigsfange]]r gjorde på at undslippe Colditz under anden verdenskrig, hvor det blev brugt somvar fængsel.<ref>{{cite web|url=http://www.imdb.com/title/tt0068059/locations|title=Colditz (TV Series 1972–1974)|work=IMDb|accessdate=11. oktober 2015}}</ref>