Forskel mellem versioner af "Njáls saga"

690 bytes fjernet ,  for 2 år siden
nysprogret
m (småret)
(nysprogret)
[[Fil:Möðruvallabók f13r.jpg|thumb|Udsnit fra ''Njáls saga'' i ''[[Möðruvallabók]]'' (AM 132 fol.13r) omtrent år 1350.]]
[[Fil:Njal saga - Fager er lien.jpg|thumb|"Fager er lien, og aldrig så jeg den fagrere." [[Gunnar fra Lidarende]] afbryder planen om at rejse udenlands, mens han er fredløs, og det bliver hans død.<br />Ill.: [[Andreas Bloch]], 1898.]]
 
'''Njáls saga''' (norrønt ''Brennu-Njáls saga'', eller ''Njála'') er en [[islændingesaga]], som er skrevet ca. 1280.<ref name="SNL" /> Historien foregår i [[Rangárvellir]] på det sydlige Island ca. år [[950]]-[[1015]] og handler om venskabet mellem [[Njál Torgeirsson|Njál på Bergþórshvoll]] og [[Gunnar fra Lidarende]], som stadig sættes på prøve af slægtninge, som vil have oprejsning fra hinanden for uligeforskellige krænkelser. Sagaen er blevet beskrevet somkaldt "den største og mest berømte af de islandske sagaer".<ref name="SNL">{{SNL}}</ref>
 
Handlingen kan deles i to hoveddele<ref name="SNL" />: i den første del er Gunnar hovedpersonen. Han dømmes fredløs for tre år, men hans hjemve gør, at han ikke rejser udenlands alligevel. Fjenderne opsøger ham og dræber ham. I den anden halvdel er Njál, sønnen Skarphedin og svigersønnen Kåre blandt hovedpersonerne i en serierække begivenheder, som ender med, at alle bliver dræbt, bortset fra Kåre Sølmundsson (som jager og dræber alle Njáls drabsmænd) og lederen for Njáls modstandere, Flose. De forsones til sidst. Andre inddeler sagaen i tre dele<ref name="EL1" />: Gunnars historie, Njáls død og Kåres hævnfærd.
 
== Baggrund ==
Njáls saga blev skrevet i slutningen af [[1200-tallet]] af en ukendt forfatter, som antagelig boede et sted på det sydøstlige [[Island]] <ref name="EL1">Emily Lethbridge [http://sagasteads.blogspot.no/2011/07/njals-saga.html «The South: Country of Burnt Njáll»] fra bloggen «The Saga-Steads of Iceland: A 21st-Century Pilgrimage»</ref>. Bredden i emnet og dens referencer inden for teksten tyder på en forfatter, som var belæst og som havde "en usædvanlig rig fantasi og et panoramisk verdenssyn"<ref name="FR">[http://hib.is/kynningar/fornrit2011_english.pdf Fornrit 2011], forlagspræsentation af samleudgave af sagaerne (pdf)</ref>.
 
Njáls saga beskriver udviklingen af en serie blodfejder. Bogens handling, til dels historiskehistorisk, foregår mellem år [[930]] og [[1020]], og den dækker perioden, da Island accepteredevalgte kristendommen i år [[1000]] på [[Altinget]]. Gunnar og Njál repræsenterer hver sin tro: Gunnar er gammeltroende – og med det mere tilbøjelig til en hævn - mens Njál er kristen – og derfor fremstilles som mermere fredssøgende.
 
Sagaen skildrer også [[slaget ved Clontarf]] uden for [[Dublin]] i [[1014]],. skønt ikkeIkke specielt historisk efterrettelig, hvorefterretteligt. irerneIrerne slår en vikingehær, menog hvor Irlands overkonge [[Brian Boru]] dør. Skildringerne fra Clontarf er antagelig hentet fra den tabte ''Brjáns saga'', som også [[Þorsteins saga Síðu-Hallssonar]] har brugt som kilde<ref name="JK">[[Jónas Kristjánsson]]. ''Eddas and sagas, Iceland's Medieval Literature.'' Translated by Peter Foote. Hið íslenska bókmenntafélag, 2007. ISBN 978-9979-66-120-5</ref>.
 
