Gentofte: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
sprogret |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 32:
|billedtekst = ''Ellebækhusene'' tegnet af [[Arne Jacobsen]].
}}
'''Gentofte''' er en [[bydel]] i [[Storkøbenhavn]] i [[Gentofte Kommune]]. Den var oprindelig en [[landsbyer i Danmark|landsby]] i [[Nordsjælland]]. Gentofte har {{vis indbyggere DK|157-01100|nobyomr=1}} og er et af de mest velhavende områder i [[Danmark]], idet den hører til top-3 blandt kommuner i landet med de højeste gennemsnitlige disponible indkomster.<ref>[http://www.blboligen.dk/artikelarkiv/2012/oktober/dobbelt-saa-hoeje-indkomster-i-de-rigeste-kommuner BL Boligen, oktober 2012]</ref> Gentofte består hovedsageligt af [[villakvarter]]er og i visse områder etagebyggeri.
== Historie ==
=== De første kilder ===
Oldtidsfund har påvist beboelse ved [[Gentofte Sø]]s bredder i [[stenalderen]]. [[Gentofte Kirke|Kirken]], som i dag er byens ældste bygning er fra [[1100-tallet]].
Navnet Gentofte dukker første gang op i år [[1186]] i et gavebrev fra [[biskop]] [[Absalon]] til biskoppen i [[Roskilde]]: "''...mansionem de Gefnetofte cum omnibus pertenentiis suis''" (''Gentoftegård med al dens tilliggende'').
Linje 42:
Bynavnet kan som mange andre "-tofte"-byer indikere, at byen er opstået i [[vikingetiden]]. ''Tofte'' har normalt haft betydningen "særeje" eller "særjord". Det antyder, at området har været ejet af en storbonde eller en betydningsfuld slægt. Forstavelsen "Gen" indgår ofte i navne på byer, der ligger i nærheden af [[sø]]er eller [[fjord]]e.
Gentoftegård har som storgård været afgørende for landsbyens opståen og tidlige udvikling. Både kirken, kongen og et stort antal herremænd har ejet både den og andre gårde i området. En optegnelse fra [[1685]] viser, at byen bestod af 19 gårde, hvoraf 18 hørte under kongen. Den sidste, der antagelig var Gentoftegård, tilhørte dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]], som havde fået den
I 1635 bestod Gentofte af 20 gårde. Fordelingen af udsæden var: 27% rug, 54% byg og 19% havre.<ref>Frandsen, s. 101</ref> I 1682 bestod landsbyen Gentofte af 19 gårde og 15 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 716,1 [[tønder land]] skyldsat til 191,86 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 2</ref> Dyrkningsformen var [[trevangsbrug]].<ref>Frandsen, bilagskort</ref>
Linje 50:
Af [[kopskat]]telisten for Gentofte fra [[1645]] fremgår, at Gentofte havde omkring 450 indbyggere.
=== Hoveri ===
Ved [[hoveri]]ets indførelse hørte jorderne omkring Gentofte under ''Ibstrup Ladegård'', som [[Christian 5.]] valgte at omdøbe til ''[[Jægersborg Slot]]''. I [[1764]] blev arealerne og hoveriretten overdraget til [[J.H.E. Bernstorff]] og faldt derefter ind under hans nyopførte [[Bernstorff Slot]].
Linje 56:
=== Urbaniseringen ===
I [[1842]] opstod det lokale selvstyre, da der blev oprettet [[sogneforstanderskab]]er. G.F. Lindorff blev Gentofte sogneforstanderskabs første formand.
