Forskel mellem versioner af "Etruskere"

675 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
Mer om oprindelsen til deres navn.
(småret)
(Mer om oprindelsen til deres navn.)
[[Fil:Heron_Class_Olla_(food_storage_jar),_Etruscan_culture,_c._700-675_BCE,_Lowe_Art_Museum.JPG|thumb|Etruskisk vase, ca600-tallet f.7Kr.århundrede]]'''Etruskerne''' var et [[folkeslag]], der levede i [[Etrurien]] i det nordlige [[Italien]]. Den '''etruskiske civilisation''' varede fra før [[800 f.vKr.t]] til efter [[300 f.Kr.]], hvor kulturen blev assimileret i den [[romerske republik]].
[[Fil:Mevaniola.jpg|thumb|Ruinerne efter en etruskisk by.]]
'''Etruskerne''' var et [[folkeslag]], der levede i [[Etrurien]] i det nordlige [[Italien]]. Den '''Etruskiske civilisation''' varede fra før [[800 f.Kr.]] til efter [[300 f.Kr.]], hvor kulturen assimileres i den [[romerske republik]].
 
Etrurien lå mellem floderne [[Tiberen]] i syd og, [[Arno]] i nord og [[Apenninerbjergene]] i øst. Det svarer nogenlunde til [[Toscana]] og [[Umbria]] i dag.
 
== Navn ==
[[Fil:Mevaniola.jpg|thumb|Ruinerne[[Ruin]]er efter en etruskisk by.]]
Etruskerne kaldte sig selv ''rasenna'' ifølge den græske forfatter [[Dionysios af Halikarnassos]]. [[Græker]]ne kaldte dem ''tyrsenoi'' eller ''tyrrhenoi'' (heraf betegnelsen det [[Tyrrhenske Hav]]). [[Romer]]ne kaldte dem ''tusci'' (heraf italiensk ''Toscana'' om landskabet) eller ''etrusci'' og deres land ''Etrūria''.
Etruskerne kaldte sig selv ''rasenna'' ifølge den græske forfatter [[Dionysios af Halikarnassos]]. [[Græker]]ne kaldte
dem ''tyrsenoi'' eller ''tyrrhenoi'' (heraf betegnelsen det [[Tyrrhenske Hav]]). [[Romer]]ne, som selv boede i lave hytter, bemærkede etruskernes bygninger i flere etager, opfattet som en art [[tårn]]e, og kaldte dem derfor "tårnbyggerne", dvs. ''tursci'' eller ''tyrsenoi'' (heraf italiensk ''Toscana'' om [[region]]en) forvansket til ''etrusci'' og deres land ''Etrūria''. <ref>[https://books.google.no/books?id=VWGN6e5Rzf8C&printsec=frontcover&dq=Etruscan+language&source=bl&ots=Oc_-QLtgRu&sig=A-1RtVGNaYzg22cU2Ac03VTdnQg&hl=no&ei=w_frS5OOFciLOIa8wJQI&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=3&ved=0CDEQ6AEwAg#v=snippet&q=people%20who%20build%20towers&f=false] L. og G. Bonafante: ''The Etruscan language''</ref> [[Tyrrhenske hav]] har ligeledes navn efter etruskerne.<ref>https://natmus.dk/historisk-viden/verden/middelhavslandene/italien/etruskernes-verden/</ref>
 
== Oprindelse ==
[[Fil:Etruscan civilization map.png|thumb|Oldtidens[[Oldtiden]]s [[Etrurien]] i det nordlige Italien.]]
Etruskernes oprindelse ses af det [[Etruskisk (sprog)|etruskiske sprogs]] oprindelse.
 
Der er to teorier: Den ene hævder, at etruskerne var autoktone:; at de har i årtusinder havde boet i Italien. Den anden hævder, at etruskerne ervar indvandret fra [[Lydien]] ved det nordlige [[Ægæerhavet|Ægæerhav]].
 