Selv om bogen i storhøj grad er i overensstemmelse med etableret historisk viden, og refererer til steder, som fortsat kan genfindes på det sydlige Island, diskuterer forskere fortsat, hvor skellet går mellem de faktiske hændelser og de rent litterære. Uafhængig af fiktionskvaliteterne har sagaen også værdi for sit historiske, kulturhistoriske og særligsærligt juridiske materiale. Bogens vigtigste hændelse,: afbrændingen af Njáls gård, er blevet støttet af arkæologiske spor efter en brændt bygning på et sted, som passer til beskrivelserne af gårdens beliggenhed i sagaen. Den anonyme forfatter har efter alt at dømme baseret sin fortælling på godt kendskab til ældre islandsk litteratur, både kvad, slægtstavler, lovbøger og sagaer<ref name="JK" />. Intentionen har efter alt at dømme ikke været at lave en dokumentarisk sand fortælling men at skabe en fortælling inden for et kendt univers<ref name="FR" />. Mange har ment, at sagaen er sat sammen af flere forskellige, oprindeligt selvstændige sagaer, som "den ældre Njáls saga" og den noget yngre "Gunnars saga".<ref name="FJ">[[Finnur Jónsson]]. [http://www.heimskringla.no/wiki/FJ-Litteraturhist.Bd.2_-_Nj%C3%A1lssaga ''Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie; bind 2'']. København, 1898/1923</ref><ref name="FP" /> Begge er siden gået tabt. Nutidens Njáls saga er derfor komponeret med bidrag, som ikke altid går lige godt sammen i moderne litterær tankegang, således afsnittene om Gunnars færderfærd i viking og ugerningsmanden Hrapp.<ref name="FJ" /> Samtidig peger flere litteraturhistorikere, som [[A.U. Bååth]] og [[Jónas Kristjánsson]]. på, at forfatteren ikke bare har kendt til ældre tekster, men også har gennemført og skabt et betydeligbetydeligt, gennemarbejdet og helhedskomponeret værk.<ref name="JK" /> En sammenligning mellem Njáls saga og [[Laksdøla saga]], som antagelig var en af de vigtigste inspirationskilder for Njálas forfatter, kan både vise hvad, som er lånt, og hvordan, Njálas anonyme forfatter har bearbejdet sine lån<ref name="JK" />.
 
== Handling ==
[[Fil:Njal saga - Karis aid.jpg|thumb|Kåre Sølmundsson kommer til undsætning for sine svogre Grim og Helge til undsætning. Ill.: [[Andreas Bloch]], 1898.<br /><br />Selv om sagaen på én måde har et budskab om fred og forsoning, findes det en betydelig fascination for de stærke, uregerlige krigere: Gunnar, Skarphedin og Kåre. "Skarpheðinn is amongst the most vividly drawn male characters in the sagas" <ref name="EL2">Emily Lethbridge [http://sagasteads.blogspot.no/2011/07/njals-saga-ii-burning-at-bergorshvall.html «Njáls saga II: The burning at Bergþórshváll»] fra bloggen «The Saga-Steads of Iceland: A 21st-Century Pilgrimage»</ref> "Forfatteren, en geistlig, er varm for idealene, for helgenen […] Men det er helten som faar det fasteste omrids, ti det er han som lever sterkest og forundrer mest; hans troskap og ædelmod, hans kraft og dødsforagt, er Njála-kunstnerens glæde først og sidst."<ref name="FP">[[Fredrik Paasche]]. ''Norsk litteraturhistorie. Bind 1: Norges og Islands litteratur indtil utgangen av middelalderen''. Aschehoug, 1924. Kapitlet «Sene ættesagaer» s 407-414</ref>]]
 
