Frederiksberg (Slesvig): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
retter topnote
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
m
Linje 8:
I 1658 blev Frederiksbergs skydeselskab oprettet. Skydeselskabet eksisterer den dag i dag. To år senere blev [[Prinsens Palæ (Slesvig)|Prinsens Palæ]] oprettet. Overfor Prinsens Palæ ligger den såkaldte Günderoths Gård fra omkring 1640, som fungerede som hertugens gæstehus. Ifølge overleveringen var gården tænkt som sæde for det persiske gesandtskab. I dag huser bygningen Slesvigs bymuseum. På samme sted, hvor nu delstatens højesteret ligger, lå indtil 1868 Bjelkes Palæ, en monumental barokbygning fra omkring 1700. Under den [[2. Slesvigske Krig]] var her det danske overkommandos hovedkvarter. I 1868 brændet palæet ned.
 
1711 blev Frederiksberg endelig sammen med bydelen [[Lolfod]] indlemmet i det nu kombinerede købstad Slesvig. I 1712 bestod byelen af i alt 281 bygninger. I 1810 blev [[Sønderjylland]]s første døveskole oprettet i Frederiksberg. Døveinstitutet blev i 1900 nedrevet til fordel for den nuværende Bugenhagenschule. 1816 kom Sønderjyllands første [[sparekasse]] til. Af nyere markante bygninger i nutidens Frederiksberg kan nævnes [[Slesvig Station|Slesvigs banegård]], [[Vikingtårn|vikingtårnet]] og Slesvig-Holstens højesteret, som i daglig tale blev kaldt den Røde Elefant. Af danske institutioner i bydelen kan nævnes Bustrupdam Børnehave, [[Gottorp-Skolen]] på [[Jordbærbjerg]] og Frederiksberg Menighedsal.
 
I 1959 til 1961 byggedes Slesvigs nye [[omfartsvej]] (forbundsvej 76) øst for Frederiksberg, hvormed [[Teglnor|Teglnoret]] og halvøen [[Ør (Slesvig)|Ør]] blev overbygget.