I andel havdel af 1800-tallet gennemgik Gentofte en rivende udvikling: endnu i 1858 hed det: "Gjentofte, smukt beliggende ved Gjentofte Sø (Kirke, Præstegaard, Skole, [[Hospital]], [[Kro]])"<ref>[http://runeberg.org/trap/1-2/0230.html J.P. Trap:''Kongeriget Danmark''; Speciel Deel. Første Bind:I; Kjøbenhavn 1858; s. 156]</ref>, og i [[1872]] nævnes tillige "flere Lyststeder, [[Teglværk]]er"<ref>[http://runeberg.org/trap/2-3/0241.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 165]</ref> men ved århundredeskiftet lød beskrivelsen således: "''Gjentofte'' (gl. Form: Gefnetofte), smukt beliggende ved Gjentofte Sø, med Kirke, Præstegd. (hvorfra al Jorden er bortsolgt), kirkeligt Forsamlingshus „Bethania“, opf. 1888 under Ledelse af Arkitekt L. H. Knudsen, Skole, flere Privatskoler, Fortsættelsesskoler (for Haandværkslærlinge o. a.), Asyl („Provst Boisens og Hustrus Børneasyl“, opr. 1862), Gjentofte-Lyngby Hospital, Børnehospital for Børn under 8 Aar, grundl. ved Gavebrev af Livlæge Th. Petersen, (Bygningen er paabegyndt Aug. 1895), et Alderdomshjem, opr. 1890 af Foreningen „Alderdomshjem“, der ejer to Boliger med tilsammen 8 Lejligheder til Friboliger for gamle, hæderlige trængende i Gjentofte-Ordrup Kommune, Schmedes’ og Hustrus Stiftelse (opr. 1875) med Friboliger for trængende Enker, forladte Hustruer eller ugifte Fruentimmer, Vældegaard Kvindeskole, opr. 1884. Jærnbanestation paa Nordbanen, Hotel, Postekspedition og Telegrafstation, Telefonforbindelse med Kjøbenhavn og mange Villaer. Ved Baunegaard skal der anlægges et Vandværk."<ref>[http://runeberg.org/trap/3-2/0280.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 260]</ref> Byen var midt i sin udvikling.
Linje 67:
* I [[1907]] blev der oprettet en [[sporvogn]]slinje på strækningen.
* [[Telefon]]centralen åbnede [[14. august]] [[1899]].
* En [[Kloak (byplan)|
=== Togulykken i 1897 ===
Den [[11. juli]] [[1897]] skete en voldsom [[Gentofte-ulykken|togulykke på Gentofte Station]], der kostede 40 mennesker livet, og der var 132 sårede. Det var den første store ulykke i dansk jernbanehistorie.
Ulykken skete sent søndag aften. På Gentofte Station holdt et forsinket lokaltog fra Holte fyldt med udflugtsrejsende. Toget var klar til afgang, da det blev påkørt af et særtog fra Helsingør, der skulle køre uden stop fra Holte til København. De fire bageste vogne i Holtetoget blev knust, og 32 passagerer blev dræbt øjeblikkeligt. Der var 140 tilskadekomne, hvoraf otte senere døde af deres kvæstelser. Der blev straks telegraferet efter lægehjælp og militær assistance fra Jægersborg kaserne og Bernstorff Slot. Kort
== I dag ==
Gentofte som landsby findes ikke længere. Den gamle Gentoftegade fik nyt gadebillede først i [[1900-tallet]] med talrige etagebyggerier. Byudviklingen har i det hele taget gjort, at der ikke længere er nogen klare bygrænser at se, når man færdes i Gentofte Kommune.
Linje 99:
|}
== Venskabsbyer ==
* {{flagikon|FIN}}[[Hangö]]
* {{flagikon|GRL}}[[Ammassalik Kommune|Ammassalik]]
* {{flagikon|NOR}}[[Stord]]
* {{flagikon|SWE}}[[Halmstad]]
== Noter ==
{{Reflist|2}}
== Litteratur ==
* [[Karl-Erik Frandsen]]: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83'' (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
* [http://webatlas.cowi.webhouse.dk/gentofte/atlas_pdf/atlas_100dpi.pdf ''Gentofte - Atlas over bygninger og bymiljøer 2004''; Kulturministeriet 2004; ISBN 87-91298-17-2]
Linje 122:
{{Områder i Gentofte Kommune}}
{{Områder i København}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Gentofte| ]]
| |||