Det første kapitel dækker perioden fra trolovelsen mellem Hrut Herjolfsson og Unn til det vanskelige efterspil af deres skilsmisse: Hrut kommer til [[Norge]], hvor han vinder hæder ved det norske hof og i kamp, men bliver ombejlet af den aldrende dronningemoder. På grund af hendes forbandelse eller fortryllelse er han ikke i stand til at fuldbyrde ægteskabet. Efter, at Unn skiller sig fra ham, beholder han medgiften ved at udfordre sin svigerfader til tvekamp. Selv om dettedet er inden for islandsk lov, udfordrer det retfærdighedssansen. Læseren bliver introduceret til to hændelser, som vil ske, –: en mand som er klog i alle andre henseender end sine egne, og en årsag som over tid vil trykke og presse sig mod overfladen som en [[gejser]].
 
Det første kapitel giver indsigt i Hruts sind, når han kommenterer sin smukke niece: "Jeg ved ikke hvordan tyvøjne er kommet ind i familien". Sagaen fortsætter der efterderefter med fokus på hans niece Hallgjerd og hendes to ægteskaber. Begge hendes ægtemænd dør brutalt for øksen efter Hallgjerds vilje via hendes brutale fosterfader. Mens Hallgjerd har fremprovokeretprovokeret det første mord, gjorde hun det ikke ved det andet, men som en følge af en uenighed mellem ægtefællerne. Det er Hrut, som til trods for slægtsbåndene hævner den døde ved at dræbe Tjostolf.
 
Derefter bliver [[Gunnar fra Lidarende|Gunnar Hammundarsson fra Lidarende]] og [[Njál Torgeirsson]] introduceret. Gunnar er en mand af enestående fysiske kvaliteter, og hvad Njál mangler i mandighed, har han i sin klogskab. Disse modsatte mænd er gode venner. Når Gunnar mener sig pligtig til at kræve Unns medgift fra Hrut, giver Njál råd om hvordan, han skal gå frem. Gunnar begynder den juridiske proces i Hruts eget hus, men han følger Hruts tvivlsomme eksempel, når sagen kommer for retten, og Hrut, som selv vant til trussel om vold, taber selv for det samme. Til trods for ydmygelsen ser han fremtidige forbindelser med Gunnar.
 
Det sker, når Gunnar kommer tilbage fra det nordiske fastland og kommer til Altinget, hvor han møder Hallgjerd. Han bliver forelsket i hende, og til trods for Hruts advarsel om Hallgjerds sande karakter, bliver Gunnar trolovet til henne.
 
Heller ikke vennen Njál er begejstret for forbindelsen,. hvilketDet viser sig at være berettiget, da Hallgjerd og Njåls hustru Bergtora støder sammen. Hallgjerd lokker et antal tvivlsomme figurerpersonager til at dræbe medlemmer af Njáls husholdning, men den oprørte Bergtora tager en blodig hævn. Efter drabene gør ægtemændene op med bøder for drabene i henhold til dissesde dræbtes status. Det femte offer er Tord Freedmannsson, fosterfader til Njáls sønner. Thrain Sigfusson, Gunnars onkel og Hallgjerds svigersøn deltager i drabene. Da fejden ender, og forlig er ordnet, er Thrains tilstedeværelse fortsat en uafgjort sag, som vil eksplodere senere.
 
Hallgjerd benytter en af sine tvivlsomme følgesvende til at bryde sig ind i hjemmet til en mand, som hedder Otkel. Gunnar søger øjeblikkelig økonomisk forlig for skaden, men denne gang bliver det ikke accepteret. En retssag bliver startetindledt mod ham, som han med Njáls hjælp vinder, men i sagens efterspil når hani samtalersamtale med sin hustru om indbruddet, kommer han til at give hende en lussing. Hallgjerd siger, at det slagetslag skal han selv få at føle senere.
 
Senere rider Otkel overtil Gunnar, mens hander er ude påi agerenmarken, og skader ham let, men spreder senere rygtet, at Gunnar græder over såret. Gunnar kan ikke leve med den skam og trækker sig ud; med hjælp af sin broder Kolskegg dræber de Otkel og hans venner.
 
