Stirling Castle: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
sprog
Tag: Hoar
m Småret
Linje 1:
[[Fil:Stirlingcastle.jpg|thumb|Stirling Castle fra "King's Knot" gardens neden for Castle Hill.]]
 
'''[[Stirling]] Castle''' er et af de vigtigste [[slot]]te i [[Skotland]] både historisk og arkitektonisk. Det stammer fra [[middelalderen]] og ligger på toppen af Castle Hill, en [[vulkansk]] klippe, der er en del af den geologiske formation [[Stirling Sill]]. Det er omgivet af tre stejle klippesider, som giver den et stærkt forsvar. Den strategiske placering betød, at slottet (til 1890'erne) beherskede den sydligste flodovergang af [[Forth (flod)|Forth]]. Det var en vigtig fæstning allerede fra opførslen. De fleste bygninger på borgen stammer fra 1400- og 1500-tallet. Få bygninger fra 1300-tallet er bevaret, mens de ydre forsvarsværker mod byen er fra begyndelsen af 1700-tallet. Adskillige af de [[Liste over skotske monarker|skotske konger og dronninger]] er kronet på Stirling. Også [[Maria Stuart]] i 1542. Der har været mindst otte [[belejringer af Stirling Castle]] de fleste under de [[skotske uafhængighedskrige]]. Sidst i 1746 da [[Charles Edvard Stuart|Bonnie Prince Charlie]] uden held forsøgte at overtage borgen. Stirling Castle er et [[Scheduled Ancient Monument]] og er nu en stor turistattraktion, der bliver drevet af [[Historic Scotland]].
 
== Historie ==
 
=== Tidlig historie ===
Castle Hill er en del af [[Stirling Sill]], som er af [[quartz-dolerit]] og omkring 350 millioner år gammel. Det blev formet af [[isen]] til ét højdedrag.<ref>Fawcett, p.14</ref> Det er sandsynligt, at denne naturlige høj har været brugt til at opføre et tidligt [[voldsted]], som det ved Gowan Hill umiddelbart øst for.<ref>Fawcett, p.15</ref> [[Romersk|Romerne]] gik uden om Stirling og byggede i stedet et fort i [[Doune]], men klippetoppen kan have været brugt af [[Maeatae]].<ref name=Fawcett16>Fawcett, p.16</ref> Senere kan det være brugt som tilflugtssted for [[Manaw Gododdin]], og det er kendt som beboelse i 600- og 700-tallet af Iudeu, hvor kong [[Penda af Mercia|Penda]] af [[Mercia]] belejrede kong [[Oswiu af Northumbria|Oswy]] af [[Bernicia]] i 655.<ref name=Fawcett16/> Området kom under [[pikter]]nes kontrol efter nederlaget til [[Northumbria]] efter [[slaget ved Dun Nechtain]] 30 år senere. Der er ingen [[arkæologi]]ske beviser for, at Castle Hill var beboet før [[senmiddelalder]]en.<ref>Gifford & Walker, p.42–43</ref>
 
Andre legender er forbundet med Stirling eller "Snowdoun", som er det mere poetiske navn.<ref>Stirling blev kaldt "Snowdoun" af [[William Worcester]] i 1400-tallet, og navnet blev senere brugt i poesi af bl.a. [[David Lyndsay]] og [[Walter Scott|Sir Walter Scott]]. {{cite book |url=http://books.google.com/?id=ec8IAAAAQAAJ |title=The Lady of the Lake |author=Scott, Walter |publisher=Archibald Constable & Co |year=1825 |edition=14th |pages=292 and 438}}</ref> Historikeren [[Hector Boece]] skriver i 1500-tallet i sin ''Historia Gentis Scotorum'', at romerne under [[Gnaeus Julius Agricola|Agricola]] befæstede Stirling,<ref name=SK3>Stair-Kerr, p.2–3</ref> og at [[Kenneth MacAlpin]], der bliver regnet som Skotlands første konge, belejrede borgen i Stirling under sin overtagelse af pikternes kongerige i 800-tallet.<ref name=Fawcett16/> Boece er næppe en troværdig historiker.<ref name=SK3/> En anden krønikeskriver [[William Worcester]] forbinder Stirling med den legendariske [[Kong Arthur]]s hof. Ifølge overleveringerne skulle St. [[Monenna]] have grundlagt et kapel her og have bygget [[Edinburgh Castle|Edinburgh]],<ref>Stair-Kerr, p.4</ref>(legenden om Monenna er et resultat af en sammenblanding af de tidlige kristne som [[Sankt Modwen|Modwenna]] og [[Moninne]]).<ref>{{cite web |url=http://www.answers.com/topic/modwenna |title=Modwenna |work=[[Oxford Dictionary of Saints]] |author=Farmer, David Hugh |accessdate=16. februar 2009}}</ref>
 
