|
Den personlige retsstilling for medlemmer af kongehuset er stadig reguleret af ''Kongeloven''. Dette beyder, at prinser og prinsesser først kan tiltales ved de almindelige domstole, når monarken har tilladt dette. Monarken kan nedsætte kongelige særdomstole, eller selv dømme medlemmer af kongehuset. Monarken kan også udstede kongelige ''huslove''.
'''Grundloven'''
'''Optakt'''
Frederik d 7. er kendt, som den konge der gav danskerne Grundloven, og var med til at indføre den demokratiske styreform i Danmark. Men faktisk var det Christian 8. der startede tankerne. Han kunne nu se, at det var nødvendigt med en fri forfatning, hvis han ville beholde hovedet. Han frygtede som alle andre europæiske konger, revolution, kaos og krig. Han bliver dog alvorligt syg, og når kun at fortælle sin søn at det er nødvendigt med en fri forfatning, inden han dør.
Men Frederik interesserede sig mere for arkæologi, end det med at være konge.
Revolutionen i Paris 1848 betød enden på enevælden i Danmark. Det skyldtes især de nationalliberale, som ville have Slesvig tættere på Danmark. Enevælden blev afskaffet da Frederik 7. var bange for, at der ville ske det samme med ham, som der skete for Frankrigs konge… altså at blive henrettet, eller at en revolution i Danmark var i vente, og fordi at han havde lovet hans far at give den danske befolkning en fri forfatning.
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. på Danmarks første grundlov, som blev kaldt for Junigrundloven. Mange var med til at skrive grundloven. Såsom Orla Lehmann, Monrad, Grundtvig m.fl. Men især var Monrad meget inspireret af andre forfatninger. Eksempelvis blev 80 paragraffer af Danmarks Riges Grundlov, skrevet på baggrund af den norske og den belgiske forfatning.
'''Indhold i Grundloven'''
Demokrati var noget meget nyt. Det var næsten revolutionært i sig selv.
Målet på Grundloven var, at den gav frihed og lighed til alle, og at forhindre i al fremtid, at kun én mand kunne tage magten for sig selv.
Men selvom Danmark fik et demokrati i 1849, måtte alle ikke stemme. Faktisk var det kun 15% af den danske befolkning, som måtte stemme. Dem som ikke måtte stemme var: Fjolser, forbrydere, fruentimmere, folkehold, Fallenter, fremmede og fattige. Denne gruppe blev kaldt for de 7 f’er.
Danmark blev et konstitutionelt monarki, altså et demokratisk monarki. Danmark havde et tokammersystem. Det betyder når Rigsdagen består af et Folketinget og et Landstinget.
'''Grundlæggende rettigheder'''
Religionsfrihed: Her må man helt selv vælge hvad man vil tro på, og man har lov til at dyrke sin religion frit.
Forsamlingsfrihed: Det betyder at man må forsamle sig hvor vi vil, og demonstrere.
Ytringsfrihed: Her har man ret til at sige, hvad man mener og hvad man føler. Men det er ikke det samme at sige hvad som helst. Man kan eksempelvis ikke beskylde en for at have stjålet penge fra statskassen, uden helt klare beviser – det er faktisk strafbart, fordi at man spreder et rygte, som ikke er sandt.
Privat ejdomsret: Det betyder at, ingen har ret til at rode ens sager, altså ens ejendele uden at have fået samtykke af domstolene, som kaldes for en dommerkendelse. I 1849 kunne folket altså, ikke kun bestemme hvordan samfundet skulle regeres, men de kunne på samme tid også bestemme over dem selv.
Grundloven er vores fundament for demokrati i dag. Det er en styreform, som ikke lægger magten hos en enkelt person, men derimod hos folket.
'''Magtens tredeling'''
Grundloven sikrer at Danmark er et demokrati at det er folket der bestemmer, og så deler den magten i 3
En mand ved navn Montesquieu startede på tankerne om magtens tredeling 100 år før 1849. I 1748 udgav Montesquieu en videnskabelig artikel, ved navn ”Om lovenes ånd”. Heri beskrev Montesquieu, hvordan magten skulle deles mellem en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Disse tanker spredte sig rundt, og påvirkede udformningen af de flestes forfatninger i 1800-tallet. Bl.a. blev Danmark påvirket...
I Grundloven står der at Danmark er et indskrænket monarki. Det betyder at vi har et kongehus, men faktisk har de næsten ingen magt. Det eneste dronningen står til rolle til, er at underskrive alle de love og ændringer der bliver vedtaget. Og faktisk på hun ikke sige nej til at underskrive.