Under pres fra rir bliver et nyt forlig arrangeret, og Gunnars agtelse vokser, men Njál advarer ham om, at dettedet kan blive begyndelsen til nye drab,. specieltIsær hvis Gunnar dræber to mand fra samme æt.
 
I hændelsernebagefter efter accepterermodtager Gunnar en udfordring til en hestekamp fra en mand ved navnmed Starkad. Undervejs bedrager Starkad, og Gunnar er atter i stridigheder. Njál forsøger at mægle, men Torgeir Starkadsson nægter. Undervejs på en rejse bliver Gunnar og hans to brødre overfaldet af Starkad og hans allieredefæller. Da kampen atter er overforbi, er de fjorten angribere og Gunnars broder Hjort døde. Ved siden af disse hændelser står Unns søn, menMord ogsåValdgardsson, som af jalousi hader Gunnar. Hvor meget kunne have været bilagt, skaber han opstandelse. Da han lærer, at Njál har forudset Gunnars død, hvis han dræber to af samme æt, får han sat gang i et nyt angreb på Gunnar af folk, som er misfornøjet med forliget. Igen slås Gunnar med held, men ulykkeligvis dræber han en anden mand fra samme æt. I forliget, som kommer, bliver Gunnar og hans broder HjortKolskegg dømt til at drage fra Island for tre år, eller være dømt fredløse: hvem som helst kan dræbe dem uden, at det er mord.
 
Gunnar gør alle de forberedelser, som skal til for at forlade hjemmet, men på vej væk snubler hesten, han ser sig tilbage, indser at de grønne marker foran gården er et syn, som er ham kærere end noget andet, og han vælger atrejser ikke rejse med broderen. Han fortsætter, som om ingentingintet er sket til trods for, at han nu er fredløs, og modstanderne samler sig, med Mord blandt dem, fortil hævn. Gunnar forsvarer sig godt med buen, indtil buestrengen rygerknækker. Han beder Hallgjerd om, at hun ofrer noget af håretsit hår for, at han kan tvinde en ny buestreng, men det er da hun minder ham på den ørefigen, som han gav henne tidligerehende. "Hver har sit at blive husket for", slår Gunnar fast i vishedenvished om, at det bliver hans død.
Ved siden af disse hændelser er Unns søn, Mord Valdgardsson, som på grund af jalousi hader Gunnar. Hvor ting kunne have været bilagt, skaber han opstandelser. Da han lærer, at Njál har forudset Gunnars død vil komme om han dræber to af samme æt, er han den, som får sat gang i et nyt angreb på Gunnar af folk, som er misfornøjet med forliget. Igen slås Gunnar med held, men ulykkeligvis dræber han en anden mand fra samme æt. I forliget, som kommer, bliver Gunnar og hans broder Kolskegg dømt til at drage fra Island for tre år, eller være dømt fredløs, hvor hvem som helst kan dræbe ham uden, at det er mord.
 
Njáls søn Skarphedin støtter siden Hogne Gunnarsson på et hævntogt, men til sidst bliver der igen forlig efter Gunnars død.
Gunnar gør alle de forberedelser, som skal til for at forlade hjemmet, men på vej væk snubler hesten, han ser sig tilbage, indser at de grønne marker foran gården er et syn, som er ham kærere end noget andet, og han vælger at ikke rejse med broderen. Han fortsætter som om ingenting er sket til trods for, at han nu er fredløs, og modstanderne samler sig, Mord blandt dem, for hævn. Gunnar forsvarer sig godt med buen, indtil buestrengen ryger. Han beder Hallgjerd om, at hun ofrer noget af håret for, at han kan tvinde en ny buestreng, men det er da hun minder ham på den ørefigen, som han gav henne tidligere. "Hver har sit at blive husket for", slår Gunnar fast i visheden om, at det bliver hans død.
 
