Med [[middelalder]]ens [[munkeordenmunkeordener]]er vågnede sansen for biblioteker, og navnlig [[Benediktinerordenen|benediktinerne]] afskrev ældre litteratur. Navnkundige [[klosterbibliotek]]er opstod i [[Monte Cassino]], [[Corvei]] i Westfalen, [[Tours]], [[Cambridge]], [[Canterbury]], [[Saint-Germain-des-Prés]] i Paris, men først og fremmest i [[St. Gallen]], hvis samling grundlagt af abbed [[Gosbert]] 816–836 overgik alle. Da humanismen vakte de antikke studier til live, vågnede den litterære samleriver på ny, og de lærdes eksempel fulgtes af fyrster og patricierslægter. I [[Firenze]] gik [[Medici]]erne i spidsen, og [[Cosimo de' Medici]] oprettede [[1444]] efter [[Petrarca]]s idé det berømte offentlige [[Mediceiske Bibliotek]]. I [[Ungarn]] samlede kong [[Matthias Corvinus]] en kostbar og pragtfuld samling på ca. 50.000 bind, som blev spredt for alle vinde ved tyrkernes erobring af [[Budapest]] ([[1526]]); nogle få findes i europæiske samlinger.
[[Fil:Faroe stamp 035 new national library.jpg|thumb|left|Det nye færøske nationalbibliotek fra 1979]]
