Debet og kredit: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m linkspec
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 57:
En trekantspostering. Der er gået 500 kr ud af kassen (kredit). Pengene er posteret som en udgift på kontoen værktøj (400 kr debet) og momsbeløbet er posteret som et tilgodehavende på kontoen købsmoms(100 kr debet).
 
Bemærk at bogføringen af en transaktion altid munder ud i en situation, hvor der er anført lige meget i de to kolonner debet og kredit. Det er i denne sammenhæng ikke af betydning hvorvidt debet- og kreditbeløbene er fordelt over lige mange konti, det afgørende er når regnskabet betragtes som en helhed, skal summen af saldiene for alle kreditkolonner skal være lig summen af saldiene for alle debetkolonner.
Uanset hvor mange transaktioner der er bogført, vil der altid være angivet lige meget i debet og kredit. Det er nøglen til det magiske og essentielle ved det dobbelte bogholderi, nemlig, at summen af alle debetkolonner giver samme resultat som summen af alle kreditkolonner. Hvis dette ikke er tilfældet, er der fejl i bogføringen. Denne mulighed for at afsløre bogføringsfejl er en stor del af grunden til det dobbelte bogholderis udbredelse gennem igennem århundreder, hvor regnskabsføring skete med pen og blæk uden moderne hjælpemidler. I dag benytter computerprogrammer sig af denne egenskab, og denne fejlkontrol sker automatisk i moderne bogføringssystemer, hvilket hjælper bogholderne med at udarbejde et korrekt regnskab.
 
== De fem grundlæggende kontotyper i regnskabsvæsen ==
Regnskabsvæsen indeholder fem grundlæggende kontotyper<ref name="Pieters 2009">{{cite book|last=Pieters|first=A. Dempsey, H. N.|title=Introduction to financial accounting|year=2009|publisher=Lexisnexis|location=Durban|isbn=978-0-409-10580-3|edition=7th}}</ref>; [[Aktiv]]er (engelsk: ''assets''), [[Passiv (regnskab)|Passiver]] (''liabilities''), [[Egenkapital]] (''equity''), [[Omsætning]] (''income'') og [[Omkostning]]er (''expenses''). Omsætning skal forstås som en indtægt, og må ikke forveksles med hverken indtjening, [[overskud]] eller [[profit]] (Π). For alle fem gælder, at de kan påvirkes i positiv eller negativ retning. Det er en misforståelse at tro at en kreditpostering altid medfører en positiv transaktion, og tilsvarende må debet ikke automatisk opfattes som en negativ størrelse.
 
Aktivkonti (fx bankkonti) ses dog omtalt som debetkonti (''debit accounts''), fordi disse har den egenskab, at en debetpostering medfører en ''forøgelse'' af kontoens saldo, men udtrykket er uhensigtsmæssigt, da det ikke må forveksles med en debitorkonto. Sidstnævntes modstykke er en kreditorkonto, og de bruges til at opgøre hhv. fordringer på kunder (debitorkonti) og kreditorers fordringer på firmaet selv (kreditorkonti).
 
Når et firma har købt et aktiv (fx en montørvogn), vil transaktionen påvirke debetsiden af firmaets aktivkonto som vist herunder:
Linje 75:
|}
 
I eksemplet ovenfor angiver "X"'et i debetkolonnen at en debettransaktion på en aktivkonto vil ''forøge'' aktivkontoens saldo (summen af debetposteringer minus summen af kreditposteringer), idet en debitering af en aktivkonto udgør en forøgelse. Den ovenstående aktivkonto er blevet '''forøget''' med værdien X, dvs. [[Postering (regnskab)|posteringposteringen]]en har opskrevet kontoens saldo med X kr.
 
Modsat gælder at for nedenstående passivkonto vil posteringen X i kreditkolonnen medføre en '''forøgelse''' af passivkontoens saldo (summen af kreditposteringer fratrukket summen af debetposteringer), idet en kreditering af en passivkonto udgør en forøgelse.
Linje 146:
{{reflist}}
* [http://saldi.dk/dok/selvstudie/selvstudie_06.pdf Saldi Det frie danske økonomiprogram – Selvstudie] side 3
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Begrebspar]]