Versionen fra 4. apr. 2019, 11:15 redigér Zelrin (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 14.990 edits m Gendannelse til seneste version ved SorenRK, fjerner ændringer fra 152.115.56.2 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. maj 2019, 14:29 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: {{sprog\|dato=april 2012}} '''Den danske [[modstandsbevægelse]]''' var dels et [[civil]]t baseret modsvar til den [[Tyskland\|tyske]] [[besættelsen\|besættelse]] af [[Danmark]] under [[2. verdenskrig]], dels et militært koordineret modsvar, der var inspireret af engelsk militær. Modstandsbevægelsen i Danmark havde indtil [[1942]], hvor krigslykken skiftede, kun få medlemmer. Modstandsbevægelsen foretog [[sabotage]] af [[industri (branche)\|industri]], [[jernbane]]r og [[Henrettelse\|likvidering]] af [[stikker]]e. [[Fil:Denmark Fights for Freedom.ogv\|thumb\|'Denmark Fights for Freedom', film om den danske modstandsbevægelse fra 1944]] Modstandsbevægelsen blev aldrig stor og overtog ikke områder fra tyskerne. Alligevel satte den sit tydelige præg på 2. verdenskrig. Blandt de største bedrifter var redningsaktionen for de danske [[jøde]]r til [[Sverige]], en aktion der betragtes som en af de største aktioner gennemført af en modstandsbevægelse i et land besat af [[Nazi-Tyskland]]. Resultatet var, at store dele af den dansk/jødiske befolkning overlevede besættelsen. Modstandsbevægelsen bestod af grupper fra alle dele af landet. Blandt de tidligste var [[Thomas Sneum]], [[Churchillgruppen]] og [[Hvidstengruppen]]. De største modstandsgrupper var [[Holger Danske (modstandsgruppe)\|Holger Danske]] og [[BOPA]]. I [[Sverige]] samledes [[Den Danske Brigade]], der kom i aktion i maj 1945. == Den tidlige modstand 1940-1942 == I de tidlige besættelsesår var modstandsbevægelsen ustruktureret og aktioner forekom sporadisk. Et af de tidlige eksempler på denne type modstand var [[Churchill-klubben]], som blev dannet i 1940 af en gruppe drenge i Aalborg. Gruppens sabotageaktioner bestod af ildspåsættelse, hærværk og våbentyveri. === Modstanden bliver organiseret === Efter Tysklands invasion af [[Sovjetunionen]] i 1941 blev [[Danmarks Kommunistiske Parti]] (DKP) forbudt i Danmark. Partiet begyndte i løbet af 1942 at organisere væbnede modstandsgrupper vendt imod den tyske besættelsesmagt og den danske regerings samarbejdspolitik. Samtidig begyndte partiet at udgive den illegale avis [[Land og Folk]], som blev et af de største illegale blade under besættelsen. En af de kommunistiske modstandsgrupper, som blev dannet i løbet af 1942, var [[KOPA]] (Kommunistiske Partisaner). KOPA's aktiviteter bestod primært af mindre angreb med hjemmelavede bomber, hærværk og ildspåsættelser. I 1943 skiftede gruppen navn til [[BOPA]] (Borgerlige Partisaner). [[BOPA]] var under besættelsestiden med en lille kreds af aktive modstandsfolk i stand til at gennemføre adskillige store sabotageaktioner og likvideringer.<ref>[http://modkraft.dk/artikel/f-rste-sabotageaktion-efter-samarbejdspolitikkens-sammenbrud Albert Scherfig ''Første sabotageaktion efter samarbejdspolitikkens sammenbrud'', Modkraft.dk 2015]</ref> BOPA stod bl.a. bag en af besættelsestidens største enkeltsabotager: sprængningen af radiofabrikken [[Torotor]] i Ordrup 2. januar 1945. Sprængstoffet til aktionerne skaffede [[BOPA]] sig ved tyverier. Feks. fra [[Faxe Kalkbrud]] i december 1942. Linje 19: De væbnede modstandsgrupper blev organiseret i kompagnier og mindre delinger. [[BOPA]] bestod i gennemsnit af 5-6 grupper á 6-7 mand. Udskiftningen var stor: de fleste var del af det praktiske arbejde i ca. 3-4 måneder, hvorefter de måtte flygte til [[Sverige]], hvis de ikke var arresteret eller dræbt. I løbet af krigen var der ca. 300 mand i [[BOPA]]s kamp- og