Første gang Stirling Castle ses på skrift er omkring 1110, hvor kong [[Alexander 1. af Skotland|Alexander 1.]] gav det et kapel.<ref name=Fawcett17/> Det synes at have været kongelig borg, da Alexander døde her i 1124. Under hans efterfølger [[David 1. af Skotland|David 1.]]s styre blev Stirling en [[royal burgh]], og slottet blev et vigtigt administrativt center.<ref name=Fawcett17>Fawcett, p.17</ref> Kong [[William 1. af Skotland|William 1.]] etablerede en [[middelalderlig dyrehave|dyrehave]] sydvest for slottet, men efter han blev fanget af englænderne i 1174, blev han tvunget til at overgive flere slotte som Stirling og [[Edinburgh Castle|Edinburgh]] ved [[Freden i Falaise]]. Der findes ingen tegn på, at englænderne brugte slottet, og det blev formelt givet tilbage til skotterne af [[Richard 1. af England]] i 1189. Stirling fortsatte med at være en af kongens foretrukne fæstninger, og William døde her i 1214,<ref>Fawcett, p.18</ref> og [[Alexander 3. af Skotland|Alexander 3.]] udlagde den nye park (kendt som New Park) til jagt i 1260'erne.<ref>Stair-Kerr, p.16</ref>
Linje 18:
Edvard støttede [[John af Skotland|John Balliol]] og håbede på, at han ville hans marionet. Men John nægtede at underkaste sig Edvards krav. I 1296 invaderede Edvard Skotland og indledte dermed de [[skotske uafhængighedskrige]], der varede 60 år. Englænderne fandt Stirling Castle øde og forladt og bemandede slottet.<ref name=Fawcett20>Fawcett, p.19</ref> Kun et år senere blev de smidt ud igen efter [[Andrew Moray]] og [[William Wallace]]' sejr under [[slaget ved Stirling Bridge]]. Mange fra garnisonen blev slået ihjel i slaget, hvorefter de engelske kommandører [[William FitzWarin|Sir William FitzWarin]] og [[Marmaduke Thweng, 1. Baron Thweng|Sir Marmaduke Tweng]] flygtede ind på borgen. Skotterne sultede dem dog hurtigt til at overgive sig.<ref>Fawcett, p.20</ref> Næste sommer skiftede slottet atter hænder, da det blev forladt af skotterne efter den [[slaget ved Falkirk (1298)|engelske sejr ved Falkirk]]. Edvard forstærkede borgen, men den blev belejret i 1299 af de skotske, heriblandt [[Robert 1. af Skotland|Robert Bruce]]. Kong Edvard formåede ikke at bryde belejringen, og soldaterne på borgen blev tvunget til at overgive sig.<ref name=Fawcett20/>
 
I 1303 fik England igen overtaget, og Stirling var den sidste borg på skotske hænder. Edvards hær ankom i april 1304 med mindst 17 [[belejringsmaskine]]r.<ref name=Tab49/> Skotterne, der var ledet af sir William Oliphant, overgav sig den 20. juli, men Edvard beordrede en del af dem tilbage i slottet, da han endnu ikke havde fået afprøvet sin seneste krigsmaskine, "[[Warwolf]]". Warwolf var en stor [[blide]], der ødelagde slottets porthus.<ref name=Tab49>Tabraham, p.49</ref> Edvards sejr syntes at være komplet, men han døde i 1307, og Robert Bruce blev snart efter [[King of Scots]]. I 1313 var det kun Stirling, [[Roxburgh Castle|Roxburgh]], [[Edinburgh Castle|Edinburgh]] og [[Berwick Castle|Berwick]], der endnu var på engelske hænder. [[Edvard Bruce]], kongens bror, belejrede Stirling, der blev holdt af sir [[Philip Mowbray]]. Mowbray foreslog en byttehandel: han overgav slottet, hvis det ikke var undsat inden 24. juni 1314. Bruce tog imod handlen og trak sig tilbage.<ref name=Fawcett23>Fawcett, p.23</ref> Næste sommer begav den engelske hær sig mod nord ledet af [[Edvard 2. af England|Edvard 2.]] for at redde slottet. Den 23.–24. juni mødte kong Robert engelænderne i [[slaget ved Bannockburn]] tæt ved slottet. Det resulterede i et stort engelsk nederlag. Kong Edvard forsøgte at søge tilflugt på borgen, men Mowbray var fast besluttet på at holde sit ord, og de engelske styrker måtte flygte. Mowbray overdrog slottet og skiftede side.<ref>Stair-Kerr, pp.31–33</ref> Kong Robert beordrede, at slottet og dets forsvarsværker skulle ødelægges, så det ikke igen kunne bruges af englænderne.<ref name=Fawcett23/>
 
