Versionen fra 5. feb. 2019, 00:51 redigér Dawikibot (diskussion \| bidrag) Botter 59.656 edits m Datomaerker kilde mangler-skabeloner ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 29. apr. 2019, 10:48 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.954 edits m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat Gå til næste forskel →
Linje 69: Ved romanens slutning mødes Winston og Julia igen, men deres følelser for hinanden er blevet ødelagt. Winston er blevet alkoholiker, og han er klar over, at han på et tidspunkt vil blive slået ihjel. Det eneste Winston havde holdt fast i var sit had til Store Broder; et had, han opfattede som sin sejr over Partiets i øvrigt absolutte magt. Men torturen og "omprogrammeringen" har været en succes, for Winston er nu klar over, at ''"[h]an elskede Store Broder!"''. Til sidst i romanen er der er et tillæg om Nysprog, som er det kunstige sprog, der gradvist skal begrænse muligheden for at tænke uortodokse tanker. Tillægget har karakter af et videnskabeligt essay. Nogle kritikere opfatter dette som et håb for verden, idet de anfører, at det totalitære regime er beskrevet som "fortid".<ref>[[Margaret Atwood]]: [https://www.theguardian.com/books/2003/jun/16/georgeorwell.artsfeatures "Orwell and me"]. ''The Guardian'' 16. juni 2003</ref> Benstead,<ref>Benstead, James (26 June 2005). [http://www.netcharles.com/orwell/articles/col-hopebegins.htm "Hope Begins in the Dark: Re-reading ''Nineteen Eighty-Four''"] {{webarchive\|url=https://web.archive.org/web/20051024063421/http://www.netcharles.com/orwell/articles/col-hopebegins.htm \|date=24. ~~October~~oktober 2005 }}.</ref><ref>[[Andrew Milner]]: ''Locating Science Fiction''. Liverpool F.C.: Liverpool University Press, 2012, pp. 120–35.</ref> Pynchon<ref>[[Thomas Pynchon]]: Foreword to the Centennial Edition to ''Nineteen eighty-four'', pp. vii–xxvi. New York: Plume, 2003.</ref> === Den historiske baggrund for romanen ===

1984 (roman): Forskelle mellem versioner