sabotagegrupper. [[Holger Danske]] eller HD var opdelt i gruppe I, II, III, IV og V. Grupperne kendte ikke hinanden på grund af den løse struktur; og blev en gruppe afsløret, kunne de andre fortsætte. Denne struktur var med til at sikre grupperne mod at blive optrævlet, men det skete alligevel i flere tilfælde. Ved siden af de egentlige kampgrupper blev der organiseret grupper, som stod for transport af våben/flygtninge og våbenopsamling. En af de bedst kendte af denne type er [[Hvidstengruppen]], som blev oprettet af [[Marius Fiil]] i 1943 på opfordring af den jyske modstandsbevægelses leder [[Flemming Juncker]], som samarbejdede med den britiske enhed [[SOE]] om opbygningen af den jyske modstandsbevægelse.<ref>Gads Leksion -Hvem Var Hvem, Gads forlag 2005: side 188-89</ref> [[SOE]] havde væsentlig indflydelse på opbygningen af den danske modstandsbevægelse og nedkastede allerede tidligt faldskærmssoldater over Danmark. En anden type var de politiske modstandsgrupper. I 1942 blev bevægelsen [[Frit Danmark]], som bl.a. udgav det illegale blad af samme navn, dannet. Organisationen var et tværpolitisk initiativ, og blandt stifterne var den konservative politiker [[John Christmas Møller]] og kommunistpartiets leder [[Aksel Larsen]]. I begyndelsen af besættelsen blev der dannet foreninger, der fokuserede på [[folkeoplysning]]. Modstandsgruppen [[Ringen (modstandsgruppe)\|Ringen]] <nowiki/>ønskede at skabe et åndeligt modspil til nazismen<ref name=autogeneret1>Besættelsens Hvem Hvad Hvor, Politikens forlag 1979: side 218</ref>. I 1943 var foreningen med til at danne [[Danmarks Frihedsråd\|Frihedsrådet]] sammen med [[Dansk Samling]], [[Frit Danmark]] og [[DKP]], og fra 1944 blev modstandsgruppen [[Holger Danske (modstandsgruppe)]] tilknyttet foreningen<ref name=autogeneret1 />. Linje 122: * kontakt med politikerne Organisationen oprettede også repræsentationer i udlandet. Frihedsrådet opløstes i juli 1945 og erstattedes af ''Frihedsbevægelsens Samråd'', som fungerede til oktober 1946. Linje 138: === Sabotage === Under besættelsen udførte modstandsbevægelsen sabotage på fabrikker, vognparker, forlægninger og jernbaner for at skade og påvirke tyskerne. På den måde forsøgte modstandsfolkene af hjælpe de allierede, som var i krig mod Tyskland. Samtidig ville modstandsfolkene også bremse den danske regerings samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Fra november 1942 til maj 1945 blev der gennemført 1526 jernbanesabotager, de fleste i Jylland. Formålet var at sinke tyske troppebevægelser til og fra Norge.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/sabotage-1940-1945/ Sabotage 1940-1945] Danmarkshistorien, hentet 14. juni 2012</ref> Linje 151: === Den illegale presse === Den illegale presse var en væsentlig del af den civile modstandsbevægelse. Der blev under krigen udgivet en række landsdækkende og lokale blade, samtidigt med at [[BBC]] sendte radio til den danske befolkning. '''Land og Folk:''' Fra oktober 1942 begyndte DKP at udgive det illegale blad, [[Land og Folk]], en gang om måneden, senere hyppigere. I krigens sidste år nåede avisen et oplag på 120.000. Umiddelbart efter besættelsens afslutning, 5. maj 1945, blev avisen et dagblad. Linje 160: == Modstandsbevægelsen fra 1943 == 1943 var et nøgleår for den danske modstandsbevægelse. Dels blev modstandkampen mere organiseret med [[Danmarks Frihedsråd]] og Den lille Generalstab, dels indførte værnemagten kraftige sanktioner mod modstandsbevægelsen. === Augustoprøret 1943 === {{uddybende\|Augustoprøret\|Operation Safari}} Efter [[Folketingsvalget 1943\|folketingsvalget i marts 1943]] voksede utilfredsheden med den tyske besættelse, og det førte til omfattende strejker og civile uroligheder i sommeren 1943. Oprøret begyndte i Odense