Arbejdsudbud: Forskelle mellem versioner

I standard-[[økonomi]]sk tankegang er '''arbejdsudbuddet''' det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at [[Arbejde (samfundsvidenskab)|arbejde]] ved en given [[realløn]] (altså [[udbud]]det af personer, der ønsker et arbejde, ikke udbuddet af job).

En undersøgelse i 2015 fandt, at begrebet"en øgning af arbejdsudbuddet" tit bliver misforstået, så det opfattes som om, det betyder at skabe arbejdspladser.<ref name=DRNyheder>{{Kilde |forfatter=Theis Lange Olsen |dato={{dato|2015-01-20}} |titel=Sprogforvirring får danskerne til at støtte politik, de ikke går ind for |url=http://www.dr.dk/nyheder/politik/2015/01/20/151302.htm |udgiver=[[DR Nyheder]] |besøgsdato={{dato|2019-05-01}}}}</ref>

Arbejdsudbuddet kan både ændre sig ved, at de personer, der allerede er i [[arbejdsstyrke]]n, ønsker at arbejde flere eller færre timer (en såkaldt ændring på den '''intensive margin'''), og ved at nogle personer træder ind i eller ud af arbejdsstyrken (ændringer på den '''ekstensive margin'''). Denne skelnen har betydning, fordi det kan tænkes at være forskellige instrumenter, der påvirker arbejdsudbuddet på henholdsvis den ene og den anden måde. Således kan ændringer i en persons [[marginalskat]] tænkes at påvirke hans eller hendes arbejdsudbud på den intensive margin, mens det snarere er ændringer i den gennemsnitlige skat på [[arbejdsindkomst]], der vil påvirke på den ekstensive margin.<ref>Sørensen, P. B. og Rose Skaksen, J. (2007): ''Skattepolitikken og arbejdsmarkedet''. Økonomi & Politik, 80(4), 2-15.</ref>

Ofte tænkes den enkelte at vælge sit arbejdsudbud ud fra en afvejning mellem [[fritid]] og [[forbrugsgode]]r. Flere arbejdstimer medfører højere [[indkomst]] og materielle forbrugsmuligheder, men samtidig et fald i fritiden for den pågældende person. Derfor vil en ændring i reallønnen have to forskellige virkninger på personens arbejdsudbud. Hvis reallønnen stiger, vil [[alternativomkostning]]en ved fritid blive større. Det medfører alt andet lige, at personen vil ønske at forøge sit arbejdsudbud, hvilket kaldes substitutionseffekten. Men hvis reallønnen stiger, vil personen samtidig tjene en højere indkomst ved et givet arbejdsudbud. Hvis fritid er et såkaldt normalgode - dvs. at efterspørgslen efter det forøges, når indkomsten stiger - vil denne højere indkomst i sig selv medføre, at personen vil ønske at arbejde færre timer for at "bruge" den højere indkomst på fritid; dette kaldes indkomsteffekten. Hvis substitutionseffekten er stærkere end indkomsteffekten, vil arbejdsudbuddet stige, når den disponible realløn stiger; hvis indkomsteffekten er stærkere end substitutionseffekten (evt. over et vist indkomstniveau), kan man få det fænomen, der kaldes den bagudbøjede arbejdsudbudskurve: At arbejdsudbuddet stiger med lønindkomsten indtil et vist punkt, hvorefter det igen vil begynde at falde.<ref>Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2009): ''Microeconomics'', International Edition, kapitel 14. Seventh Edition, Pearson Education.</ref>