To sejladser tilbage fra Norge bringer ændringer.: Thrain Sigfusson kommer med den voldelige drabsmanddrabsmanden Hrapp, mens Njáls sønner kommer sammen med den ædle Kåre, som bliver gift med deres søster. Desuden kommer sønnerne også tilbage med klagemålklager på hvordan,over den svenske kongekonges harbehandling behandletaf dem, og noget uforståeligt anklager de Thrain for dette. Mens Njál siger, at de er tåbelige nåri de hævder dette,det; han råder dem alligevel til at fremstille det som et spørgsmål om ære. Thrain afviser forlig, og hans tilhængere, herunder Hallgjerd i hendes sidste optræden, fornærmer brødrene.
Njáls søn Skarphedin støtter siden Hogne Gunnarsson på et hævntogt, men til sidst bliver der igen forlig efter Gunnars død.
 
Den mest dramatiske hændelse følger. Njáls sønner med den hårde Skarphedin i spidsen, inkluderetplanlægger med Kåre, planlægger at overfalde Thrain og hans medspilleremænd. For at krydse elven må de over en isbro. Skarphedin går foran sin brødre, hopper over elven og glider ned over isen mod Thrain, og da han passerer ham, halshugger han Thrain i én og samme bevægelse. Der efterDerefter får de dræbt fire, blandt andremed Hrapp.
To sejladser tilbage fra Norge bringer ændringer. Thrain Sigfusson kommer med den voldelige drabsmand Hrapp, mens Njáls sønner kommer sammen med den ædle Kåre, som bliver gift med deres søster. Desuden kommer sønnerne også tilbage med klagemål på hvordan, den svenske konge har behandlet dem, og noget uforståeligt anklager de Thrain for dette. Mens Njál siger, at de er tåbelige når de hævder dette, han råder dem alligevel til at fremstille det som et spørgsmål om ære. Thrain afviser forlig, og hans tilhængere, herunder Hallgjerd i hendes sidste optræden, fornærmer brødrene.
 
Thrains broder Kjetil er gift med Skarphedins søster, og Njál får igen et forlig i stand. I ønsket om at fjerne alle grunde til strid tager Njál Thrains søn Hoskuld til sig som sin fostersøn. DenneHan vokser op hos Njál, som bliver meget glad for ham og favoriserer ham. Da han er fuldvoksen, giver Njál ham status som høvding og skaffer ham en fermdygtig kone, Hildegunn.
Den mest dramatiske hændelse følger så. Njáls sønner med den hårde Skarphedin i spidsen, inkluderet Kåre, planlægger at overfalde Thrain og hans medspillere. For at krydse elven må de over en isbro. Skarphedin går foran sin brødre, hopper over elven og glider ned over isen mod Thrain, og da han passerer ham, halshugger han Thrain i én og samme bevægelse. Der efter får de dræbt fire, blandt andre Hrapp.
 
Thrains broder Kjetil er gift med Skarphedins søster, og Njál får igen et forlig i stand. I ønsket om at fjerne alle grunde til strid tager Njál Thrains søn Hoskuld til sig som sin fostersøn. Denne vokser op hos Njál, som bliver meget glad for ham og favoriserer ham. Da han er fuldvoksen, giver Njál ham status som høvding og skaffer ham en ferm kone, Hildegunn.
 
Her fortæller sagaen om hvordan, Island beslutter frivilligt at acceptere [[kristendommen]] som officiel [[religion]] i år [[1000]].
 
Mord Valgardsson opdager, at mens Hoskuld er blevet en succesfuld høvding, ermens hans egen status er mindsket. Han forsøger der efterderefter på sin almindeligesædvanlige måde at vende Njáls sønner mod Hoskuld. Sagaens tragedie er, at de lader sig påvirke af hans hentydninger, at de drager ud sammen med Mord og Kåre og dræber Hoskuld, mens han sår i agerenkorn. Som en figur siger: "Hoskuld blev dræbt for mindre end ingen grund; alle mænd sørger ved hans død, men ingen mere end Njål, hans fosterfader".
 