med strejker, demonstrationer og uro i gaderne og spredte sig herfra til en række andre byer på Fyn samt til bl.a. København, Esbjerg, Aalborg og Aarhus. Som følge af oprøret og den uenighed, der var mellem partier om samarbejdspolitikken, trådte samlingsregeringen tilbage 29. august 1943. Den danske regering nægtede at følge den tyske besættelsesmagts krav om undtagelsestilstand og dødsstraf for sabotage. Augustoprøret 1943 gav den tyske general [[Hermann von Hanneken]] påskud til [[Operation Safari]], så den danske hær og flåde ikke kunne hjælpe de allierede styrker i tilfælde af en invasion. [[Operation Safari]] (tysk: Unternehmen Safari) var en militæroperation gennemført af den tyske værnemagt tidligt om morgenen 29. august 1943 med det formål at afvæbne og opløse den danske hær og flåde i kølvandet på augustoprøret og samarbejdspolitikkens ophør. Flådens sænkning var en vigtig begivenhed som dansk modsvar til aktionen. På dansk side resulterede operationen i 23 faldne, 2 dræbte civile og ca. 56 danske sårede.[1][2] Tyskerne havde tilsvarende tab. Hærens officerer blev interneret til oktober 1943. Linje 173: {{uddybende\|Modstandsfolk som blev henrettet under 2. verdenskrig i Danmark\|Modstandsfolk som døde i tysk varetægt under 2. verdenskrig i Danmark}} [[Fil:Mindelunden i Ryvangen - henrettelsesplads-2.jpg\|thumb\|Henrettelsespladsen i [[Ryvangen]]]] Den tyske besættelsesmagt gennemførte den 28. august 1943 den første henrettelse i [[Ryvangen]], hvor den kommunistiske modstandsmand [[Paul Edvin Kjær Sørensen]] blev skudt. Samme år gennemførte værnemagten den første massehenrettelse, da den henrettede fem unge modstandsfolk med tilknytning til [[Konservativ Ungdom]] i [[Henrettelserne i Skæring\|Skæring]] ved [[Aarhus]]. I løbet af krigen blev der gennemført adskillige massehenrettelser af hele modstandsgrupper eller grupper af modstandsfolk bl.a. de otte medlemmer af [[Hvidstengruppen]] som blev henrettet 29. juni 1944 og 17. marts 1945, hvor syv medlemmer af [[Holger Danske]] blev henrettet. Massehenrettelsernes formål var at skræmme og chokere civilbefolkningen. Derudover gennemførte tyskerne uofficielle henrettelser som [[Massakren ved Osted]] 9. august 1944, hvor 11 modstandsfolk fra [[BOPA]] og Holger Danske blev skudt. Der omkom adskillige modstandsfolk som følge af [[tortur]] under forhør i fangenskab. Linje 179: ==== Deportation til KZ-lejre ==== {{uddybende\|Koncentrationslejr}} Efter Samarbejdspolitikkens sammenbrud 29. august 1943 begyndte de tyske myndigheder at deportere ca. 6000 danskere til [[koncentrationslejr]]e. Ca. 2.850 modstandsfolk blev sendt i [[koncentrationslejr]]e. De fleste blev sendt til [[Neuengamme]], [[Sachsenhausen]] og [[Dachau]]. Linje 217: == Modstandsbevægelsen i populærkulturen == [[Fil:Sabotørspillet 1203321.jpg\|thumb\|Sabotørspillet fra sommeren 1945 var med til at iscenesætte [[sabotør]]en som helt. Spillet kom samtidigt i en, næsten identisk, norsk version]] Der er siden krigens afslutning blevet udgivet adskillige romaner, samt film om modstandsbevægelsen. === Film === * ''[[De røde Enge]], 1945 - Film om en fiktiv modstandgruppe, der trues af en stikker.'' * [[Den usynlige hær]], 1945 - Film baseret på [[Knud Sønderby]]s bog af samme navn. Den handler om en tilfældig modstandsgruppe der planlægger og udfører en sabotage. * ''[[Drengene fra Sankt Petri]], 1991 – løst inspireret af historien om sabotagegruppe [[Churchill-klubben]].'' Linje 247: {{Besættelsen}} {{2. verdenskrig}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Danmark under 2. verdenskrig\|Modstandsbevægelse]]▼ [[Kategori:Den danske modstandsbevægelse\| ]] ▲[[Kategori:Danmark under 2. verdenskrig\|Modstandsbevægelse]]

Den danske modstandsbevægelse: Forskelle mellem versioner