Antropomorfisme: Forskelle mellem versioner

'''Antropomorfisme''' er tilskrivningen af [[Menneske|menneskeligemenneske]]lige træk, [[Følelse (emotion)|følelser]] eller intentioner til ikke-menneskelige entiter.<ref name="oed">''[[Oxford English Dictionary]]'', 1. udg. "antropomorfisme, ''n.''" Oxford University Press (Oxford), 1885.</ref> Det anses for at være en medfødt tendens til menneskets [[psykologi]].<ref name=":0">{{cite book |title=The 7 Laws of Magical Thinking: How Irrational Beliefs Keep Us Happy, Healthy, and Sane |last=Hutson |first=Matthew |publisher=Hudson Street Press |year=2012 |isbn=978-1-101-55832-4 |location=New York |pages=165–81}}</ref>

'''Personifikation''' er den relaterede tilskrivning af menneskeform og -karakteristika til [[Abstraktion|abstrakte]] begreber som [[Nation|nationernation]]er, [[Følelse (emotion)|følelser]] og [[Naturfænomen|naturlige kræfter]], såsom [[årstid]]er og [[vejr]].

Begge har ældgamle rødder som historiefortælling og [[Kunst|kunstneriskekunst]]neriske anordninger, og de fleste kulturer har traditionelle [[Fabel|fabler]] med antropomorfiserede dyr som karakterer. Folk har også tilskrevet menneskelige følelser og adfærdsmæssige træk til både vilde og tamme dyr.<ref name="Moss">{{Kilde nyheder|url=https://www.theguardian.com/commentisfree/2016/jan/14/picture-kangaroo-empathy-sexual-exploitation-human-anthropomorphise|title=What you see in this picture says more about you than the kangaroo|last=Moss|first=Stephen|date=15 January 2016|work=[[The Guardian]]|access-date=17 January 2016}}</ref>

I [[religion]] og [[Myte|mytologi]] er antropomorfisme opfattelsen af et guddommeligt væsen eller guddommelige væsener i menneskelig form, eller anerkendelse af menneskelige kvaliteter i disse væsener.

Oldtidens mytologier repræsenterede ofte de guddommelige som guddomme med menneskelige former og kvaliteter. De ligner mennesker ikke kun i udseende og personlighed; de viste mange menneskelige adfærd, der var brugt til at forklare naturfænomener, skabelse og historiske begivenheder. Guddommene blev forelsket, gift, fik børn, udkæmpede slag, brugte våben og red på heste og vogne. De spiste speciel mad og krævede nogle gange, at mennesker skulle ofre mad, drikkevarer og hellige ting. Nogle antropomorfe guddomme repræsenterede specifikke menneskelige begreber, såsom kærlighed, krig, frugtbarhed, skønhed eller årstiderne. Antropomorfe guddomme udviste menneskelige kvaliteter som skønhed, visdom og magt og undertiden menneskelige svagheder som grådighed, [[had]], [[Jalousi (følelse)|jalousi]] og ukontrollabel vrede. Græske guder som [[Zeus]] og [[Apollon]] blev ofte afbildet i menneskelig form og udviste både prisværdige og foragtelige menneskelige træk.