Jens Christian Juulsgaard Gammeltoft: Forskelle mellem versioner

Da Gammeltoft var to år gammel, døde hans far, og hans mor blev efterladt alene med tre små sønner. Gammeltoft fik på trods, ligesom sine to brødre, en god opdragelse. Han blev student fra [[Borgerdydskolen]] i [[1836]], hvorefter han begyndte sine almene studier på [[Københavns Universitet]]. Han deltog aktivt i tidens studenterliv og gjorde i sine studieår adskillige bekendtskaber. Dertil var han særdeles begavet og flittig. Han bestod sine eksamener med udmærkelse og fortsatte straks på det teologiske studium, hvorfra han opnåede teologisk [[attestats]] i [[1841]]. Følgende år foretog Gammeltoft en studierejse til [[Berlin]], hvor han mødte filosof [[Søren Kirkegaard]] og hørte forelæsninger på [[Humboldt-Universität zu Berlin |universitetet]] hos bl.a. teolog [[Friedrich Schleiermacher]]. Ved sin hjemkomst vandt han guldmedaljen for universitetets teologiske prisopgave ''Om udbyttet af det nye testamentes apokryfe bøger for studiet af kristendommens historie''.

I [[1844]] blev Gammeltoft ansat som lærer ved Søetatens Drengeskole og udgav samme år et mindre skrift ''Om akademiske anliggender''. Hans interesser var imidlertid fokuseret på hans lærervirksomhed. Han blev forfremmet som overlærer I [[1847]], men blev samme år ansat som inspektør ved Vestre Betalingsskole, som han styrede med gode lederevner. Han udviklede i disse år en politisk interesse for skolevæsenet og udfærdigede flere bidrag til tidsskriftet ''Skolens Reform''.

I [[1856]] blev Gammeltoft valgt som borgerrepræsentant i København, hvor han viste sig som en dygtig forhandlingsmand. Udover skolevæsenet involverede han sig endvidere i de finansielle anliggender, hvor han benyttede sin viden om bogholderi fra sit barndomshjem. Han indtrådte i [[Københavns Magistrat]] som rådmand og blev i [[1860]] udnævnt som borgmester for Magistratens 2. afdeling. Gammeltoft ydede stor indflydelse i sin stilling og demonstrerede et stort organisatorisk talent. Først og fremmest bragte han orden i kommunens regnskabsvæsen, som hidtil var decentraliseret og dårligt organiseret. Han var dertil hovedmanden bag indførselen af den københavnske [[indkomstskat]] og styrkede og moderniserede hospitalvæsenet. I hans sidste år ledede han desuden salget af Bøndergodset under [[Bidstrup]] og sikrede derved kommunen en stor indtægt.

Gammeltoft var agtet blandt sine underordnede embedsmænd. Han var kendt som en vidende og arbejdsom mand med et grundigt, undersøgende blik. Denne strenge arbejdsmoral hindrede imidlertid ikke, at han tillige var kendt som elskværdig og jovial blandt sine medarbejdere. Hans interesser strakte sig fra hans stillings egentlige arbejdsområder til at omfatte en stor kulturel interesse. Han var således formand for ''Teaterkommisionen'' og spillede en vigtig rolle i tilblivelsen af [[Det Kongelige Teater|Det Kongelige Teaters]]s nye bygning. Han blev udnævnt [[justitsråd]] i [[1861]] og [[etatsråd]] i [[1866]]. Han var [[Ridder af Dannebrog]] fra [[1862]] og [[Dannebrogsmand]] fra [[1871]].

Gammeltoft var svagelig de sidste år af sit liv, men fratrådte ikke sin stilling som borgmester. Han døde 20. april 1873 i sit hjem efter længere tids sygdom og begravedes under stor deltagelse fra [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke]].

Gammeltoft giftede sig i 1845 med Cathrine Margrethe Philippine f. Nimb, datter af kontorchef, etatsråd Jørgen Nimb. Parret fik tre sønner, deriblandt direktør for [[De Danske Sukkerfabrikker]], [[konferensråd]] [[Carl Gammeltoft]], samt en datter som giftede sig med forretningsfører [[L.N. Hvidt (1840-1885)|L. N. Hvidt]].

{{FD|1818|1873|Gammeltoft, Jens Christian JuulsgaardJuulsgård}}