Begge teorier går tilbage til [[Menneskets oldtid|oldtiden]]. [[Herodot]] (5. årh. f.Kr.) beretter således, at etruskerne kom fra [[Lydien]] (i det moderne vestlige [[Tyrkiet]]):
<BLOCKQUOTE><SMALL>"Da Atys, søn af Manes, var konge, udbrød der stor hungersnød i hele Lydien. En tid lang holdt lyderne tålmodigt ud, men da den ikke holdt op, søgte de efter midler til at hjælpe på den, og de fandt både på det ene og det andet. Det var den lejlighed, at både de forskellige [[terningspil]] og [[boldspil]]let og alle de andre former for [[spil (leg)|spil]] blev opfundet, med undtagelse af brætspillet; dét gør lyderne ikke krav på at have opfundet. Disse opfindelser anvendte de mod sulten på følgende måde. Den ene dag spillede de hele dagen igennem for ikke at mærke sulten, den næste lod de spillene ligge og spiste. På denne måde fortsatte de i atten år.<br />Da hungersnøden ikke hørte op, men snarere tiltog i styrke, delte deres konge hele det lydiske folk i to og afgjorde ved lodtrækning, hvem af dem, der skulle blive, og hvem der skulle drage ud af landet, og han satte sig selv i spidsen for den del, som loddet bestemte skulle blive; over dem, der skulle forlade det, satte han sin søn, Tyrsenos.<br />Den halvdel, som ved lodtrækning var bestemt til at forlade landet, drog så til Smyrna og byggede sig skibe, og efter at have bragt alt, hvad de havde af brugbart løsøre om bord, sejlede de ud for at finde et land, hvor de kunne leve. Da de havde rejst forbi mange folkeslag, kom de til slut til umbrerne, i hvis land de grundlagde byer og har boet siden da. Fra at have heddet lydere, ændrede de navn efter kongens søn, som havde anført dem, og idet de lod sig opkalde efter ham, fik de navn af tyrsenere." (overs. Hastrup og Hjortsø 1979)</SMALL></BLOCKQUOTE>
Historikeren [[Hellanikos]] skal have ment, at etruskerne oprindelig var [[pelasger]]e, et urfolk, som de de [[Antikken|antikke]] historikere placerede forskellige steder i den græske verden, men også i Syditalien. [[Dionysios af Halikarnassos]] (1. årh. f.Kr.) [[Polemik|polemiserer]] derimod kraftigt imod både pelasgertesenpelasger- og lydertesenlyder-tesen (''Antiqu.Rom''. 1.29-30):
<BLOCKQUOTE><SMALL>
Det ville dog være underligt, hvis krotonerne [i Syditalien] skulle havde det samme sprog som plakianerne, der bor ved [[Hellesponten]]], fordi de begge fra begyndelsen var pelasgere, men tyrrhenerne, der bor tættest på krotonerne ikke har det samme sprog. For hvis man mener, at et fælles sprog skyldes en fælles oprindelse, så må det modsatte gøre sig gældende, når sproget er forskelligt. Man kan jo ikke forestille sig, at begge ting kommer af samme årsag. Det kan meget vel tænkes, at de, der har taget bolig langt fra hinanden, selv om de tilhører det samme folk, ikke længere bevarer den samme sprogform, fordi de omgås dem, der bor tæt på dem; men det er utænkeligt, at de, der bor i det samme land ikke skulle tale det samme sprog som hinanden, når de egentlig er beslægtet med hinanden. På baggrund af dette argument er jeg overbevist om, at pelasgerne er forskellige fra tyrrhenerne. For de har ikke det samme sprog, og man kan ikke sige, at selv om de ikke bruger et beslægtet sprog, så har de dog bevaret andre tegn på deres oprindelige fædreland. De dyrker nemlig ikke de samme guder og har ikke de samme lover og skikke som lyderne, og de adskiller sig for så vidt endnu mere fra lyderne end fra pelasgerne. De kommer sandheden nærmest, som siger, at tyrrhenerne ikke er indvandret nogetsteds fra, men er et indfødt folk, eftersom det viser sig at være ældgammelt og ikke at have det samme sprog og den samme kultur som noget andet.
</SMALL></BLOCKQUOTE>
 
Det [[Lydisk (sprog)|lydiske sprog]] kendes gennem en række indskrifter, og der er ingen lighed mellem lydisk og etruskisk (lydisk tilhører den [[Anatoliske sprog|anatoliske]] gren af [[indoeuropæisk]]). Det pelasgiske sprog er derimod ikke kendt, og vi kan derfor ikke vurdere, om det var beslægtet med etruskisk eller ej. Der er fundet en etruskisk eller snarere etruskisklignende indskrift på øen [[Lemnos]] i det [[Ægæiske Hav]], men det kan være, der er tale om en etruskisk [[koloni]].
 
Etruskisk er derimod efter alt at dømme nært beslægtet med [[Rætisk (sprog)|rætisk]], et sprog, der blev brugt af [[rætier]]ne, som beboede et område i [[Alperne]], og som optræder i en række indskrifter (se Helmut Rix, ''Rätisch und Etruskisch'', 1998). Det understøtter umiddelbart, at etruskisk har været talt i Italien i længere tid før vores tidligste kilder.
Anonym bruger