Efter Grundlovens indførelse blev magtfordelingen ændret i Danmark. Den blev delt i 3. Magtens tredeling betyder at, magten er delt mellem 3: den lovgivende, den udøvende, og den dømmende magt. De sørger for at magten ikke bliver misbrugt.
'''Den lovgivende magt''' er Folketinget, som laver og vedtager landets love. Hermed skal alle følge landets love – både befolkningen og magthaverne. I 1849 delte Kongen og Rigsdagen den lovgivende magt. Rigsdagen bestod af et tokammersystem med to kamre: Folketinget og Landstinget.
'''Den udøvende magt''' er regeringen, som skal sørge for, at lovene bliver implementeret i samfundet. I 1849 havde kongen juridisk set stadig den udøvende magt, men den blev varetaget af regeringen.
'''Den dømmende magt''' er domstolene. De har opgaven om at afgøre konflikter og udpeger straffe på baggrund af lovene.
I dag er dronningens opgave, kun at skrive under på lovene.
''Magtens tredeling sikre at alt magten ikke er samlet hos én, eller få personer. ''
'''Valgret og valgbarhed'''
'''Valgret i 1849:''' I Grundloven 1849 besluttede man sig for at man skulle være over 30 år, for at stemme. Det gjaldt både til landstinget og til folketinget. Desuden skulle man eje en bolig, ikke have begået kriminalitet, og ingen gæld have. Kvinder havde altså stadig ingen ret til at stemme, indtil 1915.
'''Valgret i dag''' I Grundlovens paragraf §29 står: ”Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. ” det betyder at enhver der har statsborgerskab med en fast bopæl, og den valgretsalder – som er blevet valgt af folket, dvs. over 18 år – og som er blevet erklæret umyndig (i forbindelse med psykiske syge) har RET til at stemme.
'''Estrup og provisorie-tiden'''
Den tidsperiode Estrup levede i hed provisorietiden. Provisorie betyder
midlertidig, og navnet på tiden skyldes at, Estrup lavede midlertidige finanslove. Estrup fik aldrig rigtig flertallet på finanslovforhandlingerne, og han blev derfor nødt til at lave provisoriske finanslove, uden folketingets samtykke.
Der stod i Grundloven, at hvis en regering ikke kunne møde op, måtte konseilspræsidenten lave provisoriske finanslove, uden en afstemning. Estrup var klog. Han vidste godt at han ikke kunne vedtage finanslove på grund af at flertallet ikke var med ham. Derfor sendte han resten af regeringen på ferie, og stod så alene, og vedtog provisoriske finanslove.
'''Højre og venstre i Folketinget i 1849 – 1901'''
Partiet højre udsprang samme år, ligesom Grundloven, altså 1849.
Partiet bestod særligt af, godsejere og embedsmænd, der støttede kongen. De fik indført Landstinget, eftersom at det her kun var de rigeste borgere, der måtte stemme. De sad i lang tid i regeringen. Estrup regerede fra 1875-1894, hvor han lavede provisoriske love, eftersom at flertallet i folketinget var imod ham. Han måtte til sidst gå af fordi et flertal var imod partiet
Venstre blev stiftet i 1870’erne, som udsprang af Bonnevennernes Selskab. Man mente at det var den bedst organiserede gruppe, eftersom at til hvert valg, holdte de sammen. De havde også deres egne aviser, der fortalte om deres synspunkter.
Partiet Venstre havde opnået flertal i Folketinget allerede i 1872. men dog kunne de ikke danne en regering, eftersom at partiet Højre havde flertal i Landstinget, og kongen blev ved med at udnævne Højre-regeringer.
Men så i 1901 udnævnte Christian 9. den første Venstreregering med J.H. Deuntzer som konseilspræsident. Og da af havde folket mistet indflydelse på partiet højre.
'''Tankeforskellene på:'''
Højre: partiet Højres vælgere var godsejere og større gårdejere på landet, samt embedsmænd. Partiet kæmpede for at bevare det enevælde monarki, og støttede op om kongen. Den gennemsete lov i 1866 sikrede, at den velhavende del af befolkningen havde magten i Landstinget, og kunne forhindre større samfundsforandringer, hvilket Højre ville bevare. Højre mente heller ikke, at kvinder og tjenestefolk skulle have valgret, for de var jo allerede repræsenteret gennem deres mænd.