Krigen var dog ikke ovre. Under den [[anden skotske uafhængighedskrig]] kom Stirling Castle igen under engelsk kontrol i 1336, da sir Thomas [[Rokeby]] blev kommandør. Der blev udført et stort genopbygningsarbejde, mere i tømmer end sten.<ref name=Fawcett24>Fawcett, p.24</ref> Andrew Murray forsøgte at belejre det i 1337, hvor [[krudtvåben]] blev brugt for første gang i Skotland.<ref name=Fawcett24/> [[Robert 2. af Skotland|Robert Stewart]] (den kommende kong Robert 2.) generobrede Stirling under belejringen 1341–1342. [[Maurice de Moravia, Jarl af Strathearn|Maurice Murray]] blev udnævnt til borgherre, og med [[Andrew of Wyntoun]]s ord "inforsyt it grettumly, for riche he was and full mychty" ("forstærkede borgen meget, for han var rig og magtfuld").<ref>{{cite book|last=Anderson|first= Rev. John|editor-last=Balfour Paul|editor-first=Sir Jakob|date=1911|location=Edinburgh|publisher=David Douglas|url=https://archive.org/stream/scotspeeragefoun08paul#page/256/mode/2up|volume=8|page=256|title=The Scots Peerage}}</ref> I 1360 blev Robert de [[Clan Forsyth|Forsyth]] guvernør af Stirling Castle. Han videregav titlen til sin søn John og barnebarnet William, der var guvernør i 1399.<ref>{{cite book|last=Jeffries|first=Jennie Forsyth|title=A History Of The Forsyth Family |year=1920|pages=27–29|url=http://www.rumblefische.com/sources/fo/pubs/A%20History%20of%20the%20Forsyth%20Family/ahotff.html|location=Indianapolis |publisher=W. B. Burford |oclc=3657003}}</ref>
 
=== Tidlige Stewarts ===
Linje 32:
[[Fil:Stirling Castle John Slezer.jpg|thumb|left|260px|Stirling Castle tegnet af [[John Slezer]] i 1693. Tegningen viser bl.a. [[Jakob 1. af England|Jakob 6.]] Forework der nu er nedrevet.]]
 
Jakob 6. (regerede 1488–1513) holdt et fuldt [[renæssance]]hof (med [[alkymi]]ster) og forsøgte at skabe et europæisk palads i Stirling.<ref>Fawcett, p.33</ref> Han beordrede ombygning- og renoveringsarbejde på de kongelige slotte i Edinburgh, [[Falkland Palace|Falkland]] og [[Linlithgow Palace|Linlithgow]], men det største arbejde blev lagt på Stirling Castle med King's Old Building, Great Hall og the Forework.<ref>Fawcett, p.35</ref> Han renoverede også kapellet (den ene af kirkerne på borgen), og i 1501 fik han anerkendelse fra [[Pave Alexander 6.|paven]] for at have etableret [[collegiate church|college of priests]].<ref>Fawcett, pp.46–47</ref> Foreworket, hvoraf kun en ganske lille del er bevaret, blev inspireret af fransk militærarkitektur, selvom de militære detaljer i højere grad blev tilføjet for udseenet end militær funktion.<ref name="Gifford">Gifford & Walker, p.45</ref> Såfremt en [[Satire|satiriske]] beretning i to digte af [[digter]]en [[William Dunbar]] er sand, forsøgtes [[Menneskredrevet flyvemaskine|menneskedrevet flyvning]] fra borgens mure omkring 1509, udført af den italiensk alkymist og [[abbed]] fra [[Tongland Abbey|Tongland]], [[John Damian]].<ref>{{cite book |author=Bawcutt, Priscilla Bawcutt |title=The Poems of William Dunbar: Volume 2, Notes and Commentary |publisher=Association for Scottish Literary Studies |location=Glasgow |year=1998 |pages=295–296}}</ref> Jakob havde også en alkymist kaldet Caldwell på slottet, der stod for vedligeholdelse af "quinta essencia", mytisk [[Aether (klassisk element)|femte element]].<ref>{{cite book |editor=Paul, Sir Jakob Balfour |url=https://archive.org/details/accountsoflordhi03scot |title=Accounts of the Lord High Treasurer of Scotland |volume=III |publisher=HM General Register House |location=Edinburgh |year=1901 |pages=lxxxvi,379 |editor-link=Jakob Balfour Paul}}</ref>
 
