Ästhetische Theorie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
m →‎Kunstsyn: retter wikilink
Linje 12:
 
== Kunstsyn ==
Centralt for Adornos kunstsyn er hans skelnen mellem ''Gehalt'' og ''Funktion'', der får hans [[Litteratursociologi|kunstsociologi]] til at adskille sig fra både [[hermeneutik|hermeneutiske]] og [[empiriskeempiri]]ske tilgange. Hvor en hermeneutisk tilgang typisk betoner kunstværkets [[mening]] og kulturelle betydning og nedtoner værkets [[politik|politiske]] og/eller [[økonomi]]ske rolle, fokuserer en empirisk tilgang typisk på samspillet mellem værket og forskellige sociale faktorer og ignorer derfor gerne spørgsmål vedr. værkets betydningslag. Adornos greb ligger i at forene disse to analytiske strategier. Han argumenterer for, at værkets ''Gehalt'' og ''Funktion'' bør forstås i relation til hinanden.<ref>Zuidervaart, Lambert, [https://plato.stanford.edu/archives/win2015/entries/adorno/ "Theodor W. Adorno"], ''The Stanford Encyclopedia of Philosophy'' (2015)</ref>
 
Med grundlag i Adornos syn på den moderne kunsts autonomi og hvad han ser som en vigtig ændring af [[kapitalisme]]ns karakter, er Adorno meget kritik indstillet over for den rolle som politisk kunst kan spille. Adorno mener, at den politiske kunst både har problemer ift. effektivitet og [[legitimitet]] i senkapitalismen. Dog mener han samtidig, at politisk kunst kan fungere som en form for korrektiv til det, han så som en falleret æsteticisme i meget populær kunst. Adorno mener, at i senkapitalismen er den bedste politiske kunst i stand til at gennemarbejde sine egne indre modsigelser på en måde, så de skjulte indre modsigelser i samfundet ikke længere kan ignoreres. For Adorno er [[Samuel Beckett]]s [[Skuespil|teaterstykker]] et godt eksempel på dette. For Adorno er Becketts stykker mere sande end meget andet kunst. Adorno mener, at alle kunstværker har en ''Gehalt'' i kraft af en indre [[Dialektik|dialektisk]] modsætning mellem dets form og indhold og for at forstå denne dynamik må man derfor både forstå værkets indre dynamik og den dynamik, der er på spil i værkets [[Socialhistorie|socialhistoriske]] kontekst.<ref>Zuidervaart, Lambert, [https://plato.stanford.edu/archives/win2015/entries/adorno/ "Theodor W. Adorno"], ''The Stanford Encyclopedia of Philosophy'' (2015)</ref>