Venstre: Venstres vælgere var bønder. Partiet gik ind for valgret til alle mænd og kvinder over 25, som ikke var: kriminelle, modtaget fattighjælp eller var erklæret sindssyg.
Socialdemokratiet: Socialdemokratiet var arbejdernes parti. Partiet gik ind for lighed mellem rig og fattig og mellem mænd og kvinder. Socialdemokraterne kæmpede derfor for valgret til alle mænd og kvinder. De ønskede hermed også at Landstinget skulle afskaffes
I begyndelsen af 1900-tallet har partisystemet etableret sig. hver en befolkningsgruppe tilhørte sit eget parti: Højre – godsejerne, Venstre – bønderne, Radikale – husmændene og til sidst socialdemokraterne – arbejderne.
'''Systemskiftet i 1901'''
’Systemskiftet’ karakteriserer, ændringen fra den sidste Højre-regering til den første
Venstre-regering, som fandt sted 24. juli 1901.
Efter Grundloven, 1849, var det folket, der valgte parlamentet, men det var stadig kongen, som udpegede regeringen. I 1872 fik partiet Venstre flertal i Folketinget. Partiet kunne dog ikke danne regering, da partiet Højre havde flertallet i Landstinget. Det var kongens opgave (Christian 9) at udvælge regeringen, og han gik efter sine egne holdninger og ønsker, og valgte hermed gentagende gange kandidater fra partiet Højre.
Betydning af systemskifte ligger i ordet. Det betyder at landets system bliver ændret/skiftet. I 1901 var der et systemskifte. Kongen udnævnte gentagene gange regenter fra partiet højre, til at regere landet. Ved folketingsvalget i 1901 fik Højre kun 8 mandater mod Venstres 76 mandater ud af de 114 i alt. Men stadig kunne kongen vælge partiet højre. (Det vil vi kalde for ’negativ’ parlamentarisme, fordi at højre har et flertal imod sig) men hvis kongen derimod valgte en venstremand som konseilspræsident, ville det for første gang være en venstreledet regering som kom til magten.
Kongen var klar over, at der måtte ske noget nyt. Han var klar over at han ikke kunne blive ved med at udnævne regeringer fra partiet højre.
Kongen kunne se at venstre var nødt til at komme til magten. Men der var dog et lille
problem. Kongen kunne ikke fordrage Venstres leder J.C Christensen. Derfor valgte han i stedet regeringslederen, J. H. Deuntzer som konseilspræsident.
Med dette systemskifte blev parlamentarismen indført i Danmark, og Danmark tog et skridt nærmere til det demokrati, vi kender til i dag.
Valget i 1901 er kendt, som ’jordskredsvalg’. Man skulle tro at det havde noget med en naturkatastrofe, men det har det nu ikke helt. ’Jordskredsvalg’ er et udtryk, som man kan bruge, når der har været en markant ændring, og som i tilfælde kan være nedslående for andre. Eksempelvis var systemskiftet i 1901 et jordskredsvalg for partiet højre, der kom markant flertal hos venstre i folketingen, end der havde været hos partiet højre. Det var nedslående for højre, som hermed mistet håbet, der var blevet taget af, som regering, af kongen.
'''Parlamentarisme'''
Parlamentarisme er en styreform, hvor parlamentet bestemmer, hvem der kan
danne regering. Parlamentarismen er en vending der bliver brugt i forbindelse med demokrati, og det blev indført efter systemskiftet.
Her handlede det også om at ingen regering kunne side i folketinget med et flertal imod sig. Det betød at partiet højre ikke kunne fortsætte med at lede landet, eftersom at et markant flertal var imod partiet. Og det var derfor parlamentarismen blev indført. Der findes 2 slags former for parlamentarisme. Den ene hedder ’positiv’ parlamentarisme, hvor det handler om at regeringen har et flertal med sig og omvendt ved ’negativ’ parlamentarisme. Altså hvor en regering sidder med flertale imod sig.
Der står også i Grundloven, at hvis et flertal i folketinget ikke har tillid til en minister i regeringen, skal ministeren træde tilbage. Det bliver kaldt for mistillidsvotum.
'''Dannelse af en regering og udnævnelse af ministre – før og efter 1901'''
Før: Før 1901-tallet, havde kongen selv ret til at udnævne regeringen og ministrene, selvom flertallet måske var imod regering det
Efter: Hvis en konseilspræsident/statsminister har et flertal imod sig, må han gå af. Det står i Grundloven. Dernæst starter en såkaldt dronningerunde. Og det ender til sidst med at dronningen udvælger regering, som derefter skal udvælge sine ministre.