Det bygningsarbejde, der blev påbegyndt af Jakob 4., stod ikke færdigt ved hans død under [[slaget ved Flodden]]. Hans efterfølger Jakob 5. (regerede 1513–1542) blev kronet i det kongelige kapel og voksede op på slottet med [[John Erskine, 5. Lord Erskine|Lord Erskine]] som værge. I 1515 bragte [[John Stewart, hertug af Albany|Regent Albany]] 7.000 mænd til Stirling for at fravriste kontrollen over den unge konge fra hans moder [[Margaret Tudor]].<ref>Fawcett, pp.53–54</ref> Jakob 5. siges at rejse i forklædning under navnet "Gudeman of Ballengeich" på vejen fra den østsiden af slottet. Ballengeich betyder blæse pas på [[gælisk]].<ref>{{cite book |url=http://books.google.com/?id=-5DVKabC7PQC |title=Black's Picturesque Tourist of Scotland |publisher=[[A & C Black|Adam & Charles Black]] |edition=15th |year=1861 |pages=180–181 |author=Black, Adam |author2=Black, Charles}}</ref> Han fortsatte og udvidede sin fader byggerier og skabte Royal Palace midt i slottet. Det blev opført under [[Jakob Hamilton of Finnart|Sir Jakob Hamilton of Finnart]] og stenhuggere fra Frankrig.<ref>Fawcett, p.56</ref> Jakob 5. døde også ung og efterlod arbejdet til sin enke, [[Mary of Guise]]. Hans datter, [[Mary, Queen of Scots]], blev opfostret på Stirling Castle af sikkerhedsårsager. Hun blev kronet i det kongelige kapel 9. september 1543. Hun blev boede her, til hun blev sendt til [[Inchmahome Priory]] og herefter til Frankrig i 1548. I 1550'erne under Mary of Guises regeringstid, var der anglo-franske fjendtligheder i Skotland. Forsvarsværker med artilleri blev opført på den sydsiden af slottet og dannede basis for de nuværende ydre forsvarsværker.<ref>Fawcett, pp.65–66</ref>
Linje 47:
[[Fil:StirlingCastle1900.jpg|thumb|Stirling Castle i 1900.]]
 
Efter deres afrejse blev Stirlings rolle som kongeligt residensslot mindre, og det blev i højere grad et militært centrum. Det blev [[fængsel]] for rangspersoner i 1600-tallet, og monarken besøgte det nogle få gange. Jakob 6. og 1. vendt tilbage til Skotland i 1617 og boede på Stirling Castle i juli. Fra 1625 blev der udført omfattende forbedringer som forberedelser til et besøg af den nye konge, [[Karl 1. af England|Karl 1.]]. Der blev bl.a. forbedringer i haven, og Chapel Royal blev malet.<ref name=Fawcett79>Fawcett, p.79</ref> Karl kom dog først til Skotland 1633, og han boede kun på slottet i to dage.
 