Flose, onkelHoskulds tilhustrus Hoskulds hustruonkel, starterindleder en processag mod drabsmændene og søger støtte hos mægtige høvdinge. Han er under pres fra Hildegunn til at acceptere ingentingintet mindre end blodhævn. Njáls sønner må på Altinget bønfalde om hjælp, men Skarphedins trodsigesom sinSkarphedin ødelægger for dem. Gang på gang fornærmer han dem, han søger hjælp og støtte hos.
 
Efter diverse legale skridt frem og tilbagediskussioner bliver der valgt voldgiftsmænd, inkluderetsom Snorre, som foreslår en ordning, som er tre gange større end vanligsædvanlig for Hoskulds død. Det er så meget, at det kan kun kan blive betalt af voldgiftsmændene og andre på Altinget, som træder støttende til. Den store sum bliver samlet, og Njál lægger selv en gave i form af en kostbar frakke. Frakken kan bæresbruges af begge køn, og dendet betragtes som en fornærmelse, hvilket finder sit klimaks i, atog ordningenaftalen bryder sammen.
 
Alle forbereder sig på at forlade Altinget. Omkring hundrede mand drager til Njáls hjem, Bergtorsknoll, som kun er beskyttet af omkring tredive mand. En sejr for Flose vil kunne komme med storekoste omkostningermeget, men Njál vælger, at de skal forsvare sig inde fra huset, og de.De andre accepterer dettedet, til trods for, at de indser, at det er et dårligt træk. De accepterer, atderes skæbnen vil skeskæbne. Både uskyldige og skyldige er fanget inden fori det brændende hus. Flose tillader, at de uskyldige skal får slippeslipper uskadt ud, men Njál, Bergtora og deres lille sønnesøn, Tord, vælger at blive i huset og dø frem for at leve videre med skammen. Helge bliver dræbt i et forsøg på at slippe væk. Til sidst dør tialle menneskerti, undtagen Kåre som slipper væk i skjul underaf røgen. Flose forstår, at der er nogen, som vil være i stand til atkunne hævne mordbranden.
 
Ved Altinget mødes to grupper. Der bliver sat i gang juridiske handlinger mod mordbrænderne. Torhall, Njåls fostersøn, er blevet oplært af Njál til at kunne lovene, men han bliver forhindret af sine egne fysiske begrænsninger. Akkurat, da forhandlingerne holderer ved at bryde sammen, griber han sit spyd og begynder at slås. Floses mænd bliver drevet tilbage, indtil Snorre leder en indblanding, som skiller de stridende parter. I den forvirring, som var opstået, var flere mænd blevet dræbt, inkluderetogså Ljot, Floses svoger.
 
Ljots fader, Hall fra Sida, udnytter våbenhvilen til at bede om en fredsaftale, en bevægelse som er blevet betragtetset som resultatet af kristen tankegang, også ved at han ikke beder om kompensation for sin søn. Mange bliver bevægede af dette,de. alleAlle undtagen Kåre og NjålsNjáls nevø, Torgeir, accepterer en aftale, som bidrager til en kompensation for Ljot. De, som havde deltaget i mordbranden, bliver sendt i eksil fori tre år.
 
Før Sigfussønnene er nået hjem, bliver de angrebet af Kåre, og afslutningen af sagaen opholder sig stort set ved den sidste hævn. Kåre bliver hjulpet af Torgeir og af en komisk pralhals ved navn Bjørn. Kåre forfølger mordbrænderne til [[Orkneyøerne]] og til [[Wales]]. Det mest dramatiske øjeblik indtræder, da Kåre bryder ind i Orkneyø-jarlens hal og dræber en, som har løjet om det, som skete, da Njáls hus blev brændt.
 
Efter en pilgrimsrejse til Rom kommervender Flose tilbage til Island. Kåre kommer også tilbage, og hans skib går på grund ud for Floses hjem. For at teste Floses ædelhed går han til ham for at få hjælp, og de går med påindgår en endelig fredsaftale. Kåre gifter sig med Hoskulds enke, Hildegunn, som også er Floses søskendebarn. Således forsones fjenderne.
 
== Teksthistorie ==
Anonym bruger