'''Ændringer i Grundloven siden 1849'''
Der er gået lang tid siden Grundloven blev stiftet, og folkets tanker har ændret sig
meget siden. Derfor er Grundloven blevet ændret flere gange, før at vi helt kan genkende den grundlov, der er i dag. Faktisk er Grundloven blevet ændret hele 4 gange siden 1849.
'''1866:'''
· Den gennemsete Grundlov i 1866 blev set, som et demokratisk tilbageskridt. Det konservative parti ønskede en revision af Junigrundloven, på baggrund af Novemberforfatningen. Det skyldtes nederlaget i 1864 og at Danmark blevet en tredjedel mindre. I den gennemsete Grundlov fik den velhavende del af befolkningen magten i Landstinget''.'' Og der var flere diskussioner og uenigheder om valgretsreglerne i landstinget. Dernæst fik kongen lov til at vælge 12 ministre, og de resten 66 blev ikke valgt af folket, men af dem med højeste indkomster.
'''1915'''
· Til gengæld kom der et kæmpe demokratisk fremskridt i 1915. Der blev åbnet
· flere døre til dem som ikke måtte stemme. Alle tjenestefolk fik stemmeret, og ikke mindst fik alle kvinder stemmeret. Kvinderne og tjenestefolk blev ofte opfattet, som nogle der ikke havde den basale viden til at kunne stemme på egen hånd. Man mente at de ikke havde nok dannelse og viden til at se, hvad der var rigtig og fornuftigt.
· Men i Grundlovs ændringen i 1915 sikrede at kvinder og tjenestefolk fik valgret til både folketingsvalg og landstingsvalg. På billedet ses kvinderne, som lavede et stort optog, for at hylde kongen (Christian d 10.)
· Udover det bliver valgretsalderen til folketinget sat ned, fra 30 til 25
· Så skal ændringer af grundloven bekræftes af en folkeafstemning, mindst 45% af stemmeberettigende skal stemme ja.
'''1920'''
· Først i 1920 kommer det nuværende Sønderjylland tilbage til Danmark, og denne gang sker det heldigvis fredeligt. Folket skal selv stemme om hvilken nationalitet de hører til og 75% stemmer for, at de vil være en del af Danmark, hvorimod 25% stemmer ja til at være en del af Tyskland, og en ny grænse trækkes nord for Flensborg. Genforeningen af Sønderjylland var den 15. juni 1920, men der manglede dog en ting. Nemlig en Grundlov, som blev skrevet under af Christian 10. den eneste ændring i denne Grundlov var at, den nu også gjaldt for Sønderjylland
'''1953'''
· Der sker en del ændringer i Grundloven i 1953. først bliver landstinget afskaffet og folketingets medlemmer bliver udvidet fra 149 til 175.
· Derudover ændrede man tronfølgeloven. Dvs. at nu kan kvinder også arve tronen. Eksempelvis var det sådan at Frederik d 9. ikke havde drenge, som kunne arve tronen efter Frederiks død. Derfor var det hans ældste datter (Dronning Margrethe 2. – vores nuværende dronning) som skulle arve tronen efter kongens død.
· Det parlamentariske princip bliver skrevet ind i Grundloven for alvor.
· Der bliver indført en ombudsmand, som skal tage sig af klager fra borgere, der er blevet behandlet forkert, eksempelvis af kommuner og regioner.
· Endnu en frihedsret bliver styrket. Man må ikke sætte en person i fængsel, som har udtalt sig efter sine politiske holdninger, tro eller afstamning.
· Danmark kan blive medlem af EF/EU.
· Og nu skal mindst 40% af stemmeberettigende stemme ja, for at vedtage en ny Grundlov.
Der har også været andre ændringer af Grundloven, fx i 1863. Det var Novemberforfatningen. Men forfatningen varede ikke så længe inden den efter 2 døgn blev ’annulleret’
Novemberforfatningen gik ud på at Christian 9 havde lovet de nationalliberale i regeringen, at der skulle skrives en Grundlov for Danmark og Slesvig – men uden Holsten. Dette blev hørt af Otto von Bismarck, som straks sendte en trussel. Forfatningen skulle ’annulleres’, hvilket Danmark ikke tog seriøst, der så medførte 2. slesvigkrigen i 1864.
'''Hvordan ændrer man Grundloven?'''
