GSM: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Historie: rettet grammatik
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[Fil:Celular samsung.jpg|thumb|250px|GSM-telefon]]
'''GSM''' eller '''Global System for Mobile Communications''' er den mest udbredte form for [[mobiltelefon|mobiltelefoni]]i med over 2 milliarder telefoner spredt over 218 lande og territorier.<ref>[http://www.gsmworld.com/about/index.shtml GSM world: About GSM Association (engelsk)]</ref> Den store udbredelse har ansporet til et bredt internationalt samarbejde blandt teleoperatørerne som gør det muligt for kunderne at bruge deres GSM abonnement og telefon i mange lande.
 
GSM systemet var markant anderledes end de foregående systemer, idet det fra begyndelsen var fuldt digitaliseret og det betegnes af den grund som et 2.-generations system (2G). Desuden blev datakommunikation meget tidligt en integreret del af systemet.
Linje 9:
 
== Historie ==
Gennem tiden har der været udviklet forskellige systemer til mobil kommunikation, men de har oftest ikke været baseret på standardiserede specifikationer. Forskellige lande oprettede deres egne systemer (som f.eks. [[Nordisk mobiltelefoni|NMT]] i de nordiske lande) og det var en kilde til besvær for både abonnenter og operatører fordi de forskellige systemer ikke fungerede sammen.
 
Som en konsekvens af den udvikling besluttede [[CEPT]] (Conference of European Posts and Telegraphs) i [[1982]] at iværksætte udviklingen af et fælles system, som skulle bruges i hele [[Europa]]. Udviklingsgruppen fik det franske navn ''Groupe Spéciale Mobile'' hvilket forkortedes til GSM. Senere har man valgt at kalde systemet ''Global System for Mobile communications'' – et navn som på praktisk vis genbruger GSM-forkortelsen.
Linje 15:
De første år gik med at studere og diskutere mulige løsninger, og specielt at beslutte om det skulle være et [[digital]]t eller [[analog]]t system. I [[1985]] havde man udført feltforsøg og tekniske undersøgelser som gjorde det muligt at fastlægge hovedtrækkene for et digitalt [[TDMA]]-system. De faktiske detailspecifikationer begyndte herefter tage form.
 
I [[1989]] overtog [[ETSI]] kontrollen med projektet, og året efter udkom den første samlede specifikation som fyldte omkring 6000 sider. Kommerciel drift begyndte i [[1991]] hos [[Radiolinja]] i [[Finland]]. <ref>[http://www.gsmworld.com/about/history.shtml GSM world: Brief History of GSM & the GSMA (engelsk)]</ref>
 
I Danmark blev det besluttet at udbyde to GSM licenser, og de blev i maj [[1991]] givet til [[Sonofon]] (nu [[Telenor]]) og [[TeleDanmark]] (nu [[TDC]]) og kommerciel drift begyndte her i [[1992]]<ref>[http://www.telenor.dk/om_telenor/organisation/historie/ The Sonofon saga (engelsk)]</ref><ref>[http://www.gsmworld.com/news/statistics/networks_complete.shtml GSM world: Live Networks (engelsk)]</ref>. På det tidspunkt var den internationale udbredelse i rivende fart med 36 GSM net etableret i 22 lande og med yderligere 25 lande som var i gang med at træffe beslutning om det.
 
GSM specifikationerne er sideløbende blevet opdateret så teknikken blev forbedret og der kunne udbydes nye tjenester. I [[1998]], blev ''[[3rd Generation Partnership Project]]'' (3GPP) oprettet. Oprindelig for at udarbejde et nyt 3. generationssystem, men 3GPP-gruppen bidrager i praksis også til vedligeholdelsen af GSM systemet.
Linje 48:
De fleste GSM netværk opererede oprindelig i et bånd omkring 900 MHz og senere blev der indført et 1800 MHz bånd for at skabe større kapacitet. Undtagelsen er dele af Syd- og Nordamerika hvor der anvendes 850 MHz eller 1900 MHz. I dag kan alle moderne europæiske GSM-telefoner håndtere både 900 og 1800 MHz. Telefoner som håndterer både europæiske og amerikanske frekvenser går under betegnelser som ''dual-band'' eller ''triple-band'' telefoner.
 
I 900 MHz båndet ligger ''uplink''-frekvenserne (dvs. transmissionretningen fra telefon til netværk) i båndet 890-915 MHz og ''downlink''-frekvenserne ligger i 935-960 MHz. Disse to 25 MHZ bånd er opdelt i 124 bærebølgefrekvenser med 200 kHz imellem hver. Man organiserer cellerne så to naboceller ikke bruger de samme frekvenser, så én celle vil kun gøre brug af et begrænset udvalg. En ''kanal'' udgøres af et frekvenspar – en ''uplink'' og en ''downlink''-frekvens.
 
Ved hjælp af [[tidsmultipleks]] ([[TDMA]]) kan op til otte telefoner deles om én kanal, idet hver telefon på skift får lov til at bruge kanalen 4,615 ms ad gangen (kaldet et ''timeslot''). Kanalens teoretiske bruttokapacitet er 270,8 kbit/s hvilket svarer til at hver telefon har en transmissionskapacitet på 33,9 kbit/s.
Linje 80:
 
{{Commonskat|GSM Standard}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Digital mobiltelefoni]]