Landdistrikt: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Kommuner_grad.png|thumb|right|380px]]

Et '''landdistrikt''' var før [[1970]] i statistisk og geografisk henseende betegnelsen for både den del af en købstadskommunes areal, der ikke var bymæssigt bebygget, og for de datidige [[sogn|landsogn]]e eller [[sognekommune]]r ([[købstadslanddistrikt]])<ref>jvf. Ordbog over det danske sprog: ''distrikt paa landet. Fædrel. 1844.sp.13853. HjælpeO.609. || spec. (emb.) om distrikt uden for en købstads grænser, der er del af et til en købstadkirke hørende sogn, og som i visse henseender er knyttet til købstadkommunen; købstadlanddistrikt. Lov 26/5 1868.§15. Sal.2XV.145''.</ref>. Udtrykket er i nyere tid (fra 2006) optaget som benævnelse for kommuner med forholdsvis få tjenesteydelser som følge af en målbevidst politik fra statens side om at samle alle statslige og regionale funktioner i nogle få forholdsvis store centre. Denne politik må ses i forlængelse af [[kommunalreformen 2007]]. Denne politik må ses i forlængelse af dels en national strukturændring, dels i lyset af EUs politik. Denne politik hviler på en formodning om at "stort er godt".