Tjele Gods: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Opdatering af links |
Flere tilføjelser Tags: Hoar Visuel redigering |
||
Linje 19:
== De fredede bygninger ==
De fredede bygninger omfatter det såkaldte søndre hus fra ca.
=== Det søndre hus ===
Ældst er det søndre hus, også kaldet sønderhuset eller stenhuset, blev bygget i begyndelsen af 1500-tallet
Det søndre hus er i to etager over en dybtliggende tøndehvælvet kælder, og grundplanen måler 17,3×9,8 m. Det er opført af store marksten med en udvendig beklædning af [[munkesten]], muret i et regelmæssigt [[Forbandt|munkeforbandt]]. Oprindeligt foregik adgangen til øverste etage via en udvendig trappe og en kort svalegang, mens adgangen til nederste etage foregik ad den vestligste af dørene ud mod borggården. Adgangen til kælderen foregik via kældernedgangen fra borggården, som i dag. Den nederste etage sammen med kælderen var oprindeligt til oplag og magasin. Øverste etage var oprindeligt indrettet til bolig for herremanden med et stort gavlrum i hver ende med hver sin kamin samt nogle mellemliggende rum. Senere blev den øvre etage omdannet til en stor sal. På væggene i den øverste etage er fremdraget dele af farverige kalkmalerier, hvor en ældre udsmykningen med et terningsmønster blev ændret til en udsmykning med accanthusranker i renæssancen.
Det søndre hus blev afbrændt af [[Skipper Clement]]<nowiki/>s bondehær i 1534 under borgerkrigen [[Grevens Fejde]].
Der søndre hus gennemgik en istandsættelse og blev indrettet til beboelse af den nye ejer Erik Skram Fasti. Det er med stor sandsynlighed også ham, der gjorde vinduerne større, ændrede den oprindelige hemmelighed (lokum) på bygningens sydside, og rejste et rundt trappetårn på gårdsiden. Disse tilbygninger er dog senere fjernet igen.
Linje 38:
=== Staldbygningen ===
Nordvest for borggården ligger en hestestald af bindingsværk fra ca. 1600, der er sammenbygget bindingsværklænge mod vest. De er begge opført i et stokværk af sorttjæret bindingsværk med rødkalkede tavl og med stråtækkede tage.
<br />
== Ejerhistorie ==
Det var under brødrene Jørgen og Mogens Lauridsen Løvenbalk, at det søndre hus bygges i begyndelsen af 1500-tallet. Mogens Lauridsen Løvenbalk døde 1536, hvorefter søsteren Maren Lauridsen Løvenbalk og hendes mand, Erik Skram Fasti, tog Tjele i deres besiddelse. Enken efter Mogens, den skotske Genete Gragengelt, og deres to børn måtte forlade gården, hvilket gav anledning til en længere arvestrid, der først afsluttedes ved forlig i 1571. Begivenhederne inspirerede [[H.F. Ewald]] til den historiske roman, Den skotske Kvinde på Tjele (1871).<ref> H.F. Ewald: Den skotske kvinde på Tjele. 1871.</ref> <ref> Kirstin Nørgaard Pedersen: Den skotske kvinde på Tjele - og hendes død i Harlev, opspind og virkeligheden om Genete Craigengelt. ''Århus Stifts årbøger'', bd. 88. 2005, s. 113-121.</ref> Erik Skram Fastis søn, Jørgen Skram Fasti, kom i betydelig grad til at præge Tjeles historie. Han arbejde på at samle godsets jorder omkring hovedgården, og han nedlagde de 12 fæstegårde, der udgjorde landsbyen Tjele, og lagde deres jord under hovedgården.
Line 87 ⟶ 89:
== Litteratur ==
[[Hans Henrik Engqvist|Hans Henrik Engqvis]]<nowiki/>t: Tjele. ''En midtjysk herregårds bygningshistori''e. København 1974.
[[Hans Henrik Engqvist]]: Herregårdene Odden og Kokkedal - samt lidt om de små senmiddelalderlige stenhuse. ''Bygningsarkæologiske Studier'' 1994. s. 7-41.
[[Hugo Matthiessen]]: ''Tjele''. 1958.
| |||