Ästhetische Theorie: Forskelle mellem versioner

 

== Kunstsyn ==

 

Med grundlag i Adornos syn på den moderne kunsts autonomi og hvad han ser som en vigtig ændring af [[kapitalisme]]ns karakter, er Adorno meget kritik indstillet over for den rolle som politisk kunst kan spille. Adorno mener, at den politiske kunst både har problemer ift. effektivitet og [[legitimitet]] i senkapitalismen. Dog mener han samtidig, at politisk kunst kan fungere som en form for korrektiv til det, han så som en falleret æsteticisme i meget populær kunst. Adorno mener, at i senkapitalismen er den bedste politiske kunst i stand til at gennemarbejde sine egne indre modsigelser på en måde, så de skjulte indre modsigelser i samfundet ikke længere kan ignoreres. For Adorno er [[Samuel Beckett]]s [[Skuespil|teaterstykker]] et godt eksempel på dette. For Adorno er Becketts stykker mere sande end meget andet kunst. Adorno mener, at alle kunstværker har en ''Gehalt'' i kraft af en indre [[Dialektik|dialektisk]] modsætning mellem dets form og indhold og for at forstå denne dynamik må man derfor både forstå værkets indre dynamik og den dynamik, der er på spil i værkets [[Socialhistorie|socialhistoriske]] kontekst.<ref>Zuidervaart, Lambert, [https://plato.stanford.edu/archives/win2015/entries/adorno/ "Theodor W. Adorno"], ''The Stanford Encyclopedia of Philosophy'' (2015)</ref>