Stirling Castle: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
sprog Tag: Hoar |
m Småret |
||
Linje 1:
[[Fil:Stirlingcastle.jpg|thumb|Stirling Castle fra "King's Knot" gardens neden for Castle Hill.]]
'''[[Stirling]] Castle''' er et af de vigtigste [[slot]]te i [[Skotland]] både historisk og arkitektonisk. Det stammer fra [[middelalderen]] og ligger på toppen af Castle Hill, en [[vulkansk]] klippe, der er en del af den geologiske formation [[Stirling Sill]]. Det er omgivet af tre stejle klippesider, som giver den et stærkt forsvar. Den strategiske placering betød, at slottet (til 1890'erne)
== Historie ==
=== Tidlig historie ===
Castle Hill er en del af [[Stirling Sill]], som er af [[quartz-dolerit]] og omkring 350 millioner år gammel. Det
Andre legender er forbundet med Stirling eller "Snowdoun", som er det mere poetiske navn.<ref>Stirling blev kaldt "Snowdoun" af [[William Worcester]] i 1400-tallet, og navnet blev senere brugt i poesi af bl.a. [[David Lyndsay]] og [[Walter Scott|Sir Walter Scott]]. {{cite book |url=http://books.google.com/?id=ec8IAAAAQAAJ |title=The Lady of the Lake |author=Scott, Walter |publisher=Archibald Constable & Co |year=1825 |edition=14th |pages=292 and 438}}</ref> Historikeren [[Hector Boece]] skriver i 1500-tallet i sin ''Historia Gentis Scotorum'', at romerne under [[Gnaeus Julius Agricola|Agricola]] befæstede Stirling,<ref name=SK3>Stair-Kerr, p.2–3</ref> og at [[Kenneth MacAlpin]], der
Første gang Stirling Castle ses på skrift er omkring 1110, hvor kong [[Alexander 1. af Skotland|Alexander 1.]] gav det et kapel.<ref name=Fawcett17/> Det synes at have været kongelig borg, da Alexander døde her i 1124. Under hans efterfølger [[David 1. af Skotland|David 1.]]s styre blev Stirling en [[royal burgh]], og slottet blev et vigtigt administrativt center.<ref name=Fawcett17>Fawcett, p.17</ref> Kong [[William 1. af Skotland|William 1.]] etablerede en [[middelalderlig dyrehave|dyrehave]] sydvest for slottet, men efter han blev fanget af englænderne i 1174, blev han tvunget til at overgive flere slotte som Stirling og [[Edinburgh Castle|Edinburgh]] ved [[Freden i Falaise]]. Der findes ingen tegn på, at englænderne brugte slottet, og det blev formelt givet tilbage til skotterne af [[Richard 1. af England]] i 1189. Stirling fortsatte med at være en af kongens foretrukne fæstninger, og William døde her i 1214,<ref>Fawcett, p.18</ref> og [[Alexander 3. af Skotland|Alexander 3.]] udlagde den nye park (kendt som New Park) til jagt i 1260'erne.<ref>Stair-Kerr, p.16</ref>
Linje 18:
Edvard støttede [[John af Skotland|John Balliol]] og håbede på, at han ville hans marionet. Men John nægtede at underkaste sig Edvards krav. I 1296 invaderede Edvard Skotland og indledte dermed de [[skotske uafhængighedskrige]], der varede 60 år. Englænderne fandt Stirling Castle øde og forladt og bemandede slottet.<ref name=Fawcett20>Fawcett, p.19</ref> Kun et år senere blev de smidt ud igen efter [[Andrew Moray]] og [[William Wallace]]' sejr under [[slaget ved Stirling Bridge]]. Mange fra garnisonen blev slået ihjel i slaget, hvorefter de engelske kommandører [[William FitzWarin|Sir William FitzWarin]] og [[Marmaduke Thweng, 1. Baron Thweng|Sir Marmaduke Tweng]] flygtede ind på borgen. Skotterne sultede dem dog hurtigt til at overgive sig.<ref>Fawcett, p.20</ref> Næste sommer skiftede slottet atter hænder, da det blev forladt af skotterne efter den [[slaget ved Falkirk (1298)|engelske sejr ved Falkirk]]. Edvard forstærkede borgen, men den blev belejret i 1299 af de skotske, heriblandt [[Robert 1. af Skotland|Robert Bruce]]. Kong Edvard formåede ikke at bryde belejringen, og soldaterne på borgen blev tvunget til at overgive sig.<ref name=Fawcett20/>
I 1303 fik England igen overtaget, og Stirling var den sidste borg på skotske hænder. Edvards hær ankom i april 1304 med mindst 17 [[belejringsmaskine]]r.<ref name=Tab49/> Skotterne, der var ledet af sir William Oliphant, overgav sig den 20. juli, men Edvard beordrede en del af dem tilbage i slottet, da han endnu ikke havde fået afprøvet sin seneste krigsmaskine, "[[Warwolf]]". Warwolf var en stor [[blide]], der ødelagde slottets porthus.<ref name=Tab49>Tabraham, p.49</ref> Edvards sejr syntes at være komplet, men han døde i 1307, og Robert Bruce blev snart efter [[King of Scots]]. I 1313 var det kun Stirling, [[Roxburgh Castle|Roxburgh]], [[Edinburgh Castle|Edinburgh]] og [[Berwick Castle|Berwick]], der endnu var på engelske hænder. [[Edvard Bruce]], kongens bror, belejrede Stirling, der blev holdt af sir [[Philip Mowbray]]. Mowbray foreslog en byttehandel: han overgav slottet, hvis det ikke var
Krigen var dog ikke ovre. Under den [[anden skotske uafhængighedskrig]] kom Stirling Castle igen under engelsk kontrol i 1336, da sir Thomas [[Rokeby]] blev kommandør. Der blev udført et stort genopbygningsarbejde, mere i tømmer end sten.<ref name=Fawcett24>Fawcett, p.24</ref> Andrew Murray forsøgte at belejre det i 1337, hvor [[krudtvåben]] blev brugt for første gang i Skotland.<ref name=Fawcett24/> [[Robert 2. af Skotland|Robert Stewart]] (den kommende kong Robert 2.) generobrede Stirling under
=== Tidlige Stewarts ===
Linje 32:
[[Fil:Stirling Castle John Slezer.jpg|thumb|left|260px|Stirling Castle tegnet af [[John Slezer]] i 1693. Tegningen viser bl.a. [[Jakob 1. af England|Jakob 6.]] Forework der nu er nedrevet.]]
Jakob 6. (regerede 1488–1513) holdt et fuldt [[renæssance]]hof (med [[alkymi]]ster) og forsøgte at skabe et europæisk palads i Stirling.<ref>Fawcett, p.33</ref> Han beordrede ombygning- og renoveringsarbejde på de kongelige slotte i Edinburgh, [[Falkland Palace|Falkland]] og [[Linlithgow Palace|Linlithgow]], men det største arbejde blev lagt på Stirling Castle med King's Old Building, Great Hall og the Forework.<ref>Fawcett, p.35</ref> Han renoverede også kapellet (den ene af kirkerne på borgen), og i 1501 fik han anerkendelse fra [[Pave Alexander 6.|paven]] for at have etableret [[collegiate church|college of priests]].<ref>Fawcett, pp.46–47</ref> Foreworket, hvoraf kun en ganske lille del er bevaret, blev inspireret af fransk militærarkitektur, selvom de militære detaljer i højere grad blev tilføjet for udseenet end
Det bygningsarbejde, der blev påbegyndt af Jakob 4., stod ikke færdigt ved hans død under [[slaget ved Flodden]]. Hans efterfølger Jakob 5. (regerede 1513–1542) blev kronet i det kongelige kapel og voksede op på slottet med [[John Erskine, 5. Lord Erskine|Lord Erskine]] som værge. I 1515 bragte [[John Stewart, hertug af Albany|Regent Albany]] 7.000 mænd til Stirling for at fravriste kontrollen over den unge konge fra hans moder [[Margaret Tudor]].<ref>Fawcett, pp.53–54</ref> Jakob 5. siges at rejse i forklædning under navnet "Gudeman of Ballengeich" på vejen fra den østsiden af slottet. Ballengeich betyder blæse pas på [[gælisk]].<ref>{{cite book |url=http://books.google.com/?id=-5DVKabC7PQC |title=Black's Picturesque Tourist of Scotland |publisher=[[A & C Black|Adam & Charles Black]] |edition=15th |year=1861 |pages=180–181 |author=Black, Adam |author2=Black, Charles}}</ref> Han fortsatte og udvidede sin fader byggerier og skabte Royal Palace midt i slottet. Det blev opført under [[Jakob Hamilton of Finnart|Sir Jakob Hamilton of Finnart]] og stenhuggere fra Frankrig.<ref>Fawcett, p.56</ref> Jakob 5. døde også ung og efterlod arbejdet til sin enke, [[Mary of Guise]]. Hans datter, [[Mary, Queen of Scots]], blev opfostret på Stirling Castle af sikkerhedsårsager. Hun blev kronet i det kongelige kapel 9. september 1543. Hun blev boede her, til hun blev sendt til [[Inchmahome Priory]] og herefter til Frankrig i 1548. I 1550'erne under Mary of Guises regeringstid, var der anglo-franske fjendtligheder i Skotland. Forsvarsværker med artilleri blev opført på den sydsiden af slottet og dannede basis for de nuværende ydre forsvarsværker.<ref>Fawcett, pp.65–66</ref>
Linje 47:
[[Fil:StirlingCastle1900.jpg|thumb|Stirling Castle i 1900.]]
Efter deres afrejse blev Stirlings rolle som kongeligt residensslot mindre, og det blev i højere grad et militært centrum. Det blev [[fængsel]] for rangspersoner
Slottet var ikke en del af [[Skotland i det tre kongerigers krig|borger- og religiøs krige]] i 1630'erne og 1640'erne. Efter Karl 1.'s henrettelse kronede skotterne hans søn [[Karl 2. af England|Karl 2.]], og han blev den sidste regerende monark, der boede på slottet i 1650.<ref>Fawcett, p.77</ref> Kongen blev besejret ved [[Slaget ved Dunbar (1650)|Dunbar]] af [[Oliver Cromwell]]s folk, og kongen marcherede sydpå og blev endeligt besejret ved [[Slaget ved Worcester|Worcester]]. [[George Monck, 1. hertug af Albemarle|General Monck]] belejrede slottet den 6. august 1651 og opførte kanonplatforme på kirkegården overfor. Efter garnisonens [[mytteri]], indvilligede oberst William Conyngham i at overgive sig den 14. august.<ref>Stair-Kerr, p.118</ref> De skader, det fik under belejringen, kan stadig ses på kirken og Storsalen.<ref name=Fawcett81>Fawcett, p.81</ref>
Linje 53:
Efter genindsættelsen [[The Restoration]] af Karl 2. blev jarlen af Mar genindsat som guvernør, og slottet blev ofte brugt som fængsel fx for flere [[Covenanter]].<ref name=Fawcett81/> [[Jakob 2. af England|Jakob, hertug af Albany]], den senere kong Jakob 7. af Skotland og 2. af England, besøgte slottet i 1681. Nu blev slottets militære rolle vigtigere; et [[Magasin (artilleri)|krudtmagasin]] blev bygget i slottets have, og en formel garnison blev indsat fra 1685.<ref name=Fawcett81/> Ved kroningen af kong [[George 1. af Storbritannien|George 1.]] i 1714 fik [[John Erskine, 6. jarl af Mar]] frataget både guvernørskabet og posten i det skotske sekretariat. Som svar hejste han [[Jakob Francis Edvard Stuart|Jakob Stuarts]] gamle flag, "Old Pretender", under det [[Jacobitoprør|første Jacobitoprør]]. Regereringstropper overtog kort efter kontrollen med fæstningen under hertugen af [[Argyll]] og fortsatte til Sheriffmuir for at blokere Mars vej. [[Slaget ved Sheriffmuir]] var uden et klar sejrherre, men kort efter var oprøret ovre. Under det andet Jacobitoprør i 1745 ledte [[Charles Edvard Stuart]] sin hær af Highlanders forbi Stirling på vej mod Edinburgh. Efter Jacobitternes retræte fra England, vendte de tilbage til Stirling i januar 1746. Byen overgav sig snart efter, men guvernøren på sletten nægtede at kapitulere. Der blev opstillet artilleri på Gowan Hill, men det blev kort efter ødelagt af kanonernes på slottet. På trods af sejren ved [[Slaget ved Falkirk (1746)|Falkirk]] trak Jakobitterne sig nordpå den 1. februar.<ref>Stair-Kerr, p.131</ref>
Fra 1800 til 1964 var Stirling Castle ejet [[War Office]] og det blev drevet som [[kaserne]] og depot for [[Argyll and Sutherland Highlanders]]. Der blev foretaget mange ændringer i Storsalen, der blev en beboelsesblok; det kongelige kapel, der blev brugt som teater og spisesal; King's Old Building, der blev skadestue; og Royal Palace, som blev
=== 1900-tallet ===
Linje 89:
| caption2 = ... og kanonen
}}
De ydre forsvarsværker består af befæstning til artilleri, og deres nuværende udseende fik de i 1700-tallet, selvom visse dele som den østlige del af French Spur, kan dateres
Efter jakobitterne fejlslagne forsøg på en invasion i 1708 blev der udført forbedringer på slottets forsvarsværker. Et forslag blev fremlagt af [[Theodore Dury]], men det blev kritiseret af kaptajn Obryan, der fremsatte sit eget, der var langt dyrere. Det endte med et kompromis, og det stod færdigt i 1714.<ref name=Fawcett88>Fawcett, p.88</ref> Den primære mur blev udvidet ud af og blev ombygget så den dannede Guardhouse Square. Det gjorde, at der blev skabt to forsvarsmure med voldgrave foran, og skydestillinger kaldet [[kaponiere]].<ref>Fawcett, p.92</ref> En af disse kaponiere findes fortsat og er tilgængelig fra porthus via en smal trappe.
Linje 133:
Arkitekturen er fransk-inspireret, mens dekorationerne er tysk-inspirerede,<ref name="Gifford" /> og der er fundet kilder på, at statuerne er udarbejdet af den tyske billedskærer [[Hans Burgkmair]].<ref>McKean, p.90</ref> Statuerne er et geled soldater på det sydlige brystværn og en serie af figurer i fuld størrelser omkring gulvet som et protræt af Jakob 5., [[djævlen]], [[Sankt Michael]] som repræsentationer af [[Venus (gudinde)|Venus]] og adskillige [[Klassiske planter|planetariske guder]]. De er opstillet på nord, øst og sydsiden af paladset, og de er fortolket som en relation til himmelhjørnerne.<ref>Shire, pp.76–79</ref> Arkitekturhistorikeren [[Robert William Billings|R. W. Billings]], der levede i 1800-tallet beskrev statuerne som "frugterne af en frodig oprørende fantasi".<ref>Billings, p.3</ref> Vestfacaden er ikke dekoreret og står ufærdig. I 1625 noterede [[Privy Council of Scotland]] at bygningen var "schote over the craig."<ref>Masson, David, ed., ''Register of the Privy Council of Scotland'', vol. 13, Edinburgh, p. 708.</ref>
Royal Palace har to lejligheder; én til kongen og én til dronningen. Hver har hall, repræsentationslokale og
==== Stirling heads ====
|