Slottet var ikke en del af [[Skotland i det tre kongerigers krig|borger- og religiøs krige]] i 1630'erne og 1640'erne. Efter Karl 1.'s henrettelse kronede skotterne hans søn [[Karl 2. af England|Karl 2.]], og han blev den sidste regerende monark, der boede på slottet i 1650.<ref>Fawcett, p.77</ref> Kongen blev besejret ved [[Slaget ved Dunbar (1650)|Dunbar]] af [[Oliver Cromwell]]s folk, og kongen marcherede sydpå og blev endeligt besejret ved [[Slaget ved Worcester|Worcester]]. [[George Monck, 1. hertug af Albemarle|General Monck]] belejrede slottet den 6. august 1651 og opførte kanonplatforme på kirkegården overfor. Efter garnisonens [[mytteri]], indvilligede oberst William Conyngham i at overgive sig den 14. august.<ref>Stair-Kerr, p.118</ref> De skader, det fik under belejringen, kan stadig ses på kirken og Storsalen.<ref name=Fawcett81>Fawcett, p.81</ref>
Linje 53:
Efter genindsættelsen [[The Restoration]] af Karl 2. blev jarlen af Mar genindsat som guvernør, og slottet blev ofte brugt som fængsel fx for flere [[Covenanter]].<ref name=Fawcett81/> [[Jakob 2. af England|Jakob, hertug af Albany]], den senere kong Jakob 7. af Skotland og 2. af England, besøgte slottet i 1681. Nu blev slottets militære rolle vigtigere; et [[Magasin (artilleri)|krudtmagasin]] blev bygget i slottets have, og en formel garnison blev indsat fra 1685.<ref name=Fawcett81/> Ved kroningen af kong [[George 1. af Storbritannien|George 1.]] i 1714 fik [[John Erskine, 6. jarl af Mar]] frataget både guvernørskabet og posten i det skotske sekretariat. Som svar hejste han [[Jakob Francis Edvard Stuart|Jakob Stuarts]] gamle flag, "Old Pretender", under det [[Jacobitoprør|første Jacobitoprør]]. Regereringstropper overtog kort efter kontrollen med fæstningen under hertugen af [[Argyll]] og fortsatte til Sheriffmuir for at blokere Mars vej. [[Slaget ved Sheriffmuir]] var uden et klar sejrherre, men kort efter var oprøret ovre. Under det andet Jacobitoprør i 1745 ledte [[Charles Edvard Stuart]] sin hær af Highlanders forbi Stirling på vej mod Edinburgh. Efter Jacobitternes retræte fra England, vendte de tilbage til Stirling i januar 1746. Byen overgav sig snart efter, men guvernøren på sletten nægtede at kapitulere. Der blev opstillet artilleri på Gowan Hill, men det blev kort efter ødelagt af kanonernes på slottet. På trods af sejren ved [[Slaget ved Falkirk (1746)|Falkirk]] trak Jakobitterne sig nordpå den 1. februar.<ref>Stair-Kerr, p.131</ref>
 
Fra 1800 til 1964 var Stirling Castle ejet [[War Office]] og det blev drevet som [[kaserne]] og depot for [[Argyll and Sutherland Highlanders]]. Der blev foretaget mange ændringer i Storsalen, der blev en beboelsesblok; det kongelige kapel, der blev brugt som teater og spisesal; King's Old Building, der blev skadestue; og Royal Palace, som blev officersmesse. Flere nye bygninger blev også opført fx et fængsel og et krudtkammer ved Nether Bailey i 1810. [[Victoria af Storbritannien|Dronning Victoria]] besøgte slottet i 1842, og [[Edvard 7. af Storbritannien|Prince of Wales]] kom forbi i 1859.<ref>Stair-Kerr, p.132</ref>
 
=== 1900-tallet ===
Linje 89:
| caption2 = ... og kanonen
}}
De ydre forsvarsværker består af befæstning til artilleri, og deres nuværende udseende fik de i 1700-tallet, selvom visse dele som den østlige del af French Spur, kan dateres til [[Mary of Guise]]s regeringsperiode i 1550'erne.<ref name=Fawcett66>Fawcett, p.66</ref> French Spur var oprindeligt øre-formet [[bastion]] kaldet en [[orillon]], og den indeholdt kanoner. Foran dette fremskudte forsvarsværk var en rampe af jord (en [[Talus (fæstning)|talus]]) og indgang foregik via en [[vindebro]] over en grøft. Udgravninger i 1970'erne viste, at en stor del af de oprindelige murværk findes i forsvarsværkerne 1700-tallet.<ref name=Fawcett66/>
 