Grundloven er en meget svær lov at ændre. Der vil opstå kaos, diskussioner, uenigheder mm., hvis Grundloven er nem at ændre. Derfor har Grundloven heldigvis en lang proces, som den skal igennem, før at en ny grundlov kan gennemføres. Men på den anden side har man også behov for at lave ændringer i landets love, en gang imellem for at kunne tilrettelægge nutidens krav. Det skyldes især teknologien og alt det vi omkranser os med, som påvirker os meget og som gør at vi har nogle helt anderledes tanker end engang.
Sidste gang Grundloven blev ændret, var i 1953, og hvis man skal ændre den nu, skal der være et bredt politisk ønske om det, og dels skal befolkningen også synes at der er brug for ændringer.
Gennemførelsen af Grundloven i faser:
Ved 1 fase, skal folketinget først skal blive enig om hvad der skal ændres, og vedtage forslagene.
2 fase: derefter skal der udskrives valg til folketinget af regeringen.
3 fase: Efter valget skal Folketinget igen vedtage ændringen.
Og til sidst i 4 fase bliver der afholdt en folkeafstemning. Hvis flertallet stemmer ja, skal flertallet hermed også udgøre mindst 40% af stemmeberettigede. Og hvis flertallet udgør 40% af stemmeberettigede kan den nye grundlov endelig blive vedtaget.
'''Vigtige opfindelser'''
Røntgenbilledet 1895
Damplokomotivet 1847
Dynamitten 1867
Samlebåndet 1908
Mikroskopet 1934
Elpæren 1879
Jeg har hermed valgt at beskrive lidt nærmere på Damplokomotivet, Elpæren og dampmaskinen, da jeg synes at det er 3 af de vigtigste opfindelser i industrialiseringen
Damplokomotivet: damplokomotivet har spillet en vigtig rolle, i Danmark. Da jernbanen kom til Danmark, var det en industriel revolution. Nu kunne man nemt tranportere sig/varer frem og tilbage, og endelig give fred til hestene.
Elpæren: elpæren har også en stor betydning. Den gjorde det muligt at arbejde om natten, uden at man var i fare for levende ild.
Og til sidst Dampmaskinen: Dampmaskinen er nok den opfindelse som har hjulpet os
mest når vi havde brug for den. (udover teknologien i dag) Men faktummet er at, af dampmaskinen fulgte en lang række andre tekniske fornyelser, som har hjulpet mennesket i den industrielle revolution. Man gik fra håndværk og hjemmefabrikation til masseproduktion. I starten var maskinen ikke så udbredt her i Danmark. Derfor brugte vi stadig vand- og vindmøller, og heste til at drive maskiner. Men i midt 1800-tallet, bliver dampmaskinen mere bedre og mere effektive. Det har bl.a. lykkedes maskinen at: producere andre maskiner, som kan gøre alt menneske arbejdet for en. Såsom at piske fløde om til smør, eller skære et stykke træ ud osv.
Det næste som venter verdenen er 1. verdenskrig. Godt nok holdte Danmark sig neutral, men krigen påvirker stadig Danmark. Priserne på madvare blev dyrere og dyrere.
Kilder
Bog: Historien om Danmark, 1850 – 1900, Gyldendal og Politiken
Bog: Grundloven : Demokrati i Danmark, Af Thomas Meloni Rønn (2017)
<nowiki>https://www.youtube.com/watch?v=qmOs0fYTqNs</nowiki>
<nowiki>https://www.ft.dk/~/media/pdf/publikationer/undervisning/derfor-grundloven-pdf.ashx</nowiki>
<nowiki>https://faktalink.dk/titelliste/grun</nowiki>
<nowiki>https://faktalink.dk/folkeskolens-historiekanon-17-grundloven-1849</nowiki>
<nowiki>https://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-her-er-grundlovens-historie</nowiki>
<nowiki>https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-gennemsete-grundlov-af-28-juli-1866/</nowiki>
<nowiki>https://historielab.dk/wp-content/uploads/2017/05/NV_grundlovsbog_LOW_100dpi.pdf</nowiki>
''<nowiki>https://www.dr.dk/nyheder/politik/grundloven-er-blevet-aendret-fire-gange-paa-169-aar-derfor-er-det-saa-svaert</nowiki>''
<nowiki>https://www.dr.dk/undervisning/tv-serien-historien-om-danmark#!/47:24</nowiki>
<nowiki>https://www.dr.dk/skole/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:50a1c5b5860d9a0ad8bc23bc#!/</nowiki>
== Kilder/Henvisninger ==
| 