Versionen fra 7. jul. 2018, 15:52 redigér Sarrus (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Administratorer 62.584 edits m Flertydige WL: tarm → tarm (anatomi) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. maj 2019, 15:03 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.523 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Aporia.crataegi.puppe.2268.jpg\|thumb\|Puppe af sommefuglen [[Sortåret hvidvinge]] (Aporia crataegi).]] En '''puppe''' er et livsstadium for [[insekt~~\|insekter~~]]er med fuldstændig forvandling ([[metamorfose]]), f.eks. [[biller]] og [[sommerfugle]]. Ikke alle insekter gennemgår et puppestadium, nemlig insekter med ufuldstændig forvandling, f.eks. [[tæger]] og [[græshopper]]. == Udviklingsstadier == Insektet starter som et [[Æg (zoologi)\|æg]]. Derefter udklækkes det som [[larve]]. Larven har mund og øjne, [[fordøjelse]], muskler og nerver. [[Adfærd]]smæssigt lærer den af fejl og erfaringer. Men den kommer ikke i [[pubertet]]en og har ingen [[Kønsorgan\|kønsdele]]. En dag opsøger den et stille sted og går ind i puppestadiet. Nogle natsommerfugle graver sig ned; de gravlægger bogstaveligt talt sig selv. Larven skræller så sin hud af som en strømpe. Som puppe er den nærmest som en [[cigar]] at se til; uden mund, arme og ben, uden evne til at spise, sanse eller gå (nogle pupper kan dog "vrikke"). Mange pupper indkapsler sig i en [[kokon]], der beskytter mod udefrakommende farer. Indvendigt går det meste af kropsvævet i opløsning. Makrofager, der har indgået i larvens [[immunsystem\|immunforsvar]], begynder i stedet at fortære dens kropsvæv. Muskler, [[tarm (anatomi)\|~~tarm~~tarme]]e og en del andre organer opløses ved at [[enzym]]er fra cellenes fordøjelseskirtler nedbryder egne cellestrukturer. Vævet fordøjer sig selv i en proces kaldt "autolyse". <ref>https://sml.snl.no/autolyse</ref> Åbner man puppen, indeholder den en bleg, fedtet masse og lidt grønlig saft. Men selv om den minder om en lille [[mumie]], er den ikke helt død. Enkelte [[mikroskop]]iske "øer" af celler, kaldt "imaginalskiver", <ref>Bent Christensen: forvandling i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78786</ref> er i live. Mens puppen var i sit larvestadium, lå imaginalskiverne spredt omkring i larvens krop uden nogen funktion. Men en dag begynder de at dele sig inde i puppen. <ref>https://www.aftenposten.no/viten/i/VRMrMr/Slik-oppstar-sommerfuglene-fra-en-grot-av-fett-og-safter</ref> Næret af den opløste vælling af fedt og safter skaber imaginalskiverne et insekt, der ikke minder hverken om larven eller puppen. Insekter opstår efter et [[princip]], der adskiller sig helt fra de fleste andre organismer. De aller fleste arter skabes ved en gentaget delen af den første, befrugtede [[ægcelle]], hvor væksten starter som et midtpunkt og derefter vokser i alle retninger. Insekter opstår derimod nærmest samlet og samtidig, dannet af et par dusin imaginalskiver. Linje 17: == Noter == <References /> {{autoritetsdata}} [[Kategori:Zoologi]]

Puppe: Forskelle mellem versioner