Efter jakobitterne fejlslagne forsøg på en invasion i 1708 blev der udført forbedringer på slottets forsvarsværker. Et forslag blev fremlagt af [[Theodore Dury]], men det blev kritiseret af kaptajn Obryan, der fremsatte sit eget, der var langt dyrere. Det endte med et kompromis, og det stod færdigt i 1714.<ref name=Fawcett88>Fawcett, p.88</ref> Den primære mur blev udvidet ud af og blev ombygget så den dannede Guardhouse Square. Det gjorde, at der blev skabt to forsvarsmure med voldgrave foran, og skydestillinger kaldet [[kaponiere]].<ref>Fawcett, p.92</ref> En af disse kaponiere findes fortsat og er tilgængelig fra porthus via en smal trappe.
Linje 133:
Arkitekturen er fransk-inspireret, mens dekorationerne er tysk-inspirerede,<ref name="Gifford" /> og der er fundet kilder på, at statuerne er udarbejdet af den tyske billedskærer [[Hans Burgkmair]].<ref>McKean, p.90</ref> Statuerne er et geled soldater på det sydlige brystværn og en serie af figurer i fuld størrelser omkring gulvet som et protræt af Jakob 5., [[djævlen]], [[Sankt Michael]] som repræsentationer af [[Venus (gudinde)|Venus]] og adskillige [[Klassiske planter|planetariske guder]]. De er opstillet på nord, øst og sydsiden af paladset, og de er fortolket som en relation til himmelhjørnerne.<ref>Shire, pp.76–79</ref> Arkitekturhistorikeren [[Robert William Billings|R. W. Billings]], der levede i 1800-tallet beskrev statuerne som "frugterne af en frodig oprørende fantasi".<ref>Billings, p.3</ref> Vestfacaden er ikke dekoreret og står ufærdig. I 1625 noterede [[Privy Council of Scotland]] at bygningen var "schote over the craig."<ref>Masson, David, ed., ''Register of the Privy Council of Scotland'', vol. 13, Edinburgh, p. 708.</ref>
 
Royal Palace har to lejligheder; én til kongen og én til dronningen. Hver har hall, repræsentationslokale og sovekammer med mindre rum og skabe. Renæssancedekorationerne fortsætter indenfor, selv om kun mindre dele har overlevet bygningens militære brug med undtagelse af karminernes stenarbejder. Loftet i kongens repræsentationslokale blev oprindeligt dekoreret med en udskårne rondelportrætter i egetræ, der er kendt som Stirling Heads: "blandt de fineste eksempler på skotsk renæssance træskærearbejde, der nu er uddød."<ref>Dunbar (1975), p. 21.</ref> Udskæringerne blev taget ned da taget kollapsede i 1777, og af de ca. 56 originale hoveder findes 38 endnu. De fleste blev givet til [[Stirling Smith Museum and Art Gallery|Smith Institute]] i Stirling, og de er nu konserveret på slottet, mens tre findes på [[National Museum of Scotland]] i Edinburgh.<ref>King, (2007), p. 56.</ref> Yderligere to er udstillet på Thieves Pot, der er et fængsel fra 1500-tallet, der ligger i [[Thistles Centre|Thistles Shopping Centre]]. Det antages at nogle af portrætterne er af konger, dronninger eller hoffolk, mens andre er klassiske eller bibelske figurer.<ref>Dunbar (1975), p. 2.</ref> Ligesom med eksteriørets udskæringer er der ligheder med tyske kilder, og særligt med et loft i [[Wawel]] i [[Polen]].<ref>Dunbar (1975), p. 26.</ref> Et projekt til £12 millioner genskabte Royal Palace til dets tidligere storhed, og det genåbnede i weekenden 5. og 6. juni 2011.<ref name="Doors Open After £12m">{{cite news |url=http://www.bbc.co.uk/news/uk-scotland-tayside-central-13647781 |title=Doors open after £12m Stirling Castle Royal Palace revamp |publisher=BBC News (Scotland) |date=6. april 2011 |accessdate=13. april 2011}}</ref><ref name="Tapestries arrive in Royal Palace">{{cite web |url=http://www.historic-scotland.gov.uk/news_article.htm?articleid=32091 |title=Magnificent Tapestries arrive in Stirling's Royal Palace |publisher=[[Historic Scotland]] |date=20. maj 2011 |accessdate=13. april 2011}}</ref> Det tog mere end 10 års forskning og håndværk at genskabe de seks royale lejligheder til deres udseende i 1540'erne, da slottet var barndomshjem for [[Mary, Queen of Scots]] samt den fortsatte restaurering af de syv gobeliner; hvoraf fire er blevet færdiggjort.<ref name="Doors Open After £12m" /><ref name="Tapestries arrive in Royal Palace" />
 
==== Stirling heads ====