Mad: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 80.162.122.199 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
sprogret
Linje 1:
{{harflertydig}}
[[Fil:Foods.jpg|thumb|right|Spiselige [[frugt]]er og [[grøntsag]]er.]]'''Mad''' er en essentiel energikilde for både [[menneske]]r, ogsom foder er for [[dyr]]. Mennesker og dyrDe optager primært [[plante]]r og [[kød]]. Dyr som udelukkende æder planter, kaldes for [[planteæder]]e, medens mennesker, der kun spiser planter, [[frugt]] og [[grøntsager]] kaldes for [[veganer]]e. Selv om mange kulturer skaffede mad ved [[Jægere og samlere|jagt og samling]], skaffer de fleste samfund i dag mad ved hjælp af [[landbrug]] og [[fiskeri]]. Mad kommer ofte fra [[plante]]r, [[dyr]] eller andre kategorier som [[svampe]] eller gærede produkter som [[etanol|alkohol]]. [[Vand]] er også en meget vigtig del af kosten.
 
De fleste lande har en [[nationalret]].
Linje 8:
== Kilder til mad ==
=== Planter ===
Planter er ved at blive den største kilde til mad for mennesker. Plantefrø er specielt egnet som mad fordi de indeholder vigtige næringsstoffer, som får frøet til at spire. Blandt spiselige frø findes [[korn]] (fx [[hvede]], [[majs]] og [[ris]]), [[bælgfrugt]]er (fx [[bønner]], [[ært]]er og [[linser]]) og [[nødder]]. Nogle frøsorter bruges til at producere [[madolie]] som [[Almindelig Valnød|valnød]]der, [[solsikkefrø]], [[rapsfrø]], [[oliven]] og [[sesamfrø]].
 
[[Frugt]] er i botanisk forstand spredningsenheden hos blomsterplanter. Mange planter har udviklet frugter, som er vigtige næringskilder for mennesker og dyr. Når dyrene spiser frugten, bidrager de til at sprede frøene. Frugt er en væsentlig del af kosten i de fleste kulturer.
Linje 15:
 
=== Dyr ===
[[Dyr]] udgører en direkte madkilde, ved at kød, indre organer ellerog blod benyttes til menneskeføde. Enkelte dyr bruges også som indirekte madkilder til produktion af [[mælk]] ([[ged]]er, [[ko|køer]], [[får]] og [[kamel]]er) og [[fugleæg|æg]] ([[høns]], [[ænder]] og [[gæs]]).
== Måltider ==
Vi spiser typisk tre hovedmåltider om dagen:
Linje 25:
Specielt i weekenden er en del danskere begyndt at spise ''[[Brunch]]'' om formiddagen i stedet for morgenmad og frokost.
 
en [[skovtur]] medbringes mad og drikke, og måltidet kaldes [[picnic]] eller [[frokost]]
 
== Energibehov ==
Det er forskelligt, hvor megetmegen energi en person behøver. Det kommer an på aldersgruppealder, kropsvægt og fysisk aktivitet. Overskrides det daglige energibehov, tager man på, og får man mindre, taber man sig. I den sammenhæng tales om at "forbrænde" [[kcal]]/[[kJ]]. En enkelt chokoladebar kan indeholde over 500 kcal; det er 20-25% af den energi en mand på 19-30 år skal have på en dag.
 
== Kostpyramiden ==
Linje 46:
 
== Europæisk madkultur ==
Den europæiske madkultur er bredt varieret. Mange lande er tillagt en type mad, der skulle kendetegne landet: "pølsetyskere," "kartoffeldanskere" og "frøædere" er klassiske.
 
Engelsk madkultur: I England har de tre måltider: morgenmad, frokost og aftensmad. Der bliver dog indtaget nogle småretter mellem dem.
 
Engelsk morgenmad består af ristet brød med, et blødkogt æg, samtog pølser ristet på panden. Der serveres enten juice eller kaffe til.
 
Engelsk frokost er meget varieret. Fastfood er blevet en stor del af den engelske frokost, og leverpostej spises stadig hosaf mange konservative engelske familier.
 
== Politiske, kulturelle og religiøse forhold ==
Linje 59:
{{Uddybende|Ritual}}
 
Mad har en rituel betydning i de fleste kulturer og religioner. Nadveren står centralt i kristen liturgi og teologi, og har stærke teologiske bånd til den jødiske påskefejring [[pesach]], hvor et rituelt måltid udgør en mindehandling for jødernes udvandring fra egypten.
 
=== Faste ===
{{Uddybende|Faste}}
 
At faste indebærerer at afstå fra mad og i nogen tilfælde også drikkevaredrikkevarer i givne tidsrum og med forskellige formål. At faste har forskellig betydning inden for kristendom, jødedom, islam og hinduisme. Renselse, bod og meditation og refleksion er nogen af formålene med at faste.
 
=== Religion ===
{{Uddybende|tabu}}
 
NogenNogle religioner har regler for, hvilken mad man kan spise, og hvordan maden skal tilberedes. For en rettroende muslim er det ikke tilladt at spise kød, som ikke er tilberedt efter [[halal]]. En jøde må følge [[kasjrut]], som er de jødiske madforskrifter. Fælles for de to religioner er, at kød fra [[svin]] og enkelte andre dyrearter er urent. Inden for [[hinduismen]] er det et tabu at spise kød fra køer og okser, fordi de ifølge vedisk traditionerne skal behandles med den samme respekt som mødre, på grund af mælkenden mælk, de giver.
 
